Helle Vincentz

Helle Vincentz (f. 1978) er vokset op i det sydvestsjællandske nær Slagelse. Moren var skolelærer, og faren drev et landbrug i den lille landsby Bøgelunde. Barndommen husker Helle Vincentz som stærkt præget af uro: “Jeg husker fornemmelsen af at ligge i sengen og kigge op på skiftevis min mor og på mine skråvægge […]. Ude af stand til at forstå verden. Jeg kunne se tårerne på hendes kind, og jeg kunne høre, at hun sagde, at hun ikke vidste, om far kom igen.” (Helle Vincentz: Det vil præge mig resten af livet, at min far var alkoholiker. ALT for damerne, 2016-03-11).

Faren led periodevis af svære depressioner, hvilket kulminerede en vinterdag i 1987, hvor han besluttede at tage sit eget liv. 16 år senere mistede Helle Vincentz også sin mor – denne gang til en aggressiv kræftsygdom. Den barske barndom og erfaringen med at miste i en ung alder omsatte Helle Vincentz i 2005 til fagbogen: “Ung og forladt: Når forældre dør for tidligt”.

I 2006 færdiguddannede hun sig som journalist på Syddansk Universitet og afsluttede samme år en mastergrad i menneskerettigheder ved Columbia University i New York. I årene efter arbejdede hun blandt andet som projektleder i Mærsk-koncernens afdeling for Corporate Social Responsibility, kommunikationsmedarbejder hos NGO’en Mellemfolkeligt Samvirke og som freelancejournalist ved Jyllands-Posten, inden hun i 2011 føjede titlen som skønlitterær forfatter til CV’et med “Den afrikanske jomfru”.

Om tilblivelsen af debuten har Vincentz udtalt: “Jeg ville åbne folks øjne og bide industrien i haserne. Lærerdatteren og journalisten samlet i én og samme skribent. Det, der skulle have været en fagbog om olievirksomheders operationer i ulandene, blev i stedet til min første spændingsroman, ‘Den afrikanske jomfru’. Det gjorde det, fordi jeg valgte at bruge spændingsromanen som form til at kaste lys over et af samfundets mørke hjørner.” (Helle Vincentz: Krimien er den litterære lanse for samfundskritik. Politiken, 2016-10-16).

I dag lever Helle Vincentz af sine politisk ladede spændingsromaner, der indtil videre tæller fem styk, og hvor to af dem foruden “Den afrikanske jomfru” behandler olieindustrien i henholdsvis Asien og Grønland, mens de to seneste foregår i mere hjemlige omgivelser i den danske fertilitets- og medicinindustri. Privat bor Helle Vincentz i Nordsjælland med sin mand og to sønner.

Helle Vincentz debuterede i 2011 med thrilleren “Den afrikanske jomfru”. Romanens hovedperson er den karrierehungrende Caroline Kayser, der vil gøre alt for at nå helt til tops i det danske oliefirma Dana Oil. Så da den ambitiøse jurist pludselig stilles en fyreseddel i udsigt, medmindre hun formår at lægge låg på nogle voldtægtsanklager i firmaets kenyanske afdeling, skyr hun ingen midler.

Men inden Caroline har set sig om, er hun landet hovedkulds i et farligt spind af mord, løgne, korruption og magtmisbrug. I dette spind møder vi blandt andre den racistiske og misogyne leder af Dana Oils kenyaafdeling, John Hansen, dennes indtagende højre hånd Martin og politichefen Mr. Ogato, der alle har hver deres fordækte dagsorden. Sagen kompliceres yderligere, da Caroline møder den 10-årige Sally, hvis hjerteskærende historie hun får svært ved at ryste af sig. 

52641837

Vestlig kapitalisme, effektive forretningsplaner og humane brandingstrategier tørner sammen med et mistrøstigt Kenya, hvor fattigdom er et grundvilkår, hvilket hverken storindustri eller privatpersoner er sene til at udnytte. “Den afrikanske jomfru” tegner således et billede af en industri, der uden skrupler hytter egne interesser, mens en desperat lokalbefolkning af nød sælger ud af både værdier, naturressourcer og personlig frihed. 

Der berettes i tredjeperson, og handlingen bæres frem af den effektive krydsklipning mellem Caroline, John Hansen og Sally, mens spændingen holdes igennem Vincentz’ brug af cliffhangere. Titlen “Den afrikanske jomfru” kan desuden læses som tabet af uskyld på flere niveauer. På realplan da det ikke blot er den unge Sally, der på grusom vis får frataget sin barnesjæl, men også Caroline, idet hun tvinges til at se olieindustriens barske realiteter i øjnene, såvel som titlen på makroplan kan anses som en metafor for Vestens udbytning af de afrikanske naturressourcer.

Med olieindustrien som omdrejningspunkt fortsætter Caroline som den altovervejende hovedperson i Vincentz’ to efterfølgende spændingsromaner: “Den filippinske pirat” (2012) og “Nukaakas kabale” (2013).