Blækhat

Citat
”Da to bombesprængninger i København kvæstede 32 mennesker og kostede en uskyldig turist fra Algier livet, var Helle slået helt ud, præcis som efter Bhopal-ulykken. Hun blev ramt af skyldfølelse, forklarede hun, og en trang til at straffe sig selv for at have det godt, mens andre fik ødelagt deres cellekerner af radioaktiv stråling eller blev skrællet ind til underhuden af varmebølgerne fra bomber. Jeg stod ved køkkenbordet og smurte madder og hørte Helle læsse af på Peter. Det var skønt, at der var en anden voksen til at afbøde. Peter var som jordens humus, som vindens blide hånd, der glider over havren, alt det modsatte af Helle, hvis dramatiske lunte til tider var klippet af helt inde ved ansatsen med en sløv tre-i-ener.”
”Blækhat”, s. 178.

I Sissel-Jo Gazans roman ”Blækhat” fra 2017 vokser Rosa op i Aarhus i 1980erne med en svampenørdet, venstreorienteret og politisk emotionel mor. Hun vil ikke fortælle Rosa, hvem hendes biologiske far er, men Rosa har kunstneren Krudt som en slags far, indtil han sumper væk i New York. Rosa og bedsteveninden Sevim bliver en del af en spirende scene for gadekunst i Aarhus.

Hvis man i efteråret 2017 gik rundt i Øgadekvarteret i Aarhus, ville man måske lægge mærke til påklistrede perlepladeblomster og tegninger af en nuttet bamse, der holder en graffitti-dåse i den ene hånd og giver fuckfinger med den anden. Disse blev placeret i forbindelse med udgivelsen af ”Blækhat”. Bamsen og perlepladerne er en del af romanens univers – de er nemlig Rosa og Sevims første værker og et eksempel på, at ”Blækhat” udfordrer, hvad der er inden for bogen og hvad der er udenfor.

Gazan er selv opvokset i Hjelmensgade i Øgaderne, og i et interview bekræfter hun, at romanens ydre rammer minder meget om hendes eget liv: ”så har jeg ligesom bare skruet knapperne og fyldt den ud med fiktion,” som hun formulerer det. (Michelle From Hoxer: Forfatter efter ti år i Tyskland: Jeg fandt lidt af min barndoms Aarhus i Berlin. Dr.dk, 2017-09-22).

53508073

I bogen er der (formodentlig ægte) avisartikler fra 1987 om højreekstremisme, og der er (fiktivt fremstillede) Wikipedia-opslag og forskningsartikler om gadekunstneren Blækhat, som optræder i romanen.

Rosa bliver teenager og er både venner med de politiske BZ’ere og kæreste med et ihærdigt medlem af Konservativ Ungdom, og bogens bipersoner repræsenterer således hver især historisk vigtige, stridende positioner inden for det politiske spektrum. Rosa er som hovedperson den ufrivillige mediator, når historiens bipersoner bliver for ekstreme; hun er tilsyneladende ligeglad med politik, bevarer en rummelig attitude over for verdens kompleksitet og udvikler sig i stedet som drillende, anonym gadekunstner. Romanens fortællekonstruktion med Rosa som jeg-fortæller er kompliceret, idet væsentlige ting om hendes liv holdes skjulte for læseren.

Da romanen bevæger sig op i nutiden, er Rosa blevet voksen og forsker i streetart, moderen er alvorligt syg og Rosa får afsløret hemmeligheder om sin far og morfar, mens læseren får afsløret hemmeligheder om Rosa selv.