Jesper Wung-Sung (børn og unge)

Jesper Wung-Sung er født på Ærø og opvokset i byen Marstal. Det er en kinesisk oldefar, der gemmer sig bag det iørefaldende efternavn Wung-Sung. Oldefaderen kom til Danmark som en del af Tivolis store Kina-udstilling i 1902, hvor han mødte en dansk pige og stiftede familie. Men trods forfatterens eksotiske og fremmedartede aner er det dog primært det danske og mere specifikt forfatterens hjemstavn, der danner den egentlige horisont for såvel noveller som romaner.

Efter Jesper Wung-Sung blev student fra Svendborg gymnasium i 1992, tog han til København, slog sig ned på Vesterbro og gik i gang med at studere ved Københavns Universitet. Hele tre uddannelser blev det til – engelsk, dansk og litteraturvidenskab – men ingen af de tre uddannelser blev fuldført. Og Wung-Sung har med sine rødder solidt plantet i fødeegnen fastholdt en udenforståendes blik på storbyen og på det universitære og litterære etablissement. På spørgsmålet om hvilken bog man absolut bør undgå, har Wung-Sung repliceret på følgende, meget sigende facon: “Enhver linje forfattet af Walter Benjamin. Selv om jeg jævnligt falder på knæ og takker manden. Han var stærkt medvirkende til, at det i tide lykkedes mig at undslippe humorforladthedens epicenter: Institut for Litteraturvidenskab, Københavns Universitet.” (Michael Jannerup Andersen: Fem spørgsmål til forfatteren. Jyllands-Posten, 2006-03-11).

I 1998 debuterede Wung-Sung med novellesamlingen ”To ryk og en aflevering”, der mødte stor ros fra en bred skare af anmeldere og blev tildelt Bogforums Debutantpris samme år. I 2004 blev novellesamlingen desuden forlæg til en ungdomsfilm af den århusianske instruktør Aage Rais-Nordentoft, der blev udtaget til Berlin Filmfestival det efterfølgende år. Jesper Wung-Sung har siden 1998 arbejdet udelukkende som forfatter og er efter et længere eksil vendt tilbage til fødeøen, hvor han bor sammen sin hustru og deres to sønner.

I år 2000 udgav Jesper Wung-Sung en billedbog til børn med titlen “Kamelen kom til sidst”, illustreret af Ursula Seeberg.

Bogen er en frit fabulerende parafrase over skabelsesberetningen. På grund af det store arbejde Gud har haft med at skabe verden, har han fået hovedpine. Da han kort før den syvende dag endelig tror, at han er færdig, opdager han, at der stadig bagerst i ”lagerhallen” ligger materialer, som han ikke har brugt.

23278170

For hurtigt at blive færdig og kunne give sig selv lidt fri, bakser han hurtigt kamelen sammen. Gud er alt andet end stolt af sin skabning:

”Hovedet passede ikke til halsen, halsen passede ikke til forbenene, forbenene passede ikke til maven, maven passede ikke til bagbenene, bagbenene passede ikke til halen og halen passede slet ikke. Det var noget makværk.”

Så Gud får dårlig samvittighed, da han ved, at kamelen vil blive drillet af alle de andre skabningerne på jorden. Derfor hvisker han den en frase, som igen og igen vil genlyde i kamelens hoved. Så for al fremtid vil kamelen altid kunne forsvare sig med visheden om, at “der er skidt – og der er kamel”.