Velkendt guld og ukendte perler: Klassikere er kendetegnet ved, at de bliver ved med at være relevante og aktuelle for nye læsere, og at hver generation læser dem ud fra sin egen samtid. På tværs af tiden kan deres ord stadig åbne vores øjne for samfundet, naturen og ikke mindst – for os selv.
Uægte kongedatter og kønsbevidst forfatter
53038689
Måske bedst kendt som Christian d. 4.’s datter, men i litteraturhistorien forfatter til ét af de mest betydningsfulde værker i 1600-tallet. Leonora Christina Ulfeldt (1621-1698) skrev sit selvbiografiske værk ”Jammersminde” under sit 22 år lange fangeskab, og det er et af de første kønsbevidste værker i Danmarkshistorien. I værket fremhæver hun sig selv og sine styrker i kontrast til de magtfulde mænd, hun har været omgivet af i sit liv, og i tråd med denne fremstilling af kvindekønnets styrke skrev hun også om andre store kvindeskikkelser i den europæiske historie i det ufærdige værk ”Hæltinners Pryd” (1684).
I drifternes vold
Under sine naturvidenskabelige studier skrev J.P. Jacobsen (1847-1885) afhandling om ferskvandsalger og oversatte bl.a. Charles Darwins hovedværk ”Arternes Oprindelse”, og hans naturvidenskabelige interesser prægede også hans forfatterskab. Heri skildrer han sine romanpersoner som mennesker, der både er i deres drifters vold og formet af det miljø, de lever i. I den historiske roman ”Fru Marie Grubbe” (1876) skildres den adelige Marie Grubbe og hendes forhold til seks forskellige mænd, der på forskellig vis skuffer hendes forestilling om en rigtig mand. Først som moden kvinde bliver hun tilfreds i ægteskabet med en grov ung staldkarl, som hun på trods af lavere stand beundrer for hans maskulinitet og tapperhed.
Drømmen, der flimrer i horisonten
Af gammel præsteslægt brød Henrik Pontoppidan (1857-1943) med familietraditionen, da han begyndte at læse til ingeniør for i sidste ende at springe ud som forfatter. Lignende dannelsesrejse er hovedpersonen Per ude på i Pontoppidans hovedværk ”Lykke-Per” (1898-1906), som skildrer et Danmark på tærsklen til en moderne verden, hvor industrien buldrer, og drømmen om en friere verden flimrer i horisonten. Per forlader sin kristne familie og vil som ingeniør erobre verden og bygge bro mellem det gamle og det nye, men ender med at resignere og finde ro som vejassistent i Jylland. Idealismen konfronteres med virkeligheden, som i så mange andre af Henrik Pontoppidans værker.
”Stille, hjerte, sol går ned, sol går ned på heden”
53156851
Særligt kendt er Jeppe Aakjær (1866-1930) for sin naturlyrik, som også kendetegner hans hovedværk ”Rugens sange og andre digte” (1906), hvor ovenstående vers er fra. Digtene former en digtcyklus, der skildrer årstidernes skiften på landet – fra vinterafgrøderne lægges i jorden før frosten til sensommerens høst. De fleste kender Jeppe Aakjærs sange ”Jens Vejmand” og ”Ole sad på en knold og sang”, der skildrer henholdsvis almuens trange kår og livet på landet. Disse temaer er to hovedårer i hans litterære virke og præget af hans egen fattige opvækst på den jyske hede, hvor han ved siden af skolegangen måtte arbejde som fårehyrde.
Gryende kvindefrigørelse
I sin tid én af de mest læste forfattere og berømt udover Danmarks grænser – alligevel en mere eller mindre glemt skikkelse i litteraturhistorien. Karin Michaëlis (1872-1950) skrev sine bøger før og efter, at danske kvinder fik stemmeret i 1915, og hun skildrer både kvinder, der lider under magt og kontrol, men også unge piger, der øjner frigørelsen i horisonten. Frigørelsen skildrer hun blandt andet i ungpige-bøgerne (1929-1939) om den kloge og selvstændige pige Bibi – der egentlig er døbt Ulla, men insisterer på at vælge sit eget navn. Bøgerne om Bibi blev læst vidt omkring i Europa og inspirerede blandt andet Astrid Lindgren til at skabe Pippi Langstrømpe-figuren.
Gammeldags, men moderne
Måske ét af de mest oversete navne i nyere dansk litteraturhistorie, men i sin samtid én af de mest feterede litterære skikkelser. Først som skribent og redaktør ved det illegale tidsskrift ”Folk og frihed”, siden som redaktør ved det finlitterære tidsskrift ”Heretica”. Martin A. Hansen (1909-1955) voksede op i et indremissionsk hjem på Sydsjælland, hvilket måske på misforstået vis også har været med til at præge hans ry som gammeldags. Hans skrift er dog frisk og præget af efterkrigstidens modernistiske strømninger, og man finder både stilistiske formeksperimenter, hvor virkeligheden får en fantastisk og overnaturlig dimension som i novellen ”Agerhønen”, og en tematisk kredsen om eksistentielle temaer som døden.
Else – pølse – pølsesnak
”Halfdans ABC” (1967) er måske Halfdan Rasmussens (1915-2002) bedst kendte værk.
52040450
Bogens 28 nonsensrim tager barnets nysgerrighed og leg med sproget alvorligt. Udgivelsen var således en del af et skift i børnelitteraturen, hvor det ikke handlede om at opdrage barnet igennem litteraturen, men at anerkende det som et menneske i sin egen ret. Selvom Halfdan Rasmussen er bedst kendt for sine tosserier, har han dog også skrevet mere alvorlige digte, og i hans debut ”Soldat og menneske” (1941) reflekterer han både over krig og de vilkår i arbejderklassen, som han selv voksede op under.
DU VIL SKRIGE I BILKA
Ved sin død som blot 27-årig efterlod Michael Strunge (1958-1986) sig et lyrisk forfatterskab præget af både lys og mørke – måske et aftryk af hans maniodepressive sind, der også til sidst var med til at tage livet af ham. ”Jeg kan flyve” var de sidste ord, inden han sprang ud ad vinduet fra fjerde sal. Det spaltede viser sig også i hans forfatterskab. Ofte er det et fintfølende og sansende jeg eller vi, der bevæger sig eller flyver gennem byen og natten som i en drøm, men stemmen kan også være rasende og afmægtig som i digtet REBEL fra ”Skrigerne” (1980): DU ER EN REBEL./ DU VIL FORHINDRE BILER -/ MEN DE KØRER VÆK./ DU VIL SKRIGE I BILKA -/ MEN REKLAMESPEAKEREN OVERDØVER DIG.