Carl Frode Tiller anses som en af de vigtigste forfattere i norsk samtidslitteratur. Hans romaner tager fat på temaer omkring identitet, social arv og komplekse relationer mellem mennesker. Hovedværket er trilogien ”Indkredsning I-III”, og den giver som hans øvrige værker et unikt indblik i den menneskelige psykologi. Fælles for Tillers bøger er, at de bryder med den kronologiske form og er sprogligt eksperimenterende. Ifølge Tiller selv er det skriften, der bestemmer, hvor fortællingen skal hen. Det ved han aldrig på forhånd.
139046943
Blå bog
Født: 4. januar 1970, Namsos, Norge.
Uddannelse: Historiker, Norges teknisk-naturvitenskapelige Universitet i Trondheim.
Debut: Skråninga. Aschehoug, 2001.
Litteraturpriser: Tarjei Vesaas' debutantpris, 2001. Brageprisen, 2007. European Union Literary Award, 2009. EU's litteraturpris, 2009. Nord-Trøndelag fylkes kulturpris, 2011. Doublougprisen, 2020. Ungdommens kritikerpris, 2022.
Seneste danske udgivelse: Arbejderhjerte 1. Gutkind, 2024. (Arbeidarhjerte 1, 2024). Oversætter: Sara Koch. Roman.
Inspiration: Ingmar Bergman, Jon Fosse, Kjell Askildsen, Tor Ulven, Bach og Bibelen.
Videoklip
Man at a Breaking Point. Louisiana Channel, 2023-04-04.