Carl Frode Tiller

Den norske forfatter, historiker og musiker Carl Frode Tiller er født i Namsos i 1970 og har også haft sin opvækst i den klassiske arbejderby. Han er fra en familie, hvor alle arbejdede med noget fysisk. Hans far drog til søs som 15-årig og havde senere arbejde som havnearbejder. Derfor havde Tiller også selv en forestilling om, at han skulle være arbejder, indtil han begyndte at interessere sig for det akademiske og blev den første i familien til at tage en boglig uddannelse. Han er uddannet historiker fra Norges teknisk-naturvitenskapelige Universitet i Trondheim, hvor han skrev hovedopgave om savværkskulturen i Namsos efter 1945.

På moderens side var familien indremissionske, mens de på hans fars side var kommunister. Så selvom det ikke var et litterært hjem, han voksede op i, så var det et hjem, hvor vigtige samfundsspørgsmål blev diskuteret. Allerede fra han lærte at skrive, følte Carl Frode Tiller, at skriften var en måde, hvorpå han kunne udtrykke sig bedre end verbalt. I et interview til Louisiana Channel fortæller han, at han så det at skrive som en leg. Han fortæller i samme interview, at det var hans farfar, der hjalp med at skubbe ham i den rigtige retning. Som 10-årig fik han nemlig 500 kroner af ham for at skrive en 100 sider lang bog, baseret på historier, farfaren havde fortalt ham om sit eget liv. (Klaus Rothstein: Man at a Breaking Point. Louisiana Channel, 2023-04-04).

Carl Frode Tiller debuterede som forfatter i 2001 med romanen ”Skråninga”, som blandt andet indbragte ham Tarjei Vesaas’ debutantpris og P2-lytternes romanpris. To år efter udgav han romanen ”Bipersoner”, og i 2007 fulgte første bind i den anmelderroste trilogi ”Indkredsning”. Selvom de tidlige romaner har høstet stor anerkendelse i hjemlandet, så var det ”Indkredsning”-trilogien, der blev hans helt store gennembrud og indbragte ham Brageprisen, Kritikerprisen og EU’s litteraturpris. Tillers seneste roman ”Flukt” udkom på norsk i 2021, og blev oversat til dansk i 2023. Udover romaner har Tiller skrevet skuespil, et langdigt og en række noveller for forskellige tidsskrifter, og så er han musiker og sangskriver i rockbandet Kong Lear. Carl Frode Tiller er bosat i Trondheim sammen med sin kone, sine tre døtre og hunden Ingmar.

”Skråninga”, 2001 (”Skrænten”, 2004) er Carl Frode Tillers debutroman. Den handler om en psykisk syg mand, som sidder på en institution og ser tilbage på sit ødelagte liv forud for hans fars begravelse. Han er skyldig i noget kriminelt, som han ikke selv forstår alvoren af. Da han ikke evner at tale om sine problemer, er han af sin psykolog blevet opfordret til at skrive om sit liv. Han har talent for at skrive, og det giver ham ro og hjælper ham med at binde de løse ender sammen.

Allerede i den første korte del af romanen, som er fortalt i tredjeperson, finder vi ud af, at hovedpersonen er vokset op i et dysfunktionelt hjem med kulde, afmagt og ensomhed med en far, der drak, og en apatisk og fraværende mor. Hans storebror formår modsat at sige fra og få sig en akademisk uddannelse.

25214471

Romanens anden og primære del er en jegfortælling fortalt fra hovedpersonens perspektiv. Erindringsbrudstykkerne er her fragmenterede, og kronologien er opløst. Mens hovedpersonen skriver, trænger minderne sig på, og selvom der er huller i fortællingen, og han har formået at fortrænge det allermest forfærdelige, samtidig med at fantasien til tider også tager over, så samler der sig et billede af de mange ubehagelige omstændigheder, der har formet hans psyke.

Sproget er monotont, og hovedpersonens angst er skrevet frem ved et højt fortællertempo og mange gentagelser. Denne kombination af gentagelser og tempo fremstiller sammen med det monotone og kolde sprog hans angst i situationen og i hans sindstilstand i nutiden. Der krydsklippes i tid og mellem sekvenser fra dagligdagen og naturscener, der indeholder ildevarslende symboler. Hovedpersonen beskriver gentagne gange en følelse af insekter, der kribler under hans hud, en følelse af uro han genkalder fra barndommen. Han vender også flere gange tilbage til skrænten. Stedet, hvor han udspionerede sin far, der sad på en træstub og drak sig fra sans og samling, og det bliver klart, at noget ganske forfærdeligt er sket på netop dette sted.

”Skrænten” er en roman om omsorgssvigt, erindring og overlevelse og om hvordan en dysfunktionel opvækst kan påvirke et uskyldigt barn til at blive et menneske, der af omverdenen opfatter som et monster. Det er roman, der udfordrer læserens empati.

SE OGSÅ LÆSEKOMPAS.DK: Bøger, der minder om "Skrænten"