strid
Foto: Morten Holtum

Jakob Martin Strid

Artikel type
illustratorer
Liva Skogemann. Opdateret af Anna Møller, iBureauet/Dagbladet Information. 2013.
Top image group
strid
Foto: Morten Holtum
Main image
Strid, Jakob Martin
Foto: Morten Holtum / Scanpix

Indledning

Den autodidakte tegneserietegner Jakob Martin Strid besidder både den skarpe, satiriske pen, der spidder politikere, som var de skumfiduser, og en poetisk malende blyant, der tegner fantastiske og ærlige børnehistorier.

I sine gennembrudsstriber om figuren Strid i Politiken blev politikere, forfattere og andre offentlige personer genstand for de anarkistiske tegnelege, mens børnebogen fra 2012 ”Den utrolige historie om den kæmpestore pære” – der er udgivet i indtil videre ni lande – myldrer med liv, figurer og besidder en herlig, mundtlig tone. Jakob Martin Strid tegner og fortæller med detaljerigdom og eventyrlyst om hverdagens små udflugter og om fantasiens endeløse rejselyst.

52652383

 

Blå bog

Født: 1972.

Uddannelse: Autodidakt tegner, forfatter, illustrator.

Debut: Vi hader alting!! Politisk revy, 1997. Tegneserie.

Litteraturpriser: Dan Turèll prisen, 2001. Søren Gyldendals Studierejselegat, 2007. Børnebibliotekarernes Kulturpris, 2008. Orla-prisen, 2008. BMF's Børnebogspris, 2008. Kulturministeriets Illustratorpris, 2009. BMF's Børnebogspris, 2009. Gyldendals Børnebogspris, 2012. Kronprinsparrets Kulturpris, 2012.

Seneste udgivelse: Lille frø bygger rumraket : eller hvordan Frømor blev sublimutternes befrier. Gyldendal, 2016. Billedbog.

Inspiration: Ib Spang Olsen, Tove Jansson, Moebius, Miyazaki og Halfdan Rasmussen.

 

 

 

 

 

 

 

Baggrund

”Borgmester Jeronimus Bjergstrøm Severin Olsen gik over til Viceborgmester Kvist og lagde sin hånd på hans skulder og sagde: – Det er vist noget værre rod, du har lavet, Kvist. – Ja, sagde Kvist. Og så talte de ikke mere om det.”
”Den utrolige historie om den kæmpestore pære”, s. 99.

Jakob Martin Strid er en privat mand, der ikke fortæller meget om sin familie og opvækst. Til Information udtalte han i 2001 i et interview: ”For et øjeblik siden var der en tv-mand, der ringede til mig (...). Han ville have, at jeg skulle sidde i et kulturprogram med maske på. Jeg svarede, at jeg er humorist, ikke komiker, og at jeg i grunden er lidt kedelig. Jeg giver heller ikke trapeznumre.” (Inger Holst: Kunsten at malke en bjørn. Information, 2001-06-02).

Den selvlærte tegner skabte satiriske striber for ugeavisen Socialisten Weekend, inden han i sommeren 2000 blev ansat på Politiken for at tegne og forfatte den daglige tegneseriestribe. Jakob Martin Strid har en fortid i det aktivistiske venstrefløjsmiljø, og på trods af, at det er tydeligt, hvilket (venstreorienteret) politisk standpunkt, han viser i sine Politiken-striber, så er der dog langt fra den rebelske anarkisme, man kunne fornemme i hans tidligste tegninger, og til striberne om Strid. Tegningerne fra Socialisten Weekend blev samlet i ”Vi hader alting!!” (1997) og ”Jorden går under i år 2000” (1999), hvor diverse stereotyper fra mange forskellige miljøer blev udstillet. Stregen var enkel, men ekspressiv, og var som tonen ret grovkornet. Latrinære udtryk og kønsorganer delte spalteplads med Biker Jens, øko-turisme og militante veganere.

Latrinære udtryk skorter det måske ikke på i Strid-striberne i Politiken, men til gengæld anes en dybere selvironi og et klart, metarefleksivt plan. Eneste faste inventar i striberne er Strid selv: en uregerlig, lille figur med strithår, tegnet med en barnlig, enkel streg. Frisuren såvel som navnet antyder, at den tegnede Strid bestemt kan forveksles med sin tegner Jakob Martin Strid og både fungerer som forfatterens selvkarikatur og talerør. På Politiken blev han indtil 2003 med et års pause, men ikke uden at skabe en hel del debat. Ikke bare debat med udgangspunkt i de emner, som striberne tog op, men om den anarkistiske måde, han gjorde det på. Var det f.eks. i orden at indbyde læserne af Politiken til afstemning om, om hvorvidt Strid skulle fjerne den agurk, han havde tegnet i røven på Poul Nyrup? Meningerne var delte, men afstemningen havde sin egen aktualitet i kraft af, at danskerne var til afstemning om EU på samme tid.

Jakob Martin Strid er familiefar, bor til daglig på Christiania i København og modtog i 2012 Kronprinsparrets Kulturpris. Efter uddelingen af prisen udtalte den beskedne tegner til Kultursøndag på P1: ”Prisen hjælper på min selvopfattelse. Det er jo ikke, fordi jeg ikke synes, det er fint at tegne, men jeg havde ikke tænkt, at det var så fint” (Amira Høeg Daimar og Diana Bach: Strid børnebogsforfatter – jeg analyserer ikke mine egne bøger. Kultursøndag på P1, 2012-10-09).

Mustafas Kiosk

”Jeg har pudset næse nu / i mere end en uge / jeg har en tønde fyldt med snot / og den skal jeg bruge / Til at hælde ned ad bakken / grønt og smukt og flot / Tænk, på en sommerdag / at stå på ski i snot.”
”Mustafas kiosk”, s. 11.

Netop som Strid blev kendt i Danmark som politisk provokatør, kom børnebøgerne frem og viste en helt anden side af ham. Og dog, måske ikke en helt anden. Ligesom Strid i sine striber med held blander politiske pointer med eventyrlige universer - så undgår Strids fantasifulde børnehistorier heller ikke at blive knyttet til den konkrete dagligdag.

Titlen "Mustafas Kiosk" (1999) er vel næppe helt tilfældig i en tid, hvor indvandrerpolitik er et varmt emne. Et af børnebogens rim hedder: "Alis far har overskæg/ og knipser så det smælder/ Min er skaldet som et æg/ Til gengæld har han deller." Det er en enkel måde at beskrive forskelle mellem den udenlandske og danske far på, uden at forskellene nødvendigvis tager udgangspunkt i deres forskelle etnicitet.

22653164

”Mustafas kiosk” emmer af små, originale rim i arven fra Halfdan Rasmussens (1915-2002) ABC-vers, og tonen er ligeledes uhøjtidelig, varm og naturlig. Illustrationerne i bogens aflange rektangelformat er farverige og sprælske, og de små historier mere end indbyder til højtlæsning. Ofte er versene uden større mening end blot at få læseren eller lytteren til at have det sjovt og grine af de skægge smårim. Og det er da også i tråd med det, som forfatteren selv har udtalt om sine bøger: ”Jeg analyserer ikke selv mine bøger, mens jeg laver dem. Jeg tænker bare, at jeg laver noget sjovt og når man så læser det bagefter, så kan man få alt muligt ud af det”, sagde Jakob Martin Strid i oktober 2012 til DR (Amira Høeg Daimar og Diana Bach: Strid børnebogsforfatter – jeg analyserer ikke mine egne bøger. Kultursøndag på P1, 2012-10-09).

”Mustafas kiosk” blev til en teaterkoncert i oktober 2012 på Teater Fantast, hvor musikeren Mads Mouritz – der også laver musik med forfatteren Lone Hørslev – skabte en række nykompositioner med udgangspunkt i Jakob Martin Strids morsomme og skæve digte.