John Williams

John Williams ­­– døbt John Edward Williams – er født og opvokset i det nordøstlige Texas. Bedsteforældrene var farmere og stedfaderen var ufaglært. Trods den ikke-akademiske baggrund udmærkede den unge Williams sig på det lokale junior college med et spirende talent for skriveri og drama. Ikke desto mindre droppede han ud i løbet af sit første år for at arbejde på forskellige aviser og radiostationer. I 1942 lod han sig modvilligt indskrive i hærens luftvåben, hvor han blev udstationeret som sergent i Indien og Burma i to og et halvt år. Her skrev han udkastet til sin første roman ”Nothing but the Night”, som det lykkedes ham at få publiceret ved et mindre forlag efter krigen.

Klar på nye akademiske udfordringer indskrev han sig efter militærtjenesten på University of Denver, hvor han tog både sin Bachelor og Master of Arts. Og i 1954 blev han Ph.d. i engelsk litteratur fra University of Missouri. Herefter vendte han tilbage til University of Denver for at undervise på blandt andet universitetets creative writing-program og sidenhen blive professor i engelsk og humanistiske studier.

Ved siden af sin akademiske karriere var John Williams stiftende redaktør af det litterære tidsskrift ”The Denver Quarterly”, ligesom han udgav både romaner og digtsamlinger. Udover hans sidste roman ”Augustus”, der i 1973 blev hædret med U.S. National Book Award, oplevede John Williams selv kun begrænset succes som forfatter. Hans egentlige litterære gennembrud kom nemlig først posthumt, da romanen ”Stoner”, næsten 50 år efter udgivelsen i 1965, blev en international bestseller.

I en samtid, hvor beatforfatterne erobrede den litterære scene med kreativitet, spontanitet og opbrudstrang, havde den stilfærdige og på mange måder tidløse roman ”Stoner” – anmelderroser til trods – ikke opnået nogen kommerciel succes. I lukkede litterære miljøer begyndte romanen dog senere lige så stille at cirkulere som et hemmeligt mesterværk. I 2003 førte dette på den anerkendte irske forfatter John McGaherns opfordring til et genoptryk af romanen ­– først i England og siden i USA. Herefter begyndte en gradvist voksende succes, der for alvor tog fat i Frankrig i 2011, hvorefter den spredte sig som en litterær hype til resten af Europa samt hjemlandet USA. Siden har litterære personligheder stået i kø for at skamrose bogen, der i dag er blevet bredt kendt som den bedste bog, du aldrig har læst. 

Privat var John Williams frem til sin død i 1994 gift med Nancy Gardener Williams, med hvem han havde to døtre og en søn samt tre stedsønner og en steddatter.   

I sin anden roman, ”Butcher’s Crossing”, fra 1960 (”Butcher’s Crossing”, 2015) kaster John Williams sig over den i samtiden populære westerngenre. Som i åbningsscenen til en klassisk cowboyfilm begynder romanen med en fremmed, der ankommer med dilligence til en gudsforladt flække i 1870’ernes midtvestlige USA. Byen, Butcher’s Crossing, har kun lige den obligatoriske barber, en manufakturhandel, et halvusselt gæstgiveri samt en saloon med hærdede lykkejægere og letlevende damer. Ud af vognen træder hovedpersonen Will Andrews – en uprøvet og alt for nydelig ung Harvardstuderende med en pæn arv på lommen og drømmen om ødemarkseventyr og et mere autentisk, meningsfuldt og frit liv i hovedet.

Trods advarsler allierer Andrews sig med den fåmælte men erfarne jæger Miller i et togt mod en hemmelig dal i Colorados nådesløse landskab, hvor det angiveligt vrimler med bisoner iklædt kostbare huder. Med på denne drømmejagt tager de den kronisk skeptiske skinder (en der flår huder af dyr) Schneider og Millers trofaste sidekick, den gudfrygtige, enarmede alkoholiker Charlie Hodge.

51704185

De fire mænds fælles færd bliver en rejse helt derud, hvor menneskelivet skrælles ned til de absolut basale behov, og hvor mellemmenneskelige relationer reduceres til ren nødvendighed. Hvor mennesket blot er en krop, der må overvinde sig selv igen og igen, før det kan gøre sig forhåbninger om at hjembringe naturens skatte. Både landskaber og lidelse skildres med stor detaljerigdom via en tredjepersonsfortæller fra Andrews’ uprøvede storbyperspektiv. Som læser får man på den måde lov til at følge tæt, hvordan vildmarken gradvist sætter sig både fysiske og psykiske spor i hovedpersonen.

Ved første øjekast spiller ”Butcher’s Crossing” i sit persongalleri og sin grundfortælling genremæssigt meget – til tider næsten karikeret – på den typiske westernfortælling. Men i Williams’ roman er fokus hverken på dramaet i sig selv eller på en eller anden underliggende amerikansk drøm om hårdt tilkæmpet succes. I stedet fylder en nøgtern og samtidig meget sanselig og detaljerig udlægning af menneskets ensomme kamp for dels at tæmme naturen både i og omkring sig selv og dels for at finde en smule autentisk mål og mening i et brutalt liv.