jan guillou
Foto: Modtryk

Jan Guillou

litteratur- og kulturanmelder Bo Tao Michaëlis. Politiken, 2001. Senest opdateret af cand.mag. Karina Søby Madsen, Bureauet, december 2018.
Top image group
jan guillou
Foto: Modtryk
Main image
Guillou, Jan
Foto: Fredrik Sandberg

Indledning

Den svenske journalist, tv-medarbejder og forfatter Jan Guillou fandt i 1986 en veritabel guldmine, da han udsendte sin første roman om den adelige og venstreorienterede agent og greve Carl Hamilton, kendt i efterretningsvæsnet under kodenavnet Coq Rouge. Guillous hårdtslående bøger er filmatiseret flere gange og også drejet til en svensk tv-serie. Med sit forfatterskab på omkring 50 udgivelser rammer han oftest en vedkommende samfundshistorisk åre: fra de middelalderlige romaner om Arn til serien ”Det store århundrede” om 1900-tallets udgydelser og fra den selvbiografiske ”Ondskab” om kostskoleliv til romaner om den såkaldte ”krig mod terror”.

47182514

Blå bog

Født: 17. januar 1944 i Södertälje, Stockholm.

Uddannelse: Journalist.

Debut: Coq Rouge, 1986. 

Litteraturpriser: Stora Journalistpriset, 1984. Aftonbladets TV-pris, 1984. Bedste svenske kriminalroman, 1988. SKTF:s pris-årets författere, 1998. Årets bok-Månadens boks litterära pris, 2000.

Seneste udgivelse: Den anden dødssynd. Modtryk, 2019. (Den andra dödssynden, 2019). Oversætter: Anders Johansen. (Det store århundrede, 9).

Inspiration: Den franske forfatter Jean-Marie Gustave Le Clézio.

Hør Jan Guillou fortælle om ”Blå stjärnan”, der er femte del af romansuiten ”Det store århundrede”

 

 

 

Se filmene Arn 1 - tempelridderen og Arn 2 : riget ved vejens ende på Filmstriben

Artikel type
voksne

Baggrund

”’Forstår jeg dig rigtigt, Eduar, du mener, at selvmordsbomber og den slags angreb skader den palæstinensiske sag mere, end de … hvad skal jeg sige, mere end de fremmer den?’
’Jamen altså, det troede jeg, jeg havde forklaret, så selv en Säpo-mand kunne fatte det,’ svarede han med et resigneret suk.”
”Fjenden i os selv”, s. 187.

Den svenske journalist, debattør, tv-medarbejder og forfatter Jan Oskar Sverre Lucien Henri Guillou er født i 1944 i Stockholm. Hans far Charles Guillou var fransk og arbejdede på den franske ambassade i Stockholm. Da Charles og Guillous mor, Marianne Hansén, blev skilt, endte Guillou med at vokse op med sin mor og stedfaren Nils Hansén. Stedfaren beskrives som voldelig og sadistisk i Guillous selvbiografiske roman ”Ondskan” (”Ondskaben”, 1993), som han udgav i 1981. ”Ondskan” er inspireret af Guillous ophold på kostskolen Solbacka som 15-årig. Om skolen har forfatteren fortalt: ”Den jeg gik på var den fysisk mest brutale. Vi betragtede andre kostskoler som lavere. Lidt blødere personer. Hvorimod vi var de stærke. Vi kunne tåle tæsk.” (Anita Brask Rasmussen: Kostskoler udvikler sociale krøblinge. Information, 2004-05-29).
Den venstreorienterede Guillou studerede indledningsvist jura, men endte med at blive journalist, hvilket han så som en mere effektiv måde at forandre verden på. I sin karriere har han udtrykt mange kontroversielle holdninger, ofte om det, han kalder ”vestens hykleri” og misforståelsen af muslimer (Bent Winther: Guillou i nyt stormvejr: Muslimer har det værre end jøder. Berlingske, 2015-02-24 og Jan Guillou: Manifestationen i Paris var fantastisk uppvisning i hyckleri. Aftonbladet, 2015-01-25).

I 1986 udsendte Guillou sin første roman om den adelige og venstreorienterede agent og greve Carl Hamilton, kendt i det svenske efterretningsvæsen under kodenavnet Coq Rouge, der også er titlen på den første bog i krimiserien. Det blev til i alt tolv romaner plus en slags epilog eller efterskrift, ”Hamlon” (1995), en slags skitse til en mulig fortsættelse og redegørelse for serien. Bøgerne gjorde Jan Guillou til en af de bedst sælgende skandinaviske forfattere i verden, og bøgerne er filmatiseret flere gange.

I 2009 kom det frem, at Guillou havde kontakt til KGB i Sverige i årene 1967-1972. Han nægtede dog at have været spion. ”Jeg var ung og kolossalt naiv,” udtalte Jan Guillou til Dagens Nyheter i forbindelse med sagen. (Anita Brask Rasmussen: Jan Guillou kritiseres massivt efter KGB-afsløring. Information, 2009-10-27).

Jan Guillou har siden sin debut i 1971 skrevet omkring 50 bøger. Han er i dag mangemillionær og bor og arbejder i Stockholm sammen med sin kone og udgiver Ann-Marie Skarp, forlagschef på Piratförlaget, som han blev gift med i 2010. Han har to børn, Ann-Lin og Dan fra et tidligere ægteskab.

Coq Rouge

Inspirationen til den svenske greve og agent Carl Hamilton ligger lige for. Nemlig Ian Flemings spionromaner om agent 007, James Bond med licens til at dræbe. Sådan en licens har Hamilton også i inderlommen fra sin første færd i ”Coq Rouge” fra 1986 (”(Kodenavn) Coq Rouge”, 1987), hvor han sendes ud i den hemmelige krig mellem den palæstinensiske modstandsorganisation PLO og det israelske efterretningsvæsen, Mossad. ”Coq Rouge” er første del i en serie af i alt 13 bøger om Hamilton.

27430716

Greven er en effektiv og kynisk dræbermaskine, oplært og opdraget hos CIA i USA i de mest komplicerede kampteknikker og skydevåben. Men bortset fra at Hamilton er søofficer som sin engelske kollega i Secret Service, har de egentlig kun deres morderiske kunnen til fælles og den seksuelle karisma, der følger med, når man færdes i en verden med smukke, men fatale kvinder.

Politisk set ligger Hamilton som sagt klart til venstre for midten. I sin første bog udtrykker han, modsat tidens politiske korrekthed, forståelse og sympati for PLO’s sag. Og det er genreoverskridende, i Vesten i hvert fald, at det er de tunge drenge fra Tel Aviv, som er thrillerens skurke. Hvilket kan forekomme underligt, når man tænker på, at Hamilton er en aristokratisk playboy, født med en sølvske i munden og rundet af den svenske overklasse med penge og pligter.

Den demokratiske terrorist – og Hamilton-serien

I 1987 udkom Jan Guillous anden bog i serien om Hamilton, ”Den demokratiske terroristen” (”Den demokratiske terrorist”, 1988). Her konfronteres Hamilton med sin fortid på den yderste venstrefløj i en sag, hvor han er ”udlånt” til Vesttyskland. Han kommer op imod en undergrundsgruppe, der er inspireret af virkelighedens Baader-Meinhof-gruppe.
Denne konflikt mellem Hamiltons eget politiske ståsted og så det, som jobbet forlanger af ham, træder da også noget i baggrunden, efterhånden som romanerne mere og mere kommer til at handle om den højtdekorerede Hamilton og hans trofaste væbnere, medagenterne Åke Stålhandske og Luigi Svensson, på hemmelige opgaver rundt om i verden.

25246616

Konflikten reflekteres dog i de mere psykologiske sider i den gennemgående tematik: Hvorledes beholder man sin menneskelige kærlighed, sin almene værdighed og humane integritet, når man arbejder som en beregnende robot, der endog uden at kny kan dræbe kvinder, man just har været i seng med?
I forsøget på at træde i karakter som et almindeligt menneske gifter greven sig ”under sin stand” med en jævn kvindelig politibetjent, han tillige får et barn med. Men forsøget mislykkes. Af flere årsager, som udgør en del af seriens vedvarende spændingsfelt, og derfor med god krimimoral ikke kan røbes her. Tematikken behandles indlevende og interessant. Dels afspejler den en drenget fascination af professionelle mænd og deres mange våben. Dels åbner Hamiltons fascistiske mandetype op for en diskussion om, hvor langt et demokrati kan gå for at beskytte sig selv.
Løsningen på at gøre den koldblodige Carl Hamilton mere menneskelig er – som altid i agentgenren – at gøre fjenden endnu værre og dermed skabe et rimeligt og legitimt alibi for at benytte rå og umenneskelige metoder. Med ondt skal ondt fordrives. Det ses især fra og med bog seks i serien, ”Vendetta”, 1991 (”Øje for øje”, 1991), hvor en grusom og fanatisk kamp mod den sicilianske mafia begynder og faktisk fortsætter med enkelte afbrydelser indtil bind ti, ”En medborgare höjd över varje misstanke”, 1995 (”En borger hævet over en hver mistanke”, 1995).

Korstogsserien om Arn Magnusson

”De samledes surmulende om ham ved den nedbrændte riddersal, hvis ene sodede stengavl spøgelsesagtigt stod tilbage i sin fulde højde.
Birger erklærede, at det ikke var tiden til hævn, men til at sørge og få de døde i jorden og komme i gang med genopbygningen for vinteren.”
”Arven efter Arn”, s. 298.

Efter den foreløbige afslutning på krimierne kastede Jan Guillou sig over den nordiske middelalder. Han skrev i årene 1997-2001 et værk på fire bind om den svenske adelsmand Arn Magnusson fra 1100-tallets Västra Götaland nord for den gamle danske grænse. Magnusson blev opdraget til at være munk, men på grund af sine krigeriske evner havnede han i den navnkundige tempelridderorden i Jerusalem.

23712601

Serien består af fire historiske romaner: ”Vägen till Jerusalem”, 1998 (”Vejen til Jerusalem”, 1998), ”Tempelriddaren”, 1999 (”Tempelridderen”, 1999), ”Riket vid vägens slut”, 2000 (”Riget ved vejens ende”, 2000) og ”Arvet efter Arn”, 2001 (”Arven efter Arn”, 2001). I serien læser man om Arns udvikling som ridder og hærfører i almindelighed og om skabelsen af det, som siden skulle blive til det moderne Sverige.
Selv om bøgerne skildrer sin hovedperson som endnu en professionel ridder, en fjern forfar til Carl Hamilton, er Guillous overordnede projekt at vise, at Sverige og resten af Skandinavien er et produkt af mødet med andre og højere kulturer, først og fremmest Islam og Jødedommen. Norden var multikulturelt fra start og tanken om en særegen norrøn udvikling, blomsten af en ”blond” vikingekultur, er en farlig og romantisk myte, der kan smage af nazismens teorier om et germansk herrefolk.

 

 

Tyvenes marked

”De mere ubehagelige, men desværre uundgåelige spørgsmål, ville ifølge Erik gå på, hvordan det ”føltes” at se sin lille datter sidde med tørklæde på og fremsige udenadlærte koranvers og takke Allah for sin fantastiske redning.”
”Men ikke hvis det gælder din datter”, s. 278.

Den kvindelige og egenrådige politiinspektør Ewa Johnsén-Tanguy er en af de bærende personer i kriminalromanerne ”Tjuvarnas marknad” fra 2004 (”Tyvenes marked”, 2004), ”Fienden inom oss” fra 2007 (”Fjenden i os selv”, 2007) og ”Men inte om det gäller din dotter” fra 2008 (”Men ikke hvis det gælder din datter”, 2008). Sidstnævnte bog indgår samtidig som sidste del af Carl Hamilton-serien.
Ewa Johnsén-Tanguy er ikke en actionhelt som Carl Hamilton, men derimod en karakter, som kan bruges til at vise de processuelle sider af retsvæsnet og politiets arbejde. I de tre spændingsromaner optræder desuden hendes partner, den tidligere fremmedlegionær Pierre Tanguy og journalisten Erik Ponti – Erik og Pierre boede desuden på værelse sammen i romanen ”Ondskaben”.

27430287

I ”Tyvenes marked” leder politiinspektøren Ewa en efterforskningsgruppe, der skal opklare millionindbrud i Stockholm. Den midterste udgivelse, ”Fjenden i os selv”, følger en terrorsag i Stockholm fra start til slut og bygger blandt andet på den såkaldte ”Vollsmose-sag” fra Danmark, hvor tre personer blev dømt for at planlægge terrorhandlinger. Guillou ser ”Fjenden i os selv” som en naturlig bevægelse fra Arn til ”krigen mod terror”: ”Man kan sige, at dette [Fjenden i os selv] er den sidste bog i Arnsuiten. Grunden til at jeg skrev bøgerne om Arn var, at jeg ville skildre den hellige krig.” (Interview med Jan Guillou: Fjenden i os selv. Piratforlaget/Modtryk, 2007).

I den hæsblæsende ”Men ikke hvis det gælder din datter” finder man både Carl Hamilton og Ewa Johnsén-Tanguy, og bogen er en slags finale på serierne om dem begge. ”Der går i forvejen tretten politifolk på dusinet i svensk litteratur, og jeg har ikke i sinde at trænge mig på med en hel serie om hende. Tre bøger må være nok,” fortalte Guillou efterfølgende. (Interview med Jan Guillou: Men ikke hvis det gælder din datter. Piratforlaget/Modtryk, 2008).

Det store århundrede

”Han smilede ved sig selv, da han gik ned ad trappen. Udenomsægteskabelige børn var åbenbart højst uventet blevet familiens speciale. Denne gang havde han gudskelov kunnet modtage den chokerende besked uden at forfalde til vredesudbrud; velsagtens det, Johanne mest af alt havde frygtet.”
”Ikke at ville se”, s. 254.

Romansuiten ”Det store århundrede” består p.t. af fem historiske romaner, men Guillou planlægger omkring ti værker. De tre første romaner ”Brobyggarna” fra 2011 (”Brobyggerne”, 2011), ”Dandy” fra 2012 (”Dandy, 2012) og ”Mellan rött och svart” fra 2013 (”Mellem rødt og sort”, 2013) handler alle om de tre brødre Lauritz, Oscar og Sverre, som omkring år 1900 rejser fra Vestnorge til Tyskland. Troen på teknik, videnskab og fremgang summer ved fortællingens begyndelse, krydret med tyskvenlighed og suppleret med Guillous særkende: maskulinitet.

28986203

I fjerde bind fra 2014, ”Att inte vilja se” (”Ikke at ville se”, 2014), drejer Guillous fokus mod Norge, nærmere bestemt mod den succesfulde brobygger Lauritz Lauritzens liv i Kramfors. Hans kærlighed til Tyskland får ham til at stole på tysk sejr i Anden Verdenskrig, men familien er delt, og hans døtre Rosa og Johanne er henholdsvis medarbejder i efterretningstjenesten og kurér for ”Hjemmefronten” – en del af den norske modstandsbevægelse.

”Ikke at ville se” er inddelt i seks kronologiske kapitler. Den starter med kapitlet ”1940” midt i Lauritz’ velhavende middelklasseliv med familiejul og brobygningsarbejde. Kapitlet ”1945” på kun seks sider afslutter romanen (og krigen) trist og dramatisk med en ”pulverisering” af Dresden.

Stilistisk består romanen af megen dialog, som giver nærvær, og derudover af mange refleksioner fra Lauritz’ indre liv. Guillou bevæger sig gennem et utal af samfundslag i romanen med udgangspunkt i Lauritz’ højere middelklasse og får belyst de samfundsmæssige aspekter af krigsårene grundigt. Romanen behandler flere emner, som er relevante for en nutidig læser – fra fremkomsten af kræft til spørgsmålet om abort.
Det femte bind, ”Blå stjärnan” fra 2015, (”Blå stjerne”, 2015) foregår i samme tid som ”Ikke at ville se”, men følger Lauritz’ døtre Rosa og Johanne, af englænderne kaldet Blå Stjerne, i deres hemmelige og farlige arbejde i Norges modstandsbevægelse.

Dem der dræber drømme sover aldrig

”Man kan ikke dræbe vores drømme. Mennesker er nemme at slå ihjel, især vietnamesere og palæstinensere, undtagelsesvis også tyske venstreorienterede. Men ikke vores drømme.”

”Dem der dræber drømme sover aldrig”, s. 76.

Ottende bind i romanserien om Lauritzen-familien ”De som dödar drömmar sover aldrig” fra 2018 (”Dem der dræber drømme sover aldrig”, 2018) følger Eric Letang, der er en tredje generations Lauritzen. Han er fuldmægtig i Henning Sjöstrands advokatfirma, og privat er han kærester med den tyske advokat Gertrude Gehlenz, som er bosat i Hamborg. Sammen har de drengen Erich Maria.

Det er et temmelig politiseret univers, vi møder i romanen, som tidsmæssigt kan stadfæstes til begyndelsen af 1970’erne. Hovedpersonen er således engageret i tidens store spørgsmål som Vietnamkrigen og Palæstinaspørgsmålet, og romanen tematiserer ikke mindst venstrefløjens og efterretningstjenesternes udvikling i Sverige og Tyskland. I og med Erics tyske forbindelse får han rig lejlighed til at sammenligne udviklingen i de to lande. I Tyskland har hemmelige efterretningsagenter indrulleret sig i venstrefløjsbevægelserne med det formål at opildne dem til at ty til vold. Når først aktivisterne er gået over grænsen og blevet voldelige, kan staten straffe dem med fængsel eller døden til følge, ligesom den kan vende folkets opinion imod dem.

54872860

Også i Sverige forsøger staten at gøre venstrefløjsaktivisterne voldelige, hvilket Eric og hans kammerater i Palæstinabevægelsen er meget opsatte på at undgå. De vil for alt i verden ikke ende som Baader-Meinhof. I deres bestræbelser på at undgå det, kommer både juraen og journalistikken til at spille en central rolle. Således er også journalistikkens udvikling et vigtigt tema i værket, hvor fremkomsten af den undersøgende journalistik spiller en rolle både i USA i forbindelse med Nixons fald og i Sverige, hvor den påvirker udviklingen af efterretningsvæsenet og bliver en prøvelse for statsminister Olof Palme. Romanens udsagn er i forlængelse heraf, at udviklingen af den undersøgende journalistik er selve grundlaget for demokratiets bevarelse – blandt andet for at statsmagten ikke kan tilegne sig det ultimative magtmonopol: vold uden at blive stillet til regnskab.

Et sidste centralt tema i værket er kønsspørgsmålet. Ikke mindst da Eric bliver alenefar, gør han sig en række erkendelser i forhold til ligestilling og erklærer sig som feminist.

Genrer og tematikker

Jan Guillou skriver ”samfundskritiske bestsellere”, der rammer en realistisk og dramatisk tone. Han viser mennesket som et produkt af samfundet og dets strømninger af politik, religion og idéhistorie. Som eksempel agerer hans karakter Carl Hamilton i en kontekst af indenrigspolitik og udenrigspolitik, der former og påvirker et moderne Sverige. Ligeså er Arn Magnusson midt i en religionskrig, der foregår som et tidligt skridt i udviklingen af nationalstater og moderne samfundsstrukturer.

Klarest står Guillous fokus på samfundsudvikling frem i serien om ”Det Store Århundrede”, der følger personlige skæbner i Sverige igennem det 20. århundrede. Den omfattende serie er noget ganske andet end Guillous andre hårdtslående bestsellere, og han beskriver den selv således og forklares således af ham selv: ”Hele projektet har et element af, at jeg vil udfordre mig selv. Det handler så bare også om, at jeg vil give min version af udviklingen i det århundrede, der har stået for de store folkemord og de største forandringer nogensinde.” (Anne Bech-Danielsen: Jan Guillou skriver 10-binds saga: ”Det er et kapløb med døden”. Politiken, 2012-11-09). Men selvom genren er en anden end agentromanerne, sender han alligevel en cadeau til Carl Hamilton i afslutningen af seriens 8. bind ”Dem der dræber drømme sover aldrig”. Her opsøger Hamilton Eric på en restaurant og siger, at hvis han nogensinde skulle få brug for en advokat, ville han vælge kammerat Eric Letang. Dermed peger forfatteren på, at der ikke altid er langt fra fiktionens verden til den virkelige.

Guillou understregede i øvrigt selv sin ”samfundslitteratur” i et interview, da romanen ”Tyvenes marked” blev udgivet: ”Vi kalder den en samfundsroman. En politiroman i dagens Sverige indeholder en masse parterede kvinder og voldsforbrydelser, som er uden forankring i virkeligheden. Genren er ikke ny for mig, det er en samtidsskildring af samme slags som Hamilton-romanerne. Men perspektivet er kraftigt forskudt - fra en mandlig efterretningsofficer til en kvindelig politiinspektør …” (Jan Guillou: Interview med Jan Guillou om TYVENES MARKED. Piratforlaget, 2007).

Alle Guillous Carl Hamilton-romaner er yderst svenske med deres slet skjulte patriotisme. Der langes ud mod indre politiske forhold i det svenske samfund, men der er også en profilering af en svensk drøm om at blive stormagt igen som på Karl XII’s tid i 1700-tallet. Faktisk lød der mange kritiske røster mod denne flamboyante fanfare for et Storsverige i Guillous hjemland. Den udtalte nationalisme kontrasteres dog af, at Carl Hamilton efterhånden, som han får flere og flere medaljer på brystet, samtidig korsfæstes af sit eget job, sin morderiske mentalitet og tomme og luksuøse livsstil.

Jan Guillou har selv erklæret, at han igennem de mange udgivelser ville skildre sin antihelt som et mere og mere desperat menneske. Han bliver en slags syndebuk i samfundets tjeneste, og stadig og stædigt falder han ind i sin egen ensomhed. Han har ganske vist sine venner, men også her sker der frafald, nogle dør simpelthen i kampens hede. Hans eneste redning er en ungdomskæreste, uddannet som han selv i USA, som han aldrig glemmer, og som også ender med at blive hans kone nummer to. Alt i alt kan man sige, at Guillous agentromaner er en lang saga om, hvordan et ædelt og agtværdigt menneske forvandles til en legitim morder, der som den legendariske cowboy i westerns må forlade byen, når han har renset den for skurke.

Guillou har udgivet tre værker af retrospektiv art. Den første var romanen ”Ondskan fra 1981 (”Ondskaben”, 1993), der antages som selvbiografisk, og i Sverige opfattes som en klassiker (Se ”Tusen svenska klassiker”. Norstedts förlag, 2009). I 1992 kom ”På jakt efter spioner och scoop - en självbiografisk skrift” og i 2009 udkom ”Ordets makt och vanmakt - Mitt skrivande liv”, der er en selvbiografi om hans forfatter- og journalistkarriere.

Guillou har desuden skrevet om natur og jagt, glæden ved at rejse og ved at møde sig selv derude, hvor civilisationen ophører – derude hvor mænd med ar på sjælen og ondt i sindet som Carl Hamilton og Arn Magnusson i virkeligheden hører hjemme. I fiktionen i hvert fald.

Beslægtede forfatterskaber

En forfader til Guillous actionhelt Carl Hamilton er som nævnt Ian Flemings James Bond. Bond og Hamilton er begge aristokratiske og dannede mænd med hang til nydelse. De har licens til at dræbe og arbejder for stærke organisationer.
Ian Fleming (1908-1964) skrev i en æra, hvor Englands imperium faldt fra hinanden, og James Bond var en måde at holde sammen på denne storhed og Englands forbindelse til alverdens eksotiske afkroge. På samme måde skriver Guillou i en tid af globalt, eller blot europæisk, opbrud og lader sin helt bevæge sig rundt i grænseområderne og markerer her en magt og storhed på vegne af nationen Sverige.
Sveriges vigtigste krimiforfatterpar Sjöwall & Wahlöö er en national baggrund for Guillous forfatterskab. De står bag karakteren kriminalkommissær Martin Beck, som figurerer i ti romaner fra ”Roseanna” (1965) til ”Terroristerna” (1975). Beck er knyttet til byen, kriminalitet og borgerne, mens Hamilton er knyttet til nationen, krig og terrorisme.
Jan Guillous forfatterskab rummer desuden et islæt af John Le Carrés spionromaner. Ligesom Carl Hamilton arbejder Le Carré og hans efterretningsagent George Smiley i en sfære af det internationale, kold krig og diplomati.
Robert Ludlum (1927-2001) er en anden spændingsromanforfatter, der skriver om den stærke ener. Han er kendt for sin karakter Jason Bourne, som mange har set i de populære filmatiseringer af romanerne ”The Bourne Identity” (1980), ”The Bourne Surpremacy” (1986) og ”The Bourne Ultimatum” (1990). Men Jason Bourne er ikke allieret med de stærke efterretningsorganisationer som Bond og Hamilton, selvom han er uddannet derfra. Han er et ”stumpt værktøj” som ad tilfældets veje er deserteret og er endt som en David mod Goliat.

Bibliografi

Bøger

Serie om Hamilton

Guillou, Jan:
(Kodenavn) Coq Rouge. (1) 1987 (sv 1986)
Guillou, Jan:
Den demokratiske terrorist. (2) 1988 (sv 1987)
Guillou, Jan:
I nationens interesse. (3) 1989 (sv 1988)
Guillou, Jan:
Dine fjenders fjende. (4) 1990 (sv 1989)
Guillou, Jan:
Den agtværdige morder. (5) 1991 (sv 1990)
Guillou, Jan:
Øje for øje. (6) 1991 (sv 1991)
Guillou, Jan:
Ingen mands land. (7) 1992 (sv 1992)
Guillou, Jan:
Den tabte sejr. (8) 1993 (sv 1993)
Guillou, Jan:
I Hendes Majestæts tjeneste. (9) 1994 (sv 1994)
Guillou, Jan:
En borger hævet over enhver mistanke. (10) 1995 (sv 1995)
Guillou, Jan:
Hamlon - en skitse til en mulig fortsættelse. (11) 1996 (sv 1995)
Guillou, Jan:
Men ikke hvis det gælder din datter. 2008. (svensk titel: Inte om det gäller din dotter)

Andre bøger

Guillou, Jan:
Det stora avslöjandet. 1974 (Ikke udgivet på dansk).
Guillou, Jan:
Journalistik 1967-1976. 1976 (Ikke udgivet på dansk).
Guillou, Jan:
Irak - det nya Arabien. 1977 (Ikke udgivet på dansk).
Guillou, Jan:
Reporter. 1979 (Ikke udgivet på dansk).
Guillou, Jan:
Artister. 1979 (Ikke udgivet på dansk).
Guillou, Jan:
Ondskaben. 1993 (sv 1981) (32.3) Om en drengs opvækst præget af vold og had i det svenske velfærdssamfund i 1950´erne.
Guillou, Jan:
Stora macho boken. 1990 (30.174) (Ikke udgivet på dansk).
Guillou, Jan:
Gudernes bjerg. 1991 (sv 1990) Børnebog, science fiction.
Guillou, Jan:
På jakt efter spioner och scoop - en självbiografisk skrift. 1992 (99.4 Guillou, Jan) (Ikke udgivet på dansk).
Korte beretninger om barndom og ungdom, journalistik, forfatterskab, Hamiltonbøgerne samt synspunkter på religion, politik og privatliv.
Jan Guillou & Leif G.W. Persson:
Om jagt og jægere. 1997 (sv 1997) (79.929).
Guillou, Jan:
Tyvenes marked. 2004.
Guillou, Jan:
Kommentarer. 2005. Samling af artikler publiceret i perioden 1991-2005. Let forkortet udgave af Kolumnisten (svensk).
Guillou, Jan:
Madame Terror. 2006.
Guillou, Jan:
Fjenden i os selv. Modtryk, 2007. (Fienden inom oss, 2007).
Guillou, Jan:
Ordets magt og afmagt. Mit skrivende liv. 2009 (99.4 Guillou, Jan).

Det store århundrede

Guillou, Jan:
Brobyggerne. Modtryk, 2011. (Brobyggarna, 2011). Oversat af Anders Johansen. (1).
Guillou, Jan:
Dandy. Modtryk, 2012. (Dandy, 2012). Oversat af Anders Johansen. (2).
Guillou, Jan:
Mellem rødt og sort. Modtryk, 2013. (Mellan rött och svart, 2013). Oversat af Anders Johansen. (3).
Guillou, Jan:
Ikke at ville se. Modtryk, 2014. (Att inte vilja se, 2014). Oversat af Anders Johansen. (4).
Guillou, Jan:
Blå stjerne. Modtryk, 2015. (Blå stjärnan, 2014). Oversat af Anders Johansen. (5).
Guillou, Jan:
Ægte amerikanske cowboybukser. Modtryk, 2016. (Äkta amerikanske jeans, 2016). Oversat af Anders Johansen. (6).
Guillou, Jan: 1968. Modtryk, 2017. (1968, 2017). Oversætter: Anders Johansen. (7).
Guillou, Jan: Dem der dræber drømme sover aldrig. Modtryk, 2018. (De som dödar drömmar sover aldrig, 2018). Oversætter: Anders Johansen. (8).
Guillou, Jan: Den anden dødssynd. Modtryk, 2019. (Den andra dödssynden). Oversætter: Anders Johansen. (9).

Korstogsserien

Guillou, Jan:
Vejen til Jerusalem. (1) 1998 (sv 1998)
Guillou, Jan:
Tempelridderen. (2) 1999 (sv 1999)
Guillou, Jan:
Riget ved vejens ende. (3) 2000 (sv 2000)
Guillou, Jan:
Arven efter Arn. (4). 2001 (sv 2001)

Om forfatterskabet

Jan Guillous profil på forlaget. Med fakta og seneste nyt.
Link til film og serier baseret på Jan Guillou.

Artikler og interviews

Et omfattende essay om Hamilton og moralen.
Essay af historikeren Peter Englund på svensk.
Wendelius, Lars:
Rationalitet och kaos: nedslag i svensk kriminalfiktion efter 1965. Gidlunds förlag, 1999.
Sørensen, Kim Ingolf:
Den røde hane. Levende billeder, 1990, årg. 6, nr. 6, s. 13-15.
Pruzan Mikkelsen, Kirsten:
Spionen der scorede kassen. Berlingske Tidende, 1999-11-19, sektion 5, s. 1, 3.
Bjørnvig, Bo:
Ucensureret! Weekendavisen, 2000-11-24, Bøger, s. 8-9. Interview.
Bernth, Susanne:
Manden, der vil være imod. Berlingske Tidende, 2002-04-28, sek. 2 side 6. Interview.
Kastrup, Mads:
Et slag i ondskabens øje. Berlingske Tidende, 2003-09-17. Sektion 2, side 1. I anledning af filmatiseringen af ”Ondskan”. Interview.
Heine, Thomas:
Moralpanikken breder sig. Jyllands-Posten, 2003-02-23. Indblik side 12. Interview.
Andersen, Carsten:
Svinene hyler. Politiken, 2004-11-13. Side 8-9. Interview.
Information, 2011-11-11. Interview om romanserien ”Det store århundrede”.
Griffiths, Rhys:
Picking Up the Torch: The Golden Age of the Continuation Novel. www.historytoday.com, 2015-03-09. Engelsk artikel om fortsættelsesromaner.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Jan Guillou

Kilder citeret i portrættet

Kilder

Information, 2004-05-29. Om Jan Guillous kostskoleliv og skrift herom.
Piratforlaget/Modtryk, 2007. Interview.
Piratforlaget/Modtryk, 2008. Interview.

Øvrige skribenter

Cand.mag. Christian Baun, 2015.