John williams
Foto: © Special Collections University of Arkansas Libraries

John Williams

cand.mag. Ester Skibsted Holm, iBureauet/Dagbladet Information. 2015.
Top image group
John williams
Foto: © Special Collections University of Arkansas Libraries

Indledning

Først længe efter John Williams’ død lykkedes det hans stilfærdige, men præcise prosa at bjergtage den litterære verden og brænde igennem på bestsellerlisterne. Romanen, der fik ham på alles læber i 2010’erne, ”Stoner” (1965), er den usentimentale og udramatiske men alligevel stærkt medrivende fremstilling af en meget lidt bemærkelsesværdig litteraturlektor og hans meget lidt bemærkelsesværdige livsforløb.

Siden er også westernromanen ”Butcher’s Crossing” fra 1960 blevet oversat til dansk. Kendetegnende for begge bøger er forfatterens indgående og næsten demonstrative interesse for det banale, skuffende, brutale og dog dyrebare menneskeliv. 

 

52359694

Blå bog

Født: 22. august 1922 i Clarksville, Texas.

Død: 3. marts 1994.

Uddannelse: Ph.d. i engelsk litteratur fra University of Missouri, 1954.

Debut: Nothing but the Night. University of Arkansas Press, 1948.

Litteraturpriser: U.S. National Book Award, 1973. Waterstones’ Book of the Year-pris, 2013.

Seneste udgivelse: Augustus. Lindhardt og Ringhof, 2016. Oversætter: Mich Vraa. Historisk roman.

Artikel type
voksne

Baggrund

”Somme tider standsede han, tog et bind ned fra hylderne og holdt det et øjeblik, og det snurrede i hans hænder ved den stadig uvante fornemmelse af ryg og perm og føjelige sider. Derpå bladede han i bogen og læste en sætning her eller dér, forsigtig når han vendte siderne med sine stive, klodsede fingre, for at de ikke skulle komme til at rive og ødelægge, hvad de gjorde sig sådan umage for at afdække.”
”Stoner”, s. 20.

John Williams ­­– døbt John Edward Williams – er født og opvokset i det nordøstlige Texas. Bedsteforældrene var farmere og stedfaderen var ufaglært. Trods den ikke-akademiske baggrund udmærkede den unge Williams sig på det lokale junior college med et spirende talent for skriveri og drama. Ikke desto mindre droppede han ud i løbet af sit første år for at arbejde på forskellige aviser og radiostationer. I 1942 lod han sig modvilligt indskrive i hærens luftvåben, hvor han blev udstationeret som sergent i Indien og Burma i to og et halvt år. Her skrev han udkastet til sin første roman ”Nothing but the Night”, som det lykkedes ham at få publiceret ved et mindre forlag efter krigen.

Klar på nye akademiske udfordringer indskrev han sig efter militærtjenesten på University of Denver, hvor han tog både sin Bachelor og Master of Arts. Og i 1954 blev han Ph.d. i engelsk litteratur fra University of Missouri. Herefter vendte han tilbage til University of Denver for at undervise på blandt andet universitetets creative writing-program og sidenhen blive professor i engelsk og humanistiske studier.

Ved siden af sin akademiske karriere var John Williams stiftende redaktør af det litterære tidsskrift ”The Denver Quarterly”, ligesom han udgav både romaner og digtsamlinger. Udover hans sidste roman ”Augustus”, der i 1973 blev hædret med U.S. National Book Award, oplevede John Williams selv kun begrænset succes som forfatter. Hans egentlige litterære gennembrud kom nemlig først posthumt, da romanen ”Stoner”, næsten 50 år efter udgivelsen i 1965, blev en international bestseller.

I en samtid, hvor beatforfatterne erobrede den litterære scene med kreativitet, spontanitet og opbrudstrang, havde den stilfærdige og på mange måder tidløse roman ”Stoner” – anmelderroser til trods – ikke opnået nogen kommerciel succes. I lukkede litterære miljøer begyndte romanen dog senere lige så stille at cirkulere som et hemmeligt mesterværk. I 2003 førte dette på den anerkendte irske forfatter John McGaherns opfordring til et genoptryk af romanen ­– først i England og siden i USA. Herefter begyndte en gradvist voksende succes, der for alvor tog fat i Frankrig i 2011, hvorefter den spredte sig som en litterær hype til resten af Europa samt hjemlandet USA. Siden har litterære personligheder stået i kø for at skamrose bogen, der i dag er blevet bredt kendt som den bedste bog, du aldrig har læst. 

Privat var John Williams frem til sin død i 1994 gift med Nancy Gardener Williams, med hvem han havde to døtre og en søn samt tre stedsønner og en steddatter.   

Butcher’s Crossing

”Dag for dag blev hans ansigts hud hærdet af vejret; de stride stubbe på hans underansigt blev bløde mens huden blev grovere, og hans håndrygge blev røde og derefter brune og mørke i solen. Han følte at hans krop blev mager og hård; han tænkte somme tider på at han var flyttet ind i en ny krop eller ind i en virkelig krop der hele tiden havde ligget skjult under lag af uvirkelig blødhed og hvidhed og glathed.”
”Butcher’s Crossing”, s. 103.

I sin anden roman, ”Butcher’s Crossing”, fra 1960 (”Butcher’s Crossing”, 2015) kaster John Williams sig over den i samtiden populære westerngenre. Som i åbningsscenen til en klassisk cowboyfilm begynder romanen med en fremmed, der ankommer med dilligence til en gudsforladt flække i 1870’ernes midtvestlige USA. Byen, Butcher’s Crossing, har kun lige den obligatoriske barber, en manufakturhandel, et halvusselt gæstgiveri samt en saloon med hærdede lykkejægere og letlevende damer. Ud af vognen træder hovedpersonen Will Andrews – en uprøvet og alt for nydelig ung Harvardstuderende med en pæn arv på lommen og drømmen om ødemarkseventyr og et mere autentisk, meningsfuldt og frit liv i hovedet.

Trods advarsler allierer Andrews sig med den fåmælte men erfarne jæger Miller i et togt mod en hemmelig dal i Colorados nådesløse landskab, hvor det angiveligt vrimler med bisoner iklædt kostbare huder. Med på denne drømmejagt tager de den kronisk skeptiske skinder (en der flår huder af dyr) Schneider og Millers trofaste sidekick, den gudfrygtige, enarmede alkoholiker Charlie Hodge.

51704185

De fire mænds fælles færd bliver en rejse helt derud, hvor menneskelivet skrælles ned til de absolut basale behov, og hvor mellemmenneskelige relationer reduceres til ren nødvendighed. Hvor mennesket blot er en krop, der må overvinde sig selv igen og igen, før det kan gøre sig forhåbninger om at hjembringe naturens skatte. Både landskaber og lidelse skildres med stor detaljerigdom via en tredjepersonsfortæller fra Andrews’ uprøvede storbyperspektiv. Som læser får man på den måde lov til at følge tæt, hvordan vildmarken gradvist sætter sig både fysiske og psykiske spor i hovedpersonen.

Ved første øjekast spiller ”Butcher’s Crossing” i sit persongalleri og sin grundfortælling genremæssigt meget – til tider næsten karikeret – på den typiske westernfortælling. Men i Williams’ roman er fokus hverken på dramaet i sig selv eller på en eller anden underliggende amerikansk drøm om hårdt tilkæmpet succes. I stedet fylder en nøgtern og samtidig meget sanselig og detaljerig udlægning af menneskets ensomme kamp for dels at tæmme naturen både i og omkring sig selv og dels for at finde en smule autentisk mål og mening i et brutalt liv. 

Stoner

”Han greb sig selv i at spekulere på, om hans liv var værd at leve eller nogensinde havde været det (...) Der fulgte en sørgmodighed med spørgsmålet, men det var en generel sørgmodighed, der (tænkte han) ikke havde så meget at gøre med ham eller hans særlige skæbne; han var ikke engang sikker på, at spørgsmålet udsprang af de mest umiddelbare og oplagte grunde, af hvordan hans eget liv var blevet.”
”Stoner”, s. 195.

Påfaldende er det, at en af de mest hypede romaner i nyere tid, John Williams’ ”Stoner” fra 1965 (”Stoner”, 2014), skildrer et gennemsnitligt og på mange måder ligegyldigt menneskeliv. Romanen begynder meget sigende med en slags nekrolog over sin egen hovedperson, universitetslektoren William Stoner, der i en tør tone cementerer fortællingens hovedperson som en dybest set ubetydelig mand: ”Han blev aldrig mere end lektor, og få studerende huskede ham klart efter at have fulgt hans kurser.” (s. 7). Gennem denne nøgterne og usentimentale tredjepersonsfortæller fremskriver bogen William Stoners liv ­– som det ser ud både inde- og udefra – fra barndom til død.

Stoner vokser op på et fattigt husmandssted i Missouri omkring begyndelsen af det 20. århundrede og sendes som ung mand på Columbia University for at studere til sit kommende landbrugsliv. Uventet forelsker han sig i litteraturhistorien og ender i stedet som universitetslektor. Senere kaster Stoner også sin kærlighed på den uforløste og klemte kvindeskikkelse Edith, der gennem deres hastigt indgåede ægteskab diskret men sikkert fremmedgør både hjemmet og deres fælles datter Grace for ham.

51068696

Stoner resignerer til universitetsverdenen, hvor de kræfter og den passion, han ikke kan manifestere i kampen for datteren, kommer til udtryk i lærergerningen og litteraturforskningen. Paradoksalt er det netop hans faglige integritet, der kommer til at koste ham akademisk oprykning, da han trodser en nærtagende kollega, som modsat Stoner aktivt spiller spillet om magten i universitetsverdenen. Og selv da han som midaldrende mand endelig finder ægte, ligebyrdig kærlighed med en kvindelig fagfælle, forpurres også den lykke af verden omkring ham.

Historien om Stoner rummer stor tristesse, men bliver aldrig skrevet frem som en tragisk fortælling. Præcis som sin hovedperson er den i stedet karakteriseret ved en usentimental og næsten stoisk afklaret tilgang til menneskelivet som en flygtig, tilfældig og af og til skuffende kæde af begivenheder, der opvejes af enkelte meningsfyldte øjeblikke. Dette formidles gennem en udramatisk, enkel og pletvis tørt humoristisk fremstilling, hvor livet skildres gennem præcise, sansede iagttagelser uden nogensinde at dvæle særligt sentimentalt ved hverken lidelse eller glæde. 

Genrer og tematikker

Både ”Butcher’s Crossing” og ”Stoner” er fortællinger om unge mænd, der på hver sin måde søger en plads i og en mening med tilværelsen. Men hvor hovedpersonen i ”Stoner”, William Stoner, søger meningen væk fra det landlige og ind i den akademiske verden, håber Will Andrews i ”Butcher’s Crossing” at finde en mere autentisk form for væren så langt væk fra sit akademiske liv som muligt i det såkaldt vilde vesten. På den måde supplerer de to romaner hinanden godt som to forskellige tilgange til samme tematik; nemlig menneskets eksistentielle søgen efter en meningsfuld tilværelse. Romanerne har desuden det fællestræk, at de uafhængigt af de vidt forskellige miljøer, de hver især udspiller sig i, zoomer stilfærdigt ind på det barske og ofte skuffende menneskeliv.

Begge romaner beskæftiger sig overordnet set med hovedpersonens uskyldstab og udvikling i mødet med livets barske realiteter. En tematik man kender fra den såkaldte udviklingsroman, der fra slutningen af 1800-tallet skildrede menneskelivet fra vugge til død med dets op- og nedture. I modsætning til dannelsesromanen er udviklingsromanen netop kendetegnet ved ikke at kulminere i nogen særlig meningsfyldt krølle af moralsk lærdom eller ophøjede livserkendelser. Et karakteristika der går igen i Williams’ forfatterskab. Særligt ”Stoner” kan siges at lægge sig op ad udviklingsromanen. Med afsløringen af hovedpersonens ubetydelige skæbne og død allerede på bogens første sider kunne man ligefrem tale om, hvad man kunne kalde en afviklingsroman; en fremstilling af en menneskeskæbne, der bare får lov at passere nøgternt og uhøjtideligt for læserens blik.

Fordi særligt skuffelserne, meningsløsheden og tristessen synes at få megen plads i ”Stoner”, er det nærliggende at læse romanen som en tragisk fortælling. Ifølge forfatteren har dette imidlertid ikke været intentionen. Som han har forklaret i et af sine få interviews: ”Mange læsere synes, at Stoner havde et sørgeligt og dårligt liv. Jeg synes, han havde et godt liv. Han havde uden tvivl et bedre liv end de fleste. Han beskæftigede sig med det, der interesserede ham.” (Carsten Andersen: Nu udkommer den bedste roman, du aldrig har læst. Politiken, 2014). Ifølge forfatteren selv er romanen således også en beretning om at finde sit eget formål og sin egen lille mening i det store flygtige menneskeliv – en stilfærdig hyldest til det helt almindelige menneskeliv og dets betydelige om end kun glimtvis åbenbarede kvaliteter.

Med det insisterende fokus på det gennemsnitlige og antiklimatiske liv, den stilfærdige og traditionelle prosaform samt forankring i velkendte genrer kan Williams’ romaner desuden læses som et subtilt modsvar til samtidens dyrkelse af individets og kunstens frie udfoldelse og spontanitet. 

Beslægtede forfatterskaber

Som nævnt trækker John Williams med særligt ”Stoner” tråde til udviklingsromanens hang til at skildre det hele og ofte antiklimatiske menneskeliv. Særligt en af genrens tidligste fædre, Gustave Flaubert, synes at gå igen i Williams’ forfatterskab. Selvom Flaubert's berømte romankarakterer som Frédéric Moreau i ”Følelsernes opdragelse” (1869) adskiller sig kraftigt fra Stoner ved at være tragikomisk selviscenesættende, har han nemlig samme næse for de subtile men præcise detaljer, der tegner menneskelivet usentimentalt og krystalklart. Ligesom Flaubert evner Williams desuden i udfoldelsen af et i mange henseender mislykket og trist menneskeliv at bevare en grundlæggende loyalitet og forståelse i skildringen af sin fejlbarlige hovedperson.

En anden glemt roman, der ligesom ”Stoner” først fik sin fortjente succes længe efter udgivelsen, er Richard Yates’ ”Revolutionary Road” fra 1961. Fælles for de to samtidige udgivelser er foruden deres forsinkede succes den stilfærdige skildring af det mondæne og middelmådige menneskeliv, der ikke tegner sig som håbet. I begge romaner har skuffelserne desuden særligt rod i ægteskabet og familielivet, der lider under kønnenes fastlåste roller i en patriarkalsk samfundsstruktur.

I sin nøgterne og tørre fremstilling af tilværelsen som en tilfældig kæde af begivenheder uden nogen særlig indbygget mening synes Williams desuden beslægtet med en moderne forfatter som Karl Ove Knausgård. Begge gør de netop op med deres respektive samtids ideal om det unikke og særligt betydningsfulde menneske for i stedet at dvæle ved og udfolde det skuffende, banale og alligevel stilfærdigt meningsfulde i tilværelsen.

Bibliografi

Romaner

Williams, John:
Nothing but the Night. University of Arkansas Press, 1990 (1948).
Williams, John:
Butchers Crossing. NYRB Classics, 2007. (1960).
Williams, John:
Stoner. Lindhardt og Ringhof, 2014. Oversat af Jens Christian Grøndahl. (Stoner. 1965)
Williams, John:
Augustus. NYRB Classics, 2014 (1972).
Williams, John:
Butcher's Crossing. Lindhardt og Ringhof, 2015. (Butcher's Crossing (amerikansk), 1960). Oversætter: Mich Vraa.
Williams, John:
Augustus. Lindhartd og Ringhof, 2016. Oversat fra amerikansk af Mich Vraa.

Digtsamlinger

Williams, John:
The Broken Landscape: Poems. Denver, Swallow, 1949.
Williams, John:
The Necessary Lie. Verb Publications, 1965.

Fagbøger

Williams, John:
English Renaissance Poetry: A Collection of Shorter Poems from Skelton to Jonson. University of Arkansas Press, 2014 (1963).

Om forfatterskabet

Links

The Guardian, 2013-12-13.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på John Williams