Baggrund

Citat
”Jeg tænker på hierarkier og på, at de findes alle vegne, også når det gælder sorg. Som nu sorgen over en død kanin der er mindre værd end sorgen over en død hund, der igen er mindre værd end sorgen over en mistet slægtning.

Jeg tænker på Poul Thomsens hund, Balder, og på at min morfar flager på halv den dag, den dør.”
”Ting jeg tænker på”, s. 83.

Forfatter Louise Juhl Dalsgaard er født i 1973 og uddannet bibliotekar ved den Danske Biblioteksskole. Hun debuterede i 2011 med digtsamlingen ”Mit ønske om at dø er rent hypotetisk”, der i 2014 blev fulgt op af dels den poetiske kortfilm ”Om arktiske heste” og punktromanen ”Til sammen”, der i uddrag er udkommet på svensk under titlen ”Att spela squash i ett rum utan väggar” (2015). I 2016 udkom digtsamlingen ”Det skulle have været en hest”, ikke på bogsider, men på ni badges. Herefter fulgte romanerne ”Det dér og dét der” (2017) og ”Alle dage tilbage” (2019), inden hun vendte tilbage til lyrikken med coronadigtsamlingen ”i dag skal vi ikke dø” i 2020. Hendes to udgivelser fra 2022 er væsensforskellige, men har det gentagende princip til fælles: hvor hver fortælling i den illustrerede ”Det ligner tø” begynder med ”Det ligner…”, er sætningen ”Jeg tænker på…” kompositorisk princip i ”Ting jeg tænker på”. Dalsgaard bevæger sig på den måde smidigt rundt i genrelandskabet, men har sin egen umiskendelige tone og sprogbevidsthed hele vejen.

Selv fortæller hun om sin proces: ”Jeg synes nok, at mine tanker og følelser fylder for meget i mit liv. Jeg har stort set altid en indre dialog i gang: Er jeg for meget, for talende, forkert? Det handler grundlæggende om, hvordan mine følelser igen og igen tager røven på mit intellekt. Skriften er så min måde at sige: ’hold nu kæft, Louise’ på. Skriften handler et stykke hen ad vejen om at få ’mig selv’ til at fylde mindre, og skriften til at fylde mere. Lidt modsætningsfyldt kan man sige, at jeg forsøger at lade “et selv” komme til orde frem for “mig selv”. Mine tekster overskriver så at sige “mig selv” og fremskriver i stedet “et selv.” Den transformation er gennemgående for min skrift.” (Anders Møller Gade: At række hænderne ud – interview med Louise Juhl Dalsgaard. Modspor.dk, 2016-02-01).

Dalsgaard har fået tekster trykt i diverse tidsskrifter og bryder med gængse udgivelsesformater, når hun laver film, digte på badges og får tekster trykt på bycykler og muleposer. Endvidere bruger hun Facebook og sin hjemmeside til løbende at publicere nyskrevne tekster. Udover at skrive underviser Dalsgaard i kreativ skrivning og laver arrangementer for Aarhus Litteraturcenter.

Louise Juhl Dalsgaard er bosat i Skanderborg med sin hund Mumrik og sin mand Michael.