a doerr
Foto: Politikens Forlag

Anthony Doerr

cand.mag. Maria Hesselager, iBureauet/Dagbladet Information. 2015.
Top image group
a doerr
Foto: Politikens Forlag

Hos den amerikanske forfatter Anthony Doerr forenes historisk stof med en let og filmisk skrivestil, hvor fokus er på, hvordan hver enkelt menneskes skæbne formes af sin tids politiske og teknologiske forhold. I gennembrudsromanen ”Alt det lys vi ikke ser” fra 2014 fortælles med indlevelse om stærke selvstændige kvinder og lidt mere bøjelige mænds personlige kampe med og mod nazismen under Anden Verdenskrig. Det er de helt store temaer, der slås an, såsom individ og gruppe, opvækstvilkår og skæbne, men gennem en understrømmende stemning af altings forbundethed forbliver romanen mestendels i et lyst register.

52215870

 

Blå bog

Født: 1973 i Ohio.

Uddannelse: Historie ved Bowdoin College og Bowling Green State University.

Debut: Shell Collector. 2002.

Litteraturpriser: Pulitzer-prisen for litteratur, 2015.

Seneste udgivelse: Noget om Grace. Politiken, 2016. (About Grace. 2004). Oversat af Rebecca Bailey. Roman.

Inspiration: Anne Carson og Cormac McCarthy.

 

 

 

 

 

 

doerr

Artikel type
voksne

Baggrund

”To dage efter flugten fra Paris går Marie-Laure og hendes far ind i byen Evreux. De restauranter der ikke er lukket og har brædder for vinduerne, er belejret af mennesker. To kvinder i aftenkjoler sidder side om side på domkirkens trappe. En mand ligger med ansigtet ned mod jorden mellem markedsboderne; bevidstløs eller noget værre.”
”Alt det lys vi ikke ser”, s. 117.

Anthony Doerr er født og opvokset i Novelty i den amerikanske stat Ohio. Efter endt skolegang flyttede han til Maine, hvor han tog en universitetsgrad i historie fra Bowling Green State University. Syv år efter han var færdig med studierne, dvs. i 2002, debuterede han som forfatter med novellesamlingen ”Shell Collector”.

Men selvom Doerr har været omkring et universitetsstudie og en tid tilmed arbejdede som fåreklipper på New Zealand, var det ikke en pludselig indskydelse, der fik ham til at kaste sig over skønlitteraturen. Tværtimod genkalder han sig, i et interview foretaget for avisen The Guardian, allerede som barn at have været stærkt optaget af litteratur og fiktionsverdener. Især Narnia-bøgerne, som hans mor læste op for ham, gjorde stort indtryk på den lille Doerr. Hvordan kunne de gøre det?, husker han at have spurgt sin mor, som til hans store fascination og forundring forklarede ham, at det hele bare var noget, en forfatter havde fundet på. (Michelle Dean: ’Anthony Doerr: I grew up, where to call yourself a writer would be pretentious’. The Guardian, 2015-04-22).

Den frie opdigtning, der ligger implicit i fiktionen, får i Doerrs roman, ”Alt det lys vi ikke ser”, modspil af hans baggrund som historiker. Her kombineres fortælleglæden med research, historisk forankrede analyser og en særlig interesse for teknologi. Således forklarer Doerr, at det oprindeligt var en vred mand, hvis mobil ikke virkede i undergrunden, som satte de tanker i gang, der med tiden skulle udvikle sig til den godt 600 sider lange roman; ”Jeg tænkte, det du glemmer, hr, er hvilket smukt mirakel det er, at vi kan tale med nogen så langt væk fra.” (Simon&Schuster. Anthony Doerr on All the Light We Cannot See, youtube.com, 2015-10-03. Egen transskription og oversættelse). Denne oplevelse ledte Doerrs tanker hen på, hvor kompliceret en teknologi, vi tager for givet i dag, og derfra opstod ideen til at skrive om Anden Verdenskrig med udgangspunkt i radioen, som i hans forståelse er en genstand, der har revolutioneret vores muligheder for kommunikation.

Doerrs arbejde med ”Alt det lys vi ikke ser” endte med at tage næsten ti år, dels med at udvikle den narrative linje i værket og dels med at researche. Undervejs i processen skrev og udgav han to andre værker; ”Memory Wall”, 2010, og hans memoirer, ”Four Seasons in Rome: On Twins, Insomnia and the Biggest Funeral in the History of the World”, 2007, bl.a. om hans fars død.

Privat bor Doerr i Idaho med sin kone Shauna og deres tvillingesønner. 

Alt det lys vi ikke ser

”Og er det da så svært at forestille sig at […] store baner af sjæle måske flyver omkring, falmede, men til at høre hvis man lytter godt efter? De svæver over skorstenene, suser langs fortovene, smutter gennem menneskers jakker og skjorter og brystben og lunger og ud på den anden side, luften omkring os er et bibliotek og en samling fortegnelser over hvert eneste liv der er levet, hver en sætning der er udtalt; hvert et ord der er transmitteret, dirrer stadig i æteren.”
”Alt det lys vi ikke ser”, s. 557.

Doerr fik sit internationale gennembrud med ”All the Light We Cannot See”, 2014, (”Alt det lys vi ikke ser”, 2015. Romanen udspiller sig i årene op til og under Anden Verdenskrig, og der krydsklippes mellem den franske pige Marie-Laure og den jævnaldrende, tyske dreng Werner. Mod slutningen trækker romanen tråde op til vores nutid, men det er krigsårene og de to hovedpersoners barne- og ungdomsår, der er romanens absolutte kernepunkt.

Marie-Laure vokser op alene med sin far i Paris og mister synet som seksårig. Da krigen bryder ud i 1940, flygter hun og faderen til kystbyen Saint-Malo, hvor de lever indespærret med den angste, ældre Etienne og den gæve madame Manec. Samtidig, i Tyskland, vokser Werner og hans lillesøster Jutta op på et børnehjem. På grund af sit særlige talent for radioteknik bliver Werner opsøgt af nazisterne, der indskriver ham på en militær eliteskole, så han kan bruges i militæraktioner. Herfra udvikler romanens begivenheder sig voldsomt: Marie-Laures far forsvinder og kommer i tysk lejr, hvorefter Marie-Laure kommer til at spille en rolle i Saint-Malos modstandsbevægelse, mens Werner med stadig voksende skepsis rykker højere og højere op i naziregimets hierarkier. Romanen kulminerer med amerikanernes bombning af Saint-Malo i 1944. Her mødes Werner og Marie-Laure for første og eneste gang, hvorefter deres veje atter skilles.

51642899

Kendetegnende for ”Alt det lys vi ikke ser” er dens narrative opbygning, der med korte kapitler og en scenisk fremstillingsform synes at låne meget fra filmmediet. I tredjepersonsfortælling er fokus på skift mellem Marie-Laure og Werner, samt sommetider Marie-Laures far og nazisten von Rumpel. Via deres parallelle historier forløber romanen kronologisk fremadskridende fra 1934, og indskudte passager fra bombningen af Saint-Malo i 1944 kommer til at fungere som ramme og dramatisk højdepunkt for romanen.

Med sine ’klip’ mellem forskellige karakterer fletter romanen en lang række skæbner sammen og gør en dyd ud af at understrege, at mennesker er forbundet med hinanden og deres samtid på synlige og usynlige måder. Titlen refererer både til de radiobølger, som en stor del af plottet baserer sig på, og som teknologisk set forbinder mennesker, og til den varme, mange af karaktererne udviser, selvom de lever i en ’mørk’ tid.

Genrer og tematikker

Anthony Doerrs ”Alt det lys vi ikke ser” lægger sig i forlængelse af en lang tradition for krigsfortællinger, der fokuserer på enkeltpersoners individuelle kampe knyttet til krigens større sociokulturelle problemstillinger. På den måde gøres karaktererne til subjekter med særegne personlighedstræk, samtidig med at de i et videre perspektiv eksemplificerer krigens skiftende magtbalancer. Med karakteren Werner gives et indblik i nazismen som en social omstændighed i 1940’ernes Tyskland, og uden at forsvare eller retfærdiggøre krigshandlingerne og masseudslettelserne viser værket, hvordan vejene ind i nazismen var mange og forskelligartede. For den fattige og intelligente dreng Werner repræsenterer nazismen til dels en udvej fra en fremtid i kulminerne, og på den måde gør romanen et nummer ud af at nuancere blikket på, hvad der er godt og ondt. Herigennem mindes læseren hele tiden om, at historiens udvikling bestemmes af en lang række enkeltindividers handlinger i en konkret og mudret virkelighed, som baserer sig på alle mulige hverdagslige og menneskelige problematikker, såsom økonomi, venskaber, angst og opvækstbetingelser, frem for på rationelle, oplyste og ideale beslutningsprocesser.

Også i sine andre værker har Doerr arbejdet med temaer som tid, fortælling og historieskrivning. Det ses blandt andet i samlingen ”Memory Wall”, hvor læseren i en række noveller introduceres for karakterer af forskellig nationalitet. Igen er Doerr interesseret i skæbnefortællinger, og gennem meget af hans skrivning løber en antydning af noget transcendent: at der under de specifikke vilkår, ethvert menneske er underlagt, er en mening og sammenhæng, der rækker ud over den enkelte. Så selvom den politiske virkelighed fremstår beskidt og korrumperet i meget af hans værk, er der alligevel en lys og tillidsfuld undertone af, at der bag alle forskellene er et fælles menneskeligt vilkår.

Doerr arbejder traditionelt med romangenren i den forstand, at ”Alt det lys vi ikke ser” kompositorisk bygger sig op imod et klimaks, og at der til grund for handlingen er et nøje udtænkt plot. Det er på den måde ikke en eksperimenterende eller genrefornyende roman, men snarere et værk, hvor interessen ligger i at videreføre ’den gode fortælling’.

Beslægtede forfatterskaber

I et interview nævner Doerr selv de amerikanske forfattere Anne Carson og Cormac McCarthy som inspirationskilder. Lidt mere tøvende tilføjer han den tyske forfatter W.G. Sebald, men siger så, at han slet ikke er sikker på, de appellerer til de samme læsere. (Michelle Dean: ’Anthony Doerr: I grew up, where to call yourself a writer would be pretentious’. The Guardian, 2015-04-22).

Anne Carson, der er en nulevende canadisk digter og oldtidsprofessor, er for så vidt en overraskende inspirationskilde, da de to forfatteres praksisser umiddelbart ligger langt fra hinanden. Carson skriver mere formeksperimenterende end Doerr, og ved første øjekast er der ikke meget, der forbinder hendes lyrik med Doerrs mere traditionelle karakter- og plotbårne prosa. Når Doerr alligevel føler et slægtskab med hende, må det være igennem det, som flere anmeldere også bemærker ved hans prosa: dens lyriske udtryk med korte sætninger og gentagende mønstre samt hans optagethed af det musikalske ved sproget.

Tematisk slægter han i langt højere grad Cormac McCarthy på. McCarthy er en ligeledes nulevende, amerikansk forfatter, og ligesom Doerr har han vundet Pulitzer-prisen. Han skriver stilistisk bevidste westerns, bl.a. ”No Country for Old Men”, der i 2007 blev filmatiseret. Magt og vold spiller en stor rolle i forfatterskabet, og i den forstand er det let at se arven fra McCarthy i Doerrs værk. Dog er McCarthy noget mere hårdkogt, både i sine voldsbeskrivelser og i det bagvedliggende menneskesyn.

Som nævnt indskriver Doerr sig i en tradition for krigsfortællinger, der vinkler det svære politiske stof ud fra enkeltpersoner og på den måde lader karaktererne agere spejl eller prisme for det samfund, de er del af. Et meget berømt værk, der også gør det, er tyske Nobelpristager Günter Grass’ indflydelsesrige roman ”Blechtrommel” (”Bliktrommen”) fra 1959. Her belyser han nazismen og Tysklands udvikling i krigsårene gennem den gnomagtige Oscar Matzeraths skæve opvækst. Grass’ bog er dog, i sammenligning med Doerrs, et meget mere kompliceret værk, fortælleteknisk såvel som tematisk.

Bibliografi

Romaner

Doerr, Anthony:
About Grace. Scribner, 2004.
Doerr, Anthony:
Alt det lys vi ikke ser. Politikens Forlag, 2015. (All the Light We Cannot See. Scribner, 2014). Oversat af Mich Vraa.
Doerr, Anthony:
Noget om Grace. Politiken, 2016. (About Grace. 2004). Oversat af Rebecca Bailey.

Novellesamlinger

Doerr, Anthony:
The Shell Collector. 2002.
Doerr, Anthony:
Memory wall. 2010.

Memoirer

Doerr, Anthony:
Four Seasons in Rome: On Twins, Insomnia and the Biggest Funeral in the History of the World, 2007.

Om forfatterskabet

Links

Anthony Doerrs hjemmeside med oplysninger om biografi, bøger og essays.
Her kan du læse Doerrs og hans forlags egne opdateringer om, hvor han holder oplæg mv. Endvidere holder han nogle gange online spørgesessions, hvor man kan stille ham spørgsmål om hans roman.
The New York Times, 2010-08-01.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Anthony Doerr