Gretelise Holm

Artikel type
voksne
cand.mag. Helle Eeg, iBureauet/Dagbladet Information. Opdateret 2015.
Main image
Holm, Gretelise
Foto: Finn Heidelberg

Indledning

Gretelise Holm giver de udenlandske femikrimi-forfattere kamp til stregen med sin serie om den ældre journalist Karin Sommer. Holms historier kredser altid omkring aktuelle emner og byder på såvel spænding som skrap samfundskritik. Især står småborgerligheden i provinsen for tur og det viser sig ofte, at der bag ligusterhækkens grønne blade gemmer sig intriger, problemer og beskidte hemmeligheder. Gretelise Holm er en af de bedste krimiforfattere vi har, både hvad angår plot, samfundsengagement, spænding og sprog. Hendes romaner bæres desuden oppe af et brændende engagement og interessante overvejelser om livsstil og tankesæt i Danmark netop nu.

51396278

Blå bog

Født: 22. marts 1946 i Tønder.

Uddannelse: Journalist.

Debut: - Ud går du nu på livets vej ... Munksgaard, 1981.

Litteraturpriser: PH-prisen, 1980. Det Danske Kriminalakademis debutantpris, 2000.

Seneste udgivelse: Kærligheden, kampen og kloden. Teli Media, 2014.

Inspiration: ”Jeg har aldrig været til idoler og aldrig ejet en idolplakat” (citat: Gretelise Holm).

Hør lydklip fra 'Jesus, pengene og livet'

 

 

 

 

holm

 

 

Baggrund

”Hun havde netop svunget benene ud over sengekanten, da hun hørte en sms bippe ind på mobilen, der lå på natbordet. Den var fra bladet og stilet til alle ’redaktionelle medarbejdere’. ’Integrationsminister skudt. Kom hurtigt. Suspender om muligt ferie og fridage.
”Nedtælling til mord”, s. 174.

Gretelise Holm er født den 22. marts 1946 i den lille by Tønder i Sønderjylland og voksede op som den næstældste i en søskendeflok på otte. Hendes familie var fattig og moderen var stærkt religiøs, og det lå bestemt ikke i kortene, at Gretelise en dag skulle blive journalist og en berømmet krimiforfatter. Men hun brød tidligt med den strenge kristne tro og kom som 17-årig i lære som journalist på Kolding Folkeblad. Siden hen har hun været ansat på bl.a. Berlingske Tidende, Børsen og Politiken, sidstnævnte arbejdede hun for i 12 år, fra 1971 til 1983.

Efter ansættelsen på Politiken arbejdede Holm kort på Danmarks Journalisthøjskole i Århus, først som lektor i 1983 og siden som prorektor fra 1985-1987. Sammen med sin mand, klinisk immunolog, dr.med. Knut Wallevik, der arbejdede som rådgiver for Danida, rejste Gretelise Holm i 1993 til Zimbabwe, hvor de boede i fire år frem til 1997.

Opholdet i Zimbabwe har sat tydelige spor i både hendes journalistiske og skønlitterære arbejde. Blandt andet gennem en række fagbøger for nødhjælpsforeningen Danida, ligesom hendes første kriminalroman ”Mercedes-Benz syndromet” (1998) handler om afrikanske kvinders rettigheder og forhold.

Gretelise Holm har i interviews fortalt, at hun valgte krimigenren, fordi det var en genre, der gav hende mulighed for at skrive bøger, der var både underholdende og fulde af meninger. Desuden giver genren mulighed for at nå ud til et stort publikum med emner, der normalt ikke får så megen opmærksomhed. Det kan for eksempel gælde temaer som kvinders rettigheder og ligestilling, der er en hjertesag for forfatteren. Det kan man forvisse sig om i læsningen af hendes romaner, der ofte tematiserer ligestillingsproblematikker og på debatsiderne, hvor Holm er en kendt stemme. Derudover har hun skrevet den feministiske håndbog ”Hvorfor er feminister så snerpede?” (2008).

Holm debuterede i 1981 med fagbogen ”- Ud går du nu på livets vej ... : om at være ung”, og siden er det blevet til en lang række fagbøger samt både ungdoms- og børnebøger. Det var dog først med krimiserien om journalisten Karin Sommer, at hun for alvor slog igennem som forfatter. Den første bog i serien udkom i 2002, og indtil videre er der udgivet fem bøger i serien. Efter seriens succes har Gretelise Holm helt udskiftet det journalistiske arbejde med det skønlitterære.

Paranoia

”der (blev) givetvis hvisket om hendes paranoia. Hun kunne mærke det på den måde, hvorpå nogle af kollegernekollegaerne spurgte, hvordan hun havde det (…) Hun havde mest lyst til at svare: Jeg har det fint og er ikke ved at få knald i låget, men jeg tror, at der er foregået et tredobbelt mord, og at der er nogle fine folk, som ikke skal have rodet op i noget.”
”Paranoia”, s. 77.

Den første bog i serien om journalisten Karin Sommer er ”Paranoia” fra 2002. Karin nærmer sig pensionsalderen og lever et stille og roligt liv i den danske provins, nærmere bestemt en mindre sydsjællandsk by, hvor hun arbejder som skribent på en lokalavis. Men som det ofte viser sig i Karin liv, er tingene ikke som de ser ud til, og bag den dovne provinsbys facade emmer det af intriger og problemer. Hun bryder sig ikke om den retning, som bladets ledelse er at give tage avisen, og hun ser mere og mere frem til at kunne hengive sig til tilværelsen som pensionist. Trods højlydte protester bliver hun sat til at skrive en artikel om en familietragedie, hvor en far har dræbt sin familie og sig selv. Da Karin begynder at bore i historien, finder hun ud af, at der er noget, der ikke stemmer, og at familietragedien stikker dybere end først antaget. En mulig sammensværgelse synes at lure under overfladen, og pludselig er Karin selv blevet viklet ind i sagen, der kommer til at få store konsekvenser for hendes privatliv.

 

23887568

Ud over selve krimisporet handler ”Paranoia” også om at blive ældre og hvad det betyder for ens status i samfundet. En underliggende kritik i romanen går på den usynlighed som kvinder over 50 år oplever fra samfundet side og ikke mindst i medierne, hvor ungdommen dyrkes som religion, især kvindens. Når forfatteren derfor udstyrer Karin Sommer med en meget yngre elsker, og når hun bevidst gør hende til en frisk og modig kvinde, er det et forsøg fra Holms side på at rykke ved de forestillinger, der er om kvinder nær pensionsalderen. På den måde ønsker Gretelise Holm at gøre opmærksom på, at kvinder ikke ophører med at være seksuelle væsner eller med at være stærke personligheder bare fordi, de bliver ældre. Holm har flere gange i interviews fortalt, at hun helt bevidst ville rykke ved netop denne forestilling, især fordi der næsten helt mangler positive forbilleder for ældre kvinder i medierne.