Louise Juhl Dalsgaard

Forfatter Louise Juhl Dalsgaard er født i 1973 og uddannet bibliotekar ved den Danske Biblioteksskole. Hun debuterede i 2011 med digtsamlingen ”Mit ønske om at dø er rent hypotetisk”, der i 2014 blev fulgt op af dels den poetiske kortfilm ”Om arktiske heste” og punktromanen ”Til sammen”, der i uddrag er udkommet på svensk under titlen ”Att spela squash i ett rum utan väggar” (2015). I 2016 udkom digtsamlingen ”Det skulle have været en hest”, ikke på bogsider, men på ni badges. Herefter fulgte romanerne ”Det dér og dét der” (2017) og ”Alle dage tilbage” (2019), inden hun vendte tilbage til lyrikken med coronadigtsamlingen ”i dag skal vi ikke dø” i 2020. Hendes to udgivelser fra 2022 er væsensforskellige, men har det gentagende princip til fælles: hvor hver fortælling i den illustrerede ”Det ligner tø” begynder med ”Det ligner…”, er sætningen ”Jeg tænker på…” kompositorisk princip i ”Ting jeg tænker på”. Dalsgaard bevæger sig på den måde smidigt rundt i genrelandskabet, men har sin egen umiskendelige tone og sprogbevidsthed hele vejen.

Selv fortæller hun om sin proces: ”Jeg synes nok, at mine tanker og følelser fylder for meget i mit liv. Jeg har stort set altid en indre dialog i gang: Er jeg for meget, for talende, forkert? Det handler grundlæggende om, hvordan mine følelser igen og igen tager røven på mit intellekt. Skriften er så min måde at sige: ’hold nu kæft, Louise’ på. Skriften handler et stykke hen ad vejen om at få ’mig selv’ til at fylde mindre, og skriften til at fylde mere. Lidt modsætningsfyldt kan man sige, at jeg forsøger at lade “et selv” komme til orde frem for “mig selv”. Mine tekster overskriver så at sige “mig selv” og fremskriver i stedet “et selv.” Den transformation er gennemgående for min skrift.” (Anders Møller Gade: At række hænderne ud – interview med Louise Juhl Dalsgaard. Modspor.dk, 2016-02-01).

Dalsgaard har fået tekster trykt i diverse tidsskrifter og bryder med gængse udgivelsesformater, når hun laver film, digte på badges og får tekster trykt på bycykler og muleposer. Endvidere bruger hun Facebook og sin hjemmeside til løbende at publicere nyskrevne tekster. Udover at skrive underviser Dalsgaard i kreativ skrivning og laver arrangementer for Aarhus Litteraturcenter.

Louise Juhl Dalsgaard er bosat i Skanderborg med sin hund Mumrik og sin mand Michael.

Med romanen ”Om en hals” (2024) dykker Louise Juhl Dalsgaard ned i velkendte temaer fra forfatterskabet: en gærdejselskende mor, et barns oplevelse af ikke at være elsket, og spiseforstyrrelser.

Fra en ikke præciseret nutid beretter en kvindelig jegfortæller om en barndom med kærlige forældre og en dominerende storebror. Dagene i deres sommerhus er lyse og lette med plads til at lege og tegne, men broderens uforudsigelige vold og vrede bryder idyllen. I kvindens ungdom mærker hun sorgen efter tabet af veninder og kærester – og chinchillaen John – og også en voksende uro indeni.

138063704

Det er, som om hun samler på tab og svigt; de hober sig op, og en dag bliver det for meget. Hun beslutter sig for at tage kontrollen tilbage, og det skal gå gennem tal: Hun vejer 73,8, og målet er at vende tilbage til de 31 kilo, hendes mor i barndommen sagde var en perfekt vægt. Det var det til en lille pige, ikke til en voksen kvinde. Hver kapiteloverskrift angiver i tal mellem 30 til 73,8 kilo, hvad hun vejer undervejs.

Hendes sygelige optagethed af tal og tabeller viser sig i lister over madvarers vægt og kalorier og et ekstremt fokus på forbrænding og klokkeslæt. Anoreksien overtager kvindens liv, og efter en tur hos lægen bliver hun indlagt akut til et langt behandlingsforløb på en lukket afdeling. I et kapitel, hvor mor og datter tager skylden for hinandens sorg og fortvivlelse, står der: ”Det er svært for mig at sige præcis, hvornår det gik op for mig, at tingene hang sammen. Altså ikke sådan som mandag hang sammen med tirsdag eller bål med brand. Men sådan som jeg hang sammen med alt det, jeg kom af, alle dem: min mor, min far, det hvide murstenshus.” (s. 54-55). Anoreksien kommer ikke ud af ingenting, men der fældes ikke dom over nogen. Snarere forsøger fortælleren at forstå, hvad der fik sygdommen til at bryde ud.

Sammen med de forskellige aldre skifter fortælleperspektivet, så læseren oplever verden fra barnets logik til teenagerens oplevelse af, at hjerne og hjerte ikke er det samme – og at det kan være svært at regne ud, hvilken af de to hun skal lytte til. Og netop titlens hals forbinder de to, krop og tanke. Sproget er poetisk, lavmælt og registrerende i al sin smerte og ømhed, og romanen giver et indsigtsfuldt blik ind i anoreksiens strategier.

SE OGSÅ LÆSEKOMPAS.DK: Bøger, der minder om "Om en hals"