halfdan rasmussen
Foto: Steen Rasmussen / Scanpix

Halfdan Rasmussen (børn og unge)

Maja Lykketoft og Majbrit Hansen. 2002. Opdateret af stud.mag. Christine Fangel Juhl, iBureauet/Dagbladet Information. 2017.
Top image group
halfdan rasmussen
Foto: Steen Rasmussen / Scanpix
Main image
Rasmussen, Halfdan
Foto: Privatfoto

Indledning

Halfdan Rasmussen er en dansk forfatter, der hovedsageligt har skrevet digte og ”tosserier” for børn, unge og voksne. Hans mange rim og remser har sikret hans værker klassikerstatus, og selv mange år efter hans død lærer børn stadig alfabetet at kende gennem bogstavdigtene fra den skelsættende ”Halfdans ABC” fra 1967. Halfdan Rasmussens digte er gennemarbejdet leg med det danske sprog, men alligevel er han oversat til bl.a. norsk, svensk, finsk, engelsk, tysk og hollandsk.

 

46436792

Blå bog

Født: 29. januar 1915, København.

Død: 2. marts 2002, Saunte.

Uddannelse: Den Internationale Højskole i Helsingør.

Debut: Soldat eller menneske. Carit Andersen, 1941. Digte.

Litteraturpriser (i udvalg): Tørsleff & Co.s litterære Hæderslegat, 1943. Helge Rode Legatet, 1946. Politikens Kunstnerpris, 1954. Aarestrup-Medaljen, 1957. De Gyldne Laurbær, 1958. Holger Drachmann-legatet, 1960.
Henrik Pontoppidans Mindefond, 1963. Dansk Forfatterfonds lyrikerpris, 1964. Kulturministeriets Børnebogspris, 1965. PH-Prisen, 1973. Herman Bangs Mindelegat, 1978. LOs Kulturpris, 1983. Danmarks Skolebibliotekarers Børnebogspris, 1986. Holberg-Medaillen, 1986. Det Danske Akademis Store Pris, 1988. Børnebibliotekarernes Kulturpris, 1997. Johannes Ewalds Legat, 2000.

Seneste udgivelse: Abrakadabra og andre børnerim. Gyldendal, 2019.

Inspiration: Arbejderdigterne Harald Herdal og Arnulf Øverland.

Elisabeth synger ”Ane lagde anemoner” fra ”Halfdans ABC”

Se filmene

Noget om HalfdanFilmcentralen og Fra Brandes til RifbjergFilmcentralen

Artikel type
boern

Baggrund

Halfdan Wedel Rasmussen blev født den 29. januar 1915 i København og døde den 2. marts 2002 i Nordsjælland. Han voksede op i Christianshavns arbejderkvarter, hvor faren arbejdede som chauffør, og moren drev rulleforretning i det ene af lejlighedens to værelser. Han havde en barndom med masser af legemuligheder i omgivelserne og følte sig ikke fattig på trods af de trange kår.

Som 14-årig gik han ud af skolen og fik forskellige ufaglærte jobs som cykelbud, piccolo, tallerkenvasker og barbermedhjælper. Indimellem var han arbejdsløs som så mange andre i 1930’erne, og han oplevede den ydmygelse, det var at blive anbragt i arbejdslejre med meningsløs beskæftigelse for unge arbejdsløse. Ophold på Roskilde Arbejderhøjskole og Den Internationale Højskole i Helsingør åbnede bøgernes verden for ham, og inspireret af de forfattere han læste og den sociale virkelighed, der omgav ham, begyndte han at skrive digte.

De første digte, som var henvendt et voksent publikum, fik han udgivet i tidsskriftet Vild Hvede, og han kom dermed ind i kredsen af tidens unge digtere, der også talte bl.a. Tove Ditlevsen, Ester Nagel, Piet Hein og Morten Nielsen. Under Anden Verdenskrig blev han aktiv i modstandsbevægelsen og skrev illegale digte, som indbragte ham en dom på 14 dages hæfte. I 1943 blev han gift med forfatterkollegaen Ester Nagel, som han fik børnene Iben og Tom med. Ægteskabet varede til 1973. Senere blev han gift med Signe Plesner, hvis første ægteskab var med Rasmussens forfatterven Benny Andersen.

Efter krigen begyndte Halfdan Rasmussen at skrive de såkaldte ”tosserier” og digte til børn. Det er da også for sine mange børnerim og remser, at han er bedst kendt. Bøger som ”Lange Peter Madsen” (1950) og ”Halfdans ABC” (1967) har over mere end et halvt århundrede været faste bestanddele af børnebogreolen i hjem landet over.

Halfdan Rasmussen var et rejselystent menneske, og han har skrevet flere rejsebøger. Udgangspunktet for hans liv og rejser var i mange år Saunte i Nordsjælland, hvor han boede til sin død i 2002. Ved begravelsen blev kisten sunget ud af kirken af 30 børnehavebørn, der sang hans digt ’Mariehønen Evigglad’.

Triste digte

At han også skriver triste digte er også korrekt, men det er ikke kun ham selv, der læser dem. Digtet ”Efter Bikini” udkom i samlingen ”På knæ for livet” (1948).

25483510

Digtet beskriver konsekvenserne af de første amerikanske atombombeforsøg ved øgruppen Bikini i Stillehavet. Det er siden offentliggjort i utallige antologier og læsebøger, så snart sagt alle unge siden har læst det i skolen. Første strofe lyder sådan:

”Jorden er støv og ild. Mennesketom. Forladt.
Intet levende ser stjærnernes tegn i nat.
Ingen skal græde mer. Ingen skal mere le.
Intet skal mere ske.”

I ”Fremtiden er forbi” (1985) er grundtonen trist og vemodig:
”Birkens søjler af bark
over vissent løv.
Blækket tørret ind
på det hvide ark.
Hånden under din kind
er blevet til støv.”

Skønt det at dele hans digte op i sjove og triste er nærliggende, er det ikke dækkende. Karakteristisk for Halfdan Rasmussen er en dobbelthed også inden for det enkelte digt. En poetisk universel stemning kan brydes af et fandenivoldsk indfald:

”Kom, lille hvide snefnug, og sæt dig på min pande.
Fortæl om alle stjærnerne og alle jordens lande.
Kom, lille hvide snefnug, og hils på mine hænder.
Fortæl mig hvor du kommer fra og hvor din rejse ender.

Kom, alle hvide snefnug,
og læg jer her på bakken,
så jeg kan gi min storebror
en snebold midt i nakken!”

Et rent vrøvledigt kan ende i en næsten religiøs lovprisning af livet:

”Den stærkeste mand i verden
kan bær en flodhest i tænderne
og løfte en sporvogn fra skinnerne
imens han klapper i hænderne.
Men sætte en blomst på et lille strå
og farve den vældige himmel blå
og skænke min søster en mælketand –
det evner han ikke, den stærke mand!”