Det moderne gennembrud var en opbrudstid, hvor gamle ideer blev forkastet og nye vandt frem. Man plejer at stadfæste periodens begyndelse med en forelæsning, som litteraturforskeren Georg Brandes holdt den 3. november 1871 på Københavns Universitet (læs forelæsningen på Danmarkshistorie.dk).
I forelæsningen kritiserer Georg Brandes samtidslitteraturen for at være bagudskuende og hænge fast i gammeldags tankegods og traditioner. I stedet skal kulturen sætte tidens problemer under debat!, siger han.
Selvom Georg Brandes kan tage en stor del af æren for modernitetens gennembrud i Danmark, var det en strømning i tiden, båret frem af industrialisering, en bevægelse fra land til by, storbyernes fremkomst, videnskabelige opdagelser og teknologiske landvindinger.
Ikke mindst var den båret frem af en lang række lysende hoveder, der turde tænke radikalt nye tanker om individers frihed og lighed, om demokrati, om kroppe og seksualitet, og som delte disse tanker med hinanden.
I dette tema præsenterer vi nogle af de centrale skikkelser fra Det moderne gennembrud.
Georg Brandes
(Foto: Ludwik Szaciński, via Wikimedia Commons)
Den 29-årige litteraturkritiker og forsker satte med sin brandtale gang i den nye tid
Georg Brandes var et uomgængeligt omdrejningspunkt i sin samtid, og havde stor indflydelse på skandinavisk litteratur fra 1870'erne og frem til begyndelsen af mellemkrigstiden. Det var hans dør, de unge håbefulde forfattere bankede på med deres manuskripter. Han anses for at være teoretikeren bag Det moderne gennembrud og var med til at starte den bevægelse i samfundet, der blev til kulturradikalisme. Han var en markant europæisk intellektuel skikkelse, der knyttede personlig kontakt til nogle af tidens førende forfattere og tænkere, som John Stuart Mill, Henrik Ibsen og Friedrich Nietzsche.
Herman Bang
(Foto: Det Kgl. Bibliotek)
Herman Bang skrev impressionistisk moderne om storbyens flimrende liv
Den sprog- og stilbevidste Herman Bang (1857-1912) blev berømt allerede med romandebuten ”Haabløse Slægter” i 1880. Historien om en ældre kvindes forhold til den unge mandlige hovedperson vakte skandale, bogen blev beslaglagt, og Bang fik en bødestraf. Bang skrev impressionistisk, for eksempel i kollektivromanen ”Stuk” (1887), om det københavnske storbyliv, forfald og tomhed. Eller naturalistisk som i novellen ”Ved Vejen” (1886), hvor målsætningen om at fremstille karakterer og miljø så objektivt som muligt, skaber et præcist, tragikomisk og empatisk portræt af stationsforstanderens kone og hendes trivielle liv i en jysk provinsby.
Læs hele forfatterportrættet af Herman Bang
Agnes Henningsen
(Foto: Frederik Riise, Public domain, via Wikimedia Commons)
"Skulle jeg foragte nogen, blev det de mennesker, der lever efter en moral, andre mennesker har lavet"
Sådan skrev Agnes Henningsens i romanen "Lykken" fra 1905. Agnes Henningsen valgte af natur og per instinkt de nye ideer, som Georg Brandes var foregangsmand for herhjemme. Borgerligheden var livet igennem hendes fjende nr. ét. Kvinderne og deres vilkår i et mandsdomineret samfund var hendes hovedanliggende, og i dag efter alle kvindesagsårene klinger måske netop disse ord så bekendt - "til lede bekendt, for vi er unægtelig blevet stopfodret med slagord, der nu er stivnede klicheer".
Læs hele forfatterportrættet af Agnes Henningsen
J. P. Jacobsen
(Foto: C. Corneliussen via Wikimedia Commons)
Danmarks første naturalistiske forfatter
J.P. Jacobsen regnes for Danmarks første naturalistiske digter. Han oversatte den engelske biolog Charles Darwins revolutionerende værk ”Om Arternes oprindelse” til dansk i 1872. Darwin ser naturen som en kontinuerlig udviklingsproces, hvilket medfører, at mennesket ikke er skabt af Gud men er et resultat af evolutionen. I den historiske udviklingsroman ”Fru Marie Grubbe” (1876) beskriver Jacobsen farverigt, intimt og dobbelttydigt den elskovssøgende Maries deroute fra ung, fantaserende (og onanerende) adelig pige til en udslidt færgekone, der har giftet sig nedad på den sociale rangstige.
Læs hele forfatterportrættet af J. P. Jacobsen
Henrik Pontoppidan
Arv og miljø er et tema, som mange af det moderne gennembruds prosaister kredser om. I Henrik Pontoppidans ”Lykke-Per” (1898) uddanner præstesønnen Per sig til ingeniør og flytter fra landet til den moderne storby i et opgør med farens kristne livssyn. Men denne frigørelsesproces forløber ikke gnidningsfrit.
Læs hele portrættet af Henrik Pontoppidan
Amalie Skram
Grundloven af 1849 havde sikret folket trykke-, tros og forsamlingsfrihed, men det var stadig ikke alle i samfundet, der var lige frie. I 1880’erne brød den såkaldte sædelighedsfejde om kvinders sociale og seksuelle frigørelse ud blandt intellektuelle i Norden. Diskussionen drejede sig om, hvorvidt kvinder skulle have de samme seksuelle rettigheder som mændene. Mens kvinderne skulle være kyske og tro, kunne borgerskabets ægtemænd have elskerinder, affærer med tjenestepiger eller gå til prostituerede. Den norske forfatter Amalie Skram bidrog til debatten med sin kritisk realistiske roman ”Constance Ring” (1885), hvori den unge Constances mand gør stuepigen gravid. I stedet for at affinde sig med det skete, tager Constance konsekvensen, bryder ægteskabet og lever et frit kærlighedsliv. Med romanen tegner Skram et billede af en ny selvrealiserende kvindetype og giver hermed sit bud på fremtidens kønsmoral.
Læs hele forfatterportrættet af Amalie Skram
Karin Michaëlis
Engang var hun et kendt navn i store dele af verden, men var næsten gået i glemmebogen og er kun for nyligt blevet genopdaget. Hendes kontroversielle og nyskabende bøger, hvor især kvinderollen, identitet, erotisk kærlighed, barnet og fantasien er gennemgående temaer, var unikke og superpopulære i deres tid – og hendes frihedselskende hovedpersoner blev forløbere for et opgør mod de undertrykkende kræfter i samfundet og i selvet.
Læs hele forfatterportrættet af Karin Michaëlis
Videoklip: Få en indflyvning til perioden
Klassisk dansk: Amalie Skram og Det moderne gennembrud. Greve Bibliotek, 2022. (11:22)