Klassisk Dansk
I serien Klassisk Dansk tager vi nogle af Danmarks vigtigste forfattere ud af bogreolen og åbner deres bøger, for at se på hvad deres litteratur kan, og hvad de har prøvet at gøre med den.
I serien Klassisk Dansk tager vi nogle af Danmarks vigtigste forfattere ud af bogreolen og åbner deres bøger, for at se på hvad deres litteratur kan, og hvad de har prøvet at gøre med den.
Herman Bangs forfatterskab har en særlig sensibilitet og et skarpt blik for melankolske og begivenhedsløse kvindeliv, hvor udslukte drømme om kærlighed og lykke krydret med uindfriede ambitioner tegner dybe spor i både psyke og krop - som for eksempel i romanen ”Tine” og novellerne ”Ved vejen” og
Hvad er god, og hvad er dårlig litteratur? Det spørgsmål er blevet livligt diskuteret hele vejen igennem litteraturhistorien. Og i bund og grund er det, hvad en kanon handler om: At bestemme hvilke forfattere der skriver bedst, og hvilke forfattere der er værd at huske.
Velkendt guld og ukendte perler: Klassikere er kendetegnet ved, at de bliver ved med at være relevante og aktuelle for nye læsere, og at hver generation læser dem ud fra sin egen samtid.
Han begejstrede og forargede sin samtid. Han begejstrer sin eftertid.
Peter Seeberg var en af den danske modernismes mest præcise, absurde og eksistentielt undrende stemmer.
Den nobelprisvindende forfatter Henrik Pontoppidan ville som ung revolutionere verden og gøre op med den fædrene tro ved først at ville være ingeniør, siden højskolelærer og forfatter.
Martin Andersen Nexø er Danmarks store proletarforfatter. Han er blevet læst gennem generationer, og mange anser hovedværkerne “Pelle Erobreren” og “Ditte Menneskebarn” for at være blandt det ypperste, der er skrevet på dansk.
Johannes V. Jensen opnåede en stigende anerkendelse gennem sin levetid. I 1910 kom han på finansloven, i 1929 blev han æresdoktor ved universitetet i Lund, og i 1944 modtog han Nobelprisen i litteratur, den højeste anerkendelse en forfatter kan få.
Er du biblioteksbruger eller elev?