Faktisk var det et tilfælde, at Cecil Bødker begyndte at skrive børnebøger. I midten af 1960’erne udskrev Det Danske Akademi en børnebogskonkurrence. Cecil Bødker indsendte manuskriptet til ”Silas og den sorte hoppe” - og vandt. Bogen udkom i 1967. I løbet af de næste 34 år blev det til 14 Silas-bøger. I den sidste, ”Silas - Fortrøstningens tid”, som udkom i 2001, er hovedpersonen blevet en voksen mand. Silas-bøgerne er både herhjemme og i oversættelse de mest kendte i Cecil Bødkers omfattende forfatterskab.
Første bind i serien introducerer hovedpersonen Silas, der kommer drivende ned ad en flod i en båd, som han ikke gør det fjerneste for at styre. Han bliver hevet ind til land af hestehandleren Bartolin, der øjner en god mulighed for at få fat i en herreløs båd. Han opdager drengen, og i overmod kommer han til at vædde med Silas om, at han må få hans bedste hest, en sort hoppe, hvis han er i stand til at ride den. Den sorte hoppe er fyrig og vild, men Silas er en naturlig rytter og formår at tæmme den. Bartolin må bittert overlade ham hesten.
23438003
Men alt er ikke fryd og gammen, for da Silas kommer til den nærmeste landsby, forsøger de nedrige beboere også at franarre drengen hans hest. Silas er dog snu og i besiddelse af en fløjte, der udsender nærmest magiske toner, så folk mister fatningen.
Starten på ”Silas og den sorte hoppe” er en af de mest berømte åbninger i dansk børnelitteratur. Netop det, at Silas dukker op ud af det blå, flydende med strømmen, viser at han er en fri dreng, der ikke vil indordne sig. Bogen er en hyldest til det umiddelbare barneliv, men det er samtidig også en kras kritik af den voksenverden, dette barneliv har at udfolde sig i. De fleste voksne i bogen er voldelige, løgnagtige, drikfældige og udnytter hensynsløst hinanden med snyd og grusom markedsøkonomi, hvor den kloge narrer den mindre kloge. En del af grunden til bogens styrke og holdbarhed skal findes i netop det faktum, at den kan læses på mange niveauer. Børnene kan få en spændende historie, mens de voksne kan ane den slet skjulte kritik af måden, de har indrettet deres samfund på.