Der er en jeg-du-henvendelse hele vejen igennem ”Vi er vel helte”. Jeget er hovedpersonen Billie, og duet er faren. Litteraturen er rig på eksempler på stærke fædre. Så forskellige bøger som Bjørn Rasmussens ”Ming” (2015) og Ida Marie Hedes ”Bedårende” (2017) tematiserer også den døde far, som inficerer deres liv, og sorgen og tabet giver anledning til vilde tekster. ”Ming” tematiserer desuden også misbruget og omgangen med psykiatrien.
Sidst i ”Vi er vel helte” er der en passage, hvor nogle billeder af faren er beskrevet. Det minder om den svenske forfatter Johannes Anyuru, der i sin roman ”En storm kom fra paradiset” fra 2013 (”En storm kom från paradiset”, 2012) også skriftligt gengiver billeder af sin far.
Den alvorsfulde tone i Duvås forfatterskab kunne man finde et slægtskab med i Olga Ravns ”Den hvide rose” (2016). I Ravns klistrede og korte gentagelsesdigte behandles også forholdet til en syg person, som med stor sproglig tyngde bliver skrevet frem på rørende vis.
Det er en modig fortælling, Liv Nimand Duvå har præsteret med ”Vi er vel helte”. Om modet siger hun selv: ”Jeg tror, at inspiration for mig handler om at finde mod til at skrive. Ikke til at skrive det, man tror man gerne vil skrive. Men til at skrive det, man hele tiden undgår, men bliver nødt til at skrive. Jeg finder den slags mod i litteratur, der går langt i beskrivelsen af de tabubelagte og ubehagelige sider af det menneskelige, og hvor det individuelle sprog og de private følelser også altid er et portræt af de strukturer, der skaber mennesket, og den tid, der skaber strukturerne. Hvor der i portrætteringen af noget individuelt også altid er hul igennem til verden. Mod finder jeg også i litterære henvendelser, der ligger udstrakt mellem bøn og anklage, kærlighed og vrede (hos f.eks. Kertész, Rankine, Forsström, Stridsberg).” (Interview til Forfatterweb). Netop svenske Sara Stridsberg har også skrevet en roman, hvor omdrejningspunktet er en datters forhold til sin far, som er indlagt på et psykiatrisk hospital. Romanen ”Beckomberga. Ode till min familj” udkom i 2014 (”Beckomberga. En ode til min familie”, 2015).
Liv Nimand Duvås anden roman, ”Rosenreglen”, handler blandt andet om det traditionelle mandlige blik på helt unge piger som et kulturelt problem. Andre forfattere, som har beskæftiget sig med noget af det samme, er svenske Mara Lee og norske Hanne Ørstavik. Handlingen i ”Rosenreglen” leder også tankerne hen på Vladimir Nabokovs roman ”Lolita” fra 1955.