liza marklund
Foto: Sif Meincke

Liza Marklund

Artikel type
voksne
journalist Karina Søby Madsen, iBureauet/Dagbladet Information. 2007.
Top image group
liza marklund
Foto: Sif Meincke
Main image
Marklund, Liza

Indledning

Hvad er opskriften på en kommerciel forfattersucces: Smid en kvindelig hovedkarakter, der tumler med hverdagslignende problemer som stresset arbejde, bagning med børnene og panik op til jul i gryden. Tilføj spænding og tommetykke metaforer. Og krydr med en forfatter, der formår at iscenesætte sig selv som krimifeminalist par excellence. Resultat: Liza Marklund. Marklund kan skabe plot, så selv hårdkogte krimielskere hænger ved, og samtidig har hun en veludviklet sans for at skildre hverdagens konflikter i et ligefremt og tilgængeligt sprog, så de fleste kan nikke genkendende til det. Der er således rift om kriminalromanerne med journalisten Annika Bengtzon i hovedrollen på bibliotekernes hylder, og hvis man kan holde til fraser, der indimellem tenderer til at være noget trivielle og slidte i kanten, så sluger man dem i en mundfuld.

 

51835433

Blå bog

Født: 9. september 1962, Pålmark, Sverige.

Uddannelse: Journalist fra Kalix Folkeuniversitet.

Debut: Sprängeren, 1998 (Nedtælling, 2000).

Litteraturpriser: Svenska Deckarakademiens Polonipris, 1998. Debutantpris, 1998. Årets forfatter, 1999. Pocketbook of the Year, 2000. Årets bog, 2001. Scanarama Literary Award, 2002. Piteå Kulturpris, 2004. Svenska Litteraturpriset, 2007.

Seneste udgivelse: Jernblod. Rosinante, 2015. (Järnblod, 2015). Oversat af: Jesper Klint Kistorp. Krimi.

 

 

 

 

 

Baggrund

“Hun hørte aldrig skuddet, fornemmede blot den hvislende kugle forbi hovedet. Begyndte at løbe i siksak i skæve, uberegnelige sving. Ny hvislen, nye retninger. Pludselig holdt landjorden op, og den rasende Østersø tog over. Bølger som sejl, skarpe som glas. Hun tøvede kun et sekund.”

“Paradiset”, s. 6-7.

Liza Marklund blev født den 9. september 1962 i Pålmark i Sverige. Hun voksede op i den lille landsby, som ligger mellem byerne Piteå og Älvsbyn i Norrbotten, lige under den arktiske cirkel. Sin skolegang startede hun med grundskole i Lakafors og Kopparnäs, hvorefter hun fortsatte med mellemskole i Norrfjärdens Centralskole. Efter endt skolegang drog hun ud i den vide verden og arbejdede så forskellige steder som Mellemøsten, London, Los Angeles og Latinamerika.

Som 21-årig fik Marklund sit første barn, og kort efter startede hun på journalistuddannelsen ved Kalix Folkeuniversitet. Motivationen var en kærlighed til ord. Efter endt uddannelse arbejdede hun som fuldtidsjournalist i 15 år og dækkede områder som politik, økonomi og kriminalitet i nogle af Skandinaviens største aviser. Gennem de sidste år af journalistkarrieren arbejdede hun som chefredaktør på Morning Dailey og som nyhedschef for et tv-program.

Lidenskaben for journalistikken fik hende efterhånden til at vende sig mod krimilitteraturen, og 1998 blev året for Marklunds litterære debut. Siden er det blevet til i alt seks kriminalromaner, to romaner bygget over en kvindes vidnesbyrd og en debatbog. Marklund er en af de få forfattere, som kan leve af at skrive bøger. Hun er faktisk en kæmpe salgssucces. Eksempelvis var hendes roman “Primetime” fra 2002 den 13. mest solgte roman i verden det år, mens efterfølgeren “Røde ulv” var den 12. mest solgte bog verden over i 2003. Bøgerne er udgivet på adskillige sprog, og tilsammen har de solgt over syv millioner eksemplarer verden over. Marklund har dog ikke sluppet avisspalterne helt. Hun har således en fast klumme både i Expressen i Sverige og i Verdens Gang i Norge, hvor hun skriver om emner som demokrati, Irakkrigen, terrorisme og svensk politik.

I dag lever Marklund henholdsvis i Stockholm og i Sydspanien. Hun har mand og tre børn, og så ejer hun et af Sveriges mest succesfulde forlag, Piratförlaget, sammen med forfatteren Jan Guillou og hans kone Ann-Marie Skarp. Når hun skal beskrive sig selv, lyder det som følger: “Jeg er helt, helt almindelig. Ofte arbejder jeg for meget og spiser for lidt (og forkert). Jeg får rengøringsvanvid, når svigermor skal komme og bliver altid syg, når jeg har fri. Når jeg drikker for meget fredag aften, får jeg det helt urimeligt dårligt om lørdagen. Jeg prøver at løbetræne, men finder som oftest på undskyldninger for at slippe. Jeg kæmper med mit hår og køber for dyre ansigtscremer. Jeg har masser af veninder, der ligner mig på en prik. Vi står midt i livet og elsker hvert eneste sekund af det, selv om vi sommetider er for trætte til at huske på det.” Ifølge præsentationen af Liza Marklund på det danske forlag Fremads hjemmeside (se kilder). Men så almindelig er hun nu ikke. Hun er en forfattersucces af dimensioner, hun er en flittig kommentator i aviserne, hun medvirker i reklamefilm, deltager i chats, og desuden er hun gennem de ti år, hun har været forfatter, blevet nomineret til en mængde svenske priser – eksempelvis blev hun i 2001 nomineret til årets hetero af det svenske selskab for bøsser og lesbiske.

Porno, politik og parforholdsproblemer

Der er foreløbig udkommet syv romaner i krimiserien om journalisten Annika Bengtzon, der i en dagligdag propfyldt med famileproblemer, angstanfald og konflikter på jobbet kommer på sporet af suspekte historier. Romanerne kan læses uafhængigt af hinanden og er da heller ikke udkommet kronologisk. I det følgende bliver de dog gennemgået i en logisk rækkefølge, som altså ikke knytter sig til udgivelsesår, men til romanernes tid.

I “Studio sex” fra 1999 (“Hedebølge”, 2001) er Annika journalistpraktikant på avisen Kvällspressens kriminalredaktion i Stockholm. Da en ung, smuk kvinde findes myrdet på en kirkegård, bliver Annika sat på sagen. Hun kaster sig over den med stor energi og engagement, og hurtigt hvirvles hun ind i et klæbrigt net af pornoklubber, storpolitik og massemediernes magt. For sagen er ikke så enkel endda. Ikke nok med at den myrdedes kæreste ejer en pornoklub, som hun arbejdede på. Derudover anklages en politiker (fejlagtigt ifølge Annika) for forbrydelsen, og eftersom et valg er lige rundt om hjørnet, bliver mordet en vigtig brik i valgkampen. Desuden kommer Annika i clinch med såvel sin egen redaktion som de øvrige mediers smædekampagne. En lokal radiostation har således sin egen særlige dagsorden omkring sagen, som handler mindre om sandheden end om politik, og på Kvällspressen er de ældre mandlige journalister noget overrumplede af den unge kvindelige journalist med sine egne meningers mod. Da Annika desuden slås med personlige problemer i sit parforhold med den dominerende Sven, er hun nær ved at bukke under. Måske det ville være nemmere blot at flytte til Lyckebo og finde et mere fredsommeligt job?