Alberte Winding

Elin Alberte Leonora Winding blev født den 23. august 1963 som datter af Lulu Gauguin og Thomas Winding. Hendes mor arbejdede som tv-medarbejder i Danmarks Radios Børne- og ungdomsafdeling, mens hendes far var børnebogsforfatter, kunstner og tv-mand kendt for sine børneprogrammer og sin varme lavmælte fortællerstemme. Hendes oldefar på morens side er den franske maler Paul Gauguin. Alberte Winding boede med sin mor, far og halvstorebror Aske i København, indtil forældrene gik fra hinanden, da hun var seks år. Hun boede herefter primært hos sin mor i hovedstaden og i et sommerhus i Tisvilde og startede på Bernadotteskolen i Hellerup, ligesom mange andre børn fra familier med kunstnerisk udøvende forældre.

Da Alberte Winding var otte år, mistede hun sin mor til selvmord. Et traume og et tab, som satte sig dybe spor: ”Når man som barn mister en forælder, sidder det i en hele livet. Man vil altid have let til tårer, og man vil altid have en mørk side.” (Marie-Louise Truelsen og Sara Wilkins: Alberte Winding: Pludselig kigger man ud over sit liv som et landskab og bliver rørt. Alt for damerne, 2020-11-20). Alberte Winding flyttede efter morens død til Ærø, hvor hun boede sammen med sin far, hans nye kone og hendes to døtre.

Alberte Winding flyttede som 16-årig til Martha’s Vineyard på USA’s østkyst sammen med sin kusine. Hun levede de næste tre år i Amerika, hvor hun passede børn, gjorde rent og udfoldede sit ungdomsliv, før hun som 19-årig vendte hjem til Danmark, begyndte at skrive musik og blev kendt som Luna i børneprogrammet ”Bamses Billedbog”. I samme periode mødte hun musikeren Jan Rørdam, som hun i 1985 blev gift med og fik to børn sammen med. Alberte Winding blev siden kendt som sangerinden bag sange som ”Lyse nætter”, ”Tænder på et kys” og ”Tju bang chokolademand” og for sit samarbejde med en række danske musikere.

Hun har siden 2006 også arbejdet som forfatter og udgivet en stribe børne- og ungdomsbøger som ”Barbara Tristan Møllers hemmelige dagbog”. Hun debuterede som voksenbogsforfatter i 2008 med romanen ”Tisvilde strand” og har siden skrevet flere bøger for voksne.

Alberte Winding blev skilt fra sin første mand i 2001. Hun har siden 2015 været gift for anden gang med guitarist Andreas Fuglebæk. Hun har udover sine to voksne børn en bonussøn og et barnebarn. Hun er bosat i København og har et sommerhus i Vejby.

Alberte Windings erindringsbog fra 2018, ”Kastevind – erindringsglimt fra en barndom”, består af 12 korte kapitaler, som til sammen indkredser barnet Albertes opvækst i en lettere kaotisk kunstnerfamilie gennem den tidlige barndom, hen over tabet af hendes mor og til teenagerens søgen efter sin plads i verden. Minderne fra barndommen er bundet op på barnets sansning af verden, som farens tørre, varme hænder, morens duft og hvide tænder, den dampende varme fra hestene, og skøjter der klemmer, mens fisk kommer til syne under isen. Bogen skildrer ligeledes på rørende vis barnets famlende forsøg på at afkode de voksnes kropssprog.

54700180

I sin bog beskriver Alberte Winding ligeledes pigens tendens til at påtage sig skylden for begivenheder, hun på ingen måde kan være ansvarlig for. Et vigtigt omdrejningspunkt i bogen er morens selvmord og den betydning, det får for barnet: ”Det var først efter hendes død, da hun holdt op med at være her mere, at jeg føler mig uelsket. For at tage sit eget liv er også at forlade sit barn for evigt, uden at blinke.” (s. 30). I Alberte Windings bog bliver erindringsglimtene fortalt fra barnets perspektiv, men den voksne fortæller træder også ind og analyserer på det, barnet ikke kan huske eller helt forstår: ”Er jeg en del af hendes sidste sommer? Jeg tror det, men også at jeg vælger at glemme hendes kærlighed, så der er plads til sorgen over at miste hende.” (s. 29). Bogens titel henviser til den særlige uro og sårbarhed, som er blevet implementeret i barnet: ”Når jeg rider med Biesa alene, springer hun brat til siden, forstyrret af en kastevind, og jeg ved ikke, om den kommer af mine tanker. Min egen urolighed.” (s. 76).

Windings bog er en personlig fortælling om en barndom, men den er også et tidsbillede af en opvækst i 1970’erne med et opbrud i de traditionelle familiekonstellationer, et nyt blik på barnet og med voksne, der var optaget af deres arbejde, kunst og nye familier og derfor ikke altid var lige nærværende. Midt i sin skildring af den store betydning, det får for et barn at miste en forælder, er det ligeledes en bog fuld af livslyst. Det er også en bog, der handler om at ville livet på trods.