karin michaëlis
Foto: Ullstein Bild / Ritzau Scanpix

Karin Michaëlis

cand.mag. Anna Møller, Bureauet, juli 2019.
Top image group
karin michaëlis
Foto: Ullstein Bild / Ritzau Scanpix

Indledning

Engang var hun et kendt navn i store dele af verden, men i dag er hun næsten gået i glemmebogen. Men også kun næsten. I løbet af 2019 og 2020 fejres Karin Michaëlis og hendes alsidige forfatterskab med en række aktiviteter, og fejringen af den internationale randrusianer er fuldt fortjent. Hendes kontroversielle og nyskabende bøger, hvor især kvinderollen, identitet, erotisk kærlighed, barnet og fantasien er gennemgående temaer, var unikke og superpopulære i deres tid – og hendes frihedselskende hovedpersoner blev forløbere for et opgør mod de undertrykkende kræfter i samfundet og i selvet.

47906695

Blå bog

Født: 20. marts 1872 i Randers.

Død: 11. januar 1950 i København.

Uddannelse: Uafsluttet pianistuddannelse.

Debut: Højt Spil. Salmonsen, 1898.

Litteraturpriser: Bl.a. Tagea Brandts Rejselegat, 1927 og Drachmannlegatet, 1947. Modtog i 1946 Kong Christian X's Frihedsmedalje for sin indsats for Danmark i USA under Anden Verdenskrig.

Seneste udgivelse: Jakobsen, Julie Maj: Jagten på det gode menneske : Om Karin Michaëlis. Politiken, 2020.

Artikel type
voksne

Baggrund

”Alt det, som var, er ikke mere. Jeg er Elsbeth Bugge, og jeg staar endnu paa Tærsklen ind til det store, skønne Liv.”

”Den farlige alder”, s. 182.

Karin Michaëlis blev født 20. marts 1872 i Randers som Katharina Marie Bech Brøndum. Hendes forældre var telegrafist Jacob Anthonius Brøndum (1837-1921) og kransebinder Nielsine Petrine Bech (1839-1932), og hun var den næstældste i en søskendeflok på fem. Karin Michaëlis havde et meget tæt forhold til sine forældre, og de fik stor betydning for forfatterskabet.

Som ganske ung var hun privatlærerinde på Læsø og på en herregård nord for Randers, og herefter tog Karin Michaëlis til København for at uddanne sig til klaverlærer. Hun vendte dog hjem omkring 1895 for at blive gift med forfatteren Sophus Michaëlis (1865-1932), som hun havde mødt gennem nogle venner. Tre år efter debuterede Karin Michaëlis med en novellesamling, og da ægtemanden rejste til udlandet nogle år efter, skrev Karin Michaëlis lynhurtigt den anderledes dagbogsroman ”Barnet” (1902). Den blev forfatterens første gennembrud og blev året efter efterfulgt af brevromanen ”Lillemor” (1903). Begge bøger blev oversat til tysk, og frem til, at Hitler kom til magten i 1933, var den danske forfatter en efterspurgt – og omdiskuteret – foredragsholder i de tysksprogede dele af Europa. Med den skandaleombruste dobbeltroman ”Den farlige Alder” (1910) og ”Elsie Lindtner” (1912) oplevede hun sit andet gennembrud, og bøgerne blev bl.a. filmatiserede af den danske stumfilmsskuespiller og -instruktør August Blom (1869-1947).

I 1911 blev Karin Michaëlis skilt, men hun giftede sig igen året efter – dette ægteskab endte også i skilsmisse og uden børn. Under Første Verdenskrig 1914-1918 lavede Karin Michaëlis velgørende arbejde i Wien, og i 1930’erne hjalp hun tyskere, deriblandt dramatikeren Bertolt Brecht (1898-1956), på flugt fra Hitler. I 1924-1930 udgav hun erindringsromanen ”Træet på godt og ondt I-IV”, der blev forfatterens tredje gennembrud.

Karin Michaëlis rejste meget, og i perioden 1903-1913 var hun hvert år i USA, hvor en søster boede og hvor hun også flyttede til ved starten på Anden Verdenskrig i 1940. Der arbejdede hun som journalist og havde pga. nazismens indtog pludselig ingen indtægter fra Tyskland. I Tyskland blev hendes bøger forbudt i 1939. Hun vendte hjem til Danmark ved krigens afslutning og oplevede en stor popularitet, men allerede i 1950, da hun døde i København 11. januar, var hun glemt og fattig igen. Karin Michaëlis er begravet på Thurø, hvor hun boede store dele af sit voksne liv.

Barnet

”Jeg har tre Tanker uden Ende, den ene snor sig om den anden. Det er tre Slanger, som stikker og stikker. (…). Den ene er Døden, en anden mit Væddemaal, og den tredje … den tredje min Far og Mor.”

”Barnet”, s. 100.

Efter at have debuteret med et digt under navnet Catarina Bech-Brøndum i ”Illustreret Tidende” i 1895 udgav Karin Michaëlis tre år efter debuten ”Højt spil”. Både den samt de to efterfølgende udgivelser, ”Fattige i Aanden” (1901) og ”Birkedommeren” (1901), fik ikke ros i offentligheden, men i 1902 udgav den produktive unge forfatter den lille og tragiske roman Barnet”. Bogen om den syge teenager Andrea, der bliver dårligere og dårligere af en mystisk sygdom, blev hendes første gennembrud og var med til at tegne Karin Michaëlis’ særegne stil. Gennem dialog, dagbogsnotater og breve får læseren et blik helt ind i hovedpersonernes tanker, og det giver en psykologisk dybde i karaktererne, som er ganske særlig.

52956994

Andreas forældre sover ikke i samme seng og elsker ikke hinanden længere. Andrea selv forguder sin kølige rektorfar, som hun er den eneste, der har en følelsesmæssig kontakt til, mens den undseelige, nervøse og morfinafhængige mor ikke opnår Andreas respekt. Foran hendes øjne ser hun forældrenes ægteskab falde fra hinanden, og da moren efter Andreas død finder en række kladdehæfter med dagbogsnotater, indser hun pludselig, at ægteparrets manglende indbyrdes kærlighed har påvirket Andrea langt mere, end de anede. Den unge pige har været i en loyalitetskonflikt over det ulykkelige ægteskab og samtidig selv haft en spirende seksualitet. Moren finder også et brev skrevet af bedstemoren med gotiske bogstaver. I brevet fritlægges forældrenes fortid, og bedstemoren er ærlig omkring, hvorfor forældrenes ægteskab er dødt. Andrea læste dog aldrig brevet, da hun ikke kunne læse gotisk skrift, og derfor plagede hun frem til sin død om at lære at læse ’de gamle danske bogstaver’.

”Barnet” tager fat på en række temaer, som ikke var genstand for litteraturen i starten af 1900-tallet, nemlig ægteskabskrise, pigens udvikling til kvinde, en kvindes sorgfulde længsel efter sin mand, depression, skyld, skam og kvindebegær. Samtidig var hendes blanding af bl.a. dagbogsnotater og breve med realistiske begivenheder og en mystisk symbolisme helt unik. Karin Michaëlis har i et radiointerview selv nævnt ”Barnet” som en af de romaner, hun holdt mest af.

Den farlige alder

”Der er et uophæveligt Fjendskab mellem Kønnene. Man pynter derpaa, fordi Livet skal leves, fordi det er nemt og bekvemt, men Fjendskabet er der.”

”Den farlige alder”, s. 39.

”Den farlige alder” (1910) blev Karin Michaëlis’ første rigtige bestseller – og solgte bl.a. 500.000 eksemplarer på seks uger, da den tyske oversættelse lå klar. Historien om den 42-årige Elsie Lindtner, der går fra sin mand Rickardt og flytter ud i en hvid villa i en øde egn, er fortalt gennem dagbogsnotater om det nye ensomme liv og breve til bl.a. en kusine, veninde og eksmanden. Her får læseren indblik i den modne kvindes tanker i en historisk brydningstid. I 1910 havde danske kvinder endnu ikke stemmeret, og det var forventet, at de skulle rette sig efter deres mands luner og ikke selv give udtryk for deres lyster. Karin Michaëlis’ hovedperson Elsie Lindtner er et opgør med den tankegang. I et brev råder hun sin veninde til at tage sig en elsker efter mandens død, men ikke tage ham med ind i det hus, hvor hun bor i. Veninden er indlagt med dårlige nerver, men Elsie skælder hende næsten ud og råder hende – uden at fordømme hende – til at følge sin natur som ’skøge’.

53156851

Selv skrev Karin Michaëlis mange breve i sit personlige liv, og bl.a. brevromanen ”Kvindehjærter” (1910) bygger på en autentisk brevveksling mellem den nyligt fraskilte skuespillerinde Betty Nansen og Karin Michaëlis selv. Romanen udkom anonymt, men det rygtedes hurtigt, at forfatteren bag var Karin Michaëlis – der beundrede Betty Nansens eksmand, Gyldendal-direktøren Peter Nansen, meget højt.

Elsie Lindtner er både en tragisk figur og en stor selviscenesætter, og bogen vrimler med viljestærke, reflekterede, bekymrede og begærlige kvinder med et væld af modsatrettede følelser – og de er ikke nødvendigvis unge og smukke alle sammen.

”Den farlige alder” er et psykologisk portræt af en vaklende kvinde og indeholder mange ideer, der må anskues som en tidlig feminisme og et opgør med en klassisk patriarkalsk tankegang, og i sin samtid var ”Den farlige alder” da også betegnet som en skandaleroman. To år efter kom fortsættelsen ”Elsie Lindtner”, hvor Elsie rejser ud i verden med stuepigen Jeanne. Selv har Karin Michaëlis i essayet ”Hvordan man skriver en bog” skrevet, at bogen aldrig stod hendes hjerte nær.

Bibi-bøgerne

”I Pakvognen var saa gloende hedt (…) og jeg var bange for at Lokomotivfører Larsen skulde sladre og sende mig tilbage (…), men saa krøb jeg udaf Lemmen og op på Taget, men Toget kørte var det maaske ikke flot gjort?”

”Bibi – en lille piges liv”, s. 41.

I første halvdel af 1900-tallet læste store dele af Europas børn om den lille tynde pige Bibi med de lyse fletninger. Bibi-bøgerne” udkom på forlaget Jespersen og Pio i syv bind fra 1929 til 1939, og bøgerne, der er enkelt illustreret af Hedvig Collin (1880-1964), blev en stor international succes, men var ikke så læste herhjemme. Så populære var de i Italien, at den italienske oversætter, Emilia Villoresi, efter Karin Michaëlis’ død på egen hånd skrev en afslutning på serien, ”Bibi si sposa” (”Bibi gifter sig”, 1953).

Ungpigebøgerne handler om stationsforstanderens datter Ulla, der i første bind får overtalt sin veninde til at bytte navn med hende og – efter at have annonceret om navneændringen i bl.a. den lokale avis – insisterer Ulla herefter på at blive kaldt Bibi. I senere bøger tager hun med morforældrene til Tyskland, hvor hun bl.a. oplever, hvordan legetøj bliver lavet og senere til Tjekkoslovakiet, hvor hun møder den dansk-amerikanske dreng Ole, ser drypstenshuler og møder sigøjnere. Hun bliver konfirmeret, forelsket og meget andet, og i sidste bind, ”Bibi og Valborg” (1939), er Bibi i lære på en fynsk gård, og Bibi drømmer om selvstændighed og frigørelse i en række breve med veninden Valborg. Frigørelsen var netop et stærkt tema for Karin Michaëlis, der også udgav fagbogen ”Glædens Skole” om pigepædagogik i 1914.

53167284

Karin Michaëlis’ popularitet i hendes samtid kan ses i, hvordan hun var til inspiration for andre forfattere. Bl.a. er det kendt, at den svenske forfatter Astrid Lindgren (1907-2002) læste Karin Michaëlis, og udover navneligheden minder Lindgrens Pippi og Michaëlis’ Bibi også på mange måder om hinanden.

Bibi laver skarnsstreger og er umådelig selvstændig, egenrådig og fandenivoldsk. Bøgerne om Pippi og Bibi adskiller sig bl.a. fra hinanden ved Bibis ofte lidt sørgmodige omtale af sin døde mor, som faren stadig sørger over, og ved deres historiefortællinger. Hvor Pippi er lidt af en lystløgner, der digter røverhistorier om sine rejser på de syv have, er Bibi videbegærlig og en decideret klog pige, der rummer et væld af faktuelle oplysninger om især geografi. Samtidig er Bibi idealistisk og kæmper for de svageste, især dyrene, men begge piger er moderløse og frie, har alternative kæledyr, en abe og en tam skade, og de er det, som mange ville kalde drengepiger.

Træet paa godt og ondt

”Gunhild begyndte at tælle til Evigheden. (…) Naar man talte mange Gange, kom man til hundrede Aar, og Evigheden var lavet af saa mange hundrede Aar, som der var Maddiker i Svinetønden (…).”

”Træet paa godt og ondt – uddrag til skolebrug ved Hakon Kirkegaard”, s. 9.

Karin Michaëlis’ forældre havde stor betydning for forfatterskabet. I de to erindringsserier Træet paa godt og ondt” (1924-30) og ”Vidunderlige Verden” (1948-50) fylder de to meget, og moderens hårde arbejde og ydmyge livsindstilling står også centralt i romanerne ”Lille ung Kone” (1921) og ”Mor” (1935).

”Træet paa godt og ondt” består af bøgerne ”Pigen med Glasskaarene” (1924), ”Lille Løgnerske” (1925), ”Hemmeligheden” (1926), ”... Synd og Sorg og Fare” (1928) og ”Følgerne” (1930). I 1940 udkom et uddrag ved Hakon Kirkegaard, hvor dele af de to første bøger er trykt med et forord. Gennem de fem romaners 1450 sider hører læseren i de to første bind om pigen Gunhild Groths barndom i en unavngivet jysk provinsby i årene omkring 1890 og til hun er ca. 16-17 år. I de næste bøger belyses ungpigeårene, hvor Gunhild både forelsker og forlover sig, og der dykkes ned i et ulykkeligt ægteskab.

Karin Michaëlis selv understregede i sin samtid, at personen Gunhild ikke var hende selv, og bøgerne kan da heller ikke kaldes biografier. Snarere selvbiografiske romaner. Trods det ender Gunhild, i fiktionens verden, med at udgive Karin Michaëlis’ to romaner ”Barnet” og ”Lillemor”, og der er mange andre lighedstræk. Gunhilds far er embedsmand, formentlig telegrafist ligesom Karin Michaëlis’, og var en dannet mand. Gunhilds mor er kransebinder og arbejder hårdt ligesom Karin Michaëlis’ egen, og Gunhild får et ulykkeligt ægteskab. Især Karin Michaëlis’ andet ægteskab, med den norsk-amerikanske akademiker Charles Stangeland (1881-1942), gik dårligt allerede fra begyndelsen og var præget af ægtemandens stærke jalousi. Gunhild mobbes ligesom forfatteren pga. en fejl ved det ene øje – Karin skelede kraftigt – og begge havde en levende fantasi og en naturlig medfølelse over for alle, der lider: gamle, fattige, syge og dyr.

”Træet paa godt og ondt” regnes for Karin Michaëlis’ hovedværk. Her kommer alle hendes temaer og talenter til udtryk: hendes blik for barndommens grænseløse fantasi, hendes arbejde med det psykologiske portræt, de indlagte breve og dagbogsstykker, kvindens begær, fokusset på knasterne i et ægteskab og trangen til frigørelse og til at skabe sit eget (kunstner)liv.

Genrer og tematikker

Udover at være forfatter var Karin Michaëlis en stor humanist, der spillede en vigtig rolle i den europæiske debat og politik og lavede meget velgørende arbejde i Wien, Tyskland, USA og Danmark. Hun var en kulturpersonlighed, der holdt populære foredrag om bl.a. kvinder, børn og moderne børneopdragelse, så langt væk som i Rusland og USA, og hendes oversatte bøger var utrolig udbredte i bl.a. Tyskland, Østrig og Italien.

På trods af det – og kvaliteten og mængden af hendes udgivelser – har hun ikke fyldt meget i litteraturhistorieskrivningen eller fået megen spalteplads blandt anmeldere og kritikere. Hendes idealisme, humanisme og bøgerne om undertrykte dyr, børn og kvinder blev af samtiden opfattet som pinlige, og både hendes liv og hendes forfatterskab var kontroversielt. Med andre ord gjorde Karin Michaëlis ikke det, som omverdenen forventede af hende, og hun kæmpede aktivistisk for de svages sag.

Karin Michaëlis var en utrolig flittig forfatter, der hen over 50 år udgav ca. 70 bøger til både børn og voksne samt fagbøger og biografier. Gennem de mange bøger er der en række temaer, der går igen: Undertrykkelse af piger og kvinder, hyldesten til de barnlige og frigørende dele af kvindeligheden, kvindens begær, magten og kontrollen ved at eje hinanden og ofte en række tragiske og sørgelige begivenheder – især en masse forliste ægteskaber.

Også en række kvindefigurer går igen i Karin Michaëlis’ bøger – lige fra den nedbrudte mor i ”Barnet” til den hårdtarbejdende blomsterbindermor i ”Træet paa godt og ondt”, der forsøger at løfte familien fra fattigdom: Den selvopofrende moderskikkelse piner sig selv og prioriterer sin familie over alt andet, og ofte vil barnet af denne moderskikkelse søge frigørelsen og den selvstændige identitet frem for at følge sin mors masochistiske ideal.

Karin Michaëlis skrev både noveller, romaner, biografier og børnebøger, og et gennemgående stilistisk greb i alle genrerne var brugen af dagbogsnotater samt breve. Derigennem kunne forfatteren komme helt ind i hovedet på den person, hun ville portrættere, og udnytte den frie indre monolog til fulde. På den måde opnåede hun en unik psykologisk dybde, som især var gunstig i hendes mange dannelsesromaner, hvor man følger et menneske blive voksen og udvikle sig.

Karin Michaëlis brugte også elementer fra gotisk litteratur, hvor spøgelses- og skrækhistorier var populære, og eventyrgenrens stærke symbolik. Dette bl.a. i brevromanen ”Lillemor” (1902), der er en gotisk gyser om en barnebrud, der ender med at kaste sig i brønden. Andre steder skriver hun realistisk og melodramatisk med en gennemgående dybde i de psykologiske portrætter, og hun sprængte konstant rammerne med grænseløs og frigørende fantasi.

Beslægtede forfatterskaber

I 2019 udgav Forlaget Sidste Århundrede bogen ”Menneskekød” med groteske historier, hvor Karin Michaëlis havde historien ”Erasta” med. ”Erasta” blev udgivet i 1915 i novellesamlingen ”Hjertets Drømme”, og en forfatter som Astrid Ehrencron-Kidde (1871-1960) er også repræsenteret i samlingen. Astrid Ehrencron-Kidde skrev bl.a. om kvindeopdragelse, ægteskab og kvindeundertrykkelse og udgav også historier med overnaturligt præg, og de to forfattere er på den måde beslægtede.

Karin Michaëlis er også blevet kaldt ”Den kvindelige H.C. Andersen” (Bo Hakon Jørgensen: Den kvindelige H.C. Andersen. Kristeligt Dagblad, 2014-06-16), da hendes forfatterskab både henvender sig til børn og til voksne. Hun brugte ligesom H.C. Andersen (1805-1875) sin fantasi meget, og hun brugte den uhyggelige gotik og symboler.

En forfatter som Edith Rode (1879-1956) var en del af Karin Michaëlis’ egen generation og beskæftigede sig med kønskonflikter og det kvindelige driftsliv, og Karin Michaëlis debuterede også samtidig med bl.a. Agnes Henningsen (1968-1962), der især skildrede kvindens sociale og erotiske frigørelse. Agnes Henningsen var også samfundsdebattør og kvindesagsforkæmper i forlængelse af det, man kalder Det moderne gennembrud. Det var en periode i midt- og slutningen af 1800-tallet, hvor der med Georg Brandes’ taler og bøger skete en åndelig vækkelse i kulturen og blandt folk. Der blev dannet partier og foreninger, og på trods af at Georg Brandes’ brandtaler ikke omfattede kvinderne – og at han i øvrigt stærkt kritiserede Karin Michaëlis’ bøger, som han beskyldte for at støde den gode smag – så blev også Dansk Kvindesamfund stiftet på dette tidspunkt. Både Agnes Henningsen og Karin Michaëlis blev regnet som kontroversielle pga. deres erotisk prægede litteratur, de var yderst populære forfattere, og begge har deres erindringsværk som hovedværk. Selv har Karin Michaëlis skrevet, at ”Den farlige Alder” kun havde én konkurrent i sin samtid, nemlig bogen ”Marie-Claire” (1910) af den franske forfatter Marguerite Audoux (1863-1937). Historien om den ” (…) naive kvindesjæl (…)” (Karin Michaëlis: Hvordan man skriver en bog i: Karin Michaëlis – Skriftens vagabond. Karin Michaëlis Selskabet, 2016) er delvis selvbiografisk og beskriver bl.a. Marguerite Audoux’ barndom, ungdom og tiden på børnehjem efter morens død samt en ulykkelig kærlighedshistorie.

Bibliografi

Noveller

Michaëlis, Karin: Højt spil. Salmonsen, 1898.
Michaëlis, Karin: Fattige i Aanden. Salmonsen, 1901.
Michaëlis, Karin: Hellig Enfold. Gyldendal, 1903.
Michaëlis, Karin: De smaa Mennesker. Gyldendal, 1906.
Michaëlis Stangeland, Karin: Hjertets Drømme. Gyldendal, 1915.
Michaëlis, Karin: Atter det skilte. Gyldendal, 1918.
Michaëlis, Karin: Bedstemor. Aschehoug, 1968.
Michaëlis, Karin: Carnevale. Aschehoug, 1969.
Michaëlis, Karin og bl.a. Astrid Ehrencron-Kidde: Menneskekød. Forlaget Sidste Århundrede, 2019.

Romaner

Michaëlis, Karin: Birkedommeren. Salmonsen, 1901.
Michaëlis, Karin: Barnet. Gyldendal, 1902.
Michaëlis, Karin: Lillemor. Gyldendal, 1902.
Michaëlis, Karin: Sønnen. Gyldendalske Boghandel, 1903.
Michaëlis, Karin: Backfische. Nordisk Forlag, 1904.
Michaëlis, Karin: Gyda. Gyldendal, 1904.
Michaëlis, Karin: Munken gaar i Enge. Gyldendal, 1905.
Michaëlis, Karin: Tommelise. Gyldendal, 1906.
Michaëlis, Karin: Ghettoens Blomst. Gyldendal, 1907.
Michaëlis, Karin: Kyllingesorger. Gyldendal, 1907.
Michaëlis, Karin: Over al Forstand. Gyldendal, 1907.
Michaëlis, Karin: Betty Rosa. Gyldendal, 1908.
Michaëlis, Karin: Tro som Guld. Gyldendal, 1909.
Michaëlis, Karin: Den farlige Alder – Breve og Dagbogsoptegnelser. Gyldendal, 1910.
Michaëlis, Karin: Kvindehjærter – En Brevveksling. Gyldendal, 1910.
Michaëlis Stangeland, Karin: Bogen om kærlighed. Gyldendal, 1912.
Michaëlis, Karin: Elsie Lindtner. Gyldendal, 1912.
Michaëlis Stangeland, Karin: Grev Sylvains Hævn. Gyldendal, 1913.
Michaëlis, Karin: Don Juan - efter Døden. Hasselbalch, 1919.
Michaëlis, Karin: 30 Dages Laan. Hasselbalch, 1920.
Michaëlis, Karin: Lille unge Kone. Gyldendal, 1921.
Michaëlis, Karin: Mette Trap og hendes Unger. Gyldendal, 1922.
Michaëlis, Karin: Syv søstre sad. E. Jespersen, 1923.
Michaëlis, Karin: Pigen med Glasskaarene. Jespersen, 1924.
Michaëlis, Karin: Kvindelil – din Tro er stor. Litterært Forlag, 1925.
Michaëlis, Karin: Lille Løgnerske. Jespersen og Pio, 1925.
Michaëlis, Karin: Hemmeligheden. Jespersen og Pio, 1926.
Michaëlis, Karin: Perlerne. Jespersen og Pio, 1927.
Michaëlis, Karin: Synd og Sorg og Fare. E. Jespersens Forlag, 1928.
Michaëlis, Karin: Pigen der smilede. Jespersen og Pio, 1929
Michaëlis, Karin: Bibi – en lille Piges Liv. Jespersen og Pio, 1929.
Michaëlis, Karin: Hjertets Vagabond. Jespersen og Pio, 1930.
Michaëlis, Karin: Bibi's store Rejse – en lille Piges Liv. Jespersen og Pio, 1930.
Michaëlis, Karin: Følgerne. Jespersen og Pio, 1930.
Michaëlis, Karin: Justine. Jespersen og Pio, 1931.
Michaëlis, Karin: Bibi og Ole – en lille Piges Liv. Jespersen og Pio, 1931.
Michaëlis, Karin: Bibi og de sammensvorne – en lille Piges Liv. Jespersen og Pio, 1932.
Michaëlis, Karin: Familien Worm. Jespersen og Pio, 1933.
Michaëlis, Karin: Mor. Jespersen og Pio, 1935.
Michaëlis, Karin: Bibi paa Ferie – en lille Piges Liv. Jespersen og Pio, 1935.
Michaëlis, Karin: Lotte Ligeglad. Gyldendal, 1936.
Michaëlis, Karin: Den grønne Ø. Gyldendal, 1937.
Michaëlis, Karin: Bibi bliver landmand – en lille piges liv. Jespersen og Pio, 1939.
Michaëlis, Karin: Bibi og Valborg. Jespersen og Pio, 1939.
Michaëlis, Karin: Mors Øjne. Fergo, 1940.
Michaëlis, Karin: Træet paa godt og ondt – Uddrag til Skolebrug. Hirschsprung, 1940.
Michaëlis, Karin: Krigens ofre. Gladiator, 2017.

Faglitteratur

Michaëlis, Karin: Husfruens og Døtrenes personlige Udgifter. Nordisk Forlag, 1903.
Michaëlis, Karin: Danske Foregangsmænd i Amerika. Gyldendal, 1911.
Michaëlis, Karin: Glædens skole. Gyldendal, 1914.
Michaëlis, Karin: Krigens Ofre. Pio, 1916.
Michaëlis, Karin: Galningen Kokoschka. Charlottenborg, 1960.

Skuespil

Michaëlis Stangeland, Karin: En Mo'rs Øjne. Gyldendal, 1915.

Biografier

Michaëlis, Karin: Min Barndoms Randers. Ukendt forlag, 1947.
Michaëlis, Karin: Vidunderlige Verden I. Gyldendal, 1948.
Michaëlis, Karin: Pigen med glasskaarene. Lille Løgnerske. Gyldendal, 1948.
Michaëlis, Karin: Vidunderlige Verden II. Gyldendal, 1949.
Michaëlis, Karin: Vidunderlige Verden III. Gyldendal, 1950.
Michaëlis, Karin: Evigheden og Slotsgården i: Da jeg var barn – kendte danskeres barndomserindringer. Bind 2 ved Ole Knudsen. Aschehoug, 1996.
Michaëlis, Karin: Hemmelig forlovelse i: Min barndoms bedste sommerferie – kendte danskere fortæller ved Peter Legård Nielsen. Forum, 2000.
Michaëlis, Karin: Kvindeportrætter. Karin Michaëlis Selskabet, 2014.
Michaëlis, Karin: Tilfældet d’Annunzio. Karin Michaëlis Selskabet, 2015.

Om forfatterskabet

Fabricius, Susanne: Karin Michaëlis i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84.
Sanders, Karin: Blodets uro. Karin Michaëlis ’Den farlige Alder’ i: Læsninger i dansk litteratur, 1900-1940. Odense Universitetsforlag, 2001.
Klitgaard Povlsen, Karen: Karin Michaëlis (1872 - 1950). Michaëlis, Katharina (Karin) Marie Bech. KVINFOs Dansk Kvindebiografisk Leksikon, 2003.
Driver Eddy, Beverley (oversat af Kirsten Klitgård): Hjertets kalejdoskop. Karin Michaëlis Selskabet, 2013.
Klitgaard Poulsen, Karen og Hardy Bach: Karin Michaëlis – skriftens vagabond. Karin Michaëlis Selskabet, 2016.
Stryhn, Lisbeth: Karin Michaëlis: Fra kejtet outsider i Randers til aktivistisk verdensdame. Randers Amtsavis, 2018-12-04.
Stryhn, Lisbeth: Endelig: Hæder til modig og uforfærdet kvinde fra Randers. Randers Amtsavis, 2019-04-24.
Jakobsen, Julie Maj: Jagten på det gode menneske : Om Karin Michaëlis. Politiken, 2020.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Karin Michaëlis

Kilder citeret i portrættet

Jørgensen, Bo Hakon: Den kvindelige H.C. Andersen. Kristeligt Dagblad, 2014-06-16.
Michaëlis, Karin: Hvordan man skriver en bog i: ”Karin Michaëlis – Skriftens vagabond”. Karin Michaëlis Selskabet, 2016.