Foto: Petra Kleis / People's Press

Helle Vincentz

cand.mag. Stine Hamann Pedersen, Bureauet, marts 2019. Senest opdateret af Julie Lystbæk-Hansen, september 2021.
Top image group
Foto: Petra Kleis / People's Press

Indledning

Korruption, grådighed, magtmisbrug og hævngerrighed er det, der driver plottene i Helle Vincentz’ krimier, hvor politik og økonomiske interesser bogstavelig talt truer helt almindelige menneskers liv og levned. Det gælder lige fra Vincentz’ hæsblæsende debutroman “Den afrikanske jomfru” (2011) til den seneste krimi “Søster min” (2019), som udstiller en til tider skruppelløs medicinalindustris jagt på patenter og profitter. Med sin seneste roman, den autofiktive “Jorden under mig” (2021), gransker Vincentz sin egen familiehistorie og sin fars selvmord.  

 

38959425

Blå bog

Født: 1978, Sydvestsjælland. 

Uddannelse: Cand.public. med speciale i international politik fra Syddansk Universitet og MA i Human Rights fra Columbia University i New York, 2006.

Debut: Den afrikanske jomfru. Rosinante, 2011.

Litteraturpriser: Ingen kendte.

Seneste udgivelse: Jorden under mig. People’s, 2021. 

Inspiration: John Le Carré, John Grisham, Leif Davidsen og Åsa Larsson.

 

 

 

 

 

Interview med Forfatterwebs litteraturformidler Sarah Corner-Walker Hvidberg, oktober 2021. 

Artikel type
voksne

Baggrund

“Hun vågnede med et gisp og satte sig op. Så sig om i hyttens fortættede mørke. Lyttede ud i den afrikanske nat. Så lagde hun sig ned igen. Hun måtte have hørt forkert. Kulden trængte op fra jorden, op gennem den tynde sovemåtte. Hun gøs og trak tæppet helt op til skuldrene, lyttede til døtrenes rolige åndedræt, rakte en hånd ud under tæppet og mærkede den yngste på armen. […] Hun var ved at glide tilbage i søvnen, da der lød skridt udenfor. Denne gang tydelige. […] Det raslede ved døren.”
“Den afrikanske jomfru”, prolog.

Helle Vincentz (f. 1978) er vokset op i det sydvestsjællandske nær Slagelse. Moren var skolelærer, og faren drev et landbrug i den lille landsby Bøgelunde. Barndommen husker Helle Vincentz som stærkt præget af uro: “Jeg husker fornemmelsen af at ligge i sengen og kigge op på skiftevis min mor og på mine skråvægge […]. Ude af stand til at forstå verden. Jeg kunne se tårerne på hendes kind, og jeg kunne høre, at hun sagde, at hun ikke vidste, om far kom igen.” (Helle Vincentz: Det vil præge mig resten af livet, at min far var alkoholiker. ALT for damerne, 2016-03-11).

Faren led periodevis af svære depressioner, hvilket kulminerede en vinterdag i 1987, hvor han besluttede at tage sit eget liv. 16 år senere mistede Helle Vincentz også sin mor – denne gang til en aggressiv kræftsygdom. Den barske barndom og erfaringen med at miste i en ung alder omsatte Helle Vincentz i 2005 til fagbogen: “Ung og forladt: Når forældre dør for tidligt”.

I 2006 færdiguddannede hun sig som journalist på Syddansk Universitet og afsluttede samme år en mastergrad i menneskerettigheder ved Columbia University i New York. I årene efter arbejdede hun blandt andet som projektleder i Mærsk-koncernens afdeling for Corporate Social Responsibility, kommunikationsmedarbejder hos NGO’en Mellemfolkeligt Samvirke og som freelancejournalist ved Jyllands-Posten, inden hun i 2011 føjede titlen som skønlitterær forfatter til CV’et med “Den afrikanske jomfru”.

Om tilblivelsen af debuten har Vincentz udtalt: “Jeg ville åbne folks øjne og bide industrien i haserne. Lærerdatteren og journalisten samlet i én og samme skribent. Det, der skulle have været en fagbog om olievirksomheders operationer i ulandene, blev i stedet til min første spændingsroman, Den afrikanske jomfru’. Det gjorde det, fordi jeg valgte at bruge spændingsromanen som form til at kaste lys over et af samfundets mørke hjørner.” (Helle Vincentz: Krimien er den litterære lanse for samfundskritik. Politiken, 2016-10-16).

I dag lever Helle Vincentz af sine politisk ladede spændingsromaner, der indtil videre tæller fem styk, og hvor to af dem foruden “Den afrikanske jomfru” behandler olieindustrien i henholdsvis Asien og Grønland, mens de to seneste foregår i mere hjemlige omgivelser i den danske fertilitets- og medicinindustri. Privat bor Helle Vincentz i Nordsjælland med sin mand og to sønner.

Den afrikanske jomfru

“Sally rullede om på siden, så hun lå med ryggen mod moren. Hun trak knæene op imod brystet og bøjede hagen ned til knæene, så hun blev en lille, hård kugle. Moren lagde sig bag hende med maven og brysterne op ad Sallys ryg. Hun mærkede varmen fra morens krop. – Sally, sig noget. […] Kan du fortælle mig noget om ham, Sally? – Han havde en hvid mands hånd.”
“Den afrikanske jomfru”, s. 162.

Helle Vincentz debuterede i 2011 med thrilleren “Den afrikanske jomfru”. Romanens hovedperson er den karrierehungrende Caroline Kayser, der vil gøre alt for at nå helt til tops i det danske oliefirma Dana Oil. Så da den ambitiøse jurist pludselig stilles en fyreseddel i udsigt, medmindre hun formår at lægge låg på nogle voldtægtsanklager i firmaets kenyanske afdeling, skyr hun ingen midler.

52641837

Men inden Caroline har set sig om, er hun landet hovedkulds i et farligt spind af mord, løgne, korruption og magtmisbrug. I dette spind møder vi blandt andre den racistiske og misogyne leder af Dana Oils kenyaafdeling, John Hansen, dennes indtagende højre hånd Martin og politichefen Mr. Ogato, der alle har hver deres fordækte dagsorden. Sagen kompliceres yderligere, da Caroline møder den 10-årige Sally, hvis hjerteskærende historie hun får svært ved at ryste af sig. 

Vestlig kapitalisme, effektive forretningsplaner og humane brandingstrategier tørner sammen med et mistrøstigt Kenya, hvor fattigdom er et grundvilkår, hvilket hverken storindustri eller privatpersoner er sene til at udnytte. “Den afrikanske jomfru” tegner således et billede af en industri, der uden skrupler hytter egne interesser, mens en desperat lokalbefolkning af nød sælger ud af både værdier, naturressourcer og personlig frihed. 

Der berettes i tredjeperson, og handlingen bæres frem af den effektive krydsklipning mellem Caroline, John Hansen og Sally, mens spændingen holdes igennem Vincentz’ brug af cliffhangere. Titlen “Den afrikanske jomfru” kan desuden læses som tabet af uskyld på flere niveauer. På realplan da det ikke blot er den unge Sally, der på grusom vis får frataget sin barnesjæl, men også Caroline, idet hun tvinges til at se olieindustriens barske realiteter i øjnene, såvel som titlen på makroplan kan anses som en metafor for Vestens udbytning af de afrikanske naturressourcer.

Med olieindustrien som omdrejningspunkt fortsætter Caroline som den altovervejende hovedperson i Vincentz’ to efterfølgende spændingsromaner: “Den filippinske pirat” (2012) og “Nukaakas kabale” (2013).

Stjålne liv

“Da hun igen var alene på kontoret, tog hun cylinderen op af kufferten, mens hun spekulerede på, om nogen på et tidspunkt ville være nødsaget til at fortælle parrene og kvinden fra 1992, at deres æg havde været forsvundet. Hun drejede den grå beholder mellem hænderne, mens hun så undersøgende på den.”
”Stjålne liv”, s. 135.

“Stjålne liv” (2016) er titlen på Helle Vincentz’ første bog i serien om antropologen Sofie Munk, der ved et tilfælde finder ud af, at hun har næse for efterforskningsarbejde. 

I anledningen af et storstilet forskningsprojekt sidder Sofie Munk og arbejder i den private fertilitetsklinik MereLiv, da en cylinderformet genstand i Kastrup Lufthavn sætter Danmark på den anden ende. Det viser sig dog, at den formodede bombe slet ikke er en bombe, men en beholder fyldt med frosne embryoer. Embryoer, der tilhører MereLivs kunder. I et desperat forsøg på at redde sin klinik beder MereLivs ejer, lægen Mogens Venneberg, Sofie Munk om hjælp. Men allerede inden dagen nærmest er omme, er Venneberg død, og Munk fyret for at have angivet en kollega til politiet.  

52231582

I den anden ende af byen sidder justitsministerens særlige rådgiver Mik Karlsen og leder efter en mærkesag, der kan profilere hans minister positivt. Valget falder på brugen af udenlandske rugemødre, og uden at vide det er både Sofie Munk og Mik Karlsen i gang med at grave i samme betændte sag, der trækker tråde hele vejen fra Mumbai over Vestegenen og langt ind i Christiansborgs gemakker. 

I “Stjålne liv” har Helle Vincentz forladt sin kritik af olieindustrien til fordel for at kaste lys på en branche omgærdet af forbehold og tabuer. For ikke blot rejses der en indirekte diskussion af, under hvilke forhold og hvilken sikkerhed menneskeligt arvemateriale opbevares og behandles, der stilles også spørgsmål ved den gængse lovgivning og praksis, hvorunder danske par tilbydes hjælp til at blive gravide på, når drømmebarnet udebliver.

Handlingen er henlagt i tredjeperson, og både Sofie Munk og Mik Karlsens motiver og idiosynkrasier stilles ligeligt til skue i de mange skift i synsvinkel. Et greb, der desuden er medvirkende til, at man først bliver bekendt med sagens rette sammenhæng, når alle forgreningerne i fortællingen begynder at samle sig til slut.

Søster min

“Nu så Sofie undrende på hende. – […] Altså, man skal vel ikke bedøve folk med psykofarmaka, hvis der ikke er nogen grund til det? – Der er grund til det! Nu røg begge psykiaterarme i vejret på sydlandsk manér. – Der er den ene og simple grund, at folk gerne vil være raske! Depression er en sygdom, en medicinsk sygdom, og den skal kureres med medicin!”
“Søster min”, s. 219.

I Helle Vincentz’ andet bind om Sofie Munk, “Søster min” (2019), er den årvågne antropolog netop blevet ansat som efterforsker i det private efterforskningsfirma CJ Consult, da hendes første opgave bliver at bistå i en intern undersøgelse af medarbejderne i en stor medicinalvirksomhed.

En anonym medarbejder har nemlig angiveligt forsøgt at påvirke Lægemiddelstyrelsen til at rejse et offentligt tilskud med ulovlige dokumenter. Men hvad der ved første øjekast ligner en sag om ufine metoder, viser sig at dække over noget langt mere alvorligt. Ikke blot har nogen indsendt ulovlige dokumenter, nogen har også fiflet med forskningsresultater og afpresset en ansat ved Lægemiddelstyrelsen med fatale følger. 

48320104

Sammen med en it-kyndig færing og den skarptskårne Rasmus Lange fra Afdelingen for Medicinvurdering kastes Sofie ind i en verden af lobbyisme, psykofarmaka, patenter og lægemiddelforsøg.

Som i Vincentz’ øvrige bøger byder “Søster min” på mange veje og vildveje, godt hjulpet på vej af, at både Sofie Munk og Rasmus Lange har fat i hver sin ende af mysteriet og uafhængigt af hinanden kommer i besiddelse af afgørende spor undervejs. Ligeledes fortsætter Vincentz sit samfundskritiske ærinde, idet hun forsøger at afdække en branche, der på mange måder synes præget af interessekonflikter og etiske dilemmaer. 

For eksempel fremhæver plottet i “Søster min” det paradoks, at medicinalvirksomhedernes eksistensberettigelse hviler på det nærmest altruistiske grundlag “at gøre syge mennesker raske”, mens selvsamme virksomheders væsentligste ærinde er at pleje egne kommercielle interesser.  

 

Jorden under mig

“Både almindelige og komplicerede sår bløder. Nogle voldsomt, andre kun et par dråber. Begge kan gøre allerhelvedes ondt. Forskellen ligger i helingen.
Tiden læger alle almindelige sår.
De komplicerede, derimod, blev ikke renset i tide. I dem er der grus og jord. Bakterier og betændelse. Når de vokser sammen, bliver arvævet tykt og grimt, ofte trækker det i huden andre steder på kroppen.”
“Jorden under mig”, s. 251.

Med “Jorden under mig” (2021) bevæger Helle Vincentz sig fra spændingsromanen over i den autofiktive genre. Romanen går dybt ind under huden på forfatterens egen familiebaggrund og historien om faren, der skød sig, da Helle Vincentz var blot otte år gammel.

Jeg-fortælleren Helle vokser op i 1980’erne på en gård på Vestsjælland, som faren har overtaget fra sine forældre. Gårdens økonomi er presset af gæld og af 80’ernes økonomiske politik under Poul Schlüters regering. Fra sit barneperspektiv forstår den lille Helle kun delvist omfanget af problemerne, men hun opfanger den dårlige stemning og farens humørsvingninger, som hun konstant forsøger at navigere i. Helles forsøg på at muntre sin far op er dog ikke nok til at forhindre, at han en dag vælger at tage sit eget liv.

38959425

Flere dødsfald følger og sætter sine spor i Helles voksne liv. Sorgen er et centralt tema. Den er karakteriseret ved Helles modstridende oplevelse af at stå som ungt menneske med hele livet foran sig og samtidig være tynget af flere sorger, end de fleste oplever på et helt liv. Med sorgen følger også følelser af skyld og skam affødt af en forestilling om, at hun selv holder et ansvar for sin fars selvmord. 

Første del af romanen beskriver Helles opvækst og forholdet til faren. Anden del er den voksne Helles forsøg på først at flygte fra sin opvækst ud i verden, drevet af en stærk udlængsel, siden hendes forsøg på at forstå en familieskæbne, hun opfatter som forbandet.

Undervejs glider fortællestilen fra en barnligt naiv registrering af farens omskiftelige humør til den voksne Helles refleksioner over vejen til sin fars, og senere sin egen, deroute. Tilbagevendende billeder fra barndommen binder fortællingen sammen: stenbunken i gården; som Helle bliver henvist til, når mor og far skændes, den ternede sofa; hvor moren overbringer beskeden om farens død til Helle og hendes søster, farens øjenlåg, når han har drukket, der som gardiner er rullet halvt ned over øjne, som ikke ser det utrygge barn ved sin side.

Titlen “Jorden under mig” kan både læses som en metaforisk henvisning til Helles udgravning af den opvækst, hun er gjort af, den jord hun er groet på, og som en mere konkret reference til det landbrugsliv, der har været definerende for hendes fars skæbne og for hendes egen. 

Genrer og tematikker

Det siges, at otte ud af 10 danske krimier er skrevet af journalister. Faktisk er der så mange journalister, som skriver krimier og med en hel del indbyrdes fællestræk, at man kan tale om en genre i sig selv: ‘den journalistiske krimi’. Den journalistiske krimi opprioriterer det faktuelle, og tematikkerne er oftest hentet i aktuelle samfundsmæssige problemstillinger, mens forfatterene benytter sig af deres faglige ballast til at præsentere emnet. 

Dette gælder også for Helle Vincentz, der blandt andet har udtalt, at hun bruger oceaner af tid på research, mens hendes bøger er dybt forankrede i virkeligheden: “Min drivkraft er indignation. Jeg elsker at tage læserne med ind bag facaden i et udvalgt univers og vise råheden bag den polerede overflade. Det kan i virkeligheden være et hvilket som helst univers, men ender for mit vedkommende ofte i boldgaden erhvervslivets mørke sider, korruption og storpolitik” (Helle Vincentz: Derfor skriver jeg. Forfatterviden.dk). 

Et andet gennemgående tema i Helle Vincentz’ bøger er moderne kvindeliv, hvilket i kombinationen med spændingsgenren også indskriver hende i den bølge af kriminallitteratur, der går under betegnelsen ‘femikrimi’. I genremæssig forstand gælder det for femikrimien, at den i en eller anden udstrækning har en kønspolitisk dagsorden, og at opklaringsarbejdet uden undtagelse varetages af en kvindelig hovedperson.

I trilogien om Caroline Kayser kommer vi således helt ind under huden på en karrierekvinde, der har fravalgt familielivet til fordel for en kometkarriere i det private erhvervsliv, mens Sofie Munk-bøgerne portrætterer et moderne skilsmissehjem. Her må Sofie Munk nemlig på bedste beskub jonglere både eksmand, bonusmor, elskere og sønnen Valde med alt, hvad det indebærer af ambivalente følelser: “Sofie tvang sig selv til at ignorere den knugende følelse i maven. Det var kun godt at have flere voksne at knytte sig til, gentog hun for sig selv, og hun havde jo formået at skabe sine egne trygge rammer her på Gammel Kongevej, selvom det ikke var en helt traditionel kernefamilie”. (“Søster min”, s. 356). 

Beslægtede forfatterskaber

Blandt Helle Vincentz’ selvudnævnte inspirationskilder finder man englænderen John Le Carré, hvis storpolitiske spændingsromaner har fået status som klassikere inden for genren. Flere har da også påpeget tydelige sammenfald mellem Vincentz’ bøger og særligt John Le Carrés roman “Den standhaftige gartner” fra 2001, hvor mordet på en engelsk diplomats kone viser sig at hænge uløseligt sammen med ulovlige medicinforsøg i den kenyanske slum.

I dansk regi kan man ligeledes finde ligheder med krimiforfatter og overlæge Steffen Jacobsens blodige plot i “Ghostwriter” (2018), hvor et medicinalfirma ikke har helt rent mel i posen. 

I slægtskab med Helle Vincentz’ journalistiske udgangspunkt finder man en broget skare af forfattere, der alle har det tilfælles, at politik og samfundsforhold vægtes højt, når et spændingsmættet plot skal skrues sammen. Her kan man i flæng nævne danske navne som Jesper Stein, Leif Davidsen, Sara Blædel, Julie Hastrup og svenske Liza Marklund. Hvad de tre sidstnævnte angår, så er alle tre kvinder ligeledes blevet fremhævet som eksponenter for føromtalte femikrimibølge. Særligt kan fremhæves, at alle tre kvindelige forfatteres heltinder, der tæller politikvinderne Louise Rick, Rebekka Holm og journalisten Annika Bengtzon, alle kæmper med at få privatliv og efterforskningsarbejde til at gå op i en højere enhed.

Bibliografi

Fagbog

Vincentz, Helle og Preben Engelbrekt: Ung og forladt: Når forældre dør for tidligt. Kroghs Forlag, 2005.

Romaner

Vincentz, Helle: Den afrikanske jomfru. Rosinante, 2011.
Vincentz, Helle: Den filippinske pirat. Rosinante, 2012.
Vincentz, Helle: Nukaakas kabale. Rosinante, 2013.
Vincentz, Helle: Stjålne liv. People’sPress, 2016.
Vincentz, Helle: Søster min. People’sPress, 2019.
Vincentz, Helle: Jorden under mig. People’s, 2021.

Om forfatterskabet

På Helle Vincentz’ egen hjemmeside kan du finde hendes kontaktoplysninger og læse mere om, hvor hun finder inspiration til sine plots.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Helle Vincentz