Rasmus Bregnhøi
Foto: Simon Klein-Knudsen / Gyldendal

Rasmus Bregnhøi

illustrator Søren Jessen. Opdateret af cand.mag. Helle Eeg, 2015. Blå bog og bibliografi opdateret marts 2024.
Top image group
Rasmus Bregnhøi
Foto: Simon Klein-Knudsen / Gyldendal

Jeg ved ikke, om Rasmus var et støjende barn. Jeg ved ikke engang, om han er en støjende voksen. Men jeg ved, at han er en støjende tegner. Når han kaster mennesker, biler, dyr og huse rundt på sine tegninger, kan det ved første øjekast se kaotisk ud – men det er også lige præcis det, der er meningen og sådan må det være, når man er en grænsesøgende tegner, der godt ved, at ens bogillustrationer ligger lige på kanten af, hvad mange vil kalde tegninger for voksne.

 

138021939

Blå bog  

Født: 1965 i Langerød ved Fredensborg.

Uddannelse: Danmarks Designskole, 1992.

Debut: Bregnhøi, Martin: Arne kan ikke li' heste. Mallings, 1987. Illustreret af Rasmus Bregnhøi.

Litteraturpriser: Kulturministeriets illustratorpris, 2007. Blixenprisen for Børne- og ungdomslitteratur, 2016. 

Seneste udgivelse: Jubii, jeg kan læse! - min egen bog fuld af sjove historier. Gyldendal, 2024. Sammen med Kim Fupz Aakeson & Mette-Kirstine Bak.

Inspiration: Franz Kafka, Dostojevskij, Jules Verne.

 

 

 

 

 

Artikel type
illustratorer

Baggrund

”Jeg skal huske at tage børnene som gidsler i min egen frustration over livets nedture. De skal lære min angst at kende. Det bliver mega dybt og rasende ærligt”.
”Rasmus skriver en Nordisk Børnebog”, afsnit 4.

Man skulle tro, at Rasmus Bregnhøi (1965) – om nogen – er født til at blive børnebogsillustrator, men sådan er det ikke. Rasmus er godt nok søn af tegneren Palle Bregnhøi, men er ikke vokset op sammen med sin far. Alligevel er han altså gået i sin fars fodspor og er nu en flittig børnebogsillustrator. Men det var ikke med vilje.

Da han som nyuddannet tegner fra Danmarks Designskole i København i 1992 skulle ud og finde noget at lave, tænkte han ikke i børnebogsbaner. Ikke for alvor. Han illustrerede et par bøger skrevet af sin bror Martin i slutningen af 1980’erne: ”Arne kan ikke li’ heste” (1987) og Borte” (1989), men det var ikke det, han brændte for på det tidspunkt. Han ville hellere tegne for voksne og lavede i to år tegneserien ”Uffe Undskyld” til månedsbladet Press, om en mand der altid siger undskyld. Samtidig fik han en aftale i stand med dagbladet Information om fast at levere to dagsaktuelle tegninger om ugen plus de løse opgaver, der måtte komme hen ad vejen. Det forhold stoppede brat i 1995, og hans forsøg på at få en anden bladtegnertjans mislykkedes. Med tiden er Bregnhøi dog blevet en populær illustrator, der har illustreret historier af forfattere som Alberte Winding, Kim Fupz Aakeson, Oskar K, Pia Juul og Katrine Marie Guldager.

”Det handler om, at finde ud af hvor langt jeg kan trække den,” siger Rasmus, ”men det er vigtigt, at man er sig bevidst om, at det er børn, man arbejder for.”

Pling, Dingeling og Bager Basse

Sammen med Christina Weise lavede Rasmus Bregnhøi i nogle år børnebladet Læsehesten for Gyldendal. Det samarbejde førte blandt andet til bogen ”Hr. Pling på pølsejagt” (2000), to børn og samliv men med Christina – nævnt i uprioriteret rækkefølge. Året før illustrerede han musikeren Elisabeth Gjerluff Nielsens bog ”Dr. Dingeling” (1999), og da Rasmus først fik hul igennem til børnebogens verden, gik det stærkt. Siden da har han etableret sig som en af de mest brugte illustratorer af billedbøger i Danmark og har samarbejdet med forfattere som Kim Fupz Aakeson, Katrine Marie Guldager og Alberte Winding.

24299627

Efter ”Dr. Dingeling” og ”Hr. Pling på pølsejagt” kom Bager Basse og andre børnerim skrevet af Lotte Salling (2000). Måden at tegne på er ret ens i de tre bøger: En sort konturstreg lavet med tusch og farvelægning med vandfarve. I årene op til den første billedbog havde Rasmus knoklet for at mestre pen og tusch, og det bar altså frugt. I de tre bøger viser han sig også som en tegner med mangel på respekt for, hvordan verden egentlig ser ud. Der er væltede perspektiver; underlige, meget bakkede landskaber (noget som Rasmus siden har brugt i mange andre bøger); og en bagermester med en snegl som næse og horn som ører og en kagekone med glasur og lakridshår.