Jesper Wung-Sung
Foto: Jacob Nielsen / Scanpix

Jesper Wung-Sung (børn og unge)

cand.mag. Andreas Tonnesen, iBureauet/Dagbladet Information, 2010. Senest opdateret af Andreas Tonnesen, Bureauet, april 2019.
Top image group
Jesper Wung-Sung
Foto: Jacob Nielsen / Scanpix

Indledning

Med rette er Jesper Wung-Sung blev kendt som en af Danmarks mest udsøgte litterære mandeforskere. I sit forfatterskab dissekerer han de forskellige faser af den mandlige tilværelse med humor og fintfølende realisme – fra drengeverdens magiske lege, over ungdommens drengerøve med druk og hærgende hormoner til voksenlivet med genvordighederne i parforhold og en lurende afmagt. Siden sin debut med novellesamlingen ”To ryk og en aflevering” i 1998 har Wung- Sung vist sig som en yderst produktiv forfatter, og i 2019 modtog han Kulturministeriets Forfatterpris for børne- og ungdomsbøger for ”Alfred og gabestokken”.

31803632

Blå bog

Født: 23. maj 1971 på Ærø.

Uddannelse: Student fra Svendborg Gymnasium i 1992. Uafsluttede studier ved Københavns Universitet i Litteraturvidenskab, Engelsk og Dansk.

Debut: To ryk og en aflevering, Samleren, 1998. Noveller.

Litteraturpriser: Bogforums Debutantpris, 1998. Kulturministeriets børnebogspris, 2010. De Gyldne Laurbær, 2017. Kulturministeriets Forfatterpris for børne- og ungdomsbøger, 2019. Silas Prisen, 2019. Søren Gyldendal Børnebogsprisen, 2022. Drachmannlegatet, 2022.

Seneste udgivelse: Jeppe og Jacob - vil vinde en million. Gyldendal, 2022. Illustreret af Mikkel Straarup Møller.

 

 

Artikel type
boern

Baggrund

“Der dryppede blod fra næsen ned på T-shirten, og han måtte gå med nakken lagt tilbage. Der var stjerner spredt ud over himlen. De blev uklare for hans blik. Han stoppede op. Stjerner. Bare hun ville komme tilbage. Det var alt, han ønskede. Det eneste. Men han havde ikke forstand på stjerner. Ikke et hak. Der var noget, der hed Karlsvognen. Det skal drikkes væk.”
“To ryk og en aflevering”, s. 97-98.

Jesper Wung-Sung er født på Ærø og opvokset i byen Marstal. Det er en kinesisk oldefar, der gemmer sig bag det iørefaldende efternavn Wung-Sung. Oldefaderen kom til Danmark som en del af Tivolis store Kina-udstilling i 1902, hvor han mødte en dansk pige og stiftede familie. Men trods forfatterens eksotiske og fremmedartede aner er det dog primært det danske og mere specifikt forfatterens hjemstavn, der danner den egentlige horisont for såvel noveller som romaner.

Efter Jesper Wung-Sung blev student fra Svendborg gymnasium i 1992, tog han til København, slog sig ned på Vesterbro og gik i gang med at studere ved Københavns Universitet. Hele tre uddannelser blev det til – engelsk, dansk og litteraturvidenskab – men ingen af de tre uddannelser blev fuldført. Og Wung-Sung har med sine rødder solidt plantet i fødeegnen fastholdt en udenforståendes blik på storbyen og på det universitære og litterære etablissement. På spørgsmålet om hvilken bog man absolut bør undgå, har Wung-Sung repliceret på følgende, meget sigende facon: “Enhver linje forfattet af Walter Benjamin. Selv om jeg jævnligt falder på knæ og takker manden. Han var stærkt medvirkende til, at det i tide lykkedes mig at undslippe humorforladthedens epicenter: Institut for Litteraturvidenskab, Københavns Universitet.” (Michael Jannerup Andersen: Fem spørgsmål til forfatteren. Jyllands-Posten, 2006-03-11).

I 1998 debuterede Wung-Sung med novellesamlingen ”To ryk og en aflevering”, der mødte stor ros fra en bred skare af anmeldere og blev tildelt Bogforums Debutantpris samme år. I 2004 blev novellesamlingen desuden forlæg til en ungdomsfilm af den århusianske instruktør Aage Rais-Nordentoft, der blev udtaget til Berlin Filmfestival det efterfølgende år. Jesper Wung-Sung har siden 1998 arbejdet udelukkende som forfatter og er efter et længere eksil vendt tilbage til fødeøen, hvor han bor sammen sin hustru og deres to sønner.

Kamelen kom til sidst

”Da Gud var færdig med at skabe jorden, menneskene, dyrene og alle planterne, havde han fået hovedpine. Han havde arbejdet i seks dage uden at drikke, spise eller sove.”

”Kamelen kom til sidst”, s. 1.

I år 2000 udgav Jesper Wung-Sung en billedbog til børn med titlen “Kamelen kom til sidst”, illustreret af Ursula Seeberg.

Bogen er en frit fabulerende parafrase over skabelsesberetningen. På grund af det store arbejde Gud har haft med at skabe verden, har han fået hovedpine. Da han kort før den syvende dag endelig tror, at han er færdig, opdager han, at der stadig bagerst i ”lagerhallen” ligger materialer, som han ikke har brugt.

23278170

For hurtigt at blive færdig og kunne give sig selv lidt fri, bakser han hurtigt kamelen sammen. Gud er alt andet end stolt af sin skabning:

”Hovedet passede ikke til halsen, halsen passede ikke til forbenene, forbenene passede ikke til maven, maven passede ikke til bagbenene, bagbenene passede ikke til halen og halen passede slet ikke. Det var noget makværk.”

Så Gud får dårlig samvittighed, da han ved, at kamelen vil blive drillet af alle de andre skabningerne på jorden. Derfor hvisker han den en frase, som igen og igen vil genlyde i kamelens hoved. Så for al fremtid vil kamelen altid kunne forsvare sig med visheden om, at “der er skidt – og der er kamel”.

 

 

 

En – to – tre – NU!

”Min mor brugte altid appelsiner som eksempel, når hun skulle øve matematik med mig. “Hvis man nu har 12 appelsiner…” ”Jeg kan bedre lide klementiner!” svarede jeg for at hyle hende ud af den. (…) Men hvis man sagde, at en appelsin var lig et år, så var der nogle mennesker, som havde 100 appelsiner, mens der var andre – som Cecilie, kære Cecilie – der kun havde 16.”

”En, to, tre, NU!”, s. 182-183.

Jesper Wung-Sungs roman ”En – to – tre – NU!” fra 2001 handler om den høje Jeppe Jensen fra Svendborg, der drømmer om en karriere i NBA, den bedste basketballserie i verden. Jeppe er lige begyndt i 1. G og er samtidig rykket op på seniorholdet i sin Basketballklub Odense Eagles. Han forelsker sig hovedkulds i pigen Cecilie, der også er begyndt i 1. G. og det lykkes ham da også at invitere hende i biografen. Men der er noget lunefuldt ved Cecilie. For mens Jeppes kærlighed vokser, så virker det som om at Cecilie trækker sig tilbage; hun er meget væk fra skolen, og en dag, hvor Jeppe får øje på hende og kalder på hende, skynder hun sig væk.

Trods de indledende genvordigheder ender de to alligevel med at finde sammen til en fest. Men kæresteriet varer ikke længe. Efter en fest hos Jeppes gamle ven, murerlærlingen Jack, siger Cecilie, at det er slut. Jeppe forsøger desperat at få fat i Cecilie for at få at vide, hvorfor det er slut, men Cecilie giver ikke en lyd fra sig. Frustreret og ulykkelig vender Jeppe sig med endnu større energi mod basketballspillet. Og pludselig en dag, hvor Jeppe spiller med sit hold, sidder Cecilie kortklippet og smilende på tilskuerrækkerne og kigger.

52339340

Lykken synes på ny at smile til Jeppe, men det er en stakket frist. For historien tager en overraskende vending og den ungdommelige kærlighed sættes på den hårdeste prøve og stilles ansigt til ansigt med virkelighedens grusomhed; Cecilie har lymfekræft. Med ulykkens indtræden kastes Jeppe som menneske ud i en krise; skolen glider i baggrunden, men basketballspillet bliver bedre og bedre, da han forestiller sig, at hans kamp på banen på en eller anden måde kan hjælpe Cecilie i den kamp, hun kæmper med sygdommen. De to unge elskende kæmper begge for deres fælles drøm om at vinde over sygdommen, og på trods af Cecilies skrøbelige tilstand tager de i al hemmelighed af sted til Gran Canaria. Forældrene er bestyrtet, for turen er irrationel og båret af det ungdommelige og stærke håb om kærlighedens sejrende kraft. Og lige inden sygdommen for alvor tager sit greb i Cecilie, bliver de unge elskende “viet” af en fuld mand på stranden. Cecilie dør, kort efter at de er vendt hjem fra Gran Canaria.

Romanen er således en rørende historie om ungdommens kærlighed, men optegner samtidig en udvikling af Jeppe som menneske. Den gryende vished om, at også ungdommens kærlighed lever på lånt tid og at han ikke har nogen indflydelse på tingenes meningsløse gang, er den bitre erfaring, der bevæger ham fra ungdommens lette, ubekymrede liv til voksenlivets alvor. Og da Jeppe til sidst i romanen realiserer den ungdommelige drøm om at køre til Sydeuropa med vennen Jack, synes det at understrege den erfaring, som han har vundet sig gennem de hårde erfaringer af kærlighed og tab. Og som samtidig synes at være romanens morale; nemlig at alle lever på lånt tid, og at man derfor skal udleve drømmene og kærligheden, mens der er tid.

Pelle Johns Engle

” – Men skal vi så ikke bare gå over og banke på? Niklas vendte sig og gloede på Joakim, som var han lige dumpet ned fra månen. Så så han på Aksel, som var Joakim blevet sendt tilbage igen. – Hørte du det? – Øh ja, svarede Aksel lidt usikkert, fordi han i grunden syntes, det var et naturligt forslag, det med at ringe på folks døre når man ville i kontakt med dem.”

”Pelle Johns Engle”, s. 14.

I 2002 udgav Jesper Wung-Sung en børnebog med titlen ”Pelle Johns Engle”. Bogen har genrebetegnelsen ”drengeroman”, og den handler om tre pubertetsdrenge, hvis venskab er baseret på en omfattende leg.

De er nemlig Pelle Johns engle, helt parallelt med den amerikanske film Charlie’s Angels, der handler om tre kvindelige agenter, der både kan slås og se godt ud. Pelle John er den hemmelige velgører, som hjælper drengene i kampen mod Det Onde – som i virkelighedens verden hedder Regner Wold og er drengenes klasselærer.

24243486

Romanen udfolder det barnlige univers, der frit fabulerende placerer virkelighedens begivenheder inden for legens magiske cirkel. Den handler om drengenes spirende seksualitet og de magtkampe, der også gemmer sig bagved drengenes kammeratskab.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Alamo

“Der blev sagt at den mexicanske hær nu var på 5.000 mand og vi ventede stadig på forstærkninger. De er på vej sagde Daniel. Der var ingen som sagde noget. Davy Crockett rejste sig op i Sydhjørnet og gav sig til at råbe af dem. Han var ikke bange for at blive ramt. Han stod høj som en stolpe der ikke kunne dø. Jeg havde aldrig hørt noget lignende. Han kunne så mange skældsord. Der måtte være et for hver af alle mexicanerne.”
Alamo, s. 43.

Det blev til endnu en børnebog i 2005, nemlig billedbogen ”Alamo”, der er illustreret af Rasmus Bregnhøi. Det er den 14-årige Jacob, der i en slags rejsebrev beskriver sine oplevelser på fort Alamo i Texas, mens det er under belejring af en overmægtig mexicansk hær.

Drengens beretning har en reel historisk begivenhed som sit udgangspunkt, nemlig den 13 dage lange belejring af fort Alamo i 1836, hvor amerikanerne med helte som Davy Crockett og Jim Bowie kæmpede mod den mexicanske hærfører Antonio López de Santa Anna. Beretningen er højst dramatisk og fuld af krudt og kugler, og Wung-Sung fletter drengen Jacobs egen personlige historie ind i den store historie.

52728851

Vi hører således om drengens hund, om pigen Emma, som han er forelsket i, vi hører om faderens død og opvæksten hos søsteren og hendes ondsindede mand.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Fugleskræmslet og Fugleskræmslet II

”Mick stoppede op. Ikke fordi der kom en ny besked, ikke fordi han havde regnet hende ud, eller fordi han havde en smøg at tænde. Men fordi der lå noget foran ham. Først troede han, at det var en død hare.”

”Fugleskræmslet”, s. 48-49.

I 2007 udgav Wung-Sung teenagegyseren ”Fugleskræmslet”, der i 2008 blev fulgt op med en ”Fugleskræmslet II – Swinging London”. Der er det samme persongalleri i de to gysere, ligesom handlingsforløbet går på tværs af bøgerne.

I den første fortælling om fugleskræmslet er den unge rod Mick Jensen efter et indbrud i København blevet sendt på landet som en sidste chance for at komme på ret køl. Og selvom Mick ikke er helt tilfreds med sine nye landlige omgivelser og de bonderøve, der er så anderledes end drengene fra slænget i København, synes livet på landet alligevel at rumme muligheden for forelskelse og forandring for den unge rastløse fyr.

26967147

Men den landlige idyl varer ikke længe. Gyset optrappes hurtigt, først med en blodig skrift på væggen i Micks værelse og siden et afskåret hundehoved. Da Mick finder ægteparret, der huser ham, myrdet, ved vi læsere allerede godt, at der er noget grueligt galt med fugleskræmslet på den nærliggende mark. Det levendegjorte fugleskræmsel, som viser sig at være den tidligere landmand Charles Bødker, der blev frasnydt al sin jord i kortspil, hævner sig nu brutalt ved hjælp af en stor le. Efter en række makabre mord og en hæsblæsende jagt i ægte ungdommelig gyserstil lykkes det kun Mick og den lokale pige Fie at slippe væk med livet i behold.

Wung-Sungs forsættelse af historien om fugleskræmslet starter med Fie og Mick, der er på vej på ferie til London. De er begge traumatiserede efter hændelserne på landet, men rejsen fremstår også som en måde at lægge fortidens begivenheder bag sig. Og en prøvende kærlighed spirer mellem de to skrøbelige unge mennesker. Men som titlen indikerer, er det egentlige omdrejningspunkt i fortællingen gyset, og gyset inkarneres af den tilsyneladende ustoppelige Charles Bødker. Iført bowlerhat og med klare koblinger til Londons berygtede seriemorder Jack the Ripper jagter han på ny Mick og Fie. Endnu en gang koster Charles Bødkers jagt på de unge mennesker en række bipersoner livet. Og selvom det lykkes Mick at lokke fugleskræmslet ud på sporene i Londons undergrundsbane, hvor han sprænges til atomer, er det uvist, hvordan de unge hovedpersoner klarer sig siden hen. Og om fugleskræmslet for bestandigt er manet i jorden, det er egentligt også uvist...

Ægte brøker

”Marcus spørger: – Vil du med ud på gymnasiet og skyde? – Hva’ skal du skyde efter? Marcus lukker øjnene. Janus spørger: – En lærer? Marcus ryster på hovedet. – En elev? Hovedrysten. – Hvem så? Marcus siger: – Vi skal bare skyde ind i mængden. Janus siger: – Jeg er på. Han tænker: Det er oplagt. – Kan du skyde? Nej, ikke rigtigt. Janus har ikke skudt siden han var i tivoli som barn. – Så kom med.”

”Ægte brøker”, s. 132.

I ungdomsromanen ”Ægte brøker” fra 2009 tager Jesper Wung-Sung fat på temaet skoleskyderier. Romanen giver et stærkt og indfølt portræt af de to unge gymnasiedrenge Janus og Marcus, der på hver deres måde befinder sig lige netop dér, hvor ungdomslivet med dets uoverskuelige blanding af smerte, forhåbninger, aggression og desperation kan være allerfarligst.

Janus er outsideren, der føler en stærk væmmelse ved den regelrette tilværelse, som alle blive tilskyndet til og blindt følger. Han er familiens ”forte sår”, som han selv betegner det. En efternøler, hvis forældre ikke har nogen sans for den verden, deres søn befinder sig i.

Marcus derimod er gymnasiets fodboldtalent og kæreste med Anna, der er gymnasiets smukkeste og mest populære pige. Men efter faderens død er Marcus blevet slynget ud af sin bane. Han har droppet fodbolden, oplever alt omkring sig som meningsløst og går rundt med selvmordstanker. De to drenge, der på hver deres måde er lidende og desperate, deler en fælles fascination af den romerske kejser Caligula, der er notorisk berygtet for sin grusomme og vanvittige regeringsperiode i antikkens Rom.

Caligula bliver inkarnationen af den desperation og det skjulte raseri, der ligger gemt hos både Janus og Marcus. Caligula er en ’ægte brøk’, som Janus beskriver det: ”en person, der er skrevet ud af den ligning, der hedder menneskeligt samkvem”. Selvom Marcus på overfladen er den succesfulde, talentfulde og populære dreng, så er han den, der synes mest fortabt. Omvendt synes Janus, der med sin tydeligere outsider-position kunne virke længere væk fra de normer, skolelivet stiller, egentlig på vej til at forlige sig med sin familie. Men de to drenges gensidige fascination af hinanden driver dem i sidste ende på en blodig kollisionskurs med deres omverden. Wung-Sung forstår at bryde fortællingens spor op, så vi allerede fra fortællingens start får brudstykker af den fatale slutning, de to drenges skæbner er på vej imod.

Den sidste henrettelse

”Det er over middag, solen står ned over alle byens hustage, og der er tre timer til drengen skal halshugges på Galgebakken. Han ser op mod sollyset. ”Er jeg et skidt menneske?” spørger han.”
”Den sidste henrettelse”, s. 76.

Jesper Wung-Sungs Den sidste henrettelse (2010) er en historisk forankret lille roman om de sidste timer inden henrettelsen af den bare 15-årige Niels Nielsen, der i 1853 blev halshugget på skafottet dømt for mord og ildspåsættelse.

Til trods for det autentiske forlæg så er det ikke de nøjagtige historiske begivenheder, der interesserer forfatteren. Det er derimod blikket ind i personernes indre. Hvordan ser virkeligheden ud for den 15-årige morddømte, der sidder i et usselt arresthus i en lige så ussel forfatning? Hvad løber der gennem et menneskes tanker, de sidste timer før man opsluges af døden?

28529961

Således bliver romanen til et dyk ind i den morddømte drengs tanker og dermed også en oprulning af drengens baggrund. Det er historien om, hvordan drengen og hans fader som omvandrende daglejere kæmper for overlevelsen og for at undgå fattiggården. En forgæves kamp, for drengens far er udslidt og har en ødelagt ryg.

Beskrivelsen af den morddømte lægger med sin særlige indre synsvinkel op til et mere tvetydigt svar på spørgsmålet om skyld og straf. For drengen er skyld i nedbrændingen af en lade, men uforsætligt og i et desperat forsøg på at holde frosten stangen. Også i forhold til mordet viser skyldsspørgsmålet sig at være sværere at svare på end som så.

Wung-Sung lader også i glimt andre af personerne omkring arresthuset komme i fokus. På den måde opstår der en klar kontrast mellem de forskellige blikke på begivenhederne og netop spørgsmålet om skyld og retfærdighed.

 

Skolen

”Men nu var det ham, der talte, selv om han aldrig sagde noget i timerne. Hans stemme var skinger og piget, men tydelig, og alle kunne høre ham, da han sagde: ”Hvad betyder én skole, hvis millioner af andre skoler klarer den?” Han sagde det, som det var. Et spørgsmål.”

”Skolen”, s. 61.

I ungdomsromanen ”Skolen” (2013) stiller Jesper Wung-Sung skarpt på undtagelsestilstanden. Det hele starter med genkendelighed og hverdag på en helt almindelig dansk skole, men da tre sortklædte mænd tropper op og giver besked om, at ingen må forlade skolens område, vendes alting hurtigt på hovedet.

Kort efter det mystiske påbud fra de sortklædte mænd begynder de første på skolen at blive syge. Og så følger nedkastninger fra himlen af mad, medicin og ligposer. Der opsættes hegn omkring skolen, og en stor mystisk fugl begynder at svæve som en stille overvågende drone over skolen.

50673049

Over for de få, som forsøger at flygte over hegnet, viser den store fugl ingen medlidenhed, og de skydes uden videre ned. Den mystiske sygdom rammer skolens voksne før børnene. Så inden længe står børnene alene i denne så pludseligt forandrede virkelighed, hvor der ikke gives nogen forklaring på undtagelsestilstanden.

Skolen bliver i Wung-Sungs udlægning et minifællesskab, og børnene på skolen bliver lidt som i William Goldings romanklassiker fra 1954 ”Fluernes herre” et billede på de menneskelige grundkræfter, der kommer i spil, når man kastes ud i en undtagelsessituation. Således opstår der grupperinger blandt eleverne; nogle søger på fatalistisk vis at omfavne den nye ’orden’, mens andre ønsker at kæmpe mod den usynlige magt, der holder dem fanget på skolen. Wung-Sungs roman bliver på denne måde også til en refleksion over værdien af menneskets liv, når det epidemiske sætter ind, når medfølelsen konfronteres med smittefare og pludselig død.

Ud med Knud

”Lyde og lugte er anderledes om natten. William ligger i sengen på enestuen og genkender dem én for én. Knud har ikke vist sig, og William tør ikke kalde på ham, fordi mor befinder sig mindre end tre meter væk.”

”Ud med Knud”, s. 45.

Drengen William er hovedperson i Jesper Wung-Sungs ungdomsroman ”Ud med Knud” (2014), der var indstillet til Nordisk Råds Børne- og Ungdomslitteraturpris 2015. William er ikke som alle andre drenge. Han har nemlig en hemmelig ven, der hedder Knud.

Knuds navn skal egentlig læses med et usynligt ”e” i enden. For Knud er nemlig et udtryk for drengens fantasifulde måde at forsøge at forholde sig til den kræftsygdom, der har ramt ham. Knud er drengens måde at gøre sygdommen til en konkret størrelse, som han kan forholde sig til og måske endda komme til livs.

51278518

Williams forhold til Knud er således ambivalent. For Knud er – som den konkretisering af kræftsygdommen, som han jo er – på den ene side et bekendtskab, man gerne vil være fri for. Og i romanens begyndelse oplister William da også alle de mange voldsomme måder, han har forsøgt at tage livet af sin hemmelige ven på. Men på den anden side savner William også Knud, når han ikke er der.

Kræftsygdommen har sat drengen på standby i forhold til det almindelige liv med venner og skole, og sygdommen er også i høj grad blevet til drengens identitet. Derfor antydes det flere steder undervejs i historien, hvordan William føler sig forskudt i en slags parallelverden, som er svær at dele med andre end Knud.

Temaet i ”Ud med Knud” er således et tema om børne-/ungdomsliv og kræftsygdom, som Wung-Sung tidligere har skrevet om i romanen ”En-to-tre-NU!”. Ligesom tidligere handler historien om William og hans sygdom i lige så høj grad om at finde sig selv, kærligheden og livet midt i al usikkerheden.

Romanen optegner på denne måde et udviklingsforløb fra den isolerede tilværelse hjemme på værelset, over en første kortvarig tilbagevenden til skolen, hvor venskab og kærligheden skaber problemer. Så følger et tilbageslag i sygdommen og en hospitalsindlæggelse. Afslutningsvist ender det med en dramatisk tømmerflådetur ude på fjorden en uvejrsnat. Her tager William endelig afsked med Knud for igen at kunne vende tilbage til det almindelige liv. Rask, men dog grundlæggende forandret.

Kopierne

”Jeg kan jo stadig mærke det. Er dette så ikke et rigtigt trælår? Et rigtigt ben? Sidder dette ben ikke på en rigtig dreng?”

”Kopierne”, s. 26.

Jesper Wung-Sungs ”Kopierne” (2010 og 2015) er en science fiction roman, der på ”Blade runner”-manér handler om tre kopier – eller replikaers overlevelseskamp i en verden, hvor de fra den ene dag til den anden er blevet uønskede og derfor jages. Romanen udkom i 2010 og blev i 2015 genudgivet som grafisk roman med et ekspressivt billedunivers og et levende layout skabt af illustrator Søren Jessen.

28211457

Det hele starter ganske hverdagsligt. Drengen Jonas kommer hjem efter en fodboldkamp. Men noget er helt galt. Han bliver ikke lukket ind af sin mor og far, og bag dem ser han en dreng, der ikke bare ligner ham, men som er fuldkommen identisk med ham. Kort efter ankommer to mænd, der forsøger at fange ham. Det lykkes dog Jonas at undslippe, da drengen Ian kommer ham til undsætning. En tredje dreng slutter sig til Ian og Jonas, og nu er de tre på flugt.

For de tre drenge er nemlig kopier, som oprindeligt blev stillet deres forældre til rådighed, da forældrenes rigtige børn blev sat på standby, fordi de på daværende tidspunkt led af en uhelbredelig sygdom. Nu er de originale børn så kommet tilbage, og kopierne samles og tilintetgøres af KB’erne – kopibefrierne.

Derfor begynder en kamp for overlevelse og en vandring mod en kyst og et skib, hvor der muligvis findes et fristed for de tre kopidrenge. Det er en barsk vandring, hvor frygten, sulten, døden og fortabelsen bliver tydeligere for hver dag.

”Kopierne” er på denne måde en grum historie, hvor de tre drenge kastes ud i en skrøbelig kamp for overlevelse i en verden, som er blevet ond. Til sidst antydes dog et håb for Jonas, da han som den sidste og eneste af de tre når skibet, og pigen Maria, som vi også kort har mødt i romanens start, viser sig.

Alfred og gabestokken

”Det er mærkeligt, at ikke et eneste menneske kan mærke bare lidt af mine smerter. Måske er det derfor, at vi har så svært ved at være gode ved hinanden her i denne verden.”

”Alfred og gabestokken”, s. 26.

Det er galskaben og normalitetens intrigante forhold, som Jesper Wung-Sung kredser om i ”Alfred og gabestokken” fra 2018, som blev belønnet med Kulturministeriets Forfatterpris for børne- og ungdomsbøger i 2019.

Historien er henlagt til eventyrets ubestemte og tidsløse geografi på et torv i et kongerige, hvor Alfred står i gabestokken.

Også Alfred selv er en tidsløs figur. Han har stået i gabestokken under 40 forskellige konger, en uforandret, evigt ung og fastlåst figur, der bestandigt sviner alle til og nedrakker den orden og magt, som rigets kongeinstitution repræsenterer. Han lever af den rådne frugt, som kastes efter ham og af de fluer, han kan fange med sine øjenlåg. Han repræsenterer psykologisk set en hæmmet person, der er gået i stå i sin udvikling, og samtidig en samfundsnedbrydende og anarkistisk udfordring af det normale.

54071183

Men som bogen udfolder sig, synes nye vinde alligevel at blæse over torvet og bogens hovedkarakter. Den nye konge virker som en ung mand, der på en ny måde kæmper med sin kongerolle. Måske er det som menneske lige så besværligt at være underkastet kongerollen, som det er at være den evige, gale stemme på torvet. Desuden udviser tjenestepigen Rebekka en ukuelig interesse for Alfred. Hun ser bag om Alfreds tosserier – hun ser tilsyneladende med sit hjerte.

Både galskaben og normaliteten kan forløses i kærligheden og det menneskelige. Bogens afslutning bliver en bekræftelse af dette. Alfred forandres og modnes i mødet med Rebekka, og med den nye konge accepteres han også i stigende grad, for slutteligt at blive benådet og sat fri til et liv sammen med Rebekka. Bogens udsagn bliver således, at både normaliteten og galskaben kan og skal blive klogere af mødet med hinanden for at opnå den rummelighed, det kræver at komme overens med sig selv som menneske.

Genrer og tematikker

Jesper Wung-Sungs børne- og ungdomsbøger kredser om mange forskellige emner. De bevæger sig fra den drengede legeverdens forunderlige blanding af fantasi og virkelighed, over gyser- og science fiction-fortællinger, til det turbulente ungdomsliv med stormende kærlighed, skolegang, men også skoleskyderier, fortabelse, sygdom og død. Denne sidste dystre del udgør faktisk et overraskende stort element i flere af Wung-Sungs ungdomsbøger.

Fælles for de mange forskellige værker er dog, at de alle vidner om en forfatter med en helt særlig evne til at iscenesætte de forskellige måder den barnlige, frit fabulerende fantasi væver sig sammen med virkelighedens begivenheder.

Wung-Sungs børne- og ungdomslitteratur rummer derfor også altid et element af eksistentiel dannelse. Det er de særlige steder og situationer, hvor tilværelsens modsætninger og brudflader synes at blive ekstra tydelige, der indfinder sig i Wung-Sungs fortællinger. Der hvor livets store spørgsmål bliver tydelige, og fortællingernes figurer på den ene eller anden må vove et svar.

Beslægtede forfatterskaber

Der kan ikke herske megen tvivl om, at den maskuline figur i alle dens faser fra barndom over ungdommen til voksenlivet står helt centralt i Jesper Wung-Sungs forfatterskab. Overalt i hans værker portrætteres de i deres sammensatte og konfliktfyldte natur, karske og skrøbelige, stupide og elskværdige. Og som sådan er Wung-Sung en litterær mandeforsker på linje med en forfattere som Bent Vinn Nielsen, norske Erlend Loe og svenske Jonas Khemiri. Stilen er ofte realistisk med fokus på hverdagens helte, som de folder sig ud i deres provinsielle omgivelser. Jesper Wung-Sungs historier kan med deres realistiske tone give mindelser om forfatteren Helle Helle. Med den tilbagevendende kredsen om de dystre sider af det at være menneske sygdommen, døden og volden tilhører Wung-Sung den nyere type børnelitteratur, der ikke er bleg for lade den unge læser tage livtag med de svære og dystre ting i livet. Her ses et fællestræk med en børneroman som Skovpigen Skærv skrevet af Kim Leine i 2016.

Wung-Sungs univers er præget af en gennemgående humor, der til tider er vanvittig og rablende, men ofte også sart og underspillet. Sproget er stramt og mundret og leger med mellemrum med fraser fra populærkulturens kulørte mytologi. Med den allestedsnærværende og alsidige form for humor kan man finde ligheder mellem Jesper Wung-Sung og en lang række forfattere som bl.a. Ole Lund Kirkegaard, Villy Sørensen og Leif Panduro.

Bibliografi

Bøger for børn og unge

Wung-Sung, Jesper: Kamelen kom til sidst. 2001. Billedbog illustreret af Ursula Seeberg.
Wung-Sung, Jesper: En - to - tre - NU!. 2001. Ungdomsroman.
Wung-Sung, Jesper: Pelle Johns engle. 2002. En drengeroman.
Wung-Sung, Jesper: Alamo. 2005. Billedroman illustreret af Rasmus Bregnhøi.
Wung-Sung, Jesper: Fugleskræmslet. 2007. En teenagegyser.
Wung-Sung, Jesper: Fugleskræmslet II – Swinging London. 2008. En teenagegyser.
Wung-Sung, Jesper: Ægte brøker. 2009. Roman.
Wung-Sung, Jesper: Den sidste henrettelse. Høst, 2010. Roman.
Wung-Sung, Jesper: Tretten tynde teenagere. Dansklærerforeningen, 2010. Noveller.
Wung-Sung, Jesper: Kopierne. 2010. Ungdomsroman.
Wung-Sung, Jesper: Tretten tynde teenagere & syv små (eventyrlige) skravl. Forlaget Fugl, 2012. Noveller
Wung-Sung, Jesper: Skolen. Høst, 2013. Roman.
Wung-Sung, Jesper: Ud med Knud. Høst, 2014. Roman.
Wung-Sung, Jesper: Kopierne. Høst, 2015. Illustrator: Søren Jessen. Grafisk roman.
Wung-Sung, Jesper: Zam. Høst, 2015. Roman.
Wung-Sung, Jesper: Den hvide kanin og den sorte hat. Høst, 2016. Billedbog.
Wung-Sung, Jesper: Lillefingeren. Høst, 2017.
Wung-Sung, Jesper: Dyrene og tiden. Høst, 2017- Kunstner: Ursula Seeberg. Billedbog.
Wung-Sung, Jesper: Lynkineser. Dansklærerforeningen, 2017. Erindringer.
Wung-Sung, Jesper: Drengen der ville redde julemanden fra at blive skåret i skiver. Høst, 2018. Kalenderbog.
Wung-Sung, Jesper: Alfred og gabestokken. Høst, 2018.
Wung-Sung, Jesper: Hullet i kloden. Gyldendal, 2019. (Hul igennem).
Wung-Sung, Jesper: Guldfisken Glimmer. Høst & Søn, 2019.
Wung-Sung, Jesper: De tre små kinesere. Dansklærerforeningen, 2019. Billedroman.
Wung-Sung, Jesper: Lad os rejse os. Fugl, 2020. Noveller.
Wung-Sung, Jesper: Zam bider igen. Høst & Søn, 2020.
Wung-Sung, Jesper: Mine ar. Gyldendal, 2021.
Wung-Sung, Jesper:
Jeppe og Jacob - graver et hul. Gyldendal, 2021. Illustreret af Mikkel Staarup Møller.
Wung-Sung, Jesper:
Jeppe og Jacob - boksekampen. Gyldendal, 2021. Illustreret af Mikkel Staarup Møller.
Wung-Sung, Jesper:
Jeppe og Jacob - har glemt alt. Gyldendal, 2021. Illustreret af Mikkel Staarup Møller.
Wung-Sung, Jesper:
Det år sjæle slår smut. Gyldendal, 2022.
Wung-Sung, Jesper:
Jeppe og Jacob - vil vinde en million. Gyldendal, 2022. Illustreret af Mikkel Straarup Møller.

Tegneserier

Wung-Sung, Jesper: Diego & Dolly. Høst, 2016. Kunstner: Palle Schmidt.
Wung-Sung, Jesper: Den uægte. Høst, 2018. Kunstner: Palle Schmidt.

Bøger for voksne

Wung-Sung, Jesper: To ryk og en aflevering. 1998. Novellesamling.
Wung-Sung, Jesper: Kender du ikke akkusativ. 1999. Roman.
Wung-Sung, Jesper: Og havet klapper. 2000. Novellesamling.
Wung-Sung, Jesper: Lidt berømt, meget berygtet. 2006. En skolelærerroman.
Wung-Sung, Jesper: Mænd er fra Marstal. 2007. Novellesamling.
Wung-Sung, Jesper: Trælår. 2009. Novellesamling.
Wung-Sung, Jesper: Lille spejl. Forlaget Fugl, 2011.
Wung-Sung, Jesper: Men. Samleren, 2014. Roman.
Wung-Sung, Jesper: En anden gren. Rosinante, 2017.

Andre tekster af Jesper Wung-Sung

Wung-Sung, Jesper: Fængslende kroppe. 1993. Politiken. 1993-02-06.
Wung-Sung, Jesper: I am here: indtryk fra et asylcenter på Stevns. 1998. Aktuelt. 1998-11-20.
Wung-Sung, Jesper: Julemændene kommer. 1998. Berlingske tidende. 1998-10-21.
Wung-Sung, Jesper: Siesta. 1998. Politiken. 1998-07-16.
Wung-Sung, Jesper: Dag ny. 1998. Ildfisken, nr. 18. April. Side 41-42.
Wung-Sung, Jesper: 301 kilometer. 1999. Ud & se. April. Side 88-91.
Wung-Sung, Jesper: For sportens skyld. 1999. Berlingske tidende, sektion 3, s. 6. 1999-11-07.
Wung-Sung, Jesper: Kvinden der slugte et kukkuk-ur og Det lille bjerg. 1999. Flyvefisk. Antologi (red. Kari Sønsthagen).
Wung-Sung, Jesper: Samvittighedens stemme. 1999. Berlingske tidende, sektion 3, s. 6. 1999-02-28.
Wung-Sung, Jesper: Stig op i sumo-ringen. 1999. Berlingske tidende. Sektion 3, s. 6. 1999-06-06.
Wung-Sung, Jesper: Til afdansningsbal. 1999. Berlingske tidende. Sektion 3, s.6. 1999-07-25.
Wung-Sung, Jesper: At sige tak. 2000. Go’ nu nat. Godnathistorier for voksne. Antologi (red. Lene Outzen).
Wung-Sung, Jesper: Den sidste kunde. 2000. Aktuelt. Side 13. 2000-12-30.
Wung-Sung, Jesper: E-jerfornemmelser. 2000. Bogmarkedet. Årg. 146, nr. 37. Side 8-9.
Wung-Sung, Jesper: Kødet. 2000. Weekendavisen. Kultur, s. 7. 2000-07-21.
Wung-Sung, Jesper: Force Majeure. 2001. Weekendavisen. Bøger, s.4-5. 2001-07-20.
Wung-Sung, Jesper: I fantasiens mågeflok. 2001. Aktuelt. Side 19. 2001-03-31.

Om Jesper Wung-Sung

Sahl, Nina: Jesper Wung-Sung. Gyldendal, 2021.

Om forfatterskabet

Bøger

Sahl, Nina: Jesper Wung-Sung. Gyldendal, 2021.

Artikler

Halskov Christensen, Michael:
De primitive mænd. Interview i Information, 1998-09-09.
Liebermann, Cecilie:
Det hele bliver skovlet ind med skeer. Interview i Retorik Magasinet. 1999. Årg. 9, nr. 31. Side 28-30.
Petersen, Rikke og Kirkegaard Kramshøj, Mette:
Rigtige Mænd. 2002. Reception. Nr. 46. Side 1926.
Mikkelsen, Morten: Til forsvar for skolelæreren. Interview i Kristeligt Dagblad, 2006-03-09.

Links

Forfatterens egen hjemmeside.
Anmeldelse af Pelle Johns engle, samt en kort beskrivelse af forfatterskabets udvikling.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Jesper Wung-Sung

Kilder citeret i portrættet

Artikler

Jannerup Andersen, Michael:
Fem spørgsmål til forfatteren. Interview i Jyllands-Posten, 2006-03-11.