”Hun ved, at det hun spiser hedder sødsling, og at hun selv er en grumsling. Hun ved, at hund hedder en juggel. Men hun har ikke noget ord for himlen hun befinder sig under, eller jorden hun går på. Hun ser fuglene på himlen, kender ikke deres navne. Svalen, stæren, gråspurven, guldspurven, vipstjerten, som følger efter ploven når kaptajnen er i marken, kukmanden, aftenbakken.”
Ida Jessen er født i Gram i Sønderjylland i 1964, men voksede op i Thyregod i Midtjylland, hvor hendes far var præst. Mens Jessen læste litteraturhistorie og massekommunikation ved Aarhus Universitet udgav hun sin første bog – novellesamlingen “Under sten” fra 1989. Året efter blev hun cand.mag. og rejste herefter til Norge, hvor hun boede i årene 1990-1995. Her arbejdede hun som folkeskolelærer i Nordnorge og som underviser på en dansk sprogskole. Endvidere var hun tilknyttet det norske forlag Cappelen som konsulent og ekstern redaktør.
Opvæksten på landet og de fem år i Norges provins har givet Ida Jessen en indsigt i landsbylivet, som særligt i forfatterskabets første del udgør den scene, hvorpå historierne udfolder sig. Om dette valg siger hun, at de små samfund er et godt rum at skrive de dybdegående karakterskildringer ud fra: “I de små samfund bliver eksistensen så at sige sat på spidsen... Der er noget fortættet over udkanterne, et sus af stilhed, og en tidløshed.” (“Dansk Udsyn”, nr. 1, 2000, s. 57). Ida Jessens værker er også spækkede med sanselige naturskildringer, der, ud over at bidrage til realismen, kan udgøre en symbolsk understregning af handlingen.
Efter årene i Norge flyttede hun til Sjælland, hvor hun blandt andet arbejdede på en sprogskole i Slagelse. Med det treårige arbejdslegat fra Statens Kunstfond i 1997 var der skabt et økonomisk grundlag for, at hun kunne hellige sig forfattervirksomheden.
Ida Jessen har gennem sin forfatterkarriere været meget privat om sin person, og for hende ligger der en frihed i at være ingen, når hun skriver, fortæller hun i et interview med Weekendavisen: ”At være ingen er en forudsætning for at skrive. Man skal være interesseret i noget, som selvfølgelig stammer fra én selv, men som man betragter med et fuldstændig uhildet blik. Det kan man kun, når man ikke sidder og værner om et eller andet - det private, uha. Frihed er en drift, og det at være ingen er en form for frihed for mig.” (Synne Rifbjerg: Jamen Ida, du skal gå videre. Weekendavisen, 2022-04-13).
I dag bor Ida Jessen i Sorø med sin mand, tidligere præst Niels Grønkjær, og arbejder på fuld tid som forfatter. Derudover oversætter hun skønlitteratur, heriblandt canadiske Alice Munro, amerikanske Marilynne Robinson, norske Karin Fossum og Lars Saabye Christensen. Da hendes far var på plejehjem og ville til at være et læsende menneske, fandt Ida Jessen Sigrid Undsets ”Olav Audunssøn” til ham. De læste den sammen, og Jessen blev så ”blæst bagover”, at hun senere er gået i gang med at oversætte romanen.