Barnet

Citat
”Jeg har tre Tanker uden Ende, den ene snor sig om den anden. Det er tre Slanger, som stikker og stikker. (…). Den ene er Døden, en anden mit Væddemaal, og den tredje … den tredje min Far og Mor.”

”Barnet”, s. 100.

Efter at have debuteret med et digt under navnet Catarina Bech-Brøndum i ”Illustreret Tidende” i 1895 udgav Karin Michaëlis tre år efter debuten ”Højt spil”. Både den samt de to efterfølgende udgivelser, ”Fattige i Aanden” (1901) og ”Birkedommeren” (1901), fik ikke ros i offentligheden, men i 1902 udgav den produktive unge forfatter den lille og tragiske roman Barnet”. Bogen om den syge teenager Andrea, der bliver dårligere og dårligere af en mystisk sygdom, blev hendes første gennembrud og var med til at tegne Karin Michaëlis’ særegne stil. Gennem dialog, dagbogsnotater og breve får læseren et blik helt ind i hovedpersonernes tanker, og det giver en psykologisk dybde i karaktererne, som er ganske særlig.

52956994

Andreas forældre sover ikke i samme seng og elsker ikke hinanden længere. Andrea selv forguder sin kølige rektorfar, som hun er den eneste, der har en følelsesmæssig kontakt til, mens den undseelige, nervøse og morfinafhængige mor ikke opnår Andreas respekt. Foran hendes øjne ser hun forældrenes ægteskab falde fra hinanden, og da moren efter Andreas død finder en række kladdehæfter med dagbogsnotater, indser hun pludselig, at ægteparrets manglende indbyrdes kærlighed har påvirket Andrea langt mere, end de anede. Den unge pige har været i en loyalitetskonflikt over det ulykkelige ægteskab og samtidig selv haft en spirende seksualitet. Moren finder også et brev skrevet af bedstemoren med gotiske bogstaver. I brevet fritlægges forældrenes fortid, og bedstemoren er ærlig omkring, hvorfor forældrenes ægteskab er dødt. Andrea læste dog aldrig brevet, da hun ikke kunne læse gotisk skrift, og derfor plagede hun frem til sin død om at lære at læse ’de gamle danske bogstaver’.

”Barnet” tager fat på en række temaer, som ikke var genstand for litteraturen i starten af 1900-tallet, nemlig ægteskabskrise, pigens udvikling til kvinde, en kvindes sorgfulde længsel efter sin mand, depression, skyld, skam og kvindebegær. Samtidig var hendes blanding af bl.a. dagbogsnotater og breve med realistiske begivenheder og en mystisk symbolisme helt unik. Karin Michaëlis har i et radiointerview selv nævnt ”Barnet” som en af de romaner, hun holdt mest af.