Hanne Bartholin er næsten født i et kirsebærtræ i Nykøbing Falster. Dér fik hendes mor veer. I barndommen flyttede familien ofte, da Hanne Bartholins far havde arbejde ved forskellige skovdistrikter. Fra sit 11. år boede hun dog i Sverige, og hun blev student fra et gymnasium i Lund. Hér fulgte hun også i ét år et kursus i tegning. Den formelle tegneruddannelse fandt imidlertid sted på Kunsthåndværkerskolen i Kolding (nu Designskolen) i årene 1982-87.
Dengang var det ikke moderne at tegne så det ligner, så for at øve sig, tog Hanne Bartholin ofte til København, hvor hun tegnede dansere ved balletten og skuespillere på Folketeatret. Nu er Hanne Bartholin selv lærer på Designskolens grafiske linie, der har udklækket hovedparten af de mange, nye, vilde tegnere.
Bartholin tænker meget på sin målgruppe i sit arbejde. Sine yndlingsfarver kalder hun: akvamaringrøn, himmelblå, hjerterød og natteblå.
Hanne Bartholins verden er ubevægelig. I balance. Stivbenet. Farvemættet, hun er inspireret af malerne Johannes Vermeer van Delft, Sandro Botticelli og i dansk kontekst Lars Nørgård. Hun dyrker yoga, og holder af musik. Alt fra opera til blødere rock. Af forfattere læser hun Inger Christensen, Kerstin Ekman, Per Lagerkvist og Giorgos Seferis. Og hun tror på Gud, hun beskriver sin tro på denne måde: ”Gud er en ganske naturlig ting. Han er kærligheden, og han er ikke bundet til nogen bestemt religion. Jeg har altid troet på Gud.”