Sissel-Jo Gazan

Artikel type
voksne
cand.mag. Mette-Marie Zacher Sørensen, iBureauet/Dagbladet Information. 2013.
Main image
Gazan, Sissel-Jo
Foto: Thomas Wilmann / POLFOTO

Indledning

En kvinde skal have en syvkabale til at gå op, før hun kan få et normalt liv i “Når man kysser i august”. En anden har glemt sin fortid i “Vigtigt at vide om Ludmilla”. Sissel-Jo Gazan kredser i sit forfatterskab om det sære menneskeliv og vores møder med hinanden. Hun skriver fantasifulde og romantiske bøger, der ikke skorter på spænding og psykologisk drama. ’Eventyrene’ i det tidlige forfatterskab udfolder sig løsrevet fra tid og sted, mens en samtidig københavnerrealisme gør sig gældende i de to nyeste udgivelser – de anmelderroste biologi-krimier “Dinosaurens fjer” og “Svalens graf” om fortidsøgler, globale vacciner, kærlighed og familiehemmeligheder. 

 

53508073

Blå bog

Født: Den 20. december 1973 i Aarhus.

Uddannelse: Biolog med speciale i dinosaurer.

Debut: Når man kysser i august. Klim, 1995.

Litteraturpriser: Autorkontoen, 1995 og 2002. Harald Kiddes og Astrid Ehrencron-Kiddes Legat, 1999. Litteraturrådet, 2005. Kunstfonden, 2005 og 2006. Arbejdslegat Statens Kunstråd, 2006. Arbejdslegat Statens Kunstfond, 2007. DR Romanprisen, 2009. De frankofone landes Ambassadører i Danmarks Litteraturpris, 2013. Læsernes bogpris, 2014.

Seneste udgivelse: Blækhat. Lindhardt og Ringhof, 2017. Roman.

Inspiration: Henning Mankell.

 

Hør lydklip fra 'Svalens graf'

 

Baggrund

“Da frosten kom og lagde sig som englehår over haven, pyntede hun hækken med glaskugler, ikke blot de farvede, men dem, der var overtrukket med glimmer og har figurer i relief. Og hun rev sneen med den bredtandede rive og fyldte rillerne med farvet pulver og fyrfadslys, og om aftenen lignede plænen et virvar af underjordiske grotter, og man kunne næsten høre små mænd arbejde med hakker og høre deres små koner synge.”
“Et barn for sig”, s. 40-41.

Sissel-Jo Gazan blev født den 20. december 1973 i Aarhus, hvor Sjællandsgade-kvarteret dannede rammen om en idyllisk 1970’er stemning med hygge og fællesspisning i gården. Hendes far er journalisten Paul Gazan og hendes mor Janne Hejgård en energisk og slagkraftig folkeskolelærer og fagbogsforfatter. Da Sissel-Jo Gazan var fem år gammel blev hendes forældre skilt, og hendes mor tog hende med ud på skibet Shearwater, hvor de sejlede rundt i Middelhavet i tre år. På rejsen skrev Sissel-Jo hjem om smidige delfiner og duftende appelsiner. Hun begyndte også hurtigt at opfinde fantasifulde og dramatiske historier.

Som barn og ung boede Sissel-Jo Gazan forskellige steder i Danmark, og i de år etablerede hun en rodløshed, der har haft indflydelse på hendes bøger, fordi de er skrevet rundt omkring i verden. Hun debuterede som 21-årig med romanen “Når man kysser i august”. Den blev til i Lissabon, hvor den unge forfatter lejede sig ind hos excentriske Dona Rosa og skrev uafbrudt. Den finurlige kærlighedsroman fik fornemme anmelderroser for sit fabulerende sprog.

Ved siden af skriverierne begyndte Sissel-Jo Gazan at studere biologi og blev færdig i 2004 med speciale i dinosaurer. Hun siger selv, at hun hovedsageligt læste biologi for at bevise, at hun kunne. Inderst inde vidste hun, at hun ville være forfatter. I 1996 mødte hun Martin, som hun blev gift og fik datteren Ea-Viola med. Alt var lykke og succes, troede hun, men pludselig ville Martin skilles. Datteren var kun lige blevet et år, da han efterlod dem alene. Sissel-Jo Gazans tro på kærligheden fik sig et gevaldigt knæk.

Bruddet har hun brugt på en åben og selvbearbejdende måde i medierne. Hun lavede i 2005 et projekt sammen med fotograf Sif Meincke, hvor de tog rundt i Danmark og snakkede med forskellige præster om kærlighed og den høje skilsmisserate i dagens Danmark. Dette blev til bogen “Sig ja! – hvad præster ved om kærlighed”, og konceptet blev i foråret 2008 udvidet til tv-programmet “Kærlighedens bud” på DR2, hvor Sissel-Jo Gazan i samtale med forskellige præster bruger sin egen personlige historie. Det er også en intim måde at interviewe på, hvor præsterne åbner sig mere op, når hun er et sognebarn og ikke blot en journalist, der spørger om nogle neutrale spørgsmål. En tilsvarende vilje til indlevelse og følelsesfuldhed ser man i hendes fantasifulde romaner.

Det helt store gennembrud fik Sissel Jo-Gazan i 2008 med kriminalromanen “Dinosaurens fjer”, som indbragte hende DR Romanprisen. 

Sissel-Jo Gazan har desuden arbejdet som journalist ved blandt andet bladet Femina og som klummeskriver i gratisavisen metroXpress.

 

Når man kysser i august

“Så skete det. Som ved et mirakel kom hun til at springe to sider over, og lige dér, hvor hendes tommeltot var plantet, så hun, da hun løftede den, navnet på det menneske, hun ville bruge sit liv på at forgude og elske. Som en let brise i hovedbunden løb lyden af dette navn langs hendes arme, hvilede let på hendes brystvorter for til sidst at forgrene sig som hybenagtig kløe i hendes krop. Xavier Sommer. Xavier. Åh, Xavier. Tag dig sammen, Xavier! Liljanna Sommer. Liljanna og Xavier. Jeg elsker dig, Xavier.”
“Når man kysser i august“, s. 16.

I 1995 udkom Sissel-Jo Gazans debutroman “Når man kysser i august”. Det er en dramatisk fortælling om pigen April og hendes familie, der lever i Byen på Bakken i et unavngivet land engang i forrige århundrede. Aprils mor hedder Liljanna, og hun finder sin udkårne, Xavier Sommer, ved at bladre i en liste over byens beboere. Hun synes, det er et smukt navn og drømmer om at få en datter, der er født i april og hedder April Sommer. Hun føder dog to sønner, inden hun får April – i maj.

Xavier bliver en anerkendt træskærer, der laver vidunderlige figurer. April er et smukt og mystisk barn, hvis bedste ven er den gamle Miss Mattie, der har gråt opsat hår og hader mænd. Da April er blevet ældre, får Miss Mattie en lysekrone, der er lavet af jagthorn, men da April tager den med hjem for at få Xavier til at reparere den, kommer hun til at stikke begge hans øjne ud med de skarpe spidser. Nu ser April det som sin skæbne også at blive træskærer, så hun kan hjælpe sin far. Hun er ydermere en dygtig historiefortæller, og Valiant, der indtil da kun har haft forhold til andre mænd, falder pladask for hende til en sommerfest. Kærligheden er et vægtigt tema, og den romantiske drøm om den eneste ene ligger som konstant undertone i romanen.

Der er en varm og lidt gammeldags stemning i romanen malet med ord som lilla, tusmørke, lommekniv og ‘sydvest af koskind’. Det er, som om romanen selv gør noget ud af at være svært bestemmelig i tid og sted. I beskrivelsen af Valentins ungdom i Paris er der lidt mere miljø og genkendelige signaturer som: Gauloise-cigaretter, croissanter med marcipan og café au lait.

Det ubestemmelige miljø på bakken kan skyldes ambitionen om at hæve personernes psykologiske skæbner op til noget alment. Det er ikke en historisk roman om, hvordan folk elskede hinanden i gamle dage, men et forsøg på at indfange menneskelivets universelle komplikationer.

51494032

Sproget er mættet med så heftige metaforer, at det næsten overtager handlingen. Realisme og mystik bliver blandet sammen, da det til sidst bliver så koldt i byen, at Mattie dør af kulde. Den traditionelle metafor om, at hjertet kan fryse til is, bliver til virkelighed. Dette står i forbindelse med tidligere anvendte vendinger i sproget om kærligheden: “hendes hår brændte i julisolen, kun overgået af gløderne i hjertet, der flammede op og blev til bål.” (Side 96). Der er vendinger så vulgært følsomme, at man skulle tro, det gakkede over og blev ironisk. Men der er en indædt alvorlighed bag projektet.

Fortællerstemmen er som eventyrets. I datid fortæller den om de ting, som kun vi kan vide – eller om ting vi ikke bliver indviet i. Stemmen er med til at underbygge fornemmelsen af en vis skæbnetro. Dette underbygges også af, at fortællingen har en slags egenlogik. Hvis Liljanna helst vil have børn i april, er det bare sådan, og da hun først rigtigt får tid til Xavier efter, at hendes syvkabale er gået op, er det komisk men også sandsynligt inden for romanens eget univers. Dette smadrer dog ikke ambitionen om psykologisk realisme. Der er indlevende og nuancerede beskrivelser af de sociale relationer mellem forældre, børn, ægtefolk og venner. Det er en slags fabel. En historie om sanselighed og skæbne, der er pakket ind i fortællinger, skøn natur og englehår.