Jan Guillou

Den svenske journalist, debattør, tv-medarbejder og forfatter Jan Oskar Sverre Lucien Henri Guillou er født i 1944 i Stockholm. Hans far Charles Guillou var fransk og arbejdede på den franske ambassade i Stockholm. Da Charles og Guillous mor, Marianne Hansén, blev skilt, endte Guillou med at vokse op med sin mor og stedfaren Nils Hansén. Stedfaren beskrives som voldelig og sadistisk i Guillous selvbiografiske roman ”Ondskan” (”Ondskaben”, 1993), som han udgav i 1981. ”Ondskan” er inspireret af Guillous ophold på kostskolen Solbacka som 15-årig. Om skolen har forfatteren fortalt: ”Den jeg gik på var den fysisk mest brutale. Vi betragtede andre kostskoler som lavere. Lidt blødere personer. Hvorimod vi var de stærke. Vi kunne tåle tæsk.” (Anita Brask Rasmussen: Kostskoler udvikler sociale krøblinge. Information, 2004-05-29).
Den venstreorienterede Guillou studerede indledningsvist jura, men endte med at blive journalist, hvilket han så som en mere effektiv måde at forandre verden på. I sin karriere har han udtrykt mange kontroversielle holdninger, ofte om det, han kalder ”vestens hykleri” og misforståelsen af muslimer (Bent Winther: Guillou i nyt stormvejr: Muslimer har det værre end jøder. Berlingske, 2015-02-24 og Jan Guillou: Manifestationen i Paris var fantastisk uppvisning i hyckleri. Aftonbladet, 2015-01-25).

I 1986 udsendte Guillou sin første roman om den adelige og venstreorienterede agent og greve Carl Hamilton, kendt i det svenske efterretningsvæsen under kodenavnet Coq Rouge, der også er titlen på den første bog i krimiserien. Det blev til i alt tolv romaner plus en slags epilog eller efterskrift, ”Hamlon” (1995), en slags skitse til en mulig fortsættelse og redegørelse for serien. Bøgerne gjorde Jan Guillou til en af de bedst sælgende skandinaviske forfattere i verden, og bøgerne er filmatiseret flere gange.

I 2009 kom det frem, at Guillou havde kontakt til KGB i Sverige i årene 1967-1972. Han nægtede dog at have været spion. ”Jeg var ung og kolossalt naiv,” udtalte Jan Guillou til Dagens Nyheter i forbindelse med sagen. (Anita Brask Rasmussen: Jan Guillou kritiseres massivt efter KGB-afsløring. Information, 2009-10-27).

Jan Guillou har siden sin debut i 1971 skrevet omkring 50 bøger. Han er i dag mangemillionær og bor og arbejder i Stockholm sammen med sin kone og udgiver Ann-Marie Skarp, forlagschef på Piratförlaget, som han blev gift med i 2010. Han har to børn, Ann-Lin og Dan fra et tidligere ægteskab.

Inspirationen til den svenske greve og agent Carl Hamilton ligger lige for. Nemlig Ian Flemings spionromaner om agent 007, James Bond med licens til at dræbe. Sådan en licens har Hamilton også i inderlommen fra sin første færd i ”Coq Rouge” fra 1986 (”(Kodenavn) Coq Rouge”, 1987), hvor han sendes ud i den hemmelige krig mellem den palæstinensiske modstandsorganisation PLO og det israelske efterretningsvæsen, Mossad. ”Coq Rouge” er første del i en serie af i alt 13 bøger om Hamilton.

27430716

Greven er en effektiv og kynisk dræbermaskine, oplært og opdraget hos CIA i USA i de mest komplicerede kampteknikker og skydevåben. Men bortset fra at Hamilton er søofficer som sin engelske kollega i Secret Service, har de egentlig kun deres morderiske kunnen til fælles og den seksuelle karisma, der følger med, når man færdes i en verden med smukke, men fatale kvinder.

Politisk set ligger Hamilton som sagt klart til venstre for midten. I sin første bog udtrykker han, modsat tidens politiske korrekthed, forståelse og sympati for PLO’s sag. Og det er genreoverskridende, i Vesten i hvert fald, at det er de tunge drenge fra Tel Aviv, som er thrillerens skurke. Hvilket kan forekomme underligt, når man tænker på, at Hamilton er en aristokratisk playboy, født med en sølvske i munden og rundet af den svenske overklasse med penge og pligter.