Sara Blædel

Artikel type
voksne
cand.mag. Katrine Lehmann Sivertsen, iBureauet/Dagbladet Information. Opdateret af Niels Vestergaard , 2010 og af Katrine Lehmann Sivertsen, 2015.
Main image
Blædel, Sara
Foto: Thomas Sjørup / POLFOTO

Krimiplot og opklaringsarbejde kædes sammen med moderne kvindeliv og samfundsrelaterede emner i Sara Blædels kriminalromaner. De to gennemgående personer er kriminalassistent Louise Rick og journalist Camilla Lind. De to unge kvinder kommer foruroligende tæt på gerningsmændene i de kriminalsager, de konfronteres med. Helt i tidens ånd handler det bl.a. om overgreb mod kvinder, der møder deres voldtægtsmand via netdating, æresdrab, kvindehandel og assisteret selvmord. Ligeså vigtigt som plottet er imidlertid skildringen af de to kvinders eget liv – deres venindeforhold, parforholdsproblemer og vanskeligheder med at kombinere karriereambitioner og privatliv.

52408725

 

Blå bog

Født: 6. august 1964 i København.

Uddannelse: Uafsluttet uddannelse som reprokopist.

Debut: Anne-Marie : Dronning uden rige. Haase, 2000.

Litteraturpriser: Det Danske Kriminalakademis debutantdiplom, 2004, Bog & Idé-prisen, 2008, Årets forfatter hos Søndagsavisens læsere , 2009.

Seneste udgivelse: Bedemandens datter. People'sPress, 2016. Krimi.

Inspiration: Hverdagens helte.

Hør lydklip fra 'Dødesporet'

 

De Gyldne Laurbær

Baggrund

"Louise havde vænnet sig til at være til stede, når retsmedicineren arbejdede, men noget ved den ensomme lyd, der skar gennem stilheden, fik hende til at vende ryggen til. Det kolde og kliniske plejede at forsvinde lidt, når folk gik omkring og arbejdede."
"Kald mig prinsesse" s. 127.

Sara Blædel er født i København i 1964, men hun beskriver sig selv som både by- og landbarn. Sara voksede op som enebarn og boede med sine forældre, skuespiller Anne Grete Nissen og journalist Leif Blædel på Østerbro i København. Weekender og ferier blev tilbragt på et nedlagt landsted udenfor Hvalsø på Midtsjælland, og da Sara skulle begynde i femte klasse, flyttede familien permanent på landet. Den lille Sara var en passioneret hestepige, der brugte meget af sin tid i skovene på hestene Lady og Tulle. Hun blev siden hen også konkurrencerytter. Allerede som barn slugte Sara stakkevis af mordhistorier, og hendes mor læste kriminalromaner højt for hende: “Min mor læste krimier højt for mig, da jeg var barn. Hun sad i kurvestolen i mit værelse og lagde dramatisk stemme til forbryderne, ofrene og politifolkene hos Agatha Christie og andre forholdsvis fredelige krimiforfattere, og jeg elskede det”. (Kirsten Boas: “Krimi er andet end mord, whisky og sex”. Kristeligt Dagblad, 2005-10-08).

Som knap 18-årig kom Sara Blædel i lære som tjener på Hotel Plaza, men efter et par år skiftede hun retning og gik i gang med en grafisk uddannelse som reprokopist. Hun nåede dog aldrig at gøre uddannelsen færdig, da hun efter tre år udviklede allergi over for fremkaldervæske. De følgende år vendte hun derfor tilbage til tjenerfaget som ansat på Skovshoved Hotel under den velestimerede kok Erwin Lauterbach, inden hun blev grafisk koordinator hos Gyldendals Bogklubber. Det var også i denne periode, at Sara Blædel opdagede, at hun havde en halvbror, som hun hidtil ikke havde vidst eksisterede.

De hårde år i tjenerbranchen og fortiden som ambitiøs dressurrytter havde imidlertid sat sig så alvorligt i skulderen, at Sara Blædels ene arm var lammet i perioder. De følgende år røg hun ind og ud af Rigshospitalet, og fremtidsudsigterne så dystre ud. Hun var derfor nødt til at tage sin tilværelse op til revision, og det resulterede i 1993 i etableringen af krimiforlaget Sara B, hvor hun udgav kriminalromaner som billigbøger. Sideløbende med forlagsarbejdet besluttede Sara Blædel sig i 1995 for at følge i sin fars fodspor som journalist. Hun arbejdede som skrivende journalist indtil 2001, hvor hun begyndte at lave fjernsyn – først som researcher på Morgen-TV og siden som tilrettelægger på forskellige tv-udsendelser. I 2004 debuterede hun som krimiforfatter. Sara Blædel har boet på Frederiksberg og i Virum med sin søn Adam, sin mand og hans to døtre. Hun blev skilt i 2014 og bor nu sammen med sin søn på Østerbro i København. 

 

Anne-Marie : Dronning uden rige og Trods modvind

De første to bøger i Sara Blædels forfatterkarriere ligger i forlængelse af hendes arbejde som journalist. I 2000 udkom bogen “ Anne-Marie : Dronning uden rige ”, der handler om den danske prinsesse, som blev gift med den græske kronprins Konstantin, men som efter juntaens kup og Konstantins mislykkede modkup i 1967 har levet i eksil i London.

24289095

I år 2002 fulgte bogen “ Trods modvind. 6 samtaler om at komme videre ”, som bygger på interviews med seks kendte danskere. Omdrejningspunktet er skildringer af kriser i tilværelsen, og hvordan den enkelte har reageret og tacklet modgangen. Hvert afsnit indeholder en kort indledning og en række åbne spørgsmål fra Sara Blædel, som de medvirkende giver uddybende svar på. De interviewedes svar er præget af åbenhjertighed og refleksion over årsager, virkninger, følelser og erindringer. Flemming Enevold fortæller om at lære at leve med sin maniodepressivitet, og Ritt Bjerregaard beretter om den voldsomme mediekritik, hun flere gange i sin karriere er løbet ind i. Den modgang, Jarl Friis-Mikkelsen beskriver, handler blandt andet om hans mors tidlige død og voksenlivets forliste ægteskaber. En diagnose som sukkersygepatient er i centrum i samtalen med Ditte Gråbøl, ligesom den berømte betonklods – og de personlige og politiske konsekvenser det fik for Hans Engell – beskrives i bogens femte kapitel. Endelig fortæller Mimi Jakobsen om sygdommen borrelia, som hun pådrog sig efter at være blevet bidt af en skovflåt.

Som titlen antyder, er der tale om stærke mennesker, der alle – på trods af modvind – har formået at komme videre med livet. Det er ligeledes en gennemgående pointe i bogen, at der netop kan komme en ny styrke ud af modgangen, som indeholder muligheden for vigtige forandringer. Flere steder giver de medvirkende også udtryk for, at kriserne har gjort dem mere opmærksomme på glæderne i tilværelsen. Som Mimi Jakobsen siger det: “Man skal tage sine glæder alvorligt, dvæle ved dem og give dem plads”. (s. 149). Johannes Møllehave har skrevet forordet til bogen, og fotograf Suste Bonnén har taget bogens billeder.