Foto: Agnete Brun / Aschehoug

Helga Flatland

cand.mag. Maria Roslev, iBureauet/Dagbladet Information. 2016. Opdateret af Maria Roslev, Bureauet, september 2018. Senest opdateret af Maria Roslev, juni, 2022.
Top image group
Foto: Agnete Brun / Aschehoug
Main image
Foto: Niklas Lello

Indledning

Den norske forfatter Helga Flatland debuterede i 2010 med ”Bliv hvis du kan, rejs hvis du må” kun 25 år gammel, og hun begejstrede både kritikere og læsere med sin dissekerende indsigt i menneskets sind. Bogen blev hædret med flere priser, bl.a. Tarjei Vesaas’ debutantpris og Ungdommens kritikerpris. Allerede året efter kom ”Alle vil hjem, ingen vil tilbage”, og i 2013 afsluttede hun trilogien med ”Der findes ingen helhed”. Begejstringen for hendes bøger er kun blevet større for hver bog ­– både i Norge og Danmark – og hun regnes som et stort prosatalent i norsk samtidslitteratur.

 

39530929

Blå bog

Født: 16. september 1984 i Flatdal i Norge.

Uddannelse: Bachelorgrad i Nordisk sprog og litteratur fra Oslo Universitet og en 3-årig uddannelse på tekstforfatterlinjen på Westerdals School of Communication i Oslo.

Debut: Bli hvis du kan. Reis hvis du må. 2010.

Litteraturpriser: Tarjei Vesaas' debutantpris, 2010. Aschehougs debutantstipendium, 2010. Ungdommens kritikerpris, 2010. Mads Wiel Nygaards legat, 2015. Amalie Skram-prisen, 2015. Bokhandlerprisen, 2017.

Seneste udgivelse: Et liv forbi. Turbine, 2021. Oversat af: Karen Fastrup.

Inspiration: Per Petterson, Carl Frode Tiller og Per Olof Enquist.

 

 

 

Bogpræsentation

Artikel type
voksne

Baggrund

Helga Flatland er født i Flatdal i 1984, og her er hun også vokset op. Flatdal er en lille bygd, der kan minde om bygden i romantrilogien. Selv hævder Flatland, at hun ikke skriver om et virkeligt sted, men hun understreger samtidig, at barndomslandet har stor betydning for hende. Om sit tilhørsforhold til Flatdal siger hun: ”Før jeg flyttede herfra gik jeg naivt ud fra at alle har et sted, hvor de føler, de hører til. Det har jeg siden erfaret ikke altid er tilfældet. Men for mig er den samhørighed og følelsen af et sted, som er hjemme ret afgørende. Jeg bærer det altid med mig. Det er en stor del af min identitet.” (Mette Karlsvik: Bli kjent med det nye DnF-medlemmet Helga Flatland. Den norske forfatterforening, 2013-08-07. Egen oversættelse).

Flatland husker ikke helt, hvornår drømmen om at blive forfatter opstod, men hun har læst og skrevet hele sin barndom og hengivet sig til bl.a. Astrid Lindgrens universer. Hendes egne tidlige tekster er meget inspireret af det, hun læste, fortæller hun, og før hun startede på tekstforfatterlinjen på Westerdals School i Oslo, skrev hun indadvendt og eksperimenterende, men det ændrede sig på skolen. Flatland fortæller: ”På Westerdals blev vi udfordret til at fokusere på, hvad vi ville sige og hvordan, og i løbet af de tre år udviklede jeg en stemme, som kunne fortælle en udadvendt historie, uden at det var på bekostning af sproget.” (Brynjulf Jung Tjønn: Jeg hadde høye forventninger. NRK, 2010-02-15. Egen oversættelse).

I efteråret 2008 begyndte hun på sin første roman ”Bliv hvis du kan, rejs hvis du må”, og i foråret 2009 sendte hun det første kapitel til redaktør Øyvind Pharo hos Aschehoug. Han bad hende fortsætte med at skrive, og i 2010 udkom debuten så. De to efterfølgende romaner i trilogien er kommet som perler på en snor i 2011 og 2013, og i 2015 debuterede hun som børnebogsforfatter samt udgav sin fjerde fritstående roman ”Vingebelastning”. Den er indtil videre ikke oversat til dansk.

Udover at gå på forfatterlinjen har Flatland også taget en bachelorgrad i Nordisk sprog og litteratur på universitetet i Oslo, og hun har arbejdet med informationsrådgivning, før hun blev fuldtidsforfatter.

Bliv hvis du kan, rejs hvis du må

”Jeg går med en følelse af afmagt gennem skoven og regnen og den tykke tåge. Har opgivet mine egne tanker, og egne mål, opgivet at se mig selv om ti år. For det er her jeg vil være om nøjagtig ti år, på jagt med far, gå gennem skoven og regnen og måske ikke føle noget længere. Måske ikke føle vrede, desperation, den konstante trang til at flygte fra noget jeg ikke ved hvad er.”
”Bliv hvis du kan, rejs hvis du må”, s. 32.

Helga Flatlands debut Bli hvis du kan. Reis hvis du må” fra 2010 (”Bliv hvis du kan, rejs hvis du må”, 2015) foregår primært i en lille bygd i Norge. Romanen tager afsæt i barndomsvennerne Tarjei, Trygve, Bjørn og Kristians beslutning om at lade sig hverve til de norske styrker i Afghanistan. Drengenes valg får smertelige konsekvenser, hvilket allerede romanens åbningsscene antyder. Tre af dem vender ikke tilbage i live, og det påvirker ikke kun dem, der står dem nærmest, men hele bygden.

Historien fortælles gennem fire fortællerstemmer (i den norske original er to på nynorsk, to på bokmål), der hver på sin måde gengiver hændelserne både før og efter dødsfaldene. De fire jegfortællere er Tarjei, Trygve, Tarjeis mor Karin og Jon Olav, der er nabo til Tarjeis familie. I flashbacks, der ikke følger en fast kronologi, sammenflettes de fire perspektiver til en samlet historie, hvor drengenes dybereliggende bevæggrunde for at ville rejse blotlægges. Tarjeis angst og usikkerhed har rod i Karins ubehandlede fødselsdepression, som forstærkes af en manglende evne til at kommunikere.

51772679

Militærets disciplin bliver hans udvej. Trygves voldsomme forelskelse i Sigurd, Jon Olavs søn, og drengenes skam over deres store kærlighed, får Trygve til at rejse. Jon Olav aner sammenhængen mellem Sigurds voldsomme sorg efter Trygves død, men som resten af bygdens beboere har han ikke noget sprog, der kan formidle, hvad han fornemmer og føler, og derfor vokser afstanden mellem både ham og sønnen og ham og konen. Netop den manglende evne til at kunne udtrykke sig i ord, særligt når det gælder svære og stærke følelser, kendetegner alle fire jegfortællere, ja stort set alle i bygden.

Til gengæld kan Flatland kommunikere. Med sine ord skaber hun troværdige psykologiske portrætter både gennem indre monolog, replikker og realistiske naturbeskrivelser. Stilistisk er romanen filmisk. Flere episoder vises fra flere synsvinkler, og det er blandt andet det, der er med til at blotlægge historiens større sammenhæng. Samtidig kommer de fire synsvinkler, de to unges og de to voksnes, til at tegne et portræt af et lille isoleret samfund i sorg.

Flatlands debut er en historie om menneskeskæbner, der griber ind i hinanden og om længslen efter at blive set, om tab, dyb sorg og relationer.

Alle vil hjem, ingen vil tilbage

”Har ikke flere tanker tilbage, kun billeder. Og billederne af Trygve kører på repeat og vil aldrig forsvinde bag øjenlågene, dukker op i hvert blink, i hver tanke, i hver søvn og i hver drøm.”
”Alle vil hjem, ingen vil tilbage”, s. 48.

I 2011 udkom ”Alle vil hjem. Ingen vil tilbake” (”Alle vil hjem, ingen vil tilbage”, 2016), der er Helga Flatlands anden roman. Den har samme udgangspunkt som den første, nemlig bygden, der rammes af sorg, efter at tre barndomsvenner dør i Afghanistan. Tre nye stemmer fortæller, og dermed udvides perspektivet på både relationerne mellem karaktererne, sorgen og bygden.

Den første jegfortæller er Julie, storesøsteren til Tarjei – en af de døde soldater. Hun afløses af Sigurd, der har haft et hemmeligt forhold til Trygve, som også døde i Afghanistan, og den sidste jegfortæller er den unge dyrlæge Mats, der bliver stormende forelsket i Julie, som han får datteren Solveig sammen med. Flatland krydsklipper mellem disse tre fortællere, så deres stemmer fletter en historie om lammende sorg.

52376483

Julie og Sigurd reagerer forskelligt, men de længes begge efter at blive set – Julie af sin far, Sigurd af Julie. Og for Sigurd er det ikke kun sorgen, der martrer. Det gør skyld og skam også. Han føler sig ansvarlig for Trygves død og står helt alene med både sit savn og sin homoseksualitet. Julie forsøger mere og mere desperat at redde både forældre og gård, men uden held. Faren indlægges på psykiatrisk afdeling og flere af gårdens okser må slås ihjel på grund af vanrøgt. Selv om Mats ikke er direkte berørt af sorgen, rammes han indirekte. Julies kamp for gården og forældrene levner ikke plads til ham, så han forlader både hende og datteren og rejser hjem til Oslo.

Forholdet mellem Mats og Julie kommer også til at tematisere forholdet mellem bygd og by. Fra Julies synsvinkel virker Mats ikke til at kæmpe for at forstå hende, mens det fra Mats’ synsvinkel er Julies tavshed, der umuliggør deres relation. At lade samme episode gennemspilles fra forskellige synsvinkler er gennemgående i romanen, og således bruger Flatland samme filmiske komposition som i debuten.

Flatland skriver realistisk om karakterer og natur, men med et poetisk brud i beskrivelsen af den sø, som man skal passere for at komme til bygden. Det blotlægger, dels at naturen i romanen kan være udtryk for karakterernes sindsstemning, dels at vandet har en symbolsk funktion.

”Alle vil hjem, ingen vil tilbage” er en realistisk roman om sorg, hjemløshed og ensomhed.

Der findes ingen helhed

”Aftenposten ligger stadig på køkkenbordet, slået op på side tre, og Tarjei, Kristian og Trygve smiler til mig, smiler med unge blikke og hvide tænder og holder om hinanden, herfra til himlen, holder godt fast, og ja, selvfølgelig var det det værd.”
”Der findes ingen helhed”, s. 332.

Helga Flatlands tredje roman har titlen ”Det finnes ingen helhet” (”Der findes ingen helhed”, 2016), og den udkom i 2013. Den afslutter trilogien med tre nye fortællerstemmer og en velkendt, nemlig Karins. De tre andre jegfortællere er lægen Ragnhild, Bjørn, som var den fjerde fyr i drengegruppen, der tog til Afghanistan, og Tarjeis far Hallvard. Ragnhild fungerer som en slags ramme omkring den tredje bog, da hun både indleder og afslutter historien. Derudover får venteværelset en nøglefunktion i romanen, fordi fortællernes spor krydses her. Dagens avis ligger opslået på en side med et billede af Tarjei, Kristian og Trygve i Afghanistan med overskriften: ”Var det det værd?”, og alle jegfortællerne ser billedet i venteværelset.

Det sætter forskellige tanker i gang hos dem, men det vækker også glæde, og således knyttes personerne og billedet til sidst. Ragnhild tager afsked med romanens karakterer i den afsluttende poetiske og filmiske scene, hvor hun på vej hjem til sig selv ser ind ad deres vinduer og konstaterer, at de ikke har brug for hende længere. På et metaplan kan hun ses som både læserens og forfatterens afsked med bygden og dens beboere.

52571898

Romanen foregår primært i 2009 og 2012, men som i de tidligere romaner følger flashbackene ikke en fast kronologi. Det er dog gennemgående, at handlingen mest centrerer sig om tiden efter katastrofen i Afghanistan, og derfor er de fleste karakterer ikke længere fanget i den dybe sorg. De enkelte kapitler veksler mellem indre monologer, sceniske beskrivelser, dialog og referat, og det er især slående, hvor meget jegfortællerne gengiver i den indre monolog, som de ikke formår at sige højt. Det er f.eks. umuligt for Hallvard at fortælle datteren Julie, hvor dygtig hun er til alt med gården, og Ragnhild kan heller ikke sige til veninden Karin, at hun savner hende.

Ud over den manglende kommunikationsevne har fortællerne også til fælles, at de så småt kommer videre, og de fleste beskriver tomheden, der følger, når de giver slip på den dybe sorg. Tematisk kommer romanen således til at kredse lige så meget om ensomhed som om sorg.

”Der findes ingen helhed” er en flerstemmig roman, der handler om menneskelige relationer, tilhørsforhold, sorg, ensomhed og kærlighed. Det er en helstøbt afrunding af trilogien, der trods titlen formår at skabe en helhed. 

En moderne familie

”Jeg kan ikke få kontrol over tankerne, de springer fra scene til scene: hvordan jeg skal fortælle dette til Agnar og Hedda, hvordan far tager flyttekasserne med sig, eller måske er det mor, der skal flytte, huset i Tåsen uden mors læsestol i hjørnet af stuen, hvem vi inviterer til jul, jeg bliver et barn.
Ellen begynder at le. Hendes latter lyder oprigtig.
– Vokset fra hinanden? Fremtid? Ærligt talt, I er halvfjerds år!”

”En moderne familie”, s. 48.

Helga Flatlands femte roman ”En moderne familie” (2017, ”En moderne familie”, 2018) er et flerstemmigt familiedrama, der handler om skilsmisse. Dramaet begynder, da faren Sverre fylder 70 år og sammen med sin kone inviterer deres tre voksne børn med deres familier til Rom. Det, der skulle have været en hyggelig familietur, ender med splittelse og tab, da forældrene fortæller, at de skal skilles. Deres tre voksne børn Liv, Ellen og Håkon reagerer forskelligt, men fælles for dem er, at skilsmissen kaster dem ud i en livskrise. De er godt nok voksne og lever egne liv, men splittelsen af den oprindelige kernefamilie får alligevel en lavine af jalousi og meningsløshed til at rulle i dem hver især og i forhold til hinanden.

54153775

Romanens historie fortælles med alle tre søskende som jeg-fortællere, og synsvinklen skifter mellem dem. De giver hver deres syn på, hvordan opvæksten har været i familien, og Flatland skildrer indlevende, hvordan situationer og hændelser sagtens kan se vidt forskellige ud, alt efter hvem man er i en søskendeflok. Romanen blotlægger således tydeligt paradokset i, at selvom man vokser op sammen, kan man stadig sagtens fremstå gådefuld og uforståelig for hinanden. Ens søskende kan sagtens være dem, man føler sig allermest misforstået og uretfærdigt behandlet af.

At skildre en episode fra flere synsvinkler er et gennemgående greb i Flatlands forfatterskab. Udover her at blotlægge en skjult søskendekonflikt og blindheden over for andres perspektiver, tilfører det også romanen en filmisk dynamik.

Flatland skriver i det hele taget visuelt. Scener, steder og karakterer beskrives præcist og med en forkærlighed for detaljen, så det er nemt som læser at se det hele for sig. Flatland skriver også realistisk og med en psykologisk indsigt, der gør alle karakterer tydelige og troværdige.

”En moderne familie” er et psykologisk drama om tab, kærlighed og søskenderelationer. 

Et liv forbi

”Jeg er sikker på, at Sigrids barndomserindringer vokser sig ondere og værre, for hver gang jeg ikke siger undskyld, men det er nyttesløst at argumentere mod hendes erindringer, i hvert fald at møde dem med mine egne.”
”Et liv forbi”, s. 33.

Helga Flatlands roman ”Et liv forbi” (”Et liv forbi”, 2021), der udkom i 2020, handler om forholdet mellem en mor og hendes voksne datter. Moren Anne nærmer sig pensionsalderen, men bliver uhelbredeligt syg af kræft, og pludselig er tiden til at rydde op i gammelt nag og svigt knap. Og som i de fleste familier er der også i Annes og især i forholdet til datteren Sigrid en bagage af sårede følelser, svigt og en længsel efter at blive set. Sigrids fars tidlige sygdom betød, at Anne helligede sig pasningen af ham, selvom det næsten sled hende op. Sigrid følte sig glemt i den opofrelse, og som voksen har hun svært ved at tilgive sin mors svigt.

Sigrid fik som helt ung datteren Mia med bygdens turnuslæge, som hun forelskede sig voldsomt i. Men han forsvandt allerede under graviditeten, så i stedet trådte Aslak fra nabogården til og indtog rollen som bonusfar og ægtemand. I romanens begyndelse møder vi dem som en klassisk kernefamilie bosat i Oslo, hvor Sigrid arbejder som læge. Sammen har de sønnen Viljar på fire år, og datteren Mia er voksen og har netop fået kontakt med sin biologiske far. Sigrid føler sig dobbeltsvigtet, både af sin mor og sin datter, men måske er tiden inde til at tilgive? Men kræver tilgivelse altid undskyldninger? De spørgsmål rejses i romanen, der også tematiserer livets store emner som sorg, tab og kærlighed. 

Anne og Sigrid fungerer som romanens jegfortællere, og der veksles rytmisk imellem dem. Af og til skifter synsvinklen midt i en episode eller samtale, hvilket tydeliggør de forudindtagede forventninger, mor og datter har til hinanden. Det understreger også, hvor svært de har ved at forstå hinandens perspektiv, og hvor lidt de ved om hinandens følelsesliv. For læseren bliver det tydeligt, hvor meget de begge længes efter samhørighed og fællesskab. 

I Flatlands forfatterskab skildrer hun familieproblematikker fra forskellige synsvinkler i levende dialoger og hverdagsrealistiske situationer. Det gør hun også i romanen ”Et liv forbi”, der er en medrivende fortælling om liv, død og tilgivelse.

Genrer og tematikker

Død, sorg, angst, skyld og forsoning spiller markante roller i Helga Flatlands forfatterskab. Det er altså almengyldige menneskelige følelser, forfatteren skriver om. I romantrilogien skildrer Flatland i særdeleshed karakterernes indre hjemløshed og deres manglende evne til at fortælle andre – og nogle gange endda sig selv – hvordan de har det. Hun har stor psykologisk indsigt, og det gør alle karakterer troværdige, uanset køn og alder. Samtidig får karaktererne ikke kun liv i sig selv. De bliver også beskrevet af hinanden, og læseren kan se dem både ude- og indefra. Bøgerne er således skildringer af unge og voksnes kamp for at blive hele mennesker. Det er skildringer af menneskelige relationer.

Forfatteren placerer de tre første romaner under tre hovedoverskrifter. Den første roman handler om katastrofen, den anden om konsekvenserne og den tredje om forsoning. Det er krigen i Afghanistan, der giver disse tre overskrifter, da det er den, der er skyld i sorgen, som alle tre bøger kredser om. Men trilogien er ikke en Afghanistantrilogi med fokus på krig. Det er snarere en undersøgelse af, hvad der får unge til at lade sig hverve til krig. Selv siger Flatland om det tema: ”Grunden til, at jeg tog udgangspunkt i Afghanistan, var, at det dengang og nu er nærværende for min generation. Da jeg gik på gymnasiet, blev det en faktisk mulighed at kunne hverve sig til krigen i Afghanistan. I alle de samtaler, som jeg hørte blandt mine jævnaldrende, var det aldrig politiske eller ideologiske årsager, der lå bag et valg om at tage ud. Det handlede kun om det at komme ud, at komme væk. Det handlede meget mere om at tage væk fra noget end om at tage del i noget. Om oprør og eventyrlyst.” (Nora Campbell: Intervju med Helga Flatland. Aschehoug, 2015. Egen oversættelse). Således kommer trilogien også til at sige noget om forfatterens generation, ligesom bøgerne også kan ses som et portræt af et lille samfund fanget i en ny brydningstid.

Flatland maler detaljer frem i ord, så det er nemt for læseren at se landskaber, karakterer og scener for sig. Det gør hendes romaner meget visuelle, og kombineret med synsvinkelskiftene og den sammenflettende fortælleteknik fremstår alle hendes bøger filmiske. Flatlands romaner er realistiske med fokus på karakterernes indre liv. Selv siger Flatland om sin måde at skrive på: ”Jeg skriver jo på en tilgængelig måde, det er ikke sprogligt eksperimentelt, men derimod ligefrem og karakterdrevet.” (Vegard Bye: Intervju med Helga Flatland: Å følge opp en forventet suksess. Aschehoug, 2016. Egen oversættelse).

Beslægtede forfatterskaber

Helga Flatland skriver sig ind i en nordisk realismetradition, hvor en af de helt fremtrædende forfattere er svenske Kerstin Ekman. Der er da også flere ligheder mellem realismen hos Ekman og Flatland: de realistiske skildringer af menneskers relationer, landsbylivet, de psykologiske portrætter og beskrivelserne af naturen og dens betydning for mennesket. Dog behandler Flatland ikke i nær samme grad religiøse og kønspolitiske spørgsmål, ligesom hendes forfatterskab heller ikke fremstår som kras samfundskritik i samme grad som Ekmans.

Flatlands realisme kan også sammenlignes med danske Ida Jessens, som også skriver psykologiske personskildringer. Både Jessen og Flatland undersøger, hvad der sker med mennesker, når de rammes af sorg og store kriser. De skriver om menneskers relationer og om ensomhed. Fælles for forfatterne er også valget af den lille landsby som location. Jessens Hvium-trilogi portrætterer i lighed med Flatlands trilogi et lille samfund i sorg. Hos Jessen er det den syvårige Gustavs død, der lammer landsbyen. Begge forfattere har et skarpt blik for sorgens anatomi og beskriver detaljeret sorgens forskellige faser fra chok og afmagt, over vanvid og selvmordstrang, til forsoning.

Flatlands filmiske komposition, hvor scener ses fra flere synsvinkler, har mange litterære forgængere, men især grebet i ”Alle vil hjem, ingen vil tilbage”, hvor Julie og Mats oplever situationer og særligt deres brud forskelligt, minder om kompositionen i tv-serien ”The Affair” (HBO, 2014-19). Her fortælles historien om Noah og Alisons affære også fra forskellige synsvinkler, og som i Flatlands litterære univers kommer synsvinklerne til at understrege, hvor forskelligt mennesker oplever situationer, og hvor blinde vi er over for andres perspektiv. Selv siger Flatland om kompositionens betydning for karakterskildringerne: ”De er jo drivkraften i alle tre bøger, hvor det ikke er handlingen, der driver fortællingen. Den beskriver mennesker, som står i forhold til hinanden, og som reagerer på hinanden. At skrive som jeg gør, hvor jeg fletter stemmer sammen, gør det muligt at give et mere fyldestgørende billede.” (Nora Campbell: Intervju med Helga Flatland. Aschehoug, 2015. Egen oversættelse).

Bibliografi

Romaner

Flatland, Helga:
Bliv hvis du kan, rejs hvis du må. Batzer & co., 2015. (Bli hvis du kan. Reis hvis du må, 2010). Oversat af: Jannie Jensen.
Flatland, Helga:
Alle vil hjem, ingen vil tilbage. Batzer & co., 2016. (Alle vil hjem. Ingen vil tilbake, 2011). Oversat af: Jannie Jensen.
Flatland, Helga:
Der findes ingen helhed. Batzer & co., 2016. (Det finnes ingen helhet, 2013). Oversat af: Jannie Jensen.
Flatland, Helga:
Vingebelastning. Aschehoug, 2015.
Flatland, Helga: En moderne familie. Turbine, 2018. (En moderne familie, 2017). Oversat af: Karen Fastrup.
Flatland, Helga: Et liv forbi. Turbine, 2021. Oversat af: Karen Fastrup.

Børnebøger

Flatland, Helga:
Eline får besøk. Aschehoug, 2015.

Om forfatteren

Kilder

Klassekampen: Ferden mot forsoning, Sektion: Kultur og medier. Klassekampen, 2013-09-07.
Pedersen, Bernt Erik:
Det blir skummelt å fortsette. Dagsavisen, 2013-09-11.