strid
Foto: Morten Holtum

Jakob Martin Strid

Liva Skogemann. Opdateret af Anna Møller, iBureauet/Dagbladet Information. 2013.
Top image group
strid
Foto: Morten Holtum
Main image
Strid, Jakob Martin
Foto: Morten Holtum / Scanpix

Indledning

Den autodidakte tegneserietegner Jakob Martin Strid besidder både den skarpe, satiriske pen, der spidder politikere, som var de skumfiduser, og en poetisk malende blyant, der tegner fantastiske og ærlige børnehistorier.

I sine gennembrudsstriber om figuren Strid i Politiken blev politikere, forfattere og andre offentlige personer genstand for de anarkistiske tegnelege, mens børnebogen fra 2012 ”Den utrolige historie om den kæmpestore pære” – der er udgivet i indtil videre ni lande – myldrer med liv, figurer og besidder en herlig, mundtlig tone. Jakob Martin Strid tegner og fortæller med detaljerigdom og eventyrlyst om hverdagens små udflugter og om fantasiens endeløse rejselyst.

 

47115523

Blå bog

Født: 1972.

Uddannelse: Autodidakt tegner, forfatter, illustrator.

Debut: Vi hader alting!! Politisk revy, 1997. Tegneserie.

Litteraturpriser: Dan Turèll prisen, 2001. Søren Gyldendals Studierejselegat, 2007. Børnebibliotekarernes Kulturpris, 2008. Orla-prisen, 2008. BMF's Børnebogspris, 2008. Kulturministeriets Illustratorpris, 2009. BMF's Børnebogspris, 2009. Gyldendals Børnebogspris, 2012. Kronprinsparrets Kulturpris, 2012.

Seneste udgivelse: Flyvebogen - rejsen til monsternes ø. Gyldendal, 2019.

Inspiration: Ib Spang Olsen, Tove Jansson, Moebius, Miyazaki og Halfdan Rasmussen.

 

 

Artikel type
illustratorer

Baggrund

”Borgmester Jeronimus Bjergstrøm Severin Olsen gik over til Viceborgmester Kvist og lagde sin hånd på hans skulder og sagde: – Det er vist noget værre rod, du har lavet, Kvist. – Ja, sagde Kvist. Og så talte de ikke mere om det.”
”Den utrolige historie om den kæmpestore pære”, s. 99.

Jakob Martin Strid er en privat mand, der ikke fortæller meget om sin familie og opvækst. Til Information udtalte han i 2001 i et interview: ”For et øjeblik siden var der en tv-mand, der ringede til mig (...). Han ville have, at jeg skulle sidde i et kulturprogram med maske på. Jeg svarede, at jeg er humorist, ikke komiker, og at jeg i grunden er lidt kedelig. Jeg giver heller ikke trapeznumre.” (Inger Holst: Kunsten at malke en bjørn. Information, 2001-06-02).

Den selvlærte tegner skabte satiriske striber for ugeavisen Socialisten Weekend, inden han i sommeren 2000 blev ansat på Politiken for at tegne og forfatte den daglige tegneseriestribe. Jakob Martin Strid har en fortid i det aktivistiske venstrefløjsmiljø, og på trods af, at det er tydeligt, hvilket (venstreorienteret) politisk standpunkt, han viser i sine Politiken-striber, så er der dog langt fra den rebelske anarkisme, man kunne fornemme i hans tidligste tegninger, og til striberne om Strid. Tegningerne fra Socialisten Weekend blev samlet i ”Vi hader alting!!” (1997) og ”Jorden går under i år 2000” (1999), hvor diverse stereotyper fra mange forskellige miljøer blev udstillet. Stregen var enkel, men ekspressiv, og var som tonen ret grovkornet. Latrinære udtryk og kønsorganer delte spalteplads med Biker Jens, øko-turisme og militante veganere.

Latrinære udtryk skorter det måske ikke på i Strid-striberne i Politiken, men til gengæld anes en dybere selvironi og et klart, metarefleksivt plan. Eneste faste inventar i striberne er Strid selv: en uregerlig, lille figur med strithår, tegnet med en barnlig, enkel streg. Frisuren såvel som navnet antyder, at den tegnede Strid bestemt kan forveksles med sin tegner Jakob Martin Strid og både fungerer som forfatterens selvkarikatur og talerør. På Politiken blev han indtil 2003 med et års pause, men ikke uden at skabe en hel del debat. Ikke bare debat med udgangspunkt i de emner, som striberne tog op, men om den anarkistiske måde, han gjorde det på. Var det f.eks. i orden at indbyde læserne af Politiken til afstemning om, om hvorvidt Strid skulle fjerne den agurk, han havde tegnet i røven på Poul Nyrup? Meningerne var delte, men afstemningen havde sin egen aktualitet i kraft af, at danskerne var til afstemning om EU på samme tid.

Jakob Martin Strid er familiefar, bor til daglig på Christiania i København og modtog i 2012 Kronprinsparrets Kulturpris. Efter uddelingen af prisen udtalte den beskedne tegner til Kultursøndag på P1: ”Prisen hjælper på min selvopfattelse. Det er jo ikke, fordi jeg ikke synes, det er fint at tegne, men jeg havde ikke tænkt, at det var så fint” (Amira Høeg Daimar og Diana Bach: Strid børnebogsforfatter – jeg analyserer ikke mine egne bøger. Kultursøndag på P1, 2012-10-09).

Mustafas Kiosk

”Jeg har pudset næse nu / i mere end en uge / jeg har en tønde fyldt med snot / og den skal jeg bruge / Til at hælde ned ad bakken / grønt og smukt og flot / Tænk, på en sommerdag / at stå på ski i snot.”
”Mustafas kiosk”, s. 11.

Netop som Strid blev kendt i Danmark som politisk provokatør, kom børnebøgerne frem og viste en helt anden side af ham. Og dog, måske ikke en helt anden. Ligesom Strid i sine striber med held blander politiske pointer med eventyrlige universer - så undgår Strids fantasifulde børnehistorier heller ikke at blive knyttet til den konkrete dagligdag.

Titlen "Mustafas Kiosk" (1999) er vel næppe helt tilfældig i en tid, hvor indvandrerpolitik er et varmt emne. Et af børnebogens rim hedder: "Alis far har overskæg/ og knipser så det smælder/ Min er skaldet som et æg/ Til gengæld har han deller." Det er en enkel måde at beskrive forskelle mellem den udenlandske og danske far på, uden at forskellene nødvendigvis tager udgangspunkt i deres forskelle etnicitet.

22653164

”Mustafas kiosk” emmer af små, originale rim i arven fra Halfdan Rasmussens (1915-2002) ABC-vers, og tonen er ligeledes uhøjtidelig, varm og naturlig. Illustrationerne i bogens aflange rektangelformat er farverige og sprælske, og de små historier mere end indbyder til højtlæsning. Ofte er versene uden større mening end blot at få læseren eller lytteren til at have det sjovt og grine af de skægge smårim. Og det er da også i tråd med det, som forfatteren selv har udtalt om sine bøger: ”Jeg analyserer ikke selv mine bøger, mens jeg laver dem. Jeg tænker bare, at jeg laver noget sjovt og når man så læser det bagefter, så kan man få alt muligt ud af det”, sagde Jakob Martin Strid i oktober 2012 til DR (Amira Høeg Daimar og Diana Bach: Strid børnebogsforfatter – jeg analyserer ikke mine egne bøger. Kultursøndag på P1, 2012-10-09).

”Mustafas kiosk” blev til en teaterkoncert i oktober 2012 på Teater Fantast, hvor musikeren Mads Mouritz – der også laver musik med forfatteren Lone Hørslev – skabte en række nykompositioner med udgangspunkt i Jakob Martin Strids morsomme og skæve digte.

 

 

Da Lille Madsens hus blæste væk

”Og Generalen holdt en tale om, at det var godt at have en kanon, og borgmesteren holdt en tale om, at han var en god borgmester, og alle skålede for Lille Madsen og havde det hyggeligt.”
”Da Lille Madsens hus blæste væk”, s. 37.

Jakob Martin Strids ”Da Lille Madsens hus blæste væk” (2008) er fortællingen om Lille Madsen, der under et farligt uvejr bliver blæst helt op på Ben-brækker-bjerget med hus og det hele. Hele byen iværksætter transport af mad, modelfly, digte og andet essentielt til den lille forblæste beboer, men efter et ordentlig nys fra hovedpersonen Madsen ender både hus mad, modelfly og digte tilbage i byen. Billedbogen om Lille Madsen blander effektivt en dybt realistisk by, hvor alle har hver deres metier og samtidig udstråler en forkærlighed for det nære og sammenholdet i en lille landsby, der har mistet en beboer, og så en fantasiverden, hvor det er muligt at flytte et helt hus, hvis blot man nyser ordentlig igennem. Strids tegninger er både enkle i udtrykket og samtidig yderst detaljerige, og der ligger en dejlig, rolig fællesskabsfølelse i fortællingen.

27367992

Som i ”Dimitri 9mm” (2001) er Strids oprigtige eventyrkærlighed – uden anstrøg af ironi – i højsædet i ”Da Lille Madsens hus blæste væk”. Selvom det virker omsonst, at Lille Madsen skal fylde sit hus med hjemmehæklede grydelapper, hestesko og en tuba fra Børge Vom, så giver det fint mening i det nære eventyrunivers. Her blandes hverdagens ting med overnaturlige hændelser, som var det et barn, der fortalte en fantastisk historie.

I ”Dimitri 9 mm” ser man sammenkoblingen af de to verdener i, når den lille mus Dimitri kravler ned i et kloakdæksel, ender i en anden verden og efter mange skærmydsler bliver reddet fra druknedøden af søuhyret Aslack. Efter en dramatisk færd i underverdenen, finder vore musehelt en ny dør, en lang vindeltrappe og ender på intet ringere end – Enghave station.

Mimbo Jimbo laver kunst

”Mimbo Jimbo ruller Mumbo Jumbo rundt i malingen. Så rejser han lærredet op og tager en tennisketsjer og nogle tennisbolde og dypper boldene i sort maling. Han skyder boldene op på billedet. BOING! SPLAT!!”
”Mimbo Jimbo laver kunst”, s. 28-31.

Tegningerne i ”Dimitri 9mm” er simple og drømmeagtige, holdt i sort, hvidt og okkerbrunt, og den indledende historie Vinterdage, hvor musen Dimitri finder en kold fugl i sneen, som han tager ind i varmen og giver kamillete, er så lille og enkel og stille, at det næsten er overrumplende poetisk.

Samme poesi kan findes i flere andre af Strids børnebøger. ”Mimbo Jimbo laver kunst” (2011) er hidtil den sidste af tre billedbøger om den blå elefant Mimbo Jimbo. Stregen er enkel, men udtryksfuld og i fortællingen om den kreative elefant, der ikke kan blive tilfreds med sit maleri, ligger et overordentlig rammende portræt af Kunstneren med stort K. Intet er godt nok. Mimbo Jimbo finder et kæmpe lærred, hælder gul, blå, grøn og rød maling ud over det, tramper rundt i det, skyder tennisbolde dyppet i maling mod det og stjæler endda en safaribil, så han virkelig kan få bearbejdet sit maleri. Men intet gør udslaget for den stakkels, nedslåede elefantmaler, og først da et tilfældigt uheld indtræffer, ender han med at være tilfreds med sin kreation, og han opnår international anerkendelse for sit ’stærke, chokerende, farlige og vilde’ maleri. En herlig satire over kunstverdenens indretning og samtidig en naturlig fortælling, som mindre børn kan forholde sig til og forstå.

28939876

De tre bøger om Mimbo Jimbo – og måske i særdeleshed ”Mimbo Jimbo laver kunst” regnes som nyklassikere inden for børnelitteratur. Den foreløbigt sidste billedbog om den blå elefant blev da også særdeles godt modtaget af anmelderne. I Jyllands-Posten hed det: ”Billedbogen er fuld af underspillet humor og varme og er et smukt eksempel på, hvordan ord og billeder følges ad i fuldkommen enighed. Ikke en streg er forkert, heller ikke i den karakteristiske håndskrevne tekst, der bliver en del af bogens barnlige, glade charme” (Karen Lise Søndergaard Brandt: Jakob Martin Strid: Mimbo Jimbo laver kunst. Jyllands-Posten, 2011-10-11).

 

 

Strid

I sine daglige striber i Politiken havde den anarkistiske, lille Strid-figur sin gang. Alt kunne ske i striben – Strid fremstillede kloner af sig selv (i en karsebakke ved hjælp af egne bussemænd og atomaffald fra Risø), kloner, som senere gjorde oprør mod deres skaber ved at stemme socialdemokratisk. Han havde alt fra Bob Dylan til selveste Universet i studiet for at hyggesludre, han reddede Tøger Seidenfaden fra en øde ø, hvor han i mangel af andet materiale tatoverede sine ledere på maven, og han tog en afstikker hist og her, f.eks. til eventyrlandet Narnia.

27899307

Sidstnævnte udflugt strakte sig over flere uger og var til dels en pastiche over C.S. Lewis' bøger om Narnia og Michael Ende's Den Uendelige Historie. Men den var i lige så høj grad Strids eget eventyr: hvor Strid og klonerne bliver båret på løveryg hen over den udstrakte ørken, der kun bebos af en ensom pingvin, som forvandler alting til sten bare ved at kigge på det. Hver aften lægger pingvinen sig til at dø - og i den mørke, øde nat vokser pludselig lysende, farvestrålende træer af mekano op fra ørkenens sand.

Men længere væk fra den politiske dagsorden var Narnia heller ikke, end at Strid midt i det vemodige, sælsomme ørkenlandskab gav sig til at holde forsvarstale for den autonome 70’er-aktivistgruppe Rote Armee Fraktion. En udtalelse, der af nogle blev tolket ganske provokerende, og som derfor blev startskuddet til en hed debat om Strid, hvor Politiken og Berlingske Tidende stod som modpoler, en debat, som nærmest endte med at være rendyrket venstrefløj mod højrefløj.

Den utrolige historie om den kæmpestore pære

”– Man kan kun finde Den Mystiske Ø, hvis kompasset virker – og kompasset virker kun, hvis man har en sten fra Den Mystiske Ø! Det er jo … Det er jo … – Det er et paradox, sagde Professor Glykose.”

Fortællingen om en lille bys drama er igen temaet i Jakob Martin Strids knap hundrede sider lange robinsonade af en børnebog, ”Den utrolige historie om den kæmpestore pære” fra 2012. Historien blev i februar 2013 indstillet til Læsernes Bogpris, og det er med god grund. Efter en oversigt over de farverige karakterer i det lille samfund Solby hvirvles vi ind i et eftersøgningseventyr med den lille, gule kat Mitcho og hans ven elefanten Sebastian. Ikke ulig en grå version af elefanten Mimbo Jimbo og Strids kattefølgesvend fra den ordløse billedbog fra 2009.

29269815

Mitcho og Sebastian finder en flaskepost med et brev og et pærefrø i og ledes på sporet af den forsvundne og retmæssige borgmester i Solby, Jeronimus Bjergstrøm Severin Olsen – i folkemunde JB. Som i ”Da Lille Madsens hus blæste væk” arbejder stort set hele den lille by sammen om deres problem – med undtagelse af Solbys arrige viceborgmester Kvist og hans emsige embedsmænd – og hjælper Mitcho og Sebastian med at udhule den kæmpestore pære, som frøet er blevet til, og flytte ind i den. Efter en dramatisk tur ud i vandet sejler de to venner og deres hjælper Professor Glykose afsted mod Den Mystiske Ø for at finde deres forsvundne borgmester.

”Den utrolige historie om den kæmpestore pære” er fantastisk tegnet, detaljerig og farvestrålende, og med forklarende små tekster, så man kan gå på opdagelse i billederne. De personer, som Mitcho, Sebastian og Professor Glykose møder, er ligeledes koleriske og excentriske, og naturligvis er de alle sammen inviteret med til fest, når hele byen fejrer JBs hjemkomst sidst i fortællingen: ”Og så holdt de en kæmpe fest, og alle fra byen var med, og alle havde det rart og hyggeligt. Og Kaptajn Camenberg og hans grusomme pirater og Ulysses Karlsen og hans Frygtelige Sødrage kom også og blev til middag”.

Genrer og tematikker

Opretholdelsen af det lille samfunds balance i ”Den utrolige historie om den kæmpestore pære” og den efterfølgende epilog, hvor selv ex-viceborgmester Kvist har fundet ro i kål- og kartoffeldyrkning, er sigende for Jakob Martin Strids længere børnebøger. Devisen ’alle skal have det godt’ er til at forstå og noget, der i dén grad finder genlyd hos de børn, der får historien fortalt, og glæden i den lille landsby, der samarbejder, er smittende og naturlig.

Ligeledes drejer Jakob Martin Strids temaer i striberne oftest om det nære og det samfundsrelevante. Det var striberne til Politiken, som Strid for alvor slog igennem med, og det var dem, der indbragte ham Dan Turèll Prisen i marts 2000. Det var også striberne, der opnåede at vise hans alsidighed som tegner og satiriker. Både den grovkornede provokation, den rablende humor og den blide poesi.

Hans andre værker afspejler hver en del af disse sider – og alle er de umiskendeligt strid’ske i deres blanding af naivitet, dybde og selvironisk lune. Hans børnebøger og illustrerede eventyr er fulde af fantasi, rejser ud i verden og fortællinger fra de nære samfund. Alle med en rolig tone og uden belærende elementer. Således er replikudvekslingen mellem Professor Glykose og Mitcho i ”Den utrolige historie om den kæmpestore pære” om definitionen af et paradoks helt uden belærende elementer og fungerer som et præcist eksempel på noget ganske kompliceret.

Jakob Martin Strids fortælleevne, hans sprudlende fantasi og på én og samme tid enkle, udtryksfulde og detaljerige pen gør ham unægtelig til en af de bedste formidlere af børnelitteratur. Børnelitteratur, der – som hans satiriske striber – tager udgangspunkt i samfundets opbygning, at gøre tingene på en anderledes måde og om betydningen af at have det godt. At vi alle har det godt.

Beslægtede forfatterskaber

Det er unægtelig svært ikke at genkalde sig en vis anden lille plyshåret hovedperson, når man første gang støder på avisstribernes hovedperson Strid – og i særdeleshed Strid på eventyr i den knap 160 sider lange og ordløse fantasifortælling om ”Strid” fra 2009. Hans amerikanske fætter og ditto tigerdyrsven hedder naturligvis ”Calvin and Hobbes” (1987) (på dansk ”Steen og Stoffer – Smil vi er på” (1987)) og blev skabt som avisstriber af den amerikanske tegner og reklamemand Bill Watson i 1985-1995. Med sin sarkastiske tigerfølgesvend var den evige syvårsdreng på eventyr i umulige afkroge af sin egen fantasi, og især det at skabe var ofte et hovedtema. Steen skabte anarkistiske og morderiske snemænd, han digtede sci-fi fortællinger om sit alterego Agent Spiff, og han forsøgte at abstrahere fra alt det, han ikke ville. Samme modvilje finder man i Jakob Martin Strids lille figur, og i den poetiske rejsefortælling ”Strid” (2009) er billedsiden endog på højde med science fiction ikontegneren Moebius (1938-2012) – selvom den lille strithårede hovedperson forbliver naivt tegnet.

Jakob Martin Strid er blevet sammenlignet med mange tegnere og fortællere, lige fra Claus Deleuran (1946-1996), der selv tegnede og forfattede sin ufuldendte ”Danmarkshistorie for Folket” (1988-1996) og den satiriske ”Rejsen til Saturn” (1977), over forfatteren, lyrikeren og tegneren Rune T. Kiddes (f. 1957) skøre og absurde eventyr som ”Søde Sally Sukkertop og andre ækle æventyr” (2003). Jakob Martin Strids absurd humor er også blevet sammenlignet med den engelske komediegruppe fra slutningen af 1960'erne – start 1970'er, Monty Python: ”Strid har satirikerens gave at kunne udtrykke selv det mindste med sine forholdsvis begrænsede tegneegenskaber. Alt sammen vanvittigt anarkistisk og rablende morsomt, ofte inspireret af Monty Python, andre gange uden for kategori, og ikke så sjældent med en poetisk dybde.” (Informations Webredaktion: Strid kunst a la Monty Python. Information, 2001-11-16).

Og ifølge Dan Turèll Pris-komiteen har han altså ikke bare holdt traditionen flot i hævd, men også bragt fornyelse. Som forfatter, tegner og satiriker er Jakob Martin Strid sin helt egen.

Det sprælske univers og de underfundige pointer var også et markant træk ved ”Rejsen til Jorden”. Her bliver alting for alvor vendt på hovedet, da det kartoffel-lignende lille rumvæsen Flop tager ud i sin flyvende tallerken for at se, om der skulle være liv andre steder i rummet. Han første møde med jordiske skabninger, to kaffedrikkende damer, er ganske ubehageligt: "De havde munden så fuld af roulade og snak/ at de hverken så eller hørte et hak/ – Forfærdelige uhyrer, tænkte Flop alvorligt/ Godt, at de hører og ser så dårligt."

Flop møder det ene uhyre efter det andet – et nærsynet pizzabud, der tror hans rumskib er en frisbee, en vred fransk kok, en hidsig gartner – og han ender med at stikke af igen hurtigere end han kom.

Mest oplagt er visse steder Storm P. (1882-1949), og i 2012 udstillede Jakob Martin Strid på det nyåbnede Storm P.-museum

Af nyere satirikere kan nævnes Christoffer Zielers satiriske tegninger til både Universitetsavisen, Weekendavisen og til samlingen ”Stejl Fart” (2010) (gul kat i STRID (2009)) og Philip Ytournels tegninger til Politiken. I kombinationen af det småbanale og det dybsindige rammer de to noget af Jakob Martin Strids force, om end Strid ofte er mere metarefleksiv og aktivt lader sin egen ukontrollerbare figur indgå i sine striber.

Bibliografi

Albums og børnebøger

Strid, Jakob Martin:
Vi hader alting!! Politisk revy, 1997.
Strid, Jakob Martin:
Jorden går under i år 2000. Politisk revy, 1999. Tegneserie.
Strid, Jakob Martin:
Rejsen til Jorden. Politisk revy, 1999. Billedbog.
Strid, Jakob Martin:
Strid. Gyldendal, 2000. Tegneserie.
Strid, Jakob Martin:
Mustafas Kiosk. Politisk revy, 2001. Billedbog.
Strid, Jakob Martin:
Dimitri 9mm : Porcelænsdragen og andre historier. Politisk revy, 2001. Tegneserie.
Strid, Jakob Martin:
Den Store Strid. Politisk revy, 2001. Tegneserie.
Strid, Jakob Martin:
Den skaldede mand. Politisk revy, 2002. Billedbog.
Strid, Jakob Martin:
Strids værste!!!. Goe gamle striber fra før verden gik af lave. Politisk revy, 2002. Tegneserie.
Strid, Jakob Martin:
Lille frø. Gyldendal, 2005. Billedbog.
Strid, Jakob Martin:
Min mormors gebis. Borgen, 2006. Billedbog.
Strid, Jakob Martin:
Decimal 0,4. Politisk revy, 2007. Tegneserie.
Strid, Jakob Martin:
Da Lille Madsens hus blæste væk. Gyldendal, 2008. Billedbog.
Strid, Jakob Martin:
Den utrolige historie om den kæmpestore pære. Gyldendal, 2012. Billedbog.
Strid, Jakob Martin:
Hurra for Lille Frø. Gyldendal, 2015. Billedbog.
Strid, Jakob Martin:
Lille frø bygger rumraket : eller hvordan Frømor blev sublimutternes befrier. Gyldendal, 2016. Billedbog.
Strid, Jakob Martin: Da Mumbo Jumbo blev kæmpestor. Gyldendal, 2018.
Strid, Jakob Martin: Min mormors gebis for de mindste. Gyldendal, 2019. Billedbog.
Strid, Jakob Martin: Flyvebogen - rejsen til monsternes ø. Gyldendal, 2019.

Mimbo Jimbo-bøgerne

Strid, Jakob Martin:
Mimbo Jimbo. Gyldendal, 2010. (bi).
Strid, Jakob Martin:
Mimbo Jimbo har det sjovt. Gyldendal, 2010. (bi).
Strid, Jakob Martin:
Mimbo Jimbo laver kunst. Gyldendal, 2011. (bi).
Strid, Jakob Martin:
Mimbo Jimbo og de store elefanter. Gyldendal, 2012. (bi).
Strid, Jakob Martin:
Den kæmpestore bog om Mimbo Jimbo. Gyldendal, 2014. Billedbog.
Strid, Jakob Martin:
Mimbo Jimbo og den lange vinter. Gyldendal, 2014. Billedbog.
Strid, Jakob Martin:
Mimbo Jimbo bygger et fyrtårn. Gyldendal, 2015. Billedbog.

Opgavebøger

Strid, Jakob Martin:
Strids fantastiske malebog. Gyldendal, 2014.
Strid, Jakob Martin:
Strids fantastiske talbog. Gyldendal, 2014.
Strid, Jakob Martin:
Strids fantastiske bogstavbog. Gyldendal, 2014.
Strid, Jakob Martin:
Strids fantastiske stavebog. Gyldendal, 2014.
Strid, Jakob Martin:
Strids fantastiske bog om klokken. Gyldendal, 2014.

Om Jakob Martin Strid

Artikler

Rørbech, Mikala:
Aktiv i tegneserieland. 1999. Interview. I: Aktuelt, 6. november 1999.
Holst, Inger:
Den provokerende poet. 2001. I: Strip! Nr 14, 2001.
Strid satire og blid poesi. 2001. I: Ud & Se, maj 2001.
Lindberg, Kristian:
Strid blæst. 2001 Interview. I: Berlingske tidende, 21. februar 2001.
Lunn, Jannik:
Jeg laver, hvad jeg selv kan lide. 2001. Interview. I: Bogmarkedet. Årg. 147, nr. 26/27, 2001.
Skogemann, Liva:
Tegnerens talerstol. 2001. I: Retorikmagasinet. Årg. 11, nr. 41, 2001.
Vinterberg, Søren:
Den sidste Strid. 2001. Interview. I: Politiken, 15. september 2001.
Juhl, Marianne:
Strid med bløde børster. 2002. Interview. I: Jyllands-Posten, 6.januar 2002.
Wivel, Mathias:
Jakob Martin Strid Fuck! 2002 Interview. I: Rackham. Nr. 4. S. 12-25.
Arzrouni, Christopher:
Den lille frø. 2005. I: Weekendavisen. 21-04-2005, Bøger side 11.
Mathiasen, Paw:
En tegning om dagen. interview med Jakob Martin Strid. I: Strip!. - Nr. 40 (2007). - S. 10-14.
Informations Webredaktion. 2001-11-16.
Anmeldelse af Strids "Rejsen til Jorden" sakset fra Politiken.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Jakob Martin Strid