peter seeberg
Foto: Gyldendals Billedarkiv

Peter Seeberg

Artikel type
voksne
Bjarne Sandstrøm. 1994.
Top image group
peter seeberg
Foto: Gyldendals Billedarkiv
Main image
Seeberg, Peter
Foto: Ole Steen

Indledning

Dansk forfatter. Har hovedsageligt skrevet romaner og noveller.
Peter Seeberg karakteriserede som ung digter (i 1961) sit forfatterskab som "smalt og af spartansk karakter, med få motiver, hvis der er mere end det ene - egocentrisk i fundamenteringen - end viljen til at nå bund i det bundløse". Seebergs debut faldt sammen med modernismens gennembrud i dansk litteratur i 50'erne. Den skete med den særprægede roman Bipersonerne (1956).
Peter Seeberg, hvis forfatterskab tog sit udgangspunkt i modernismens strenge bevidsthed om menneskets fremmedhed, har med sin vision af historiens entropi som utopi vist sig som den store bekræfter.

 

21919780

Blå bog 

  • Født: 22. juni 1925 i Skrydstrup.
  • Død: 8. januar 1999.
  • Debut: Bipersonerne. Gyldendal, 1956. Roman.
  • Priser: Det danske Akademis store pris, 1977. Blicherprisen, 1983. Nordisk Råds Litteraturpris, 1983. Herman Bangs Mindelegat, 1990. De Gyldne Laurbær, 1991.
  • Seneste udgivelse: Samlede noveller. Gyldendal, 2007.

Se filmene 

Amor Fati - portræt af Peter Seeberg på Filmcentralen / Undervisning

Syv-et på Filmcentralen / Undervisning

Baggrund

Peter Seeberg karakteriserede som ung digter (i 1961) sit forfatterskab som "smalt og af spartansk karakter, med få motiver, hvis der er mere end det ene - egocentrisk i fundamenteringen - end viljen til at nå bund i det bundløse". Mere end 30 år efter gælder karakteristikken stadig, selv om forfatterskabet har undergået en radikal forvandling og vendt sig mod sin udgangsposition. Troen på, at der findes en bund, man kan nå, er forladt. "Havet er omfavnelse, bæren, opdrift, du kommer aldrig til bunds i havet", lyder det i romanen Ved havet (1978), hvor den "egocentriske" vilje til at nå til bund er forvandlet til en åben trang til hengivelse. 

"Stranden har altid været der. Den er før alt andet og bliver længere end alt andet. Den er det første og det sidste. Men før den og efter den er havet. Menneskene fylder så lidt i strandens tid. Og ingen ting i havets. hvis havet har tid? Sådan kunne han måske begynde. For en dag må han begynde at gøre sig færdig. Og sådan vil han aldrig få det hele med. Det er blot en tanke her tidligt på aftenen." Fra Ved havet.

Debut

Seebergs debut faldt sammen med modernismens gennembrud i dansk litteratur i 50´erne. Den skete med den særprægede roman Bipersonerne (1956). Bogen foregår i Berlin 1943 og skildrer en gruppe tvangsarbejdere, deporteret fra de besatte lande. De arbejder i UFA-studierne med at opstille kulisser til propagandafilm. Her lever de som historiens bipersoner uden hverken et forhold til krigen eller deres egen skæbne, på én gang anbragt i historiens centrum og uden for alting i bevidsthedens fiktionsrum. Dette er personernes dilemma, der spejles i romanens teknik.

"Der er sket det mærkelige, at den realistiske litteratur i dag har ændret sig totalt", siger Peter Seeberg. "Mennesker opfatter ikke realistisk mere, de kender ikke mere det håndgribelige, og derfor kommer en nøjagtig virkelighedsskildring ubevidst til at rumme en art symboliserende tendens." Stoffet (der er selvoplevet) kunne være blevet til endnu en bog om krigen, dens historiske, ideologiske og moralske perspektiv. I stedet bliver det til et billede af det virkelighedstab, som er modernismens grunderfaring.

I dette univers følger vi personerne over en uge, hvor intet begynder, og intet ender. Men inden for dette korte forløb registreres i impressionistisk oplevede situationer de små psykiske forskydninger i sindet - imod åbning eller forstening. Her sætter romanen det fundamentale skel!

Den centrale figur er danskeren Sim, hvis navn er en konjunktivform af det latinske "at være" og altså udtrykker en ikke virkeliggjort længsel efter egentlig eksistens. Sim har - modsat de øvrige - frivilligt opsøgt krigens virkelighed og opfatter sig derfor som "hovedperson" og nærmere målet end de andre. Men det går op for ham, at det netop er hans forkrampede vilje til at møde virkeligheden, der stiller sig i vejen for hans ønske.

Sims modbillede er den mystiske Balteren. Han har mistet alt i krigen, ejendom, sprog, erindring. Men ud af sit tab formulerer han romanens utopi: "- Nu ved man ikke mere, hvor man kommer fra, fortiden er borte, et sted man har drømt. Og derfor er man måske mere til her end de fleste, selv om det ikke ses. (...) Jeg kunne måske også tilføje et og andet, om sindet, som er uden forudsætninger, og som bryder igennem i denne fremmede verden, og her skal det være, i denne fremmedhed er dets sted."