manu sareen
Foto: Henrik Ploug / Ritzau Scanpix

Manu Sareen

cand.comm. Charlotte Holm Kiesow, 2011. Blå bog og bibliografi opdateret august 2023.
Top image group
manu sareen
Foto: Henrik Ploug / Ritzau Scanpix

Politikeren og forfatter Manu Sareen har skrevet bøger om den dansk-indiske københavnerdreng Iqbal Farooq siden 2006. Skrivestilen er humoristisk, og temaet er mangfoldighed, integration og kulturmøder.

På trods af – eller måske på grund af? – Farooq-familiens indvandrerbaggrund bliver de gang på gang heltene, der modigt forsvarer de danske nationalværdier mod alskens danske, såvel som udenlandske, skurke. I Iqbal Farooq-serien skal konspirationer mod nationen nemlig standses, og katastrofer forhindres – mens humoren, gadeslang og bandeord fyger rundt i luften. Alt sammen i et trygt børneunivers.

 

136777149

Blå bog

Født: 16. maj 1967 i Indien.

Uddannelse: Socialpædagog.

Debut: Iqbal Farooq og den sorte pjerrot. Carlsen, 2006.

Litteraturpriser: BMF børnebogspris, 2007. Orlaprisen, 2008. Danmarks Skolebibliotekarers Børnebogspris, 2010. Lærercentrenes Forfatterpris, 2015.

Seneste udgivelse: Overgangen mænd ikke taler om : ærlig snak om de forandringer vi mangler sprog for. People's, 2023. 

Inspiration: Mine forældre.

 

 

Hør lydklip fra ' Iqbal Farooq og kronjuvelerne'

Artikel type
boern

Indledning

Manu Sareen er et kendt ansigt fra medierne, hvor han ofte bliver spurgt om både integration og sine politiske holdninger. Integration kender han til, ikke blot ud fra sit fagfelt som socialpædagog, men også på et personligt plan, idet hans forældre stammer fra Indien. Han sidder desuden i Københavns Borgerrepræsentation for det Radikale Venstre og har været opstillet til folketingsvalgene i 2005 og 2007.

50703894

Dette portræt skal dog handle om forfatteren Manu Sareen, som har skrevet børnebøgerne om den dansk-indiske københavnerdreng Iqbal Farooq. Iqbal og hans skøre, rare og sjove familie er omdrejningspunktet i flere hæsblæsende eventyr, og på trods af – eller måske på grund af – deres indvandrerbaggrund bliver de gang på gang heltene, der forsvarer de danske nationalværdier.

Baggrund

Manu Sareen er en mand med mange kasketter på. Han er uddannet socialpædagog, fungerer som integrationskonsulent, er politiker for Radikale Venstre i Københavns Borgerrepræsentation og har også kunnet skrive børnebogsforfatter på sit CV siden 2006, hvor den første bog i serien om Iqbal Farooq udkom.

Det lå ikke nødvendigvis i kortene, at Manu Sareen skulle blive nogle af delene, da han fødtes i Indien i 1967. Mens Manu endnu var lille, emigrerede familien Sareen i 1971 til Danmark og bosatte sig på Islands Brygge i København, hvor hans forældre havde en butik og arbejdede på livet løs. Forældrene har altid spillet en central rolle i Manu Sareens liv: “Mine forældre har knoklet fra det øjeblik, de kom til Danmark. De har haft tusind jobs og har altid været meget ihærdige. Hvis din far ligger på sofaen og stener fjernsyn, er dét dit forbillede. Hvis din far bestiller noget og klarer sig selv, er dét dit forbillede. Det er meget simpelt. Mine forældes driftighed og moral har reddet mig.” (Stine Troense: Magiske Manu. FRI, 2008-05-17).

28736231

Efter nogle vilde ungdomsår drog Manu Sareen til Indien med en rygsæk på ryggen, som så mange andre unge danskere. I Sareens tilfælde for at opleve sit eget fødeland.

På et senere tidspunkt opdagede Sareen, at han havde flair for børn, og på den måde blev han inspireret til uddannelsen som socialpædagog. Med Indiensrejsen og uddannelsen i bagagen begyndte han at arbejde med minoritetsunge og -børn.

Han har endvidere arbejdet med kvinder og børn, der har været udsat for overgreb, og har arbejdet på et børnehjem, samt i Børne- og Ungeudvalget i Københavns Kommune. Siden 1999 har han arbejdet som etnisk konsulent og har derudover skrevet forskellige faglitterære bøger om integration og socialpædagogik.

At han også siden 2002 har haft et embede som lokalpolitiker for Radikale Venstre i Københavns Borgerrepræsentation er alment kendt. Men i 2006 udkom hans første børnebog om Iqbal Farooq, og rimer lokalpolitiker egentlig på børnebogsforfatter?

I Sareens tilfælde rimer det udmærket. For ideen til at begynde at skrive børnebøger affødtes af hans ide ’Perkerkanonen’, der var en modkanon til tidligere kulturminister Brian Mikkelsens Kulturkanon. Manu Sareen fik positiv respons på sin alternative kanon, men blev gang på gang spurgt: ’Hvorfor er der ikke skrevet noget børnelitteratur på Perkerkanonen?’ Sareen syntes, at det var et godt spørgsmål, og sagde: ”Minoritetsbørn og danske børn skal også have lov til at læse noget, der foregår i Danmark i en minoritetskontekst.” (Tasja Parize: Sommergæsten. P1, 2007-07-13).