Mirjam Bastian
Foto: Anne Mie Dreves

Mirjam Bastian

cand.mag. Anne Vindum, iBureauet/Dagbladet Information. 2015.
Top image group
Mirjam Bastian
Foto: Anne Mie Dreves

Indledning

En påtrængende og definerende hjemløshed er fikspunkt for Mirjam Bastians romaner. Karaktererne flygter frivilligt fra deres fortid, og det giver lige store glæder og udfordringer blandt nye naboer, i nye lande og sågar på nye planeter. Debuten ”Rejse i rød bil” fra 1997 og ”Loretta” fra 2015 spejler hinanden i form og indhold, mens ”Observatøren” fra 2000 tager rodløs nysgerrighed med helt ud i rummet.

51647971

Blå bog

Født: 1969, København.

Uddannelse: Skrædder, Ishøj Skrædderskole, 1990. BA i fine art film, St. Martins College of Art, London, 1997. Cand.mag. i Visuel Kultur, Københavns Universitet, 2011.

Debut: Rejse i rød bil. Samleren, 1997.

Litteraturpriser: Harald Kiddes og Astrid Ehrencron-Kiddes Æreslegat, 2002.

Seneste udgivelse: Loretta. Samleren, 2015.

Inspiration: Robert Fisk, Paul Theroux, P.J. Harvey, Claude Lévi-Strauss, John Irving, Peter Suschitzky.

Artikel type
voksne

Baggrund

”Veronica. Det er navnet på en fransk eftersøgningsraket fra 1965, og det er totalt idiotisk paratviden, men det er det første, han kommer i tanke om. Derefter titlen på en svensk folkevise, hans far plejede at spille for ham, da han var lille. Veronica. Som den kvinde der nu sover på briksen bag skillevæggen, og som har tændt noget uforklarligt i ham, der ikke kan dulmes, hverken med pisco eller kometer.”
”Observatøren”, s. 53.

Mirjam Bastian Wechselmann blev født i 1969 i København og boede halvdelen af sin barndom i Hornsherred og halvdelen i Småland. Som 14-årig flyttede hun til Valby i København, og efter at være blevet smidt ud af 2.g på Skt. Annæ Gymnasium i 1981 tog hun som 18-årig til Canada og cyklede fra Montréal til New York på en stjålen cykel. Hun flyttede til London som 22-årig og har boet i New York, Berlin, Hawaii og London af flere omgange, inden hun flyttede til København i 2006. I London har hun taget kurser i kunstvidenskab på Chelsea College of Art London (1992) og en uddannelse som kunstfilminstruktør fra St. Martins College of Arts i London (1997). I dag bor hun i København, hvor hun i 2011 blev cand.mag. i Visuel Kultur på Københavns Universitet og har undervist i CSR-strategier, bæredygtigt design og visuel historiefortælling på Det Kongelige Danske Kunstakademi siden 2007. Privat er hun gift og har tre børn.

Mirjam Bastians baggrund er altså broget og mangfoldig, og udover at have arbejdet som kostumedesigner og grafisk designer, instrueret musikvideoer og kortfilm, har hun været kok på turneer med bands som Soundgarden, Rolling Stones og Bruce Springsteen og er uddannet både skrædder og boksetræner. Selv fortæller hun om forløbet frem mod at blive forfatter: ”Jeg har skrevet, siden jeg lærte at stave. Har egentlig aldrig haft en udtalt drøm om at blive forfatter. Da jeg var lille, ville jeg være scenograf. Så skrædder. Så filminstruktør. Efter at have arbejdet som filminstruktør i 15 år måtte jeg sande, at det var bøgerne, der var det eneste, jeg var rigtig god til. Det eneste der blev ved med at give mening på trods af den ultra-ensomme proces det altid vil være.” (Interview med Forfatterweb, august 2015).

Om arbejdet med det, der skulle blive til debuten ”Rejse i rød bil”, fortæller Mirjam Bastian, at bogen begyndte som en serie breve, mens hun gik på filmskole i London: ”Jeg havde ingen computer dengang. Så jeg tog ind på skolen om morgenen sammen med rengøringspersonalet. Nede i kælderen, i musikrummet, der var der en computer, der havde Word installeret. Så satte jeg mig og skrev fra klokken syv til ni om morgenen indtil skolen startede. Og havde det hele på en floppy-disk.” (Rene Mølskov: Livet er hele umagen værd. Valby-bladet, 2015-04-15).

Det var først, da hun havde skrevet næsten 50 sider, at hun indså, at det skulle være en bog. Hun boede i New York, da manus var færdigt, og bad sin far om at sende adresserne på nogle danske forlag, hvorefter han fotokopierede De Gule Sider over samtlige danske forlag og sendte dem til hende. Hun sendte naivt manuskriptet til de første 15 på listen og fik breve tilbage fra dem alle sammen: ”blandt andet fra et forlag, der syntes at min bog var rigtig, rigtig god, hele redaktionen havde læst den og de beklagede dybt at de ikke kunne udgive den, men de udgav desværre kun matematikbøger.” (Interview med Forfatterweb, august 2015).

Der lå et enormt researcharbejde forud for hendes anden roman ”Observatøren” (2000), hvor forfatteren tilegnede sig grundlæggende viden om astronomi og astrofysik, og hvor Bastian ad mange omveje fik adgang til de store observatorier i Chile og på Hawaii, hvor bogen blev til. Bastian fortæller om bogen: ”Den var en anderledes bevidst proces hvor jeg stillede mig selv en konkret opgave, idet jeg ønskede at arbejde med begrebet ’alienation’ (fremmedgørelse) i ordets bogstaveligste forstand og det blev til en kærlighedshistorie mellem en videnskabsmand og en alien.” (Interview med Forfatterweb, august 2015).

”Loretta” fra 2015, der er blevet til i London og København, blev skrevet på engelsk og siden oversatte Bastian den selv til den dansk.

Rejse i rød bil

”Det er de færreste, der finder på at stå op og gå rundt i mørket. Om vinteren når det blæser, er det bedst. Alle ens tanker bliver blæst væk med vinden, hvis man er heldig. Man kan kun gøre det alene. Siobhan er også nattevandrer. Men hun er ikke farlig for sig selv. Hun fandt mig stirrende ned i Themsens sorte sugende strøm, med bankende hjerte. Tålmodigt fulgte hun mig op og ned ad fortovet til jeg faldt til ro, så hun kunne køre mig hjem.”
”Rejse i rød bil”, s. 132.

Mirjam Bastian Wechselmanns debutroman ”Rejse i rød bil” (1997) handler om en ung kvinde, der flygter fra en tumultarisk opvækst for at finde et sted, hun kan kalde hjem og slå rødder.

Bogen udspiller sig i to dele, hvoraf den første foregår sammen med jegfortællerens to bedste venner Skafte og Rosa. De er som en lille familie, en ubrydelig enhed, der med al ungdommens iver rejser ud i verden. Sideløbende med fortællingen om deres færd er der indskud om fortællerens sorgfulde barndom og forliste kærlighed. Hun er flyttet til London for at starte på en frisk, og et af hendes jobs er at være personlig assistent for den stenrige Mr. Graham, der har en kone og en håndfuld elskerinder. En af disse elskerinder ser sig jaloux på fortællerens tætte bånd til mr. Graham, og på en udlandsrejse kører hun forsætligt ind i de tre unge menneskers bil, hvorved Skafte, Rosa og elskerinden selv dør. Fortælleren overlever, men i en tåge, en døs af savn, sorg og ensomhed.

I bogens anden del får fortælleren et brev af sin far, der er stukket af med hendes halvlillebror i noget, det minder mest om en kidnapning. Bag på brevet har faderen tegnet et kort, så hun kan finde ham, men inden hun når så langt, bliver hun slået ned, bagbundet og frarøvet brevet. Nogen ved noget. Hun finder sin far og indlogerer sig i det store hus, han passer. Her indleder hun et nyt familielignende forhold til alenemoren Katarina og hendes datter Vanille, der også trænger til nærvær. Her møder den lukkede og følelseskolde fortæller oprigtig omsorg og erfarer, hvor livgivende det er at åbne sig for andre mennesker.

”Rejse i rød bil” undersøger forholdet mellem identitet og nationalitet. Hvem er man, hvis man ikke har et hjem og et hjemland? Hvis man ikke engang har en familie, man kan tage hjem til? Hovedpersonen i romanen er splittet mellem ude og hjemme og længes hele tiden efter noget andet og mere, et sted at høre til. Barndommens skilsmisse og forældrenes selvrealiseringsprojekter har efterladt hende som et såret dyr, der er grundangst for at miste og derfor ikke tør indlade sig med andre mennesker. Det er en klassisk skildring af at rejse ud for at finde hjem. Og acceptere, at hjem ikke nødvendigvis er et sted i verden, men et sted i en selv.