flemming quist møller
Foto: Morten Holtum

Flemming Quist Møller

Kirsten Bystrup. 2000.
Top image group
flemming quist møller
Foto: Morten Holtum
Main image
Quist Møller, Flemming
Foto: Annelise Fibæk

Indledning

Dansk illustrator m.m. Har bl.a. illustreret bøger for børn og unge.
Flemming Quist Møller, forfatter, illustrator, musiker, filminstruktør, scenograf, skuespiller. Det er over 25 år siden FQM skrev og tegnede Cykelmyggen Egon, der stadig er lige så sjov, fræk og fandenivoldsk, som da den udkom. Børn af i dag tager den til sig uden videre, hvad de også gør med FQMs andre historier. - FQMs historier er anderledes ved deres særlige - københavnske? - tone. Selv om de har de gamle klassikeres fortryllede verden og rolige, varme fortællemåde, så er de også meget nutidige og sprælske.

45930475

Blå bog

Født: 19. maj 1942 i Taarbæk.

Død: 31. januar 2022 i København.

Uddannelse: Uddannet på Bent Barfod Film 1960-61. Autodidakt. forfatter, illustrator, musiker, filminstruktør, scenograf, skuespiller.

Debut: Cykelmyggen Egon. Hans Reitzel, 1967. Billedbog.

Litteraturpriser: Kulturministeriets Illustratorpris, 1983. Boghandlermedhjælperforeningens Børnebogspris, 1988. Børnebibliotekarernes kulturpris, 1991. Æresbodil, 1993. Danske Børnefilmklubbers Pris Pråsen, 1994. Gyldendals Børnebogspris, 2006. Orla-prisen, 2006. Silas-prisen, 2007. Polka Verner Legatet, 2009. Væveren Lis Ahlmanns Legat, 2016.

Film- og tv-priser i ind- og udland, f.eks. Bodil og Prix Jeunesse (Montreux).

Seneste udgivelse: Kong Gulerod og Tudeprinsessen og syv andre eventyr. Gyldendal, 2019. Illustrator: Flemming Quist Møller.

 

Se filmene Bennys badekar på Filmstriben (konstateret utilgængelig 2020-09-20)

og Snuden rejser hjemmefra og Snuden vender hjem på Filmcentralen

Artikel type
illustratorer

Baggrund

26116309

Det er 25 år siden, Flemming Quist Møller (FQM) skrev og tegnede Cykelmyggen Egon, der i dag er lige så sjov, fræk og fandenivoldsk, som da den udkom. Årene er gået sporløst hen over den. Børn af i dag tager den til sig uden videre, hvad de også gør med FQMs andre historier.

Bennys badekar, Olga og kedsomheden, Snuden, Snuden og Otto, Jungledyret Hugo og Snudens ABC er alle fødte klassikere. Ikke helt på samme måde som Elsa Beskows billedbøger, Kenneth Grahams fortællinger om muldvarpen, vandrotten og tudsen i Vinden i piletræerne, Kiplings Junglebogen og Carrolls Alice i eventyrland.

Men alligevel. FQMs historier er anderledes ved deres særlige danske for ikke at sige københavnske tone. For selvom de har de gamle klassikeres fortryllede verden og rolige, varme fortællemåde, så er de også meget nutidige og sprælske.

Ganske vist lader FQM sine hovedpersoner være tænkende og talende dyr i bedste klassiske tradition. Men der er alligevel det særlige ved hans cykelmyg, snude og jungledyr, at de er arter, der aldrig før er set i naturhistorisk sammenhæng!

Det er tydeligt, at FQM bevidst skaber sine dyrefigurer som et udtryk for den barnlige synsvinkel. Det giver figurerne en særlig spændvidde. De kan være nutidige uden at være snævert tidstypiske. De er fantastiske og realistiske figurer på én gang. Og denne kobling mellem fantasi og virkelighed er karakteristisk for det univers, FQM skaber i sine fortællinger for børn.

FQM hører nemlig ikke til dem, der mener, at bøger for børn enten skal være fra fantasiens eller virkelighedens verden. Ligesom de børn, han har spurgt, synes han også selv, at en historie skal indeholde både virkelige og fantastiske ting.

FQM er aldrig hoppet med på de forskellige tids- og modebestemte diskussioner om, hvordan ´rigtig´ børnelitteratur skal se ud. Han har som et ægte barn af tresserne altid suverænt været sin egen.

Set i bakspejlet kan det godt undre, at det først var i 1983, han begyndte at få officiel bevågenhed i form af priser. Men at der gik så mange år, kan meget vel skyldes, at FQM stort set med det samme blev en institution i sig selv.

Tusindkunstneren

FQM laver imidlertid meget andet end bøger til børn. Han er ikke let at rubricere, når det kommer til professionen. Det, der kommer tættest, er nok: Tusindkunstner.

For foruden at være forfatter, tegner og tegnefilmmager er FQM også musiker. Han har i en årrække spillet på trommer bl.a. i Bazaar. Han laver tv, indimellem er han skuespiller og scenograf, og et par vægudsmykninger har han også lavet.

Hvad med uddannelse? Oprindelig ville FQM gerne på Kunsthåndværkerskolen og lære at tegne, og det var han parat til at prøve som 17-årig.

Men hans forældre billigede ikke den idé. Sønnen skulle have ´noget sikkert´, læs: en studentereksamen, at falde tilbage på. Så FQM måtte i gymnasiet. Her blev han imidlertid kun, til han fyldte 18 år og selv kunne bestemme, hvad han ville. Det var dagen før eksamen i 2. g.

Kunsthåndværkerskolen blev det ganske vist ikke til noget med, for det kostede penge. Men han fik en læreplads hos Bent Barfod Film. Det ene år, han var der, lærte han grundlaget for at lave tegnefilm. Det blev hans uddannelse. Alt, hvad han ellers kan, har han lært sig selv. Eller: Han har altid kunnet det.

Multi-medmennesket

Dan Turéll skriver i sin Introduktion til en rejsekammerat i Natbog fra provinsen, der er FQMs skitseblade fra sit rejseliv som turnerende musiker, om FQM:

Og når FQM rejser i landet er han - i modsætning til mange andre musikerkolleger, der tilbringer rejsen halvsovende på bagsædet - uafbrudt ´vågen´. Han sér. Han studerer landskabsformer, byhistorie, byggestil, dialekter, lokalkultur - og ikke mindst sin kæphest: fugle. Vel har han sine veltjente congas med i de store grove poser, men de er langtfra hans eneste arbejdsredskab, og pennen er aldrig langt væk. Måske er det det mest karakteristiske ved multimedmennesket FQM: At han er i stand til at opsuge og udsende, opsuge og udsende, uden tilsyneladende stop. Med passende mellemrum rejser han til udlandet, til sine favoritlande i Afrika, Asien og Østeuropa og samler skitser og indtryk og musikstumper sammen. Hjemme på Christianshavn omsætter han dem til tegnefilm og billedbøger, mens rytmerne spredes over landet fra Holstebro til Herlev.

Livets eventyr

© Illustration: Flemming Quist Møller
Copyright:
Illustration: Flemming Quist Møller

Cykelmyggen, Benny, Olga, Snuden og Hugo - de ligner allesammen FQM i deres lyst til at opleve noget nyt og spændende. Det er jo heller ikke for ingenting, at historierne er begyndt som godnathistorier for FQMs egne børn. De handler allesammen om at se sig om i verden. For det er i selve bevægelsen og forandringen, at udfordringen, oplevelsen, eventyret ligger.

Eventyret kan udspille sig hvor som helst: I den mystiske minijungle mellem skovbundens planter i Cykelmyggen Egon, i de blå landskaber under havets overflade som i Bennys badekar, i de vrimlende byer med travle mennesker som i bøgerne om Snuden og Jungledyret Hugo.

FQM siger selv, at han så godt kan lide at arbejde for børn, fordi de er mere umiddelbart interesserede, åbne og uden samme forbehold som voksne. Men samtidig er han meget imod, at man sætter grænser for, hvornår børn kan ´forstå´ en historie eller film.

"Man kan opleve på så mange måder, og det man ikke kan forstå, er tit det, man oplever ´stærkest´. En indisk musiker og filosof, hvis navn jeg ikke kan huske, har engang sagt, at historier for børn skal være en blanding af ting, de kan forstå og ting, de ´ikke´ kan forstå. Det som de kan forstå, er naturligvis det vigtigste. Men det, som de ikke kan tolke helt, driver dem fremad mod ny viden og nye oplevelser. Og det er jo det, livets eventyr handler om."

"Det er røg og damp business at producere kunst"

© Illustration: Flemming Quist Møller
Copyright:
Illustration: Flemming Quist Møller

Af FQMs bøger er det kun Cykelmyggen Egon, Olga og kedsomheden og Snudens ABC, der er lavet decideret som billedbøger. De andre har alle på den ene eller den anden måde haft noget med tegnefilmen at gøre.

Bennys badekar blev først lavet som tegnefilm, og bogen kom siden hen. Den første bog om Snuden blev oprindelig lavet som en bestilt tv-serie for børn, og Snuden og Otto skulle have været en tegnefilm. Da der ikke var penge til det, blev det til en bog i stedet for.

Jungledyret Hugo har en anden tilblivelseshistorie. Den startede som bestilt radioføjleton. Siden bearbejdede FQM den til en bog. Da han ikke havde skrevet den til sig selv som tegner, fik han sin søn, Carl Quist Møller, til at illustrere den. Han har selv læst den ind som lydbog med lydeffekter og musik af Anders Koppel.

Siden er den blevet til en film, til en billedbog på baggrund af filmen og til en cd-rom. Der er også kommet en opfølger på historien både på film og som billedbog, Jungledyret Hugo - den store filmhelt.

Det er en vigtig side ved FQMs produktion for børn, at han er historiernes ophavsmand, der iklæder dem den form, der nu engang er økonomisk og praktisk mulighed for.

Han har engang sagt, at han helst vil lave sine eventyr som film. "I tegnefilmen bruger man jo alle sanser - minus lugtesansen. Det er bevægelse, koreografi, baggrunde, design af figurer, musik og skuespil i stemmen. Uendelige parametre at lege med."

At han ikke har lavet flere tegnefilm end tilfældet er, beror på manglende økonomiske muligheder. For det er dyrt at lave tegnefilm. Der skal spyttes i kassen fra både offentlig og privat side. Men FQM piver ikke, fordi han som freelance kunstner ofte har vanskelige forhold.

"Det er røg og damp business at producere kunst," siger han, "man kan ikke putte det i munden eller stoppe det i tanken. Kunstnere er som opfindere, der må investere gratis arbejde i håb om at finde aftagere på et senere tidspunkt. Det er i orden. Jeg mener ikke, man har krav på en pose penge, blot fordi man har noget på hjerte."

"Men Egon elskede en hård spurt over alt andet"

© Illustration: Flemming Quist Møller
Copyright:
Illustration: Flemming Quist Møller

Cykelmyggen Egon var FQMs billed- og børnebogsdebut. Han var dengang særlig kendt som satirisk tegner ved Information, bl.a. med tegneserien Generationen, der jokkede sig selv over tæerne i starten.

Men selvom FQM tegnede historien om cykelmyggen med sit første barn på skødet, så var det ikke kun det at få barn, der satte ham i gang med at lave en billedbog. Allerede som 17-årig lavede han en fuldt færdig billedbog om små dyr i græsset. Men den findes kun i et unikaeksemplar.

På mit spørgsmål, om Cykelmyggen Egon er selvbiografisk, siger FQM, at det er den vel ikke direkte, selvom den selvfølgelig i en vis forstand er selvportrætterende. FQM ville netop ikke flyve (gå på gymnasium), han ville cykle (spille på trommer).

Men ellers er bogen set med FQMs egne øjne nok så meget en parafrase over de historier, han var optaget af som barn. Og med sin særlige tilknytning til svensk kultur (hans mor er svensk) er Elsa Beskow idealet. Men også John Bauer, med den tætte, sansede skildring af svensk natur, hører med, og Pippi Langstrømpe, som rebellen, der gør lige hvad der passer hende.

Det spændende ved det moderne eventyr er netop, at FQM lader den charmerende og uforfærdede cykelmyg færdes i et betagende eventyrunivers. Der hviler en Elsa Beskow-stemning over billederne med deres oplevelse af skoven som en fortryllet verden.

Det virker også meget naturligt, at kålormen fra Alice i eventyrland - en anden af barndommens bøger - også er med. Hvordan er det, du kommer masende, knægt. Har du overhovedet ingen respekt for folk, der har optrådt i verdens bedste børnebog, vrisser den, da Egon kommer vandrende.

Egon er lidt i familie med folkeeventyrets ukuelige helt. Han lader sig ikke slå ud, hverken da hans racercykel bliver smadret, eller da hans job hos bierne må slutte. I stedet stopper han det omrejsende loppecirkus. Hvis De har brug for en altmuligmand med hårde muskler, sagde han til cirkusdirektøren, så har De fundet den rigtige mand, og så fik Egon arbejde.

Men han ender jo som dødsdromkører - på cykel - i cirkusset. Når man ser ham sidde glad og velfornøjet ved sin beboelsesvogn på det sidste billede, kan man ikke undgå at tænke på det selvbiografiske.

For FQMs gods på landet er en skurvogn, der står på Glænø. Det er der, han tager hen når han skal skrive og tegne sine børnebøger eller gøre sine - i øvrigt videnskabeligt anerkendte - iagttagelser om klydens liv og færden.

Rejsen i fantasien

Raseriet udvikler sig til Hidsigprop.© Illustration: Flemming Quist Møller
Raseriet udvikler sig til Hidsigprop.
Copyright:
Illustration: Flemming Quist Møller

Både Benny og Olga rejser i fantasien. Benny fordi han ikke kan holde sin mor ud. Hun kalder hans elskede nyfangne haletudse for et lille slimet dyr og vil have, at han skal trække det ud i wc´et. I stedet låser han døren, fylder vand i badekarret og tager på en undersøisk rejse med sin ven Carl, haletudsen.

Olga er også på rejse, men det er fordi hendes mor ikke kan holde hende ud. Brug din fantasi, siger hun, da hun ikke længere orker at underholde det febersyge barn. I sin feberdrøm møder Olga Fantasien - et lille væsen med grønne vinger, rød narrehat og snabelsko, en trompet med ekstra krølle som mund og med hvide handsker.

Det er netop det, der er bogens scoop: FQM billedsætter begreber og sindsstemninger på en helt indlysende og alligevel overrumplende måde. Det er forunderligt at se, hvordan Kedsomheden med sine børn Led og Ked ser ud, opleve hvordan Raseriet udvikler sig til at blive Hidsigprop, mens Pjat og Pjank fjaser rundt og fjoller.

FQM rammer plet i barnets egen fantasi på en karsk og helt uforfalsket måde. Og i begge bøgerne slipper børnene ikke fantasiens land helt. Bennys badekar slutter med, at Benny næste dag med sine kammerater dykker ned på badekarrets bund. De oplever sikkert en masse spændende ting, men det kan jeg ikke fortælle dig om, for næste dag er lige nu i dag, og de er ikke kommet op af badekarret endnu.

Olga er ganske vist ved bogens slutning atter i sin seng, men aben Lillebror, der blev Olgas ven under drømmerejsen, er der stadigvæk. Lillebror blev Olgas ven / han forsvandt om dagen, men / hver nat kom han frem igen.

Slår en bog først an, så skal den bare køres hele tiden, så der skal være mad i den

© Illustration: Flemming Quist Møller
Copyright:
Illustration: Flemming Quist Møller

Er der en sammenhæng mellem FQMs musik og billeder? "Ja, det skulle der jo gerne være, men det er jo ikke sådan, at man går rundt og tænker, at nu spiller jeg en Egon," siger han.

Selvom der vel ikke er tale om direkte sammenlignelige størrelser, kan man godt sige, at FQMs billeder og musik ligner hinanden i deres brogede og frodige sammensathed.

I Bazaars musik mødes den klassiske musik og musikken fra Balkanlandene med den tyrkiske musik og afrikanske og sydamerikanske rytmer. I FQMs billeder mødes billedmæssige udtryk mange steder fra. I Olga og kedsomheden og Snudens ABC tegner han billeder, der har lidt af synsindtrykket fra basarens brogede, tætte mylder over sig.

FQM fortæller selv, hvordan han har ladet sig inspirere af de østerlandske miniaturers halvvejs flade, halvvejs naturalistiske måde at bygge perspektiver og landskaber op på. Her synes han, det lykkes at få en malerisk smuk og rolig enhed ud af vrimlebilleder med mange fortællende detaljer.

© Illustration: Flemming Quist Møller
Copyright:
Illustration: Flemming Quist Møller

FQMs store forbillede er Ustad Melimet Slah Kalem, hvilket betyder: Mesteren med den sorte pen. Hver gang, han er i Tyrkiet - og det sker ofte - må han hen i Topkapis samlinger for at se, om mesterens tegninger er udstillet.

Men ellers har han bunker af bøger derhjemme, ikke kun østerlandske miniaturer, men også moderne kunst, afrikanske masker og meget andet. Når han er i gang med en opgave, kører han billederne igennem i sin egen bogsamling for at hente ideer og inspiration, for "det man lærer af, er at abe efter og hugge ideer," siger han og fortæller om sine mange rejser som rytmetyv på Balkan, i Østen, på Cuba, i Afrika.

Kigger man nærmere efter i Olga og kedsomheden, ser man, at FQM arbejder med 3 forskellige billedplaner.

Det ene illustrerer historien - det er det, der lægger sig op ad teksten. Det andet kan man kalde landskaberne. Her kommer rejseskitserne, og det er også her, FQM citerer sig selv (Snuden optræder f.eks. forklædt som H.C. Andersen, skrivende på ikke En digters basar, men En flippers bazaar!), ligesom han har alle bifigurerne og sidehandlingerne med (bl.a. nissen, bamsen og sejlskibet). Endelig er der det tredje billedplan med de kubistiske elementer, der rent visuelt holder billederne sammen.

Snudens ABC er lavet efter det samme princip. Kun har der her været mere at holde sammen på end i Olga, fordi hvert opslag ikke blot har et par rimede strofer, men rummer helt op til 6 forskellige historier, der skal illustreres.

Der er masser af gods i billederne i ABC´en. Og det skal der også være i en børnebog, synes FQM. "Det er vigtigt, at billeder i en børnebog er fortællende. For man ved jo, at slår en bog først an, så skal den bare køres hele tiden, så der skal være mad i den."

"Min tid bruger jeg nok bedst til at opfinde nye historier"

© Illustration: Flemming Quist Møller
 Copyright:
 Illustration: Flemming Quist Møller

FQM fortæller om de tanker, han gjorde sig, da han arbejdede med oplægget til tegnefilmen om Jungledyret Hugo, der ved et uheld kommer til København:

"Selvom historien er ren fantasi, skal den stinke af virkelighed. Derfor fulgte jeg det lille jungledyr gennem byen ved nat og ved dag. Set med Hugos øjne blev København vildt eksotisk: Havnen med skibe, kraner og pakhuse. De skumle baggårde. Hustagenes bjerglandskaber. Jernbaneskråningens vilde krat, hvor ræven har sin hemmelige hule. Byggepladsen med gravkoen, der om natten ligner en uhyggelig fortidsøgle. Kloakkernes underjordiske mystik. Butikkernes udstillingsvinduer, der lyser som absurde teaterscener, når mørket falder på. Alt sammen fryd for det sultne øje."

Hugo er i famille med Snuden. De forlader begge deres paradisiske jungle/mose for at drage ud og se på verden. Hvor Hugo kommer mere uforvarende af sted, tager Snuden selv en beslutning om at ville finde ud af, hvad de voksne er for nogen. Og selvom Hugo nok er mere fræk og pågående end den høflige og mere forsigtige Snude, så ser de sig begge omkring i den nye verden med den uskyldiges vågne øje.

Netop den barnlige forundring, som de oplever alting med, lægger en forsonende afstand til den uretfærdighed, forløjethed, de fordomme og modsigelser, som de møder. Og selvom FQM i sine satiriske udfald også spiller op til den voksne, holder han hele tiden den barnlige synsvinkel konsekvent - og forbliver i barnets verden. For både Hugo og Snuden vender hjem til deres jungle/mose.

Det er barnets oplevelse af verden, det drejer sig om. FQM møder børnene der, hvor de er. Det er ikke børnene, der trænger til opdragelse. Det er de voksne. Her ligger en klar linje fra hans første tv-stykke for børn: Hvordan man opdrager de voksne.

Når FQM siger: "Det eneste jeg ejer af ting - bortset fra en cykel, en skurvogn og en fuglekikkert - det er instrumenter og bøger, trommer og bøger," ja, så tror man ham gerne. For FQM er det ideerne og visionerne, der tæller.

Det han savner fra officielt hold er en holdning, et overblik, visioner for den danske kulturproduktion for børn. "Det er lidt sjusket, at vi ikke har taget stilling til, om vi vil satse på en dansk egenproduktion af film og litteratur for børn. Det er dyrt, javel. Men kvalitet holder og kan genbruges. Der kommer hele tiden generationer af børn, som også har brug for, at der sker noget sjovt på dansk."

Selvom FQM har flere forslag til, hvad der kan gøres, så synes han alligevel ikke, at den side af sagen er hans bord: "Min tid bruger jeg nok bedst til at opfinde nye historier."

Bibliografi

Illustrerede værker for børn og unge

Jean-Charles:
Koen har fire hjørner, 1967 På dansk ved Otto Sigvaldi Petersen.
Quist Møller, Flemming:
Cykelmyggen Egon. 1967 (bi)
Neill, A.S.:
Fem på eventyr. 1969
Neill, A.S.:
Den sidste mand i verden. 1969 2. udgave.
Quist Møller, Flemming:
Bennys badekar. 1969 (bi)
Vi bor i Danmark. 1969
Schmidt, Annie M.G.:
Kattepigen frk. Minus. 1972
Møller Madsen, K.:
Karl og Knurre. 1973
Quist Møller, Flemming:
Snuden. 1980
Quist Møller, Flemming:
Snuden og Otto. 1981
Ottesen, Josefine:
Prinsesse Morgenrød og Lindormen ; Livstræerne. 1983
Quist Møller, Flemming:
Olga og Kedsomheden. 1983 (bi)
Quist Møller, Flemming:
Jungledyret Hugo. 1988
Quist Møller, Flemming:
Snudens ABC. 1989 (bi)
Lervig, Tom:
Alle de folk Thomas kender. 1990 (bi)
Kidde, Rune T.:
Den sorte Bastian eller Tro på dig selv - lystige historier og morsomme billeder for børn i alle aldre. 1992 (bi)
Fortælletræet - en samling historier. 1993 Udgivet af Det Danske Spejderkorps.
Nordbrandt, Henrik:
Den elektriske mus. 1993
Quist Møller, Flemming:
Jungledyret. 1993 (bi)
Bodenhoff, Karin:
En Svend i trafikken. 1994 (bi)
Quist Møller, Flemming:
Jungledyret Hugo - den store filmhelt. 1996 (bi)
Quist Møller, Flemming:
Alle de gode gamle molbohistorier. 1999 (39.12)
Quist Møller, Flemming:
Syv ægte æventyr. 1999
Quist Møller, Flemming:
Jungledyret Hugo - på eventyr med Rita. (1) 2000
Quist Møller, Flemming:
Jungledyret Hugo - på farten igen. (2) 2001
Quist Møller, Flemming:
Jungledyret Hugo - i nordlysets land. (3). 2002
Quist Møller, Flemming:
Prins Pivert. 2003
Kidde, Rune T.:
Sørøver Skumskæg og andre historier. 2004
Quist Møller, Flemming:
Jungledyret Hugu - fræk som altid. 2004
Quist Møller, Flemming:
Cykelmyggen og dansemyggen. 2005.
Kidde, Rune T:
Krigen om Klatkagebjerget og andre historier. 2006.
Quist Møller, Flemming:
Jungledyret Hugo - fræk, flabet og fri. 2007.
Quist Møller, Flemming:
Cykelmyggen og dansemyggen på eventyr: Filmens historie. 2007. Billedbog.
Quist Møller, Flemming:
Cykelmyggen og dansemyggen og taldyrene. 2007.
Quist Møller, Flemming:
Cykelmyggen og dansemyggen og alfabetdyrene. 2007.
Quist Møller, Flemming: Kong Gulerod og Tudeprinsessen og syv andre eventyr. Gyldendal, 2019. Illustrator: Flemming Quist Møller.
Ovenstående er en fortegnelse over bøger, som Flemming Quist Møller har illustreret. Han har også skrevet bøger, som er illustreret af andre, og du møder hans navn i forbindelse med både musik og film.

Læs mere om Flemming Quist Møller

Bystrup, Kirsten:
Portræt af Flemming Quist Møller. 1983 I: Børn & Bøger, nr. 6, 1983.
Børnebogsforfatter og tegner.
Thøgersen, Birger:
Tusindkunstneren tryller igen. 1987 I: Politiken, 22. november 1987.
Tegner, musiker, forfatter.
Just, Gitte:
Rejsende i røg og damp. 1989 I: Det fri aktuelt, 20. januar, 1989.
I anledening af Boghandlermedhjælpernes børnebogspris for Jungledyret Hugo.
Nielsen, Susanne:
Skal dansk ende som en dialekt. 1991 I: Politiken, 3. november 1991.
I anledning af Børnebibliotekarernes Kulturpris.
Christensen, Nina:
Den danske billedbog 1950-1999. 2003 (81.67)
Andreasen, Thomas:
Fuglenes virkelighed er fantastisk. 2005. Interview med Flemming Quist Møller i: Jyllands-posten. - 2005-04-23. - Fritid, s. 2 : ill.

Om forfatteren

Links

Her får man de vigtigste pejlemærker i Flemming Quist Møllers forfatterskab. Årstal for litterære priser, angivelse af debut og markante værker, henvisninger til biografier i håndbøger og links til omtaler på nettet.
Kort biografi af Flemming Quist Møller samt links til film, han har medvirket i.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Flemming Quist Møller