gretelise holm
Foto: Forlaget HarperCollins

Gretelise Holm

cand.mag. Helle Eeg, iBureauet/Dagbladet Information. Senest opdateret af Helle Eeg, Bureauet, oktober 2019.
Top image group
gretelise holm
Foto: Forlaget HarperCollins
Main image
Holm, Gretelise
Foto: Finn Heidelberg

Indledning

Gretelise Holm giver de udenlandske femikrimi-forfattere kamp til stregen med sin serie om den ældre journalist Karin Sommer. Holms historier kredser altid omkring aktuelle emner og byder på såvel spænding som skrap samfundskritik. Især står småborgerligheden i provinsen for tur og det viser sig ofte, at der bag ligusterhækkens grønne blade gemmer sig intriger, problemer og beskidte hemmeligheder. Gretelise Holm er en af de bedste krimiforfattere vi har, både hvad angår plot, samfundsengagement, spænding og sprog. Hendes s romaner bæres desuden oppe af et brændende samfundsengagement og interessante overvejelser om livsstil og tankesæt i Danmark netop nu.

46992334

Blå bog

Født: 22. marts 1946 i Tønder.

Uddannelse: Journalist.

Debut: - Ud går du nu på livets vej ... Munksgaard, 1981.

Litteraturpriser: PH-prisen, 1980. Det Danske Kriminalakademis debutantpris, 2000. Harald Mogensen-prisen, 2019.

Seneste udgivelse: Dødfunden. HarperCollins, 2019. Spændingsroman.

Inspiration: ”Jeg har aldrig været til idoler og aldrig ejet en idolplakat” (citat: Gretelise Holm).

 

 

 

 

 

Artikel type
voksne

Baggrund

”Hun havde netop svunget benene ud over sengekanten, da hun hørte en sms bippe ind på mobilen, der lå på natbordet. Den var fra bladet og stilet til alle ’redaktionelle medarbejdere’. ’Integrationsminister skudt. Kom hurtigt. Suspender om muligt ferie og fridage.
”Nedtælling til mord”, s. 174.

Gretelise Holm er født den 22. marts 1946 i den lille by Tønder i Sønderjylland og voksede op som den næstældste i en søskendeflok på otte. Hendes familie var fattig og moderen var stærkt religiøs, og det lå bestemt ikke i kortene, at HolmGretelise en dag skulle blive journalist og en berømmet krimiforfatter. Men hun brød tidligt med den strenge kristne tro og kom som 17-årig i lære som journalist på Kolding Folkeblad. Siden hen har hun været ansat på bl.a. Berlingske Tidende, Børsen og Politiken, sidstnævnte arbejdede hun for i 12 år, fra 1971 til 1983.

Efter ansættelsen på Politiken arbejdede Holm kort på Danmarks Journalisthøjskole i Århus, først som lektor i 1983 og siden som prorektor fra 1985-1987. Sammen med sin mand, klinisk immunolog, dr.med. Knut Wallevik, der arbejdede som rådgiver for Danida, rejste Gretelise Holm i 1993 til Zimbabwe, hvor de boede i fire år frem til 1997.

Opholdet i Zimbabwe har sat tydelige spor i både hendes journalistiske og skønlitterære arbejde. Blandt andet gennem en række fagbøger for nødhjælpsforeningen Danida, ligesom hendes første kriminalroman ”Mercedes-Benz syndromet” (1998) handler om afrikanske kvinders rettigheder og forhold.

Gretelise Holm har i interviews fortalt, at hun valgte krimigenren, fordi det var en genre, der gav hende mulighed for at skrive bøger, der var både underholdende og fulde af meninger. Desuden giver genren mulighed for at nå ud til et stort publikum med emner, der normalt ikke får så megen opmærksomhed. Det kan for eksempel gælde temaer som kvinders rettigheder og ligestilling, der er en hjertesag for forfatteren, hvilket er tydeligt i både hendes krimier og deltagelse i den offentlige debat. Det kan man forvisse sig om i læsningen af hendes romaner, der ofte tematiserer ligestillingsproblematikker og på debatsiderne, hvor Holm er en kendt stemme. Derudover har hun skrevet den feministiske håndbog ”Hvorfor er feminister så snerpede?” (2008).

Holm debuterede i 1981 med fagbogen ”- Ud går du nu på livets vej ... : om at være ung”, og siden er det blevet til en lang række fagbøger samt både ungdoms- og børnebøger. Det var dog først med krimiserien om journalisten Karin Sommer, at hun for alvor slog igennem som forfatter. Den første bog i serien udkom i 2002, og indtil videre er der udgivet fem bøger i serien. Efter seriens succes har Gretelise Holm helt udskiftet det journalistiske arbejde med det skønlitterære.

Paranoia

”der (blev) givetvis hvisket om hendes paranoia. Hun kunne mærke det på den måde, hvorpå nogle af kollegernekollegaerne spurgte, hvordan hun havde det (…) Hun havde mest lyst til at svare: Jeg har det fint og er ikke ved at få knald i låget, men jeg tror, at der er foregået et tredobbelt mord, og at der er nogle fine folk, som ikke skal have rodet op i noget.”
”Paranoia”, s. 77.

Den første bog i serien om journalisten Karin Sommer er ”Paranoia” fra 2002. Karin nærmer sig pensionsalderen og lever et stille og roligt liv i den danske provins, nærmere bestemt en mindre sydsjællandsk by, hvor hun arbejder som skribent på en lokalavis. Men som det ofte viser sig i Karin liv, er tingene ikke som de ser ud til, og bag den dovne provinsbys facade emmer det af intriger og problemer. Hun bryder sig ikke om den retning, som bladets ledelse er at give tage avisen, og hun ser mere og mere frem til at kunne hengive sig til tilværelsen som pensionist. Trods højlydte protester bliver hun sat til at skrive en artikel om en familietragedie, hvor en far har dræbt sin familie og sig selv. Da Karin begynder at bore i historien, finder hun ud af, at der er noget, der ikke stemmer, og at familietragedien stikker dybere end først antaget. En mulig sammensværgelse synes at lure under overfladen, og pludselig er Karin selv blevet viklet ind i sagen, der kommer til at få store konsekvenser for hendes privatliv.

23887568

Ud over selve krimisporet handler ”Paranoia” også om at blive ældre og hvad det betyder for ens status i samfundet. En underliggende kritik i romanen går på den usynlighed som kvinder over 50 år oplever fra samfundet side og ikke mindst i medierne, hvor ungdommen dyrkes som religion, især kvindens. Når forfatteren derfor udstyrer Karin Sommer med en meget yngre elsker, og når hun bevidst gør hende til en frisk og modig kvinde, er det et forsøg fra Holms side på at rykke ved de forestillinger, der er om kvinder nær pensionsalderen. På den måde ønsker Gretelise Holm at gøre opmærksom på, at kvinder ikke ophører med at være seksuelle væsner eller med at være stærke personligheder bare fordi, de bliver ældre. Holm har flere gange i interviews fortalt, at hun helt bevidst ville rykke ved netop denne forestilling, især fordi der næsten helt mangler positive forbilleder for ældre kvinder i medierne.

 

 

Robinson-mordene

”Karin Sommer vågnede, badet i sved, og vidste, at nogen havde løjet. Eller at alle løj. Eller, at der var én stor løgn ud over alle de små løgne. Én stor løgn, der lå som en tågebanke hen over Skejø.
”Robinson-mordene”, s. 63.

I Gretelise Holms anden bog om journalisten Karin Sommer tager hun for alvor fat i den problematisering af små lokalsamfund, som hun lagde kimen til i ”Paranoia”. I ”Robinson-mordene” fra 2003 tager Sommer til den lille ø Skejø, på hvad hun tror skal være tre måneders pause fra arbejdet på Sjællandsposten for at skrive sin næste bog om hekseafbrændinger. Men i stedet vikles hun ind i en mordgåde, da en ældre plejehjemsbeboer dør under mystiske omstændigheder.

24648885

I det lille, lukkede samfund bliver den grimme og smådumme plejehjemshjælper og de nytilflyttede satanister hurtigt gjort til syndebukke. Men Karin fornemmer, at der er mere til sagen end det umiddelbart lader til, og pludselig er alle under mistanke, selv Karins nye flamme, lægen Jørgen. I denne krimi udvikler Holst et greb, som hun kun overfladisk benyttede sig af i første bog, nemlig at lade Karins arbejde med hekseafbrændingerne køre som en sideløbende historie til den egentlige mordsag. Det giver Holst mulighed for at lave en slags faktabokse skrevet i en mere journalistisk stil end den øvrige fortælling. Herigennem spejles de middelalderlige hekseafbrændinger i det moderne ø-samfunds udhængning af satanisterne og plejehjælperen.

I et interview har Gretelise Holm fortalt om hendes motivation for at skrive om ondskab i denne ramme: ”I mine romaner vil jeg gerne undersøge de individuelt psykologiske, sociale, kulturelle eller politiske mekanismer som danner baggrund for den ultimative ondskab, drabet. Jeg leder med andre ord efter ondskabens gåde, som også er menneskesindets gåde” (Gitte Fangel: Jeg leder efter ’ondskabens gåde’. Litteratursiden, 2008-11-27). Foruden at være en plotdrevet krimi er ”Robinson-morderne” også en refleksion over menneskets behov for til alle tider at finde syndebukke i de udstødte og de anderledes, i stedet for at anerkende muligheden for ondskab i alle mennesker. Netop spørgsmålet omkring ondskaben i det enkelte menneske bliver sat på spidsen, da morderen endelig bliver afsløret, for hvad er ondskab?

Under fuld bedøvelse

”Det perfekte mord er det motivløse mord på en fremmed, tænkte Michael, mens han endnu en gang gennemgik sin plan. Motivløst? Nå ja, han kendte i hvert fald ikke motivet. Men kontaktmanden havde ladet ham forstå, at der var en rigtig god grund til, at journalist Karin Sommer skulle dø."
”Under fuld bedøvelse”, s. 11.

I den tredje bog i serien om Karin Sommer, ”Under fuld bedøvelse” fra 2005, ser hovedpersonen endnu en gang frem til at nyde sit otium sammen med sin nye kæreste Jørgen. Men det fredelige liv som pensionist må vente på sig, da en kollega til Karin findes myrdet, og politiet mener, at det i virkeligheden var Karin, der var målet for det velplanlagte mord. Karin bliver trukket ind i en historie, der viser sig både at have tråde tilbage til hendes egen barndom og langt ud i verden. Titlen er en kritik af den bedøvende ligegyldighed, som danskerne, på det tidspunkt bogen er skrevet, nærer over for Danmarks deltagelse i Irak-krigen. Kritikken af krigsdeltagelsen er med tiden ebbet ud, og ingen skænker det længere en tanke, at de er borgere i en krigsførende nation – det er i hvert fald sådan, Karin oplever det. Kun kriminalinspektør Halfdan Thors søn råber op. Ved en aktion på Christiansborg smider han maling på statsministeren og fængsles umiddelbart derefter.

25724763

Ligesom i forgængeren kører der i ”Under fuld bedøvelse” et parallelt spor til hovedhandlingen med et historisk perspektiv, der belyser og afspejler den aktuelle situation. På den måde sammenlignes Danmarks forhold til flygtninge i dag med danskernes behandling af de tyske flygtninge, der kom til Danmark kort efter Anden Verdenskrigs afslutning. Dengang blev de tyske flygtninge lukket inde i flygtningelejre, præcis som vi gør i dag. I dag virker ideen om at indespærre de nødlidende tyskere i fængselslignende lejre forrykt, og derved udstiller Holm vores tids behandling af flygtninge som ligeså umenneskelig.

Afslutningen på krimien er en mareridtsagtig fremstilling af, hvordan verden kan komme til at se ud, hvis vi fortsætter med at isolere os fra lande og mennesker med et anderledes verdenssyn. I Holms fremtidsbillede er verden blevet et kynisk sted, hvor mennesker med anden levevis end den gammeldanske ikke længere bliver anset som rigtige mennesker. I det fremtidsscenarie er det ikke ualmindeligt at købe en lejemorder til at slå en midaldrende journalist, der ikke vil holde kæft, ihjel.

Nedtælling til mord

Hun greb sit tøj fra stolen, løb ud i køkkenet og tændte for radioen. Den kørte for fuld skrue: ’Politiet meddelte for en time siden, at integrationsminister Anne Elisabeth Bülow er død. Hun blev fundet skudt få hundrede meter fra sit hjem på godset Kristinelund i Sydsjælland …’
”Nedtælling til mord”, s. 174.

Den fjerde bog i serien om Karin Sommer, ”Nedtælling til mord” fra 2007, har seriens foreløbig mest avancerede plotstruktur. Krimien begynder med mordet på Danmarks integrationsminister i maj og spoler så tilbage til april, hvorefter plottet oprulles frem mod attentatet igen. Foruden det skæve tidsaspekt i romanen adskiller handlingen sig også fra de andre bøger i serien ved at have flere sideløbende historier, der umiddelbart er uden berøringsflader, men som alligevel flettes sammen til slut. Med ”Nedtælling til mord” går Holm altså for alvor i krig med krimigenren, og det blev da også med denne krimi, at Holm for alvor overbeviste anmelderne om sit talent.

27593089

Karin Sommer er denne gang sendt til Litauen på, hvad hun troede skulle være en ren hyggetur for at skrive et jubilæumsskrift for en større virksomhed, men som i stedet viser sig at føre ind til en verden af kriminalitet og udnyttelse af det fattige Østeuropa. I Litauen møder hun en gammel dame, der beder hende om at aflevere en gave til hendes barnebarn, der er flygtet til Danmark. Hjemme igen er barnebarnet forsvundet, men nysgerrig og pligtopfyldende som Karin er, sætter hun sig for at finde ham. Samtidig er en af hendes kolleger på lige så mystisk vis forsvundet, og de to spor peger begge i retning af integrationsministerens bolig.

”Nedtælling til mord” handler om illegal arbejdskraft, trafficking og politisk spin. Og ligesom i de andre bøger er det ikke meget pænt, Holm har at sige om Danmarks tilstand.

I forhold til de tidligere bøger fylder Karins privatliv ikke nær så meget i fortællingen. Og det er på trods af, at hendes kæreste Jørgen er syg med kræft. Karins modvilje mod at tage sig af sin syge kæreste underbygges altså i teksten ved langsomt at lade ham fylde mindre og mindre i historien. Det er klart, at Karins modvilje hænger sammen med hendes egen frygt for at blive ældre. Selv om Holms erklærede mål med sin karakter ’Karin Sommer’ hele tiden har været at sætte fokus på ældre kvinders oversete plads i samfundet, så er bagsiderne ved alderdommen, som f.eks. svaghed og sygdom, alligevel svær at integrere i Karins handlekraftige karakter.

Møgkællinger

”De fleste monstre er rædselsvækkende, unaturlige skabninger, eller de er overnaturlige mennesker, født med ulvetræk og den slags. Amazoner derimod er rigtige kvinder, født som rigtige kvinder, men de er sociale monstre, fordi de opfører sig som mænd og optræder akkurat så råt og hensynsløst som mænd.”
”Møgkællinger”, s. 113.

Den femte krimi med journalisten Karin Sommer ”Møgkællinger” (2010) udforsker, hvordan medier og samfundet ville reagere, hvis kvinder begyndte at overfalde mænd, i samme omfang som mænd overfalder, myrder og voldtager kvinder. Det er et provokerende udsagn at kønne voldsstatistikkerne, men det er alvorligt ment fra Gretelise Holms side.

Karin Sommer er for nylig blevet enke og kæmper både med sorgen over tabet af sin mand og med pensionistlivets trivialitet. Heldigvis bliver hun kontaktet af en kvinde, som mener at hendes mand har været udsat for et justitsmord og er blevet uskyldigt dømt for mordet på en ung kvinde. Samtidig har en kvindelig morder taget det på sig at hævne hver voldtægt på en kvinde med en tilsvarende grov ydmygelse og voldshandling på en mand. Umiddelbart er der ikke nogen sammenhæng mellem de to handlinger, men som Karin Sommer, der nyder igen at arbejde som undersøgende journalist, graver dybere ned i sagen, har de to begivenheder alligevel nogen fællestræk.

28373988

Som man kan forvente, skaber sagen om den kvindelige hævner en del opmærksomhed i medierne. Ved sine ofre efterlader hun sedler, der siger at ”For hver voldtaget kvinde kastrerer vi en mand” (s. 55), og med dyb sarkasme lader Holm derefter en af de mandlige politibetjente sige ”Så ville de sindssyge møgkællinger få nok at bestille. Hvor mange voldtægtssager har vi liggende lige nu? 15-20 stykker, tror jeg” (s. 55). Dette er nemlig Holms overskyggende budskab, at volden mod kvinder er så normaliseret, at man ikke hæver et øjenbryn over 20 voldtægter, mens en tilsvarende voldshandling mod én mand tiltrækker sig hele pressens opmærksomhed.

Holm citerer desuden fra Amnesty Internationals kritik af Danmarks retspraksis vedrørende voldtægter, hvor kun én ud af fem anmeldte voldtægter ender med en dom i retten, og det er tydeligt, at Holm med krimien vil gøre opmærksom på et overset emne. I ”Møgkællinger” retter Holm fokus på to af sine journalistiske stofområder: kvinderettigheder og retspraksis i Danmark, to områder som hun har stærke og for Danmark, ikke særlig flatterende meninger om. 

Firmaets bedste mænd og kvinder

”Vores rejse er en opdagelsesrejse i vort eget jeg. Jeg lover ikke, at den bliver let. Tværtimod – for nogle af jer vil rejsen blive hård og smertefuld. Derfor siger jeg her fra starten, at alle er frie til at forlade kurset når som helst. Der er altid nogen, som benytter sig af den mulighed, og det er ikke nødvendigvis de ringeste”
”Firmaets bedste mænd og kvinder”, s. 26.

Gretelise Holms krimi ”Firmaets bedste mænd og kvinder” fra 2011 er ikke en helt almindelig krimi. Den har godt nok et mord, og selvfølgelig skal morderen findes, men her ophører ligheden med den traditionelle krimi, da det herfra er læseren selv, der skal finde morderen. Det gør læseren gennem at træffe en række moralske og etiske valg på vegne af karaktererne i bogen og dermed styre handlingens fremdrift. I et kapitel bliver man således stillet over for dilemmaet, om man vil sladre til politiet om en kollegas narkomisbrug, mens man et andet sted må bestemme sig for, om det er mest karrierefremmende at gå i seng med chefens kone eller lade være. Denne type af romaner, hvor læseren selv er med til at bestemme handlingen, kendes bedst fra børnelitteraturen, for eksempel fra genren ’du er selv hovedpersonen’. Holm har tidligere skrevet børnebogen ”Politiet efterlyser” fra 1989 i denne genre, ”Firmaets bedste mænd og kvinder” er hendes første roman for voksne i genren, men er dog ikke helt så udbygget, som denne type af bøger plejer at være.

28982690

Historien udspiller sig på et kursuscenter, hvor Dansk Emballageforsyning har sendt sine ni mest lovende medarbejdere på ledelseskursus for at teste deres egenskaber med henblik på enten forfremmelse eller fyring. Den ellers uskyldige konkurrence mellem medarbejderne bliver pludselig knapt så hyggelig, da en af dem findes død, formentlig myrdet af en af de otte resterende kursister. Krimien er i princippet bygget op efter en klassisk model med et lukket selskab af karakterer. I ”Firmaets bedste mænd og kvinder” skaber kursuscentret og de otte deltagere rammerne om forbrydelsen, en af dem er skyldig og kun dine valg bestemmer hvem. Fortælleren igennem de mulige spor i romanen er den samme, men både fortælleren og de øvrige karakterer skifter personlighed, familierelationer og motiver alt efter hvilke valg, læseren tager. Det giver derfor god mening at tale om ”Firmaets bedste mænd og kvinder” som en samling af noveller med løse indbyrdes sammenhænge. Efter endt læsning af alle otte spor står det nemlig klart, at alle er skyldige, og at alle havde hver deres motiv for begå mord.

 

Gretelises danmarkshistorie

”Det føles for mig som om de gik vældig hurtigt, de milliarder af år, som passerede, før jeg blev født. Og når jeg først er død, vil milliarder af år gå lige så hurtigt …… Når det er sagt, mener jeg på den anden side også, at det forpligter at have fået lov at være med et lille stykke af vejen. Det forpligter én til at gøre sig umage med at få det bedste ud af sit eneste liv.
”Gretelises danmarkshistorie”, s. 711.

I 2014 udkom ”Gretelises danmarkshistorie”, der er en dobbeltudgivelse af Gretelise Holms to selvbiografier: ”Jesus, pengene og livet” (2012) der omhandler hendes barndom, ungdom og tidlige voksenliv og ”Kærligheden, kampen og kloden” (2014), der handler om hendes ægteskab og professionelle liv efter at hun startede på Dagbladet Politiken.

Det er ikke tilfældigt, at Holm har kaldt sin selvbiografi for ”Gretelises danmarkshistorie”, for gennem at beskrive sin opvækst i et fattigt landmiljø med en religiøs mor og en psykisk ustabil far får Holm samtidig beskrevet en side af Danmarks historie, som sjældent kommer med i historiebøgernes fortælling om opgangstiderne efter Anden Verdenskrig.

Da hun som voksen flytter til Tanzania og er vidne til børnearbejde, kvinders lavstatus, generationer med fattigdom og manglende uddannelse, er det alt sammen meget genkendeligt fra hendes egen barndom. Især hendes brødre lider under deres opvækst, to dør som spædbørn og tre har misbrugsproblemer i deres voksenliv, mens pigerne til gengæld klarer sig godt, Gretelise som journalist, en bliver overlæge og en anden international plantebiolog. Holm mener, at pigerne klarede sig lettere igennem livet, fordi kønsrollerne i samfundet opfordrer drenge til at kæmpe og konkurrere mod hinanden, mens pigerne slipper ubemærket forbi, hvis bare de tier stille og laver deres arbejde. Hendes brødre tabte den kamp og straffen var hård.

51396278

På det journalistiske felt var det til gengæld ikke nogen fordel at være kvinde. Holm beskriver i ”Kærligheden, kampen og kloden”, hvordan hun først bliver opfordret til tage stillingen som chefredaktør på Dagbladet Information, men senere afvises fordi hendes medredaktør ikke vil arbejde sammen med en kvinde. På samme måde viser Dagbladet Politiken sig også at være en arbejdsplads mest for mænd. Det er ikke pæne ting, Holm har at sige om de danske dagblade eller medieverdenen for den sags skyld, og måske er det en af grundene til, at hendes journalistiske specialområder bliver ligestilling og retssikkerhed.

Holms selvbiografi har lige så meget karakter af debatbog som hendes krimier har det, og gennem ”Gretelises danmarkshistorie” er det tydeligt, hvordan hendes arbejde i de forskellige genrer smitter af på hinanden. Flere sætninger fra selvbiografien står at læse enslydende i hendes krimier. Der er ikke så tætte skodder mellem fiktion, biografi og journalistik i Gretelise Holms arbejde.

På tryk

”Da jeg tre år senere stod med mit lakbeseglede præliminæreksamensbevis, den hidtil højeste skoleuddannelse i min familie på begge sider, var jeg ikke i tvivl om, at verden ventede, og et par uger efter kom jeg i mesterlære som journalist.”

”På tryk”, s. 15.

I antologien ”På tryk” fra 2019 samler Gretelise Holm op på sin lange karriere som journalist og samfundsdebattør.

Antologien indledes med en slags oprindelseshistorie på Holms journalistiske virke. Hun er knap 14 år gammel, og familien skal vælge, om hun skal ud og arbejde efter syv års skolegang, eller om hun skal fortsætte tre år mere på realskolen inde i byen. Ifølge lovgivningen har Holm ret til de tre års ekstra skolegang, men nu sidder der to sognerådsmedlemmer i stuen hos hendes mor og prøver at overtale moderen til ikke at sende Gretelise af sted alligevel. Familien er på overførselsindkomst, har 10 børn og er, mener sognerådsmedlemmerne, en byrde for det offentlige. De to mænd spørger moderen, om det nu ikke er frås med skatteydernes penge at sende Gretelise videre i skolesystemet. Moderen er lige ved at lade sig kue, men samler modet og siger mændene imod: ”Det står i loven, at hun har ret til det. Hun har evnerne, og man skal bruge de gaver, som Gud har givet én” (s. 14). Og sådan forsegledes Holms skæbne, hun fik tre år mere i skolen og kom derefter i lære som journalist, resten er historie.

46862546

Fortællingen rummer mange af de elementer, der har kendetegnet Holms karriere som journalist. Det er magthaverne mod underklassen, det er mændene mod kvinderne og det er blikket for, at nok er der lighed for loven, men forvaltningen af den kan være nok så uretfærdig. Denne grundfortælling går som en rød tråd igennem antologiens mange tekster, om det så handler om urimelige retssager for hjemløse eller, som i Holms mest læste artikel, om magtfulde mediemænd, der tilsyneladende ikke kan diskvalificere sig selv, ligegyldigt hvor barnligt og uansvarligt de opfører sig.

Antologien er inddelt i afsnit, der hver dækker et stofområde og spænder over det meste af hendes karriere. Hver tekst indledes med en kort fortælling om tekstens tilblivelse, og det er tydeligt, at Holms professionelle og private liv har været viklet ind i hinanden igennem hele hendes karriere. 

Genrer og tematikker

Bøgerne i serien om Karin Sommer er bygget op over den samme gentagende struktur: Hovedpersonen glæder sig til at gå på pension inden for en overskuelig fremtid, men må udskyde sine planer, fordi et mord kommer i vejen. Den snarlige og ønskede pension udskydes altså af samfundet, der påtrængende banker på døren. Serien har også et genkendeligt persongalleri, som med hver deres sidehistorie udvikles igennem romanerne. På den måde placerer Gretelise Holms krimiserie sig altså i hjertet af den traditionelle kriminallitteratur, som vi kender den både fra kriminalromanerne og fra tv-serierne. Og helt i tråd med traditionen inden for især den skandinaviske krimi kan man i serien om Karin Sommer, såvel som i resten af Holms forfatterskab, tydeligt se et samfundsengagement, der rækker ud over at bruge virkeligheden som springbræt for en god historie. Holm vil oplyse sine læsere og skabe debat med sine krimier.

Et gennemgående og vigtigt tema i Holms forfatterskab er kvinders ligestilling. Karin Sommer er i den kontekst lidt af en pioner, idet hun er en ældre kvinde i en ellers meget mandsdomineret verden. Karin kan minde om en moderne efterfølger til Miss Marple, men med et noget mere interessant privatliv end forgængeren. Ligestillingsspørgsmålet er også tydeligt i de sager, der berøres i serien, som  kvindehandel, prostitution og mere subtilt i bifiguren advokaten Andrea, der på mange måder har svært ved at passe ind i den almindelige forestilling om kvindelighed.. Andrea har svært ved knytte sig til andre, hun klæder sig aseksuelt og er usikker i sin moderrolle. Andreas utilpassethed i kvinderollen peger tilbage på, hvilke tillægsord vi som en selvfølgelighed lægger til kvinden. Og hvor unuanceret det kan være. Endelig har Holm også beskæftiget sig med ligestilling i avisernes spalter og ikke mindst i håndbogen ”Hvorfor er feminister så snerpede?”, der udkom i 2008.

Beslægtede forfatterskaber

Gretelise Holms serie om Karin Sommer er af gode grunde blevet læst ind i den bølge af femikrimier, der er skyllet ind over Skandinavien i starten af dette århundrede. Sammenligningen skyldes, at serien har en kvindelig hovedperson, fokus er lige så meget på privatliv som på plot, problemstillinger som køn og magtstrukturer står stærkt i alle bøgerne og ikke uden betydning så er Holm en kvindelig forfatter. Det ligger således lige for at sammenligne Karin Sommer med lignende heltinder som f.eks. Liza Marklunds Annika Bengtzon eller Sara Blædels Louise Rick. Men selvom der er klare paralleller, er der også den store forskel på Holms karakter, at hun er markant ældre end de fleste andre heltinder i femikrimigenren. Det betyder, at der er forskel på, hvilke problemstillinger karakteren kan stilles overfor. For eksempel er de sædvanlige problemer i femikrimien om livet i småbørnsfamilien ikke aktuel for Karin Sommer. Man kan derfor også placere Holms forfatterskab i den på dansk jord endnu spæde genre womanlitt, der som navnet antyder ligger i forlængelse af chicklitt-litteraturen, men som altså henvender sig til et ældre læsersegment. Dog slår Holm en mere alvorlig tone an i sine bøger, end womanlitt-genren normalt lægger op til.

I sine krimier følger Holm som tidligere nævnt en stærk skandinavisk tradition for samfundsengagement og kapitalismekritik, som vi kender det fra f.eks. Sjöwall & Wahlöö og Henning Mankell. Holms persongalleri er desuden kendetegnet ved ofte at være en slet skjult udgave af virkelige personer eller mediesager, som f.eks. en politiker der ikke overholder sin bopælspligt, eller et fremmedfjendsk parti med regeringsindflydelse. Denne måde at beskrive Danmark på, under et gennemsigtigt slør af fiktion, er Hanne-Vibeke Holst mester i, en forfatter som Holm deler flere fællestræk med, ikke mindst i lyset af Holsts roman ”Dronningeofret” (2008), der også havde en ældre kvinde som hovedperson og som også har en erklæret feministisk dagsorden med tydelige referencer til samtidens politiske sager.

Bibliografi

Romaner

Holm, Gretelise:
Paranoia. Lindhardt og Ringhof, 2002.
Holm, Gretelise:
Robinsonmordene. Lindhardt og Ringhof, 2003.
Holm, Gretelise:
Under fuld bedøvelse. Lindhardt og Ringhof, 2005.
Holm, Gretelise:
Nedtælling til mord. Lindhardt og Ringhof, 2007.
Holm, Gretelise:
Møgkællinger. Lindhardt og Ringhof, 2010.

Krimier

Holm, Gretelise:
Liget på bordet. 1988.
Holm, Gretelise:
Mercedes-Benz Syndromet. 1998.
Holm, Gretelise:
I skyggen af Sadd: 4 forfattere, 4 historier, én roman. 2 Feet Entertaintment, 2005.
Holm, Gretelise:
Forhærdede tidselgemytter. C&K Forlag, 2009.
Holm, Gretelise:
Firmaets bedste mænd og kvinder. C&K Forlag, 2011.
Holm, Gretelise: Dødfunden. HarperCollins, 2019. Spændingsroman.

Børne- og ungdomsbøger

Holm, Gretelise:
- Ud går du nu på livets vej... : om at være ung. 1981.
Holm, Gretelise:
Kærlighed og spildevand : om at leve i en familie. 1981.
Holm, Gretelise:
Maren Splids : en heks fra Ribe. 1981.
Holm, Gretelise:
Kongens elskede : grevinde Danner og hendes tid. 1982.
Holm, Gretelise:
Et hjerte til Maria. Æseløre, 1989.
Holm, Gretelise:
Politiet efterlyser. Gyldendal, 1989.
Holm, Gretelise:
Kniven i hjertet. Gyldendal, 1989.
Holm, Gretelise:
Farlige følelser. Æseløre, 1990.
Holm, Gretelise:
Michell. Æseløre, 1991.
Holm, Gretelise:
Vild verden. Æseløre, 1993.
Holm, Gretelise:
Den trefarvede kat : gys med bedstemor i ledvogterhuset. Æseløre, 1994
Holm, Gretelise:
Laura i Solsikkehuset. Danida, 2000.

Debatbøger

Holm, Gretelise:
Et hjerteanliggende : kvinder, samfund, lokalpolitik. Kommunetryk, 1983.
Holm, Gretelise:
Lov og ret – magtens medløbere : opgør med myten om social retfærdighed og human kriminalpolitik. Vindrose, 1984.
Holm, Gretelise:
Hjertet på rette sted : et oplæg til debat om transplantationer. Det Etiske Råd, 1988.
Holm, Gretelise:
Hvorfor er feminister så snerpede? : 30 spørgsmål om køn og ligestilling. Lindhardt og Ringhof, 2008.

Fagbøger

Holm, Gretelise:
Dronning Margrethe I : fuldmægtig frue og husbond. Munksgaard, 1988.
Holm, Gretelise:
Gyrithe og de sorte ravne : om kvindernes kamp for menneske- og borgerret. Munksgaard, 1990.
Holm, Gretelise:
Grevinde danner. Bikuben fonden, 1991.
Holm, Gretelise:
Campingkogebogen : for vandrere, cyklister, bilcampister, lystsejlere og alle andre med sparsomt køkkengrej. 1992.
Holm, Gretelise:
Kvinder kræver rettigheder i det sydlige Afrika. 1995.
Holm, Gretelise:
Zimbabwe : en politisk og økonomisk oversigt. Danida, 1995.
Holm, Gretelise:
Zambia : en politisk og økonomisk oversigt. Danida, 1997.
Holm, Gretelise: På tryk - gennem et halvt århundrede. HarperCollins, 2019. Antologi.

Selvbiografier

Holm, Gretelise:
Jesus, pengene og livet. Teli Media, 2012. Erindringer. (1).
Holm, Gretelise:
Kærligheden, kampen og kloden. Teli Media, 2014. Erindringer. (2).
Holm, Gretelise:
Gretelises Danmarkshistorie : Jesus, pengene og livet : Kærligheden, kampen og kloden. Teli Media, 2014. Erindringer.

Om forfatterskabet

Links

På Litteratursiden er der anbefalinger af en række af Gretelise Holms bøger.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Gretelise Holm

Kilder citeret i portrættet

Kilder

Fangel, Gitte:
Jeg leder efter ’ondskabens gåde’. Interview på Litteratursiden, 2008-11-27.
Hansen , Simone Kirstine:
Krimi med ‘vælg-selv-morder’., MetroXpress, 2011-10-20.
Gretelise Holm i Besøgstid 28. april 2008 på P1, DR.