halfdan rasmussen
Foto: Steen Rasmussen / Scanpix

Halfdan Rasmussen (børn og unge)

Maja Lykketoft og Majbrit Hansen. 2002. Opdateret af stud.mag. Christine Fangel Juhl, iBureauet/Dagbladet Information. 2017.
Top image group
halfdan rasmussen
Foto: Steen Rasmussen / Scanpix
Main image
Rasmussen, Halfdan
Foto: Privatfoto

Indledning

Halfdan Rasmussen er en dansk forfatter, der hovedsageligt har skrevet digte og ”tosserier” for børn, unge og voksne. Hans mange rim og remser har sikret hans værker klassikerstatus, og selv mange år efter hans død lærer børn stadig alfabetet at kende gennem bogstavdigtene fra den skelsættende ”Halfdans ABC” fra 1967. Halfdan Rasmussens digte er gennemarbejdet leg med det danske sprog, men alligevel er han oversat til bl.a. norsk, svensk, finsk, engelsk, tysk og hollandsk.

 

46436792

Blå bog

Født: 29. januar 1915, København.

Død: 2. marts 2002, Saunte.

Uddannelse: Den Internationale Højskole i Helsingør.

Debut: Soldat eller menneske. Carit Andersen, 1941. Digte.

Litteraturpriser (i udvalg): Tørsleff & Co.s litterære Hæderslegat, 1943. Helge Rode Legatet, 1946. Politikens Kunstnerpris, 1954. Aarestrup-Medaljen, 1957. De Gyldne Laurbær, 1958. Holger Drachmann-legatet, 1960.
Henrik Pontoppidans Mindefond, 1963. Dansk Forfatterfonds lyrikerpris, 1964. Kulturministeriets Børnebogspris, 1965. PH-Prisen, 1973. Herman Bangs Mindelegat, 1978. LOs Kulturpris, 1983. Danmarks Skolebibliotekarers Børnebogspris, 1986. Holberg-Medaillen, 1986. Det Danske Akademis Store Pris, 1988. Børnebibliotekarernes Kulturpris, 1997. Johannes Ewalds Legat, 2000.

Seneste udgivelse: Abrakadabra og andre børnerim. Gyldendal, 2019.

Inspiration: Arbejderdigterne Harald Herdal og Arnulf Øverland.

Elisabeth synger ”Ane lagde anemoner” fra ”Halfdans ABC”

Se filmene

Noget om HalfdanFilmcentralen og Fra Brandes til RifbjergFilmcentralen

Artikel type
boern

Baggrund

Halfdan Wedel Rasmussen blev født den 29. januar 1915 i København og døde den 2. marts 2002 i Nordsjælland. Han voksede op i Christianshavns arbejderkvarter, hvor faren arbejdede som chauffør, og moren drev rulleforretning i det ene af lejlighedens to værelser. Han havde en barndom med masser af legemuligheder i omgivelserne og følte sig ikke fattig på trods af de trange kår.

Som 14-årig gik han ud af skolen og fik forskellige ufaglærte jobs som cykelbud, piccolo, tallerkenvasker og barbermedhjælper. Indimellem var han arbejdsløs som så mange andre i 1930’erne, og han oplevede den ydmygelse, det var at blive anbragt i arbejdslejre med meningsløs beskæftigelse for unge arbejdsløse. Ophold på Roskilde Arbejderhøjskole og Den Internationale Højskole i Helsingør åbnede bøgernes verden for ham, og inspireret af de forfattere han læste og den sociale virkelighed, der omgav ham, begyndte han at skrive digte.

De første digte, som var henvendt et voksent publikum, fik han udgivet i tidsskriftet Vild Hvede, og han kom dermed ind i kredsen af tidens unge digtere, der også talte bl.a. Tove Ditlevsen, Ester Nagel, Piet Hein og Morten Nielsen. Under Anden Verdenskrig blev han aktiv i modstandsbevægelsen og skrev illegale digte, som indbragte ham en dom på 14 dages hæfte. I 1943 blev han gift med forfatterkollegaen Ester Nagel, som han fik børnene Iben og Tom med. Ægteskabet varede til 1973. Senere blev han gift med Signe Plesner, hvis første ægteskab var med Rasmussens forfatterven Benny Andersen.

Efter krigen begyndte Halfdan Rasmussen at skrive de såkaldte ”tosserier” og digte til børn. Det er da også for sine mange børnerim og remser, at han er bedst kendt. Bøger som ”Lange Peter Madsen” (1950) og ”Halfdans ABC” (1967) har over mere end et halvt århundrede været faste bestanddele af børnebogreolen i hjem landet over.

Halfdan Rasmussen var et rejselystent menneske, og han har skrevet flere rejsebøger. Udgangspunktet for hans liv og rejser var i mange år Saunte i Nordsjælland, hvor han boede til sin død i 2002. Ved begravelsen blev kisten sunget ud af kirken af 30 børnehavebørn, der sang hans digt ’Mariehønen Evigglad’.

Sjove digte

”Jeg skriver sjove digte./ Jeg skriver osse triste./ De første læser andre folk./ Selv læser jeg de sidste.” Sådan beskriver Halfdan Rasmussen sit forfatterskab, og det er da også nærlæggende at dele hans forfatterskab op i sjove og triste digte. At han skriver sjove digte, hersker der heller ingen tvivl om. Humoren kan f.eks. ligge i ordvalget: ”Sjip - sjap- solskinsvejr./ Lip - lap- læbe./ Manden spiser flæskesvær/
og konen spiser sæbe.”

Han excellerer også inden for bogstavrim, her fra ”Halfdans ABC”:

”Freddy Fræk fra Fakse

fangede i fælder

femten flotte friske

fiskefrikadeller.”

51466128

Humoren kan også ligge i overraskende ordsammensætninger og i emnevalg: ”Rabalder-Helge løb tør for benzin

og fyldte sin knallert med brændevin

og kørte til byfest i Allerød

med støvlerne fyldt med rabaldergrød.”

og et særpræget emnevalg i ”Noget om erhvervssygdomme”:

”Sabelsluger Sam fra Als

får så mange vabler

i sin lange tynde hals,

når han sluger sabler.

For at undgå vablerne

må han koge sablerne,

skønt han ellers holder på,

at de smager bedre rå.”

Hans formelle sans udmønter sig f.eks. i overraskende pointer, i gentagelsen og i vokallege. Her eksempler på de to sidste:

”I et meget lille land
i et meget lille hus
bor en meget lille mand
og en meget lille mus
og den meget lille fyr
med det meget lille dyr
ha en fin tenor
der er meget, meget stor!”

”En lille spirrevip
uden slips og uden flip
sad og sang på en gesims
for en spraglet himstergims,
men da gimsen ville pimpe
med en simpel himpegimpe,
spirred vippen bort til slut
med en sippet dippedut!”

Triste digte

At han også skriver triste digte er også korrekt, men det er ikke kun ham selv, der læser dem. Digtet ”Efter Bikini” udkom i samlingen ”På knæ for livet” (1948).

25483510

Digtet beskriver konsekvenserne af de første amerikanske atombombeforsøg ved øgruppen Bikini i Stillehavet. Det er siden offentliggjort i utallige antologier og læsebøger, så snart sagt alle unge siden har læst det i skolen. Første strofe lyder sådan:

”Jorden er støv og ild. Mennesketom. Forladt.
Intet levende ser stjærnernes tegn i nat.
Ingen skal græde mer. Ingen skal mere le.
Intet skal mere ske.”

I ”Fremtiden er forbi” (1985) er grundtonen trist og vemodig:
”Birkens søjler af bark
over vissent løv.
Blækket tørret ind
på det hvide ark.
Hånden under din kind
er blevet til støv.”

Skønt det at dele hans digte op i sjove og triste er nærliggende, er det ikke dækkende. Karakteristisk for Halfdan Rasmussen er en dobbelthed også inden for det enkelte digt. En poetisk universel stemning kan brydes af et fandenivoldsk indfald:

”Kom, lille hvide snefnug, og sæt dig på min pande.
Fortæl om alle stjærnerne og alle jordens lande.
Kom, lille hvide snefnug, og hils på mine hænder.
Fortæl mig hvor du kommer fra og hvor din rejse ender.

Kom, alle hvide snefnug,
og læg jer her på bakken,
så jeg kan gi min storebror
en snebold midt i nakken!”

Et rent vrøvledigt kan ende i en næsten religiøs lovprisning af livet:

”Den stærkeste mand i verden
kan bær en flodhest i tænderne
og løfte en sporvogn fra skinnerne
imens han klapper i hænderne.
Men sætte en blomst på et lille strå
og farve den vældige himmel blå
og skænke min søster en mælketand –
det evner han ikke, den stærke mand!”

Tosserier

Et helt specielt kapitel i Halfdan Rasmussens forfatterskab er ”Tosserierne”. Disse finurlige digte, der har det tilfælles, at titlen starter med ”Noget om ...”, og at formen er rimet og rytmisk – men ellers er vidt forskellige. Nogle er poetiske mens andre er erotiske, moraliserende, satiriske, overrumplende.

Tosserierne blev oprindeligt skrevet til avisen ”Social-Demokraten”. Senere blev de udgivet i bogform. Den første, ”Tosserier: 1. samling”, udkom i 1951. I alt syv samlinger blev det til i 1950’erne. I 1960 udkom ”Tosserier i udvalg”.

01366203

Et af de mest kendte tosserier er digtet ”Noget om helte”, hvor pacifisme og ’reservernes reserver’ hyldes som den kolde krigs virkelige helte. For som der står i digtets tredje vers:

”Der er nok som går og sysler

med at sprænge kloden væk

Jeg vil ikke ha skærmydsler

og kanoner bag min hæk.

Mens de andre går og sveder

for at gi hinanden lak,

vil jeg pusle med rødbeder,

selleri og pastinak.”

Mangen forlegen festtaler har tyet til tosserierne, hvis der skulle siges noget morsomt, bevægende eller begavet i en given anledning. Al Halfdan Rasmussens digtning gennemstrømmes af en kærlighed til livet – en ydmyghed og et ansvar over for det i alle dets faser. I legen med sproget og i digtets stramme form formidles denne holdning til læseren.

Genrer og tematikker

Halfdan Rasmussen skrev digte – kun et enkelt prosaværk blev det til, nemlig ”Livet i vold” (1951). Den tidlige del af forfatterskabet er præget af en stærk social og politisk bevidsthed. Anden Verdenskrig og hans engagement i modstandsbevægelsen havde i den tid indflydelse på hans digtning, som var henvendt til voksne. Efterkrigsårenes politiske spændinger, den første atombombeprøvesprængning og den kolde krig optog den samfundsengagerede Halfdan Rasmussen. Det afspejles også i hans senere forfatterskab, men de alvorlige digte suppleres samtidig af mere munter og legende lyrik. Rasmussen begyndte op gennem 1950’erne at veksle mellem solidariske anti-krigsdigte, ”tosserier” og børnerim. En vekselvirkning der vedblev hele forfatterskabet igennem.

Børnedigtene er gennemsyret af sproglige spillopper og en gennemført legende tilgang til digtningen. ”Halfdans ABC” fra 1967 er et prima eksempel på, hvordan læring og leg kan kobles sammen, og de 28 nonsensrim hylder barnets nysgerrighed og leg med sproget: ”Hos Halfdan Rasmussen bliver sproget og det at læse til en leg. Bogen mimer skolens udtryk ved at være en ABC, men den insisterer på at vrøvle, lave sjov og konkretisere sproget, som børn gør. Sproget skal leges frem. Og med det anerkender han barnets evne til at gøre oprør og kritisere de kedelige voksne,” skrev Informations kritiker og journalist Anita Brask Rasmussen i anledning af jubilæumsåret for børnebogsforfattere, der udgav skelsættende bøger i 1967. (Anita Brask Rasmussen: Fem bøger, der satte barnet fri. Information, 2017-09-30).

Det kan måske virke som et stort tematisk spring for en digter at skifte mellem de meget tunge og mere lette temaer, men fordi Halfdan Rasmussen altid benyttede sig af den klassiske versform med enderim, bindes forfatterskabet fint sammen. Desuden er der ofte en dobbelthed i digtene, så selv rim, der på overfladen er muntre, indeholder en alvor, og humoren får lov at titte frem i de mere alvorlige digte.

Som noget ret enestående i dansk lyrik har billedsiden været vægtet meget højt fra Halfdan Rasmussens side. Han har udgivet bøger i parløb med Ernst Clausen (kultegninger), Kaj Matthiessen (træ/linoleumssnit) og Ib Spang Olsen (tegninger/grafik). Sidstnævnte i en sådan grad, at makkerparret, nævnt i et åndedrag, er blevet synonym med klassiske danske børnerim.

Beslægtede forfatterskaber

I 1967 udkom fem børnebøger, som markerede et skift i den danske børnelitteratur: Flemming Quist Møllers ”Cykelmyggen Egon”, Cecil Bødkers ”Silas og den sorte hoppe”, Ole Lund Kirkegaards ”Lille Virgil”, Benny Andersens ”Snøvsen og Eigil og katten i sækken” og selvfølgelig ”Halfdans ABC” af Halfdan Rasmussen. De er alle bøger til børn, der som noget nyt anderkender barnet som et menneske på lige fod med de voksne. Disse bøger blev ikke skrevet for at opdrage på børn, som det tidligere var normen, men er skrevet ud fra et moderne børnesyn, hvor respekt for barnet, dets fantasi og legelyst står helt centralt. Året blev starten på den moderne danske børnelitteratur, og de fem førnævnte bøger og deres forfattere har i dag alle opnået klassikerstatus.

I Sverige var de lidt tidligere med de moderne børnebøger. Her udgav Tove Jansson og Astrid Lindgren allerede fra midten af 1940’erne bøger, hvor unge læsere kunne spejle sig i egenrådige og frie børn og væsner som Pippi Langstrømpe og Mumitroldene. Den samme fordomsfrie og legende tilgang til børnelitteratur samt troen på barnets selvstændighed genspejler sig i Halfdan Rasmussens forfatterskab.

Jakob Martin Strid digter som Halfdan Rasmussen med en god portion humor til børn. I ”Min mormors gebis” (2006) han man læse en række enkeltstående digte om blandt andre løven i zoo, der ikke kan få fred til at gå på toilettet, og medisterministeren Fisters problemer med nitten norske nudister og selvfølgelig det utrolige mormors gebis. Bogens tegninger har forfatteren selv tegnet, og de spiller som i Rasmussens forfatterskab en central rolle og er med til at give digtene et ekstra humoristisk lag.

Ikke kun billedkunstnere, men også komponister og teaterfolk har følt sig inspireret af musikken i Rasmussens rim. Utallige er de Halfdan Rasmussen-sange, der findes rundt om i diverse sangbøger –Rapanden Rasmus” og ”Lille sky gik morgentur” for blot at nævne et par af klassikerne.

Bibliografi

Bøger for børn

Rasmussen, Halfdan:
Kejser Næsegrus. 1943 (bi)
Rasmussen, Halfdan:
Fem smaa Troldebørn. 1948 (bi)
Rasmussen, Halfdan:
Tullerulle Tappenstreg. 1949 (bi)
Rasmussen, Halfdan:
Lange Peter Madsen. 1950 (bi)
Rasmussen, Halfdan:
Den lille frække Frederik. 1951
Rasmussen, Halfdan:
Kasper Himmelspjæt. 1955
Rasmussen, Halfdan:
Himpegimpe. 1957
Rasmussen, Halfdan:
Pumpegris. 1959
Rasmussen, Halfdan:
Børnerim. 1964
Rasmussen, Halfdan:
Julekalender for voksne. 1965
Rasmussen, Halfdan:
Halfdans ABC. 1967 (bi) 2001 med musik-cd.
Rasmussen, Halfdan:
Hokus Pokus. 1969 (bi)
Rasmussen, Halfdan:
Stigen. 1969 (bi)
Rasmussen, Halfdan:
Fem små troldebørn. 1979 (bi)
Rasmussen, Halfdan:
Julekalender for børn. 1984 (bi)
Rasmussen, Halfdan:
Tante Andante. 1985 (bi)
Rasmussen, Halfdan:
Onkel Karfunkel. 1988 (bi)
Rasmussen, Halfdan:
21 udvalgte børnerim. 1989 (78.69)
Rasmussen, Halfdan:
Den lille frække Frederik. 1996
Rasmussen, Halfdan:
Mariehønen evigglad: rim for børn og barnlige sjæle. 1996 (bi)
Rasmussen, Halfdan:
Halfdans digte. 2006. Udvalg og efterskrift af Torben Brostrøm.
Rasmussen, Halfdan: Jeg vil tælle stjernerne og andre børnerim. Gyldendal, 2018. Billedbog.
Rasmussen, Halfdan: Abrakadabra og andre børnerim. Gyldendal 2019.
Der findes melodier til mange af Halfdan Rasmussens børnerim, og du kan finde hans navn i mange sangbøger. Han har også skrevet tekster til flere billedbøger med mere.

Om forfatteren

Links

Artikel om Halfdan Rasmussen i forbindelse med hans død i 2002.
Nekrolog. Information, 2002-03-16.
- om Halfdan Rasmussens forfatterskab.

Læs mere om Halfdan Rasmussen

Hvelplund, Anne Helen: Halfdan Rasmussen 1996 (99.4 Rasmussen, Halfdan).
Bredsdorff, Lene: Halfdan: en biografi om Halfdan Rasmussen. 2005 (99.4 Rasmussen, Halfdan).
Noget om Halfdan. 2006. 1 dvd-video. Ved Jonas Poher Rasmussen og Carlo H. E. Agostoni.

Søgning i bibliotek.dk

Søgning på Halfdan Rasmussen

Kilder citeret i portrættet