Karin Smirnoffs debutroman ”Jag for ner till bror” fra 2018 (”Jeg tog ned til bror”, 2020) er en smertelig og klaustrofobisk roman om kvinden Jana Kippo, der vender hjem til den lille bygd, hun er vokset op i. Smalånger, som byen hedder, ligger i det nordlige Sverige og er et lille indspist samfund, hvor rygterne går, og alle har noget på hinanden.
48152392
Jana flytter ind hos sin alkoholiserede tvillingebror Bror og indleder med det samme et forhold til den mystiske John, der bor alene og er tynget af sorg over, at hans tidligere kone og mor til hans barn er død under mystiske omstændigheder. Denne døde kvinde, Maria, har gennem årene fortryllet alle byens gifte og ugifte mænd og viser sig at være Jana og Brors søster. Jana får job i hjemmeplejen og kommer hurtigt rundt til byens ældre og døende, hvilket kaster yderligere lys på hendes fortid.
Jana og Bror voksede op med en far, der var voldsparat alkoholiker, og en kuet mor, der kun var optaget af sin tro. Et år efter at Jana forsøgte at slå deres far ihjel med en nyslebet høtyv, havde Bror held til at kløve faderens hoved i to med en spade. I det hele taget er følelsesmæssigt afstumpethed, misbrug og incest allestedsnærværende i Janas liv og i landsbyen. Ingen kan slippe væk fra deres fortid, og det viser sig, at der kan være mange forskellige udlægninger af den samme historie.
Romanen er skrevet i et kompakt sprog uden anden tegnsætning end punktummer, og navne skrives med småt og ud i et, så de næsten bliver til en ting i stedet for en person. Historien er fortalt uden drama eller patos, og selv de mest gruopvækkende scener er helt nøgternt beskrevet. Det giver en uhyggelig afstand mellem det, der er sket, måden det fortælles på og måden det erindres på af Jana.
Dette portræt af dysfunktionelle familier, et omklamrende lille samfund og en påtrængende – og til tider indtrængende – natur kræver både sprogligt og indholdsmæssigt en dedikeret og koncentreret læserindsats.