s blædel
Foto: Politikens forlag

Sara Blædel

cand.mag. Katrine Lehmann Sivertsen, iBureauet/Dagbladet Information. Opdateret af Niels Vestergaard , 2010 og af Katrine Lehmann Sivertsen, 2015.
Top image group
s blædel
Foto: Politikens forlag
Main image
Blædel, Sara
Foto: Thomas Sjørup / POLFOTO

Indledning

Krimiplot og opklaringsarbejde kædes sammen med moderne kvindeliv og samfundsrelaterede emner i Sara Blædels kriminalromaner. De to gennemgående personer er kriminalassistent Louise Rick og journalist Camilla Lind. De to unge kvinder kommer foruroligende tæt på gerningsmændene i de kriminalsager, de konfronteres med. Helt i tidens ånd handler det bl.a. om overgreb mod kvinder, der møder deres voldtægtsmand via netdating, æresdrab, kvindehandel og assisteret selvmord. Ligeså vigtigt som plottet er imidlertid skildringen af de to kvinders eget liv – deres venindeforhold, parforholdsproblemer og vanskeligheder med at kombinere karriereambitioner og privatliv.

 

47051649

Blå bog

Født: 6. august 1964 i København.

Uddannelse: Uafsluttet uddannelse som reprokopist.

Debut: Anne-Marie : Dronning uden rige. Haase, 2000.

Litteraturpriser: Det Danske Kriminalakademis debutantdiplom, 2004. Bog & Idé-prisen, 2008, 2009, 2010 og 2014 . Årets forfatter hos Søndagsavisens læsere , 2009. De Gyldne Laurbær, 2015. Krimimessens Publikumspris, 2016.

Seneste udgivelse:  Pigen under træet. Politiken, 2019.Krimi.

Inspiration: Hverdagens helte.

 

 

 

 

 

Artikel type
voksne

Baggrund

"Louise havde vænnet sig til at være til stede, når retsmedicineren arbejdede, men noget ved den ensomme lyd, der skar gennem stilheden, fik hende til at vende ryggen til. Det kolde og kliniske plejede at forsvinde lidt, når folk gik omkring og arbejdede."
"Kald mig prinsesse" s. 127.

Sara Blædel er født i København i 1964, men hun beskriver sig selv som både by- og landbarn. Sara voksede op som enebarn og boede med sine forældre, skuespiller Anne Grete Nissen og journalist Leif Blædel på Østerbro i København. Weekender og ferier blev tilbragt på et nedlagt landsted udenfor Hvalsø på Midtsjælland, og da Sara skulle begynde i femte klasse, flyttede familien permanent på landet. Den lille Sara var en passioneret hestepige, der brugte meget af sin tid i skovene på hestene Lady og Tulle. Hun blev siden hen også konkurrencerytter. Allerede som barn slugte Sara stakkevis af mordhistorier, og hendes mor læste kriminalromaner højt for hende: “Min mor læste krimier højt for mig, da jeg var barn. Hun sad i kurvestolen i mit værelse og lagde dramatisk stemme til forbryderne, ofrene og politifolkene hos Agatha Christie og andre forholdsvis fredelige krimiforfattere, og jeg elskede det”. (Kirsten Boas: “Krimi er andet end mord, whisky og sex”. Kristeligt Dagblad, 2005-10-08).

Som knap 18-årig kom Sara Blædel i lære som tjener på Hotel Plaza, men efter et par år skiftede hun retning og gik i gang med en grafisk uddannelse som reprokopist. Hun nåede dog aldrig at gøre uddannelsen færdig, da hun efter tre år udviklede allergi over for fremkaldervæske. De følgende år vendte hun derfor tilbage til tjenerfaget som ansat på Skovshoved Hotel under den velestimerede kok Erwin Lauterbach, inden hun blev grafisk koordinator hos Gyldendals Bogklubber. Det var også i denne periode, at Sara Blædel opdagede, at hun havde en halvbror, som hun hidtil ikke havde vidst eksisterede.

De hårde år i tjenerbranchen og fortiden som ambitiøs dressurrytter havde imidlertid sat sig så alvorligt i skulderen, at Sara Blædels ene arm var lammet i perioder. De følgende år røg hun ind og ud af Rigshospitalet, og fremtidsudsigterne så dystre ud. Hun var derfor nødt til at tage sin tilværelse op til revision, og det resulterede i 1993 i etableringen af krimiforlaget Sara B, hvor hun udgav kriminalromaner som billigbøger. Sideløbende med forlagsarbejdet besluttede Sara Blædel sig i 1995 for at følge i sin fars fodspor som journalist. Hun arbejdede som skrivende journalist indtil 2001, hvor hun begyndte at lave fjernsyn – først som researcher på Morgen-TV og siden som tilrettelægger på forskellige tv-udsendelser. I 2004 debuterede hun som krimiforfatter. Sara Blædel har boet på Frederiksberg og i Virum med sin søn Adam, sin mand og hans to døtre. Hun blev skilt i 2014 og bor nu sammen med sin søn på Østerbro i København. 

Anne-Marie : Dronning uden rige og Trods modvind

De første to bøger i Sara Blædels forfatterkarriere ligger i forlængelse af hendes arbejde som journalist. I 2000 udkom bogen “ Anne-Marie : Dronning uden rige ”, der handler om den danske prinsesse, som blev gift med den græske kronprins Konstantin, men som efter juntaens kup og Konstantins mislykkede modkup i 1967 har levet i eksil i London.

24289095

I år 2002 fulgte bogen “ Trods modvind. 6 samtaler om at komme videre ”, som bygger på interviews med seks kendte danskere. Omdrejningspunktet er skildringer af kriser i tilværelsen, og hvordan den enkelte har reageret og tacklet modgangen. Hvert afsnit indeholder en kort indledning og en række åbne spørgsmål fra Sara Blædel, som de medvirkende giver uddybende svar på. De interviewedes svar er præget af åbenhjertighed og refleksion over årsager, virkninger, følelser og erindringer. Flemming Enevold fortæller om at lære at leve med sin maniodepressivitet, og Ritt Bjerregaard beretter om den voldsomme mediekritik, hun flere gange i sin karriere er løbet ind i. Den modgang, Jarl Friis-Mikkelsen beskriver, handler blandt andet om hans mors tidlige død og voksenlivets forliste ægteskaber. En diagnose som sukkersygepatient er i centrum i samtalen med Ditte Gråbøl, ligesom den berømte betonklods – og de personlige og politiske konsekvenser det fik for Hans Engell – beskrives i bogens femte kapitel. Endelig fortæller Mimi Jakobsen om sygdommen borrelia, som hun pådrog sig efter at være blevet bidt af en skovflåt.

Som titlen antyder, er der tale om stærke mennesker, der alle – på trods af modvind – har formået at komme videre med livet. Det er ligeledes en gennemgående pointe i bogen, at der netop kan komme en ny styrke ud af modgangen, som indeholder muligheden for vigtige forandringer. Flere steder giver de medvirkende også udtryk for, at kriserne har gjort dem mere opmærksomme på glæderne i tilværelsen. Som Mimi Jakobsen siger det: “Man skal tage sine glæder alvorligt, dvæle ved dem og give dem plads”. (s. 149). Johannes Møllehave har skrevet forordet til bogen, og fotograf Suste Bonnén har taget bogens billeder.

Grønt støv

“Kræfterne kom som en bølge. Fornemmelsen var velkendt, men den plejede allerede at melde sig, når hun stod ude på gerningsstedet (…) Hun var klar. Sådan var det hver gang. Hun tvivlede på sine evner, og nervøsiteten lå og lurede under overfladen, lige indtil hun mærkede suset.
"Grønt støv", s. 33.

I 2004 debuterede Sara Blædel som skønlitterær forfatter med krimien “ Grønt støv ”. Fortællingen udspiller sig i København, hvor drabsafdelingen får nok at se til, da en ung sygeplejerske er blevet kvalt i Østre Anlæg, og kriminalreporteren Frank Sørensen samme weekend er stukket ned bag Royal Hotel. Kriminalassistent Louise Rick bliver koblet på sagen om den myrdede sygeplejerske, men der er ikke mange spor at gå efter og kun begrænset interesse fra offentlighedens side. Mordet på journalisten har straks mere mediebevågenhed. Louise Ricks gode veninde, Camilla Lind, kendte den afdøde, og som journalist på en formiddagsavis tilsidesætter hun alle venindens advarsler i jagten på den gerningsmand, der har slået journalistkollegaen ihjel. Det viser sig at være en farefuld færd, der er lige ved at gå helt galt. Det lykkes dog til sidst Louise Rick og hendes politikolleger at opklare de to sager. Løsningen på den ene af de to mordgåder findes tæt på deres egne rækker og hænger blandt andet sammen med det narkotikum, der på gadeplan går under betegnelsen Grønt støv.

25146999

Omdrejningspunktet i historien er opklaringen af de to mord, som romanens to kvindelige hovedpersoner involveres i. Men plottet kombineres med en skildring af romanens centrale figurer og de følelser og konflikter, de oplever. Forfatteren benytter sig her af en fortælleteknik med indre monolog, hvor læseren får indblik i især Louises tanker.

Et eksempel er skildringen af de vanskeligheder, den unge kvinde oplever i sit forsøg på at kombinere et krævende arbejdsliv og et velfungerende privatliv: “Igen mærkede hun presset bag brystet. Det dukkede op, hver gang hun blev konfronteret med, hvor svært det var at have et normalt privatliv, når de var midt i en opklaring“. (s. 181). Skildringen af de to kvinders venskab og Louises forhold til kæresten Peter har også en central plads i romanen.

 

 

 

Kald mig prinsesse

“Igennem årene havde Louise kæmpet for at lade være med at tage andres sorg og følelser til sig. Tidligere var hun blevet ramt voldsomt, når hun befandt sig midt andre menneskers tragedie, men efterhånden havde hun lært at håndtere det.
"Kald mig prinsesse", s. 34-35.

Fortællingen om kriminalassistent Louise Rick og hendes veninde Camilla Lind bliver fulgt op i “Kald mig prinsesse”, der udkom i 2005. Denne gang modtager drabsafdelingen en anmeldelse af en grov voldtægt fra en kvinde, der har mødt sin overfaldsmand på en dating-hjemmeside. Den identitet, manden har opgivet, viser sig at være falsk, og en gennemgang af gamle sager afslører, at den aktuelle voldtægtssag kun er én blandt flere tilsvarende sager. Da en anden kvinde kort efter bliver voldtaget og kvalt sætter opklaringsgruppen alle ressourcer ind på at finde den anonyme forbryder. Louise Rick må tage utraditionelle metoder i brug for at opklare sagen – og samtidig møder hendes veninde en ny kæreste på nettet.

26276594

Sara Blædel har forklaret, at ideen til romanen allerede opstod i forbindelse med researchen til “Grønt støv”. Hun talte her med en retsmediciner, der fortalte, at han havde bemærket, at nogle af de voldtægtsofre, han undersøgte, havde mødt deres voldtægtsmand gennem netdating: “Vi færdes jo alle sammen mere eller mindre på nettet uden rigtig at overveje, hvilke færdselsregler og nye omgangsformer det medfører. Det synes jeg var en god og interessant historie” , fortæller Sara Blædel. (Michael Jannerup Andersen: “Forbryderen kommer ikke bare ind fra højre”. Berlingske Tidende 2005- 07-19). De nye problemstillinger, der er opstået i kølvandet på det stigende antal voksne, som lever alene, og den store interesse for at lede efter en ny kæreste på nettet tages således op i romanen. Blædel skildrer i sin krimi også nogle kvinders tendens til selvbebrejdelse og tvivl om egen skyld i forbindelse med et overgreb.

 

 

Kun ét liv

“Der tegnede sig et billede af en splittet ung pige, der på den ene side anstrengte sig for at opfylde forældrenes forventninger og krav, samtidig med at hun forsøgte at tilpasse sig det nye land og nye venner (...) Louise læste mellem linjerne, at det, Samra i virkeligheden havde gjort sig så store anstrengelser for at opnå, var at blive en muslimsk dansk pige, hvilket umiddelbart lød let nok, men helt tydeligt langt fra var det, når man læste dagbogen”.
"Kun ét liv", s. 260.

Sara Blædel udgav i 2007 sin tredje krimi med kriminalassistent Louise Rick i hovedrollen. Den har titlen “Kun ét liv” og udgangspunktet er atter et aktuelt emne, som hænger sammen med den samfundsmæssige udvikling.

Historien tager sin begyndelse, da liget af en ung kvinde findes i vandet ved Tuse Næs i Holbæk Fjord. Kvinden har en haveflise bundet om livet og er af anden etnisk oprindelse end dansk – og spørgsmålet om et eventuelt æresdrab får det lokale politi til at tilkalde Rejseholdet. Kriminalassistent Louise Rick har erfaring med forbrydelser mod unge kvinder i indvandrermiljøet og tilknyttes derfor gruppen. Mistanken mod familien præger både efterforskningen og stemningen i lokalbefolkningen, men beviserne mangler. Følelserne rettet mod den jordanske familien forstærkes, da en ung dansk pige også findes dræbt i byen. Louise Rick og hendes veninde, journalisten Camilla Lind, kommer efterhånden tættere på den jordanske familie og en frygtelig familiehemmelighed – men det skal vise sig, at gerningsmanden må findes et ganske andet sted i byen.      

En vigtig tematik i Sara Blædels tredje krimi er spørgsmålet om ære og skam, familiens betydning og synet på kultur og religion i familier af anden etnicitet end dansk.

28522282

Udgangspunktet for Blædels roman er netop den splittelse mellem to kulturer, der præger tilværelsen for en ung dansk kvinde af jordansk afstamning. Krimien fremhæver imidlertid ikke kun de problemer, det medfører at vokse op med denne splittelse, og de foruroligende æresbegreber, der kan føre til de såkaldte æresdrab. Bogen nuancerer samtidig diskussion ved også at understrege de fordomme, der eksisterer i det danske samfund, og den fordømmelse, som hurtigt kan rette sig mod en muslimsk familie. Det er også en pointe, at strenge regler og fordømmelser ikke kun eksisterer i en lille minoritet af muslimske familier men også andre steder i samfundet. Som bogens Camilla Lind fremhæver det, findes der også andre danske sammenhænge, hvor man risikerer eksklusion og forfølgelse, hvis man bryder et regelsæt - som i indremissionske miljøer, i familier der bekender sig til religionen Jehovas Vidne eller i de rockergrupper, hvor det kan blive ganske farligt at komme i såkaldt bad standing. Blædels tredje krimi viderefører således kombinationen af krimiplot, skildringer af hovedpersonernes privatliv og et samfundsmæssigt engagement, hvis omdrejningspunkt er aktuelle diskussioner.       

Aldrig mere fri

“Han trak gummihandskerne og mundbindet af og nikkede til kriminalteknikerne som tegn på, at han var færdig, og de kunne fortsætte deres undersøgelser omkring den dræbte kvinde.
- Der er ikke yderligere tegn på vold, så det er gået stærkt, og hun har ikke opdaget, hvad der var på vej, for der er ingen afværgelæsioner på hænder og arme. Jeg vil skyde på, at det er sket inden for de sidste tre timer, sagde han.”
"Aldrig mere fri", s. 7-8

Med den fjerde roman “Aldrig mere fri” fra 2008 bliver det efterhånden klart, at Sara Blædels forfatterskab betegner en opadgående kurve, ikke bare i popularitet, men også i kvalitet.

I bund og grund er historien en Faust-myte: En præst og hans hustru sælger deres sjæl til djævlen for at få opfyldt deres inderste drøm, et barn. Bosko virker ellers som en helt flink fyr – sådan er det jo gerne med djævlen – fuld af de bedste intentioner. Det er først, da de har taget mod hans tjeneste, det går op for dem, hvor galt det står fat. Bosko er en serbisk stjernepsykopat, som har slagtet bosniske muslimer i stakkevis og for at tjene en ekstraskilling drevet en modbydelig form for krigsturisme.

I lutter fortvivlelse over ikke at kunne få deres drøm om en familie opfyldt er præsten og hans kone taget til Bosnien, hvor de arbejder i en flygtningelejr med forældreløse muslimske børn. Det er der, de møder Bosko, som i den grad er leveringsdygtig i forældreløse børn. Præsten og hans kone synes han er morderligt sympatisk, og da han finder ud af, hvor skoen trykker i deres liv – at hun er så syg, at de hverken kan lave et barn selv eller blive godkendt til adoption – og foreslår dem, at de da bare kan snuppe en af ungerne til sig selv, er deres skæbne beseglet. De vender tilbage til Danmark med barnet og bliver afpresset til at virke som udvekslingscentral i Boskos blomstrende menneskehandel.

27228003

På det tidspunkt vi kommer ind i handlingen, ligger det alt sammen nogle år tilbage i tiden. Det eneste, Louise Rick ved er, at en østeuropæisk prostitueret har fået skåret halsen over. Noget tyder på, at pigen har været genstand for trafficking, og at nogle yderst modbydelige typer står bag. Sammen med sine kolleger forvilder Louise sig ud i lidt af en wild goose chase, som fører læseren rundt i Københavns betændte underliv omkring Hovedbanen og Halmtorvet. De kommer først på rette spor, da Louises journalistveninde og seriens anden gennemgående hovedperson Camilla kommer ind over og fortæller, at de to albanske småalfonser, som er mistænkt for mordet, slet ikke har noget med det at gøre. Det har derimod en serber, som ellers har udvist ren og skær næstekærlighed overfor de handlede kvinder på Skelbækgade. Nu går det op for Louise og co., at de er blevet taget godt og grundigt ved næsen, men er det virkelig Bosko? Og hvad med den stakkels præst, som allerede har mistet sin syge kone, vil han blive endegyldigt indhentet af djævlen?

Et barnelig dukker op i præstens kirke, og det mangler en lilletå. Louise og hendes kolleger har travlt nu, de arbejder mod tiden. Og som om det ikke var nok, så er livet heller ikke nemt på hjemmefronten. Louise og Camilla er begge forvirrede over mænd og børn og familiedrømme og går endda lidt skævt af hinanden – akkurat som det skal være i en femi-krimi. Ikke at den søber rundt i det. Der er fremdrift og spænding og kontant afregning. 

“Aldrig mere fri” indbragte Sara Blædel boghandlerkædens Bog & Idé-prisen på 5.000 kroner, som hun valgte at give videre til organisationen Reden – Stop kvindehandel.

Hævnens gudinde

”- Kørte du ned på havnen og satte ild til bådehuset for at hævne din datters død? spurgte Louise stille. (...) - Nej, sagde hun og kiggede op. - Det gjorde jeg ikke. Der var ingenting at spore i hendes øjne. De så direkte på Louise uden at forsøge at virke overbevisende.
"Hævnens gudinde" s. 390.

Det ubærlige ved at miste et barn og den følelse af had og trang til hævn, der kan ramme os alle, hvis vi presses tilstrækkeligt, er et af de tematiske omdrejningspunkt i Sara Blædels femte krimi om Louise Rick, ”Hævnens gudinde”, fra 2009.  

To handlingsspor introduceres fra romanens begyndelse. En ung mand med rockerrelationer skydes ned i sit eget hjem, og kort herefter ender en klassefest med en tragedie, da en gruppe aggressive unge fyre trænger ind til festen på udkig efter sprut og penge. Den eneste voksne, der er tilstede, bliver brutalt slået ned, og da hendes 12-årige datter vil løbe efter hjælp, bliver hun dræbt i en trafikulykke. Kriminalassistent Louise Rick er fra starten personligt involveret i den tragiske ulykke, da hendes plejesøn er til stede ved klassefesten, og i løbet af efterforskningen kommer veninden Camilla Lind, ligesom i de tidligere romaner i serien, til at spille en vigtig rolle, selv om hun egentlig er på orlov og opholder sig i USA med sin søn.

28536666

Sara Blædel skildrer i romanen blandt andet den meningsløse vold og forråelsen hos en gruppe svigtede unge. I romanens tidsbillede hører også økonomisk kriminalitet og rockerrelateret skuddrab. Ligeså vigtige tematikker er dog forholdet mellem forældre og halvstore børn og den følelser af sorg, had og nærmest taknemmelighed mod den, der måske kan siges at have hævnet hendes datters død, som moderen til den trafikdræbte pige oplever.       

Flere anmeldere har i forbindelse med Sara Blædels krimier fremhævet, at de med fordel kunne filmatiseres eller laves til en tv-serie. Det gælder også for denne femte bog i serien: ”Nogle krimier egner sig ganske enkelt til at blive filmatiseret. Det er den slags romaner, der er velkonstruerede og lige ud af landevejen. Den slags, hvor det ikke er de litterære kvaliteter, der bærer historien fremad. Den slags, hvor personerne er til at forstå og holde af – uden så meget pis. Den slags er Sara Blædels bøger”. (Mette Højbjerg: ”Blædel bliver bare bedre og bedre”. Information 2009-09-23). 

Kvinden de meldte savnet

”Louise følte sig splittet mellem sin professionelle rolle som Eiks chef og kollega og en afgrundsdyb angst for, at det her ville skabe afstand mellem dem som kærester. At hun ville miste ham. Hun havde både ondt af ham, var vred på ham og på en måde lettet over, at han havde fået svar.”
”Kvinden de meldte savnet”, s. 82.

En anmelder har kaldt den sidste bog i serien om Louise Rick for Blædel-classic, og romanen fra 2014, ”Kvinden de meldte savnet”, indeholder da også alle de elementer, som kendetegner Sara Blædels krimier: En forbrydelse, et samfundsaktuelt tema, grundig efterforskning og skildring af de to hovedpersoners kvaler i privaten.

Romanen starter i det nære, hvor Louises politikollega og kæreste Eik opfører sig tiltagende underligt. Han går i kiosken efter smøger men er pludselig væk: ”En stikkende uro begyndte at gnave i hende. Eik var ikke typen, der efterlod sin hund på gaden, fordi han var blevet sur på hende. Der var noget galt.” (s. 27). Det viser sig selvfølgelig at hænge nøje sammen med den efterforskning, Louise Rick involveres i, da en kvinde i England bliver dræbt af et skud i panden, mens hun står og laver mad i sit køkken. Det engelske politis efterforskning viser, at hun er dansker og har været meldt savnet i 18 år. Et vigtigt spor i sagen bliver en række pengebeløb, som adskillige danskere har overført til den afdøde kvindes hemmelige bankkonto i Schweiz. Samtidig bliver der begået flere drab i Danmark på mennesker, der tilsyneladende ikke kender hinanden, men som alle skydes gennem vinduet i deres hjem.     

51320352

Romanen er båret af plot og en spændingsskabende fremdrift tilsat en skildring af de to kvinders hverdag med karrierer, parforhold og børn. Det helt overordnede tema er denne gang spørgsmålet om assisteret selvmord, med alt hvad det indebærer af etiske dilemmaer. Med Camillas ord ønsker hun at ”sætte fokus på assisteret selvmord, som jo ikke er tilladt i Danmark. Alle instanser er imod, selvom 70 % af landets befolkning tilsyneladende går ind for aktiv dødshjælp.” (s. 167). Et udsagn, som også kan siges at være en af de ting, Blædel ønsker at opnå med sin krimi.    

En glad og stolt Sara Blædel modtog boghandlernes pris De Gyldne Laurbær 2014 for sin seneste krimi: ”Det er en anerkendelse, der er helt umålbar. Det er helt overvældende. ”Kvinden de meldte savnet” er et foreløbigt punktum for serien. Så på den måde hænger det måske sammen. Det er også en bog, som går tæt på mig selv, og som jeg selv er rigtig glad for,” udtalte forfatteren i forbindelse med prisoverrækkelsen (Kirsten Ruhe Thorsen: Her bliver Sara Blædel overrasket med De Gyldne Laurbær. TV2.dk, 2015-02-03).

Genrer og tematikker

Sara Blædels krimihistorier bygger på realistiske skildringer af forbrydelser, som de kunne finde sted i dagens Danmark. I romanerne tager hun aktuelle emner op, og der ligger en grundig research til grund for romanernes plot og skildringen af politiets opklaringsarbejde. Ligeså vigtig som spændingselementet er dog fortællingen om de to unge kvinders liv. Blædel benytter sig blandt andet af fortalt indre monolog og mange dialoger for at komme tæt på kvinderne. Dette element fik en anmelder i dagbladet Politiken til at kalde den første roman, “Grønt støv”, for en livsstilsthriller, og den betegnelse kan Sara Blædel godt forstå: “Jeg kan godt følge Bo Tao Michaëlis, når han i Politiken kalder den en livsstilsthriller, for den rammer livsstil. Hovedpersonen og hendes veninde, som også spiller en markant rolle i bogen, er midt i trediverne, og vi springer ind i deres liv. Så man kan godt sige, at den også er et samtidsbillede på to kvinders hverdag” , siger Sara Blædel i et interview til websitet Litteratursiden (Gitte Buur Rasmussen: “Støv på den danske krimihimmel”. Litteratursiden 2004-05-24).

Den kombination af krimiplot og hverdagslig bekymring, som man finder i Sara Blædels kriminalromaner, har også fået Bo Tao Michaëlis til at sammenligne dem med chicklit-litteraturen. Han bruger blandt andet  betegnelsen ”Nynne Noir”: ”Dels fordi jeg ved, hun kender pigerne omkring Nynne privat, og dels fordi jeg mener, hun læner sig kraftigt op af den sprogtone, som man i det hele taget kender fra dansk chicklit. Altså noget i retning af: ”Så ser man lige mig stå der med morgenhår og så ringer han på!”. Det er en form for kvindelig verbalitet, hvor man beskriver sig selv udefra med andre øjne”. (Rasmus Bo Sørensen: ”Da en tjener blev krimidronning”. Information, 2008-04-16).

I modsætning til kriminallitteratur fra USA og England har den nordiske kriminalroman gennem mange år været kendetegnet ved en anden form for realisme, der inddrager diskussioner om det eksisterende samfund og de psykologiske mekanismer, der påvirker romanernes figurer. Det er en tradition, der blandt andet går tilbage til det populære svenske par Sjöval og Wahlöös krimier. I mange nordiske krimier pendles der plotmæssigt mellem forbrydelse, samfundsdebat og personernes intime liv. Inden for denne nordiske tradition er den såkaldte femi-krimi opstået. Femi-krimien er kendetegnet ved at være skrevet af en kvinde og have en kvindelig hovedperson men også ved beskrivelser af moderne kvindeliv med vægt på hovedpersonens liv og konflikter. Femi-krimien skal underholde, men samtidig tager den samfundsrelevante emner op. Det kan for eksempel være overgreb mod kvinder. Denne tradition kan man sige, at Sara Blædel indskriver sig i med sine kriminalromaner.

Sara Blædel understreger selv, at kvindelige krimiforfattere jo ikke er et helt nyt begreb, og hun er generelt skeptisk overfor begrebet femi-krimi. Men hun undrer sig ikke over, at det er blevet så moderne med kvindelige hovedpersoner i kriminallitteraturen: “Vi andre er jo i årevis blevet belemret med mandlige hovedpersoner, der er blevet smidt ud af politiet og nu driver deres eget detektivbureau, mens de drikker sig halvt ihjel. Nu har krimigenren endelig fornyet sig, og det er sket i takt med, at der er kommet flere kvinder i politiet. Så det synes jeg ikke, er så underligt“. (Maria Kentorp: “Krimiprinsesse“. Berlingske Tidende, 2005-12-04).

Herhjemme finder man inden for genren, udover Sara Blædel, forfattere som Gretelise Holm og Elsebeth Egholm. I vore nabolande Norge og Sverige finder man blandt andre Anne Holt, Liza Marklund og Camilla Läckberg.

Beslægtede forfatterskaber

Herhjemme finder man inden for genren af nordiske femi-krimier udover Sara Blædel forfattere som Gretelise Holm og Elsebeth Egholm. I vore nabolande Norge og Sverige er krimiforfatterne Anne Holt, Liza Marklund og Camilla Läckberg, vigtige repræsentanter for genren. 

Bibliografi

Blædel, Sara:
Anne-Marie : Dronning uden rige. Haase, 2000. Fagbog.
Blædel, Sara:
Trods modvind. 6 samtaler om at komme videre. Lindhardt og Ringhof, 2002. Interviewbaseret fagbog.
Blædel, Sara:
Grønt støv. Lindhardt og Ringhof, 2004. Kriminalroman.
Blædel, Sara:
Kald mig prinsesse. Lindhardt og Ringhof, 2005. Kriminalroman.
Blædel, Sara:
Kun ét liv. Lindhardt og Ringhof, 2007. Kriminalroman.
Blædel, Sara:
Louise Rick – Drabsafdelingen. Lindhardt og Ringhof, 2007. Kriminalromanerne Grønt støv og Kald mig prinsesse samlet i én bog.
Blædel, Sara:
Aldrig mere fri. People’s Press, 2008. Kriminalroman.
Blædel, Sara:
Hævnens gudinde. People’s Press, 2009. Kriminalroman.
Blædel, Sara:
Dødsenglen. People’s Press, 2010. Kriminalroman.
Blædel, Sara:
De glemte piger. People's Press, 2011. Krimi
Blædel, Sara:
Dødesporet. People's Press, 2013. Krimi.
Blædel, Sara:
Kvinden de meldte savnet. People's Press, 2014. Krimi.
Blædel, Sara: Pigen under træet. Politiken, 2019. Krimi.

Trilogien om Ilka

Blædel, Sara:
Bedemandens datter. People'sPress, 2016. (1).
Blædel, Sara: Ilkas arv. People'sPress, 2017. (2)
Blædel, Sara: Den tredje søster. People'sPress, 2018. (3)

Andet af Sara Blædel

Blædel, Sara:
I skyggen af Sadd : 4 forfattere, 4 historier, én roman. 2005. Skrevet sammen med Gretelise Holm, Steen Langstrup og Lars Kjædegaard.

Om forfatteren

Forfatterens egen side
Søg efter Sara Blædel under afsnittet forfattere.
Søg efter Blædel under afsnittet forfattere. På siden findes også et interview med forfatteren.

Artikler

Carsten Andersen:
Filmen ruller, når hun lukker øjnene. 2005. Politiken, 2005-04-30
Gundlach, Anette:
Inspireret til mord i Roskilde.
Højbjerg, Mette:
Spændingen holder det meste af vejen i ny Blædel-krimi. Politiken, 2014-11-14.
Reinholdt, Merete:
Ny Blædel-krimi er sympatisk men noget banal. Berlingske Tidende, 2014-11-15.
Jakobsgaard, Nanna:
Krimidronning løb med laurbærrene. Berlingske Tidende, 2015-02-04.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Sara Blædel

Kilder citeret i portrættet

Kilder

Buur Rasmussen, Gitte:
Støv på den danske krimihimmel. Litteratursiden, 2004-05-24.
Jannerup Andersen, Michael:
Forbryderen kommer ikke bare ind fra højre. Berlingske Tidende, 2005-07-19.
Boas, Kirsten:
Krimi er andet end mord, whisky og sex. Kristeligt Dagblad, 2005-10-08.
Kentorp, Maria:
Krimiprinsessen. Berlingske Tidende, 2005-12-05.
Sørensen, Rasmus Bo:
Da en tjener blev krimidronning. Information, 2008-04-16.
Højbjerg, Mette:
Blædel bliver bare bedre og bedre. Information, 2009-09-23.
Ruhe Thorsen, Kirsten:
Her bliver Sara Blædel overrasket med De Gyldne Laurbær. TV2.dk, 2015-02-03).