henning mankell
Foto: Lina Ikse Bergman

Henning Mankell (voksen)

Artikel type
voksne
cand.mag. og journalist Niels Vestergaard, iBureauet/Dagbladet Information. Opdateret af journalist Signe Juul Kraft. 2014.
Top image group
henning mankell
Foto: Lina Ikse Bergman
Main image
Mankell, Henning
Foto: Lina Ikse Bergman

Indledning

Henning Mankell er nok mest kendt for sin romanserie om den evigt urolige kriminalkommissær Kurt Wallander, der har det vanskeligt med både familie og forbrydere. Serien er blevet en af største eksportsucceser i den skandinaviske krimis gloriøse historie og indbegrebet af alt det, den er vendt mod; forbrugerisme, kulturindustri, socialdemokrati og velfærdssamfund. Turisterne strømmer til Ystad-idyllen for at gå i den berømte strømers fodspor og filmselskaberne for at filmatisere en af romanerne.

Men den engagerede venstrefløjskriger har også skrevet meget andet end krimier. Det er efterhånden blevet til både teaterstykker, børne- og ungdomsbøger og en stribe andre romaner, der når op på omkring 40 styk i alt.

 

52683335

Blå bog

Født: Den 3. februar 1948 i Stockholm.

Død: 5. oktober 2015 i Göteborg.

Uddannelse: Studier i skuespil ved Skara Skolscen.

Debut: Bergsprängaren, 1973.

Priser: Bedste svenske krimi, 1991 og 1995. Glasnøglen, 1992. Golden Dagger, 2001.

Seneste udgivelse: Svenske gummistøvler. Gyldendal, 2016. (Svenska gummistövlar, 2015). Oversat af Anneli Høier. Roman.

Baggrund

“Wallander tilhørte den generation, der var vokset op i tresserne. Men han havde aldrig selv haft noget at gøre med nogen af de politiske bevægelser, havde aldrig været med i demonstrationer i Malmö, aldrig helt forstået, hvad Vietnam havde handlet om eller interesseret sig for frihedsbevægelser i i lande, han knap vidste, hvor lå.

“Den urolige mand”, s. 133.

Han er den største Henning på svensk Wikipedia. Den Henning som dukker op, inden man overhovedet har tastet efternavnet ind, langt højere oppe på listen med Henninger end sin berømte farfar, komponisten med det samme navn, Henning Mankell. Han er krimiforfattersuccesen Henning Mankell, født i Stockholm i 1948. Efter et år flyttede familien til Sveg i Jämtland, hvor faren havde fået en stilling som dommer. Moren gjorde, hvad mænd plejer at gøre – Mankells egne ord – forlod familien, satte sin frihed over børnene. Henning Mankell brugte fantasien til at udfylde det tomrum, hun efterlod.

Det var et hjem, hvor man brød sig om børnenes kundskaber. Farmoren lærte Henning Mankell at læse som seksårig. Faren opfordrede sine børn til at læse bøger: “Jag kommer fortfarande ihåg den mirakulösa känslan av att kunna forma en mening, flera meningar, att berätta en historia. Det första jag skrev var en sammanfattning av Robinson Crusoe på en sida, och jag är så ledsen över att jag inte har den kvar. Det var i det ögonblicket jag blev författare.” (fra hjemmesiden www.henningmakell.se).

Som 16-årig stod han til søs. Han arbejdede som pakker på et skib, der sejlede med kul og stål på Nordamerika – nok et lykkeligt minde fra Henning Mankells liv. Han elskede den hårde tilværelse til søs. Som attenårig afmønstrede han og slog sig ned i Paris. Han sugede til sig af den gryende revolutionsstemning blandt de unge studenter, formede sine markante maoistiske meninger. Halvanden år senere vendte han tilbage til Sverige, begyndte en skuespilleruddannelse og skrev sit første teaterstykke, ”Forlystelsesparken”.

Starthalvfjerdserne blev et vendepunkt. Henning Mankell fik udgivet sin første roman “Bensprängeren” i 1973 og rejste til Afrika. Frem til i dag har han tilbragt halvdelen af året i Mobotu i Mozambique og udgivet – hvis man ser bort fra en periode i midtfirserne, hvor han helligede sig teateret helt og fuldt – en roman om året, cirka.

 “- Jag hade varit ifrån Sverige ett tag. När jag återvände blev jag medveten om den växande rasismen och jag bestämde mig för att skriva om det. För mig är rasism ett brott och jag tänkte att, ok, jag använder mig av en kriminalhistoria. Sedan insåg jag att jag då behöver en polis och så tog jag namnet Wallander ur telefonkatalogen. Det var då, den 20. maj 1989, som Kurt Wallander föddes,” mindes Henning Mankell om tilblivelsen af sin berømte karakter.

Hans fortælling om kriminalkommissær Kurt Wallander fra Ystad Politi og kriminaliteten i Sverige har ofte tråde ud til internationale politiske spændinger, hvad enten det er i Sydafrika, Algeriet eller Baltikum. Trods millionindtægter har han aldrig lænet sig mageligt tilbage, men tværtom engageret sig i diverse konflikter. Ikke mindst Israel-Palæstina-konflikten, som han har sammenlignet med situationen under apartheid i Sydafrika. I maj 2010 forsøgte den 62-årige Henning Mankell sammen med flere hundrede andre fredsaktivister at sejle en nødhjælpsflåde til Gaza. Aktionen endte brat, da det israelske militær angreb konvojen og dræbte flere aktivister, mens blandt andre Mankell blev fængslet.

Privat er Henning Mankell på det fjerde ægteskab, denne gang med en af den berømte instruktør Ingmar Bergmans døtre. Han ligner det, han er blevet. En svensk kunstner-multimillionær. Jan Guillou og ABBA-Benny og ABBA-Bjørns firlingebror. Trivelig, med halvpjusket, halvlang, grå levemandfrisure.

I portrættet er der fokus på udvalgte bøger fra hans populære serie om Kurt Wallander samt kriminalromanen “Danselærerens genkomst”.

Mordere uden ansigt

“– Asylcenteret i Ystad brænder! Råbte Wallander. – send fuld udrykning! Det blæser voldsomt!
Hvem taler jeg med? Spurgte manden på alarmcentralen.
Det er Wallander fra Ystad politi. Jeg kom tilfældigvis forbi, da det begyndte at brænde.
Kan du identificere dig? Fortsatte telefonstemmen uberørt.
For helvede! 471121! Skynd jer nu!”
“Mordere uden ansigt”, side 99.

Kurt Wallander er 42, da vi møder ham i det første bind i serien om hans bedrifter, “Mördare utan ansikte” fra 1991 (“Mordere uden ansigt”, 1992). Han er netop blevet skilt fra Mona, hustruen gennem små tyve år og mor til hans datter Linda. Humøret er ikke højt, og han står oven i købet med en yderst makaber mordsag på hånden.

Et ældre ægtepar er blevet torteret ihjel på deres gård, og der er ingen spor efter gerningsmanden. Motivet er heller ikke til at få øje på. Ægteparret har tilsyneladende været fattige, ikke bare økonomisk, men også socialt. Deres kontakt til andre mennesker har hovedsageligt begrænset sig til ægteparret på nabogården. De havde et par børn, men ikke nogen, som kunne have stået bag drabene. Retsmedicinerens rapport bringer ikke undersøgelsen videre. De tekniske undersøgelser på stedet fører heller ikke meget med sig. Hustruen, når at sige “udenlandsk” om morderen, inden hun dør. Men det bringer ikke efterforskningen videre, tværtimod giver det politiet en del kvaler, fordi fremmedhadet i forvejen ulmer på egnen. Man behøver bare at se på det lokale asylcenter som er blevet overmalet med hagekors. Wallander og hans kolleger frygter, hvad der vil ske, hvis det slipper ud.

For at gøre ondt værre bliver Wallander snuppet i bilen med promiller i blodet efter en katastrofal middag med ekskonen. Det går heller ikke for godt med forholdet til resten af familien. Han forstår ikke sin datter Linda. Han kan ikke komme ud af det med sin krakilske far.

Så endelig dukker der et spor op, som kan bruges til noget. Det myrdede ægtepar havde nogle hemmeligheder. For eksempel at de var ganske velhavende.