cecil bødker
Foto: Erik Jepsen / Scapix

Cecil Bødker

Jens Aage Poulsen, 1995. Opdateret af cand.mag. Troels Hughes Hansen. iBureauet/Dagbladet Information, 2017.
Top image group
cecil bødker
Foto: Erik Jepsen / Scapix
Main image
Bødker, Cecil
Foto: Mads Madsen

Indledning

Cecil Bødker er en af Danmarks mest læste børnebogsforfattere, og flere generationer af børn vil kunne huske deres første møde med Silas eller Jerutte fra Ræverød på et af landets skolebiblioteker. Forfatterskabet spænder dog vidt og har også afstikkere til poesi, noveller og romaner rettet mod et voksent publikum. Bødker er oversat til adskillige sprog, og flere af hendes bøger er blevet filmatiseret. Et centralt tema hos Cecil Bødker er barnets plads og stræben efter frihed til at være sig selv i en ofte brutal og undertrykkende voksen verden.

 

05132967

Blå bog

Født: 27. marts 1927 i Fredericia.

Uddannelse: Sølvsmed.

Debut: Luseblomster. Arena, 1955. Digte.

Litteraturpriser: Edith Rode Legatet, 1956. Kulturministeriets Børnebogspris, 1968. Egholtprisen, 1983. Boghandlernes Gyldne Laurbær, 1984. Søren Gyldendal-Prisen, 1987. Ragna Sidens litteraturpris for kvinder, 1988. Danmarks Skolebibliotekarforenings Børnebogspris, 1992. Dansk Forfatterforenings Jubilæumspris, 1996. Det Danske Akademis Store Pris, 1998. Edvard Pedersens Biblioteksfonds Forfatterpris, 2001. LOs Kulturpris, 2002. Henrik Pontoppidans Mindefond, 2004.

Seneste udgivelse: Siffrine. Lindhardt og Ringhof, 2003. Roman.

Inspiration: Frederick Marryat, Jules Verne.

 

 

Torben Weinreich fortæller om 50-året for moderne dansk børnelitteratur

Artikel type
boern

Baggrund

”Jeg skal nok gøre som du siger alligevel, lovede Japetus. Nul, sagde Silas omgående, du er helt galt på den. Det er ikke mig der skal sige hvad du skal gøre eller ikke gøre, du skal selv bestemme, uden at skele til din far og mig, og du skal selv tage ansvaret.”


”Silas fanger et firspand”, s. 86.

Cecil Bødker er født i 1927 og blev den eneste pige i Gertrude og Hans Peter Jacobsens børneflok på seks. Faren var ansat som tegner ved Cohrs Sølvvarefabrikker i Fredericia. Han var også forfatter og støttede og rådgav datteren, da hun som ganske ung begyndte at skrive digte. Familien boede i et villakvarter lidt uden for byen, hvor børnene havde mulighed for at udfolde sig. Cecil Bødker mindes sin barndom som en god tid, og barndomsoplevelserne er en af de vigtigste inspirationskilder i forfatterskabet.

Efter realeksamen i 1944 kom Cecil Bødker i lære som sølvsmed på Cohrs Sølvvarefabrikker. Hun var ansat i fire år i henholdsvis København og Sverige, hvorefter hun blev gift og stoppede med at arbejde som sølvsmed.

Selv om Cecil Bødker fortsatte med at skrive digte, mens hun var i lære og som udlært sølvsmed, forestillede hun sig ikke, at hun kunne komme til at leve af at skrive. Faderen opbevarede hendes digte, som han fik gjort forlaget Arena interesseret i. I 1955 udkom digtsamlingen ”Luseblomster”, og året efter fulgte ”Fygende heste”.

Som påskønnelse af de to meget roste digtsamlinger modtog Cecil Bødker Edith Rodes hæderslegat. I de følgende år skrev Cecil Bødker radiospil, og hun fik udgivet noveller. I 1967 udkom hendes første børnebog om drengen Silas, der op gennem de næste fire årtier skulle udvikle sig til en fyldig serie af bøger om hans eventyr. Siden er forfatterskabet blevet forøget med i gennemsnit én børnebog om året. Ind imellem har hun også skrevet romaner for voksne og digtsamlinger. Cecil Bødker er således en alsidig forfatter, der efterhånden har en omfattende produktion bag sig, og mange af hendes bøger er oversat til adskillige sprog.

Cecil Bødker har fire børn, hvoraf de to er adopteret fra en etiopisk salthandlerske, som Bødker besøgte og boede hos under et besøg i Afrika i 1970’erne.

Silas og den sorte hoppe

”Han kom sejlende nedad floden i en sær lille brednæset båd, og han sejlede ikke siddende oprejst som andre, brugte ikke årerne, men lod strømmen føre sig som den havde lyst. Selv lå han nede i bunden, og man måtte tro det var en der havde god tid, det gik kun fremad med strømmens fart, og på afstand lignede det fuldstændig en tom båd.”
”Silas og den sorte hoppe”, s. 5.

Faktisk var det et tilfælde, at Cecil Bødker begyndte at skrive børnebøger. I midten af 1960’erne udskrev Det Danske Akademi en børnebogskonkurrence. Cecil Bødker indsendte manuskriptet til ”Silas og den sorte hoppe - og vandt. Bogen udkom i 1967. I løbet af de næste 34 år blev det til 14 Silas-bøger. I den sidste, ”Silas - Fortrøstningens tid”, som udkom i 2001, er hovedpersonen blevet en voksen mand. Silas-bøgerne er både herhjemme og i oversættelse de mest kendte i Cecil Bødkers omfattende forfatterskab.

Første bind i serien introducerer hovedpersonen Silas, der kommer drivende ned ad en flod i en båd, som han ikke gør det fjerneste for at styre. Han bliver hevet ind til land af hestehandleren Bartolin, der øjner en god mulighed for at få fat i en herreløs båd. Han opdager drengen, og i overmod kommer han til at vædde med Silas om, at han må få hans bedste hest, en sort hoppe, hvis han er i stand til at ride den. Den sorte hoppe er fyrig og vild, men Silas er en naturlig rytter og formår at tæmme den. Bartolin må bittert overlade ham hesten.

23438003

Men alt er ikke fryd og gammen, for da Silas kommer til den nærmeste landsby, forsøger de nedrige beboere også at franarre drengen hans hest. Silas er dog snu og i besiddelse af en fløjte, der udsender nærmest magiske toner, så folk mister fatningen.

Starten på ”Silas og den sorte hoppe” er en af de mest berømte åbninger i dansk børnelitteratur. Netop det, at Silas dukker op ud af det blå, flydende med strømmen, viser at han er en fri dreng, der ikke vil indordne sig. Bogen er en hyldest til det umiddelbare barneliv, men det er samtidig også en kras kritik af den voksenverden, dette barneliv har at udfolde sig i. De fleste voksne i bogen er voldelige, løgnagtige, drikfældige og udnytter hensynsløst hinanden med snyd og grusom markedsøkonomi, hvor den kloge narrer den mindre kloge. En del af grunden til bogens styrke og holdbarhed skal findes i netop det faktum, at den kan læses på mange niveauer. Børnene kan få en spændende historie, mens de voksne kan ane den slet skjulte kritik af måden, de har indrettet deres samfund på.

Hungerbarnet

”Han havde ikke set det – eller hørt noget. Hun stod der bare lige pludselig som var hun vokset op af jorden. Spyttet samlede sig om hans tænder, og han tyggede lidt mens han gloede. Hun var ikke ret stor, ingenting på hende var stort undtagen hendes øjne i det magre ansigt hvor man kunne se alle knoglerne, de var til gengæld alt for store og lå mærkelig dybt i deres huler.”


”Hungerbarnet”, s. 25-26.

Cecil Bødkers børnebøger er i vid udstrækning karakteriseret ved, at både tid og sted virker genkendeligt, men samtidig ubestemmeligt. Således også i ”Hungerbarnet”, 1990, hvor tjenestedrengen Larus driver køer for en husbonde i et miljø, der kunne minde om et dansk bondesamfund fra omtrent sidste del af 1800-tallet.

Larus er spinkel af bygning, og forældrene har været nødt til at sende ham ud at tjene. En da, hvor Larus er ude på overdrevet med husbondens køer, møder han pigen Tinke, der er beskidt, stinker fælt og ved at dø af sult. Larus deler sit brød med pigen og malker en kop mælk til hende. Han får at vide, at hendes far er død, og da han en dag følger med hende hjem, finder han ud af, at moren også er død og stadig ligger i sengen på gården.

24159515

Tinke følger med tilbage til gården, hvor Larus tjener, og man sørger for at få hentet og begravet Tinkes mor. Madmor tager Tinke til sig, men Tinke føler sig kuet og længes mod en større frihed, hvilket skaber gnidninger og konflikt.

På den måde videreføres flere røde tråde fra ”Silas-serien”. Børnene Larus og Tinke må også her stå sammen mod de voksnes tyranni, og Tinke kan i det hele taget med sit rebelske sindelag og sin måde at stille spørgsmål til alting minde ikke så lidt om Silas. Også i ”Hungerbarnet” spiller børnenes frihed til at være sig selv en stor rolle, men i højere grad end i ”Silas-bøgerne” er de snærende bånd om denne frihed skabt af de hårde kår, som børnene lever under. Både Larus og Tinke kommer fra de laveste lag af samfundet, og det er altså også til at få øje på en social kritik i bogen, selvom den spændende historie som altid hos Bødker er det vigtigste.

Det forhold, at bogen både udspiller sig i et genkendeligt miljø, men samtidig løsrevet fra tid og sted, er med til at understrege det almene i Bødkers fortælling. De kampe, Larus og Tinke kæmper mod de voksne og mod deres omverden, kommer til at virke som grundvilkår i det at være menneske på bunden af samfundet – og især i det at være barn. På den måde bliver det muligt at forholde sig til deres skæbner på tværs af tid og rum.

Siffrine

”Jeg er Siffrine, Shibas datter. Det er mig som fortæller, mig som husker helt tilbage til min første begyndelse, til den gang hvor jeg endnu ikke var til. Ikke avlet, men alligevel til stede som en ubetinget mulighed. Ubekymret svævede jeg i juninattens slørede sommermørke båret af musikken, jeg var der bare. Og det var mig der fik hårene til at rejse sig på min fars arme da han første gang fik øje på mor. Han fik gåsehud af begejstring.”

”Siffrine”, s. 5.

Cecil Bødkers sidste roman ”Siffrine”, 2003, har en meget særegen fortællerstemme. Historien fortælles nemlig af et endnu ufødt barn, Siffrine, der til at starte med forklarer, hvordan hendes far og mor mødte hinanden til et dansebal. Faren bor hjemme på sine forældres gård, mens moren, Shiba, er en såkaldt ’tater’, dvs. en del af en omvandrende gruppe af arbejdere, der fifler sig igennem tilværelsen ved at påtage sig ildesete småjobs som flåning af selvdøde kreaturer eller slibning af knive og sakse.

Det skaber gnidninger, da faren Josts forældre ikke synes, at Shiba er deres søn værdig, og da de i øvrigt synes, at hun ser underlig ud og opfører sig mærkeligt. Til sidst vælger Jost og Shiba at forlade forældrenes gård og flytte ind i et hus sammen med den ildesete Therkel. Therkels ansigt er vansiret, og mange i byen er bange for ham, men ikke Shiba, og derfor tilbyder Therkel at lade dem bo i hans hus gratis. Han er kun glad for selskabet.

24837491

”Siffrine” er klassisk Bødker i den forstand, at mange af temaerne og konflikterne fra hendes store forfatterskab også står i fuldt flor her. Grundlæggende fremstår fortællingen som en kamp mellem det faste og det flydende. Josts forældre bor på en gård, de er økonomisk velfunderede, og de går op i traditioner. Det er vigtigt for dem, at Jost bliver gift, får en god kone og en dreng, der kan overtage gården og føre traditionerne videre. Shiba står for alt det modsatte. Hun flakker rundt uden fast bopæl, hun bruger ukrudt i suppen og brødet, nægter at lade sig indordne under reglerne på gården og kan som kvinde ikke finde ud af selv det mest basale husarbejde. Shiba fremstår på den led som den moderne, frigjorte kvinde over for sin svigermors gårdfaste konservatisme.

Også i Bødkers sidste bog mærker man altså den konstante forkærlighed for dem, der står uden for samfundets faste og kvælende rammer, og der går på den led en lige linje fra Silas op forbi Tinke i ”Hungerbarnet” og til Siffrines mor Shiba.

Genrer og tematikker

Genremæssigt har Cecil Bødker bredt sig over både poesi, noveller, børnebøger og mere ’traditionel’ romankunst. Forfatterskabet spænder altså vidt, men der er kraftige røde tråde igennem især hendes børnebøger.

Det er karakteristisk for de fleste af Cecil Bødkers figurer, at de er enere, der nogle gange er lidt afvigende og uden for samfundet. Som eksempler kan nævnes to meget forskellige typer: Den kloge, men mystiske daglejer Skyggen i ”Ægget der voksede”, 1988, og den skurkagtige og snu Hestekragen fra ”Silas-bøgerne”.

Gennemgående motiver er frihed og ansvar. Mennesket må være frit, så det i valg af handlinger kan tage ansvar for sig selv og andre. Det ses f.eks. af Silas’ begrundelse for, at han har fanget købmand Plankes løbske firspand: ”Hvis jeg ikke havde været vant til selv at bestemme, havde jeg ikke gjort det ... Jeg vidste at det var på mit eget ansvar hvis jeg brækkede halsen eller blev trampet til krøbling.” (”Silas fanger et firspand”, s. 126).

Friheden kan stækkes af nød og fattigdom, men den kan også begrænses af rigdom og velstand - eller af voksne. Et ofte forekommende tema i Cecil Bødkers bøger er netop de undertrykkende voksne, der indskrænker børnenes frihed. Frihed er at kunne gøre, hvad man har lyst til. Men at værne om friheden er ikke et kollektivt ansvar.
Som Silas siger til Japetus: ”Det er ikke mig der skal sige hvad du skal gøre eller ikke gøre, du skal selv bestemme, uden at skele til din far og mig, og du skal selv tage ansvaret.” (”Silas fanger et firspand”, s. 80).

Hvis nogen - måske endda af velvilje - begrænser ens frihed, må man som Silas - eller Tinke i ”Hungerbarnet” - flygte og prøve at genfinde friheden. Sat på spidsen er det muligt at spore en hyldest til individualismen i forfatterskabet; mens det at indordne sig under og handle i et fællesskab sjældent skildres positivt. For derved er man både ufri og uansvarlig.

Friheden er altså noget man vælger og må kæmpe for - og den er ikke gratis. Prisen er et liv i usikkerhed og frygt.

Beslægtede forfatterskaber

Selvom Cecil Bødkers forfatterskab fremstår bredt favnende og spraglet, er og bliver hun dog mest kendt for sine børnebøger. ”Silas og den sorte hoppe” udkom i 1967, hvor også fire andre skelsættende børnebøger udkom. Det drejer sig om Ole Lund Kirkegaards ”Lille Virgil”, Flemming Quist Møllers ”Cykelmyggen Egon”, Benny Andersens ”Snøvsen og Eigil og katten i sækken” og Halfdan Rasmussens ”Halfdans ABC”.

De fem bøger er blevet definerende for dansk børnelitteratur, og selvom der er stor forskel på forfatterskaberne – Cecil Bødkers er så langt det mest alvorlige – er der alligevel væsentlige ligheder i deres måde at anskue barnet som netop et barn og ikke bare en lille, underudviklet voksen. Hermed fik barndommen også værdi i sig selv. Det var ikke længere bare noget, som skulle overstås på vejen mod voksenliv med hus og arbejde.

Som professor i børnelitteratur Torben Weinrich udtrykker det: ”Ingen havde skrevet sådan til og for børn før. Pludselig var tingene på børnenes betingelser, og bøgerne trådte ind i børnenes verden, fordi de blev skrevet i et sprog, børn selv bruger, når der ikke er voksne til at rette dem.” (Jennifer Jensen: Arven fra 1967: Fem bøger ændrede børnelitteraturen. Folkeskolen.dk, 2017-01-20).

Selvom de måske ikke i streng forstand kan karakteriseres som et beslægtet ”forfatterskab” er det alligevel vigtigt også at nævne Bibelens fortællinger, da Bødker i mange af sine bøger trækker kraftigt på nogle af de kendte konflikter fra den kristne grundtekst. Flere af hendes bøger er også direkte omskrivninger af historier fra Bibelen, om end den stærke drift mod frihed og frigørelse fra dogmatik og den hæmmende voksenverden i især hendes børnelitterære forfatterskab gør det vanskeligt at opfatte Bødker som en forfatter med et egentligt kristent budskab.

Nævnes kan desuden forfattere som Jules Verne og Frederick Marryat, der med deres eventyrfyldte romaner også stadig begejstrer unge læsere verden over.

Bibliografi

Bøger for børn og unge

Bødker, Cecil:
Silas og den sorte hoppe. 1967. 1. del af serie.
Bødker, Cecil:
Silas og Ben-Godik. 1969. 2. del af serie.
Bødker, Cecil:
Timmerlis. 1969.
Bødker, Cecil:
Leoparden. 1970.
Bødker, Cecil:
Dimma Gole. 1971.
Bødker, Cecil:
Silas fanger et firspand. 1972. 3. del af serie.
Bødker, Cecil:
Jerutte fra Ræverød. 1975. 1. del af serie.
Bødker, Cecil:
Jerutte redder Tom og Tinne. 1975. 2. del af serie.
Bødker, Cecil:
Da jorden forsvandt. 1975. (22.2).
Bødker, Cecil:
Barnet i sivkurven. 1975. (22.2).
Bødker, Cecil:
Far, mor og børn. 1976 (dr).
Bødker, Cecil:
Silas stifter familie. 1976. 4. del af serie.
Bødker, Cecil:
Jerutte og bjørnen fra Ræverød. 1976. 3. del af serie.
Bødker, Cecil:
Robinson. 1977. (dr).
Bødker, Cecil:
Silas på Sebastiansbjerget. 1977. 5. del af serie.
Bødker, Cecil:
Jerutte besøger Hundejens. 1977. 4. del af serie.
Bødker, Cecil:
Den udvalgte. 1977. (22.2).
Bødker, Cecil:
Silas og Hestekragen mødes igen. 1978. 6.del af serie.
Bødker, Cecil:
Silas møder Matti. 1979. 7. del af serie.
Bødker, Cecil:
Flugten fra Farao. 1980. (22.2).
Bødker, Cecil:
Den lange vandring. 1982. (bi 22.2).
Bødker, Cecil:
Syv år for Rakel. 1982. (bi 22.2).
Bødker, Cecil:
Marias barn. Drengen.1983.
Bødker, Cecil:
Marias barn. Manden. 1984.
Bødker, Cecil:
Silas - livet i bjergbyen. 1984. 8. del af serie.
Bødker, Cecil:
Silas - de blå heste. 1985. 9. del af serie.
Bødker, Cecil:
Silas - Sebastians arv. 1986. 10. del af serie.
Bødker, Cecil:
Ægget der voksede. 1987.
Bødker, Cecil:
Silas - ulverejsen. 1988. 11. del af serie.
Bødker, Cecil:
Maria fra Nazaret. 1988. (bi).
Bødker, Cecil:
Hungerbarnet. 1990.
Bødker, Cecil:
Silas - testamentet. 1992. 12. del af serie.
Bødker, Cecil:
Tyren og andre noveller. 1993.
Bødker, Cecil:
- Men i hvert fald i live. 1995. 1. del af serie.
Bødker, Cecil:
Fru Hilde. 1996. 2. del af serie.
Bødker, Cecil:
Silas og flodrøverne. 1998. 13. del af serie.
Bødker, Cecil:
Silas - fortrøstningens tid. 2001. 14. del af serie.
Bødker, Cecil:
Siffrine. Lindhardt og Ringhof, 2003.

Video

Ulvepigen Tinke. 2003 Baseret på Hungerbarnet.

Om forfatterskabet

Gormsen, Jakob: Cecil Bødker. Tranehuse, 1976.
Gormsen, Jakob: Elleve nordiske børnebogsforfattere. Gyldendal, 1979.
Jakobsen, Gunnar: Verdens bedste børneroman - Cecil Bødkers: Silas og den sorte hoppe. 2000 I: Plys. 14, side 165-172. 2000.
Jakobsen, Gunnar: Cecil Bødker. Gyldendal, 2001.
Westergaard, Astrid: Tilfældet Silas. 2007 Interview med Cecil Bødker. I: Jyllands-posten. - 2007-11-29. - Kultur (østudgave), s. 4-6.
Artikel om Cecil Bødker.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Cecil Bødker

Kilder citeret i portrættet