Danske Merete Pryds-Helle, norske Vigdis Hjorth og svenske Klas Östergren har skrevet tre romaner, der alle er inspireret af den norske dramatiker Henrik Ibsens værker. Romanerne udgives af de tre forlag Rosinante, Oktober og Natur & Kultur, der i et samarbejde under fællesbetegnelsen NOR ønsker at fremme den fælles nordiske litteratur på tværs af landegrænser.
I den anledning sætter Forfatterweb spot på Henrik Ibsens forfatterskab, stemmerne på hans tid og de forfattere, der har ladet sig inspirere af hans værker. I hans litteratur tematiseres en evigt aktuel konflikt mellem samfundets normer og forventninger og individets egen agens, og blandt andet derfor er han også stadig en af de mest populære dramatikere rundt omkring på verdens teaterscener.
Læs mere om perioden Det moderne gennembrud
Læs mere om Naturalismen og Det Moderne Gennembrud på Faktalink.
Henrik Ibsen: Dukkehusets forstillede harmoni
I Henrik Ibsens berømte teaterstykke ”Et dukkehjem” (1879) krakelerer facaden i det borgerlige ægteskab hjemme hos Nora og Torvald Helmer, da det opdages, at Nora har forfalsket sin fars underskrift for at få penge til et kurophold, der skal redde hendes mands helbred. Ibsen skildrer, hvordan mennesket er bundet til samfundets normer og moralbegreber, men i portrættet af den levende og selvstændige Nora, der forlader ægteskabet i harme over, at hendes mand synes, facaden er vigtigere end deres kærlighed, udviser Ibsen samtidig en tro på, at det er muligt for individet at gøre sig fri af disse bånd.
August Strindberg: Midsommerkaos i det borgerlige
Ligesom hos Henrik Ibsen rykker August Strindberg dramaet ind i det borgerlige hjem og lader det udspille sig virkelighedsnært mellem karaktererne, hvilket også allerede antydes i titler som ”Frøken Julie” og ”Faderen”. I ”Frøken Julie” (1889) stilles der spørgsmål til forholdet mellem køn og klasse og om magt. Frøken Julie er af sin mor blevet opdraget som en dreng og har udviklet sig til at være et frimodigt og sorgløst væsen, der under en Sankt-Hans-fest bliver forført – eller forfører – tjeneren Jean. De to lægger planer om at stikke af sammen, men Julie får kolde fødder og får pludselig øje på en brutal maskulin natur under Jeans herskabelige facon.
Herman Bang: Den forbudte kærlighed
Kvindeportrættet er også centralt hos Herman Bang. I den lille roman ”Ved Vejen” (1886) forelsker Katinka Bai sig i forvalteren Huus, hvilket efterlader hende i et frygteligt dilemma mellem sin egen lyst og forelskelse og sin forpligtelse i ægteskabet til en grov og vulgær mand, hun allerede er gift med. Katinka Bai er bundet af samfundets normer og konventioner, og hendes kærlighed til Huus er urealiserbar. Samme tema er i varieret grad på spil i romanen ”Tine” (1889), hvor den unge pige Tine begår selvmord på grund af ulykkelig kærlighed til en dansk officer under krigen i 1864.
Amalie Skram: Sådan som tingene er
I Amalie Skrams værker beskrives tingene som de er – lige fra elendigheden i fattige familier, der spiser kold grød, til psykiatriske patienter, der må lade sig underkaste en doktors autoritet. Og modsat Ibsen er der i Skrams litteratur ikke en tro på, at det er noget, som det enkelte individ kan ændre. I ”Constance Ring” (1885) oplever den kvindelige hovedperson at være gift med to forskellige mænd, der begge er hende utro med en tjenestepige, men hun erkender også bittert, at ægteskabet er en institution, som hun som kvinde bliver nødt til at indgå i.
Ingeborg Stuckenberg: I skyggen af sin mand
Tidens gryende kvindefrigørelse og kritik af kvindens position og bundethed til ægteskabet legemliggøres helt konkret i Ingeborg Stuckenbergs kunstneriske og menneskelige skæbne. Som hustru til forfatteren Viggo Stuckenberg var hun stærkt utilfreds med den position, som hun blev anvist i ægteskabet. Litteraturhistorikere har sidenhen gransket Viggo Stuckenbergs værker og peget på, at Ingeborg Stuckenberg er den egentlige forfatter til flere af hans værker, heriblandt ”Fagre Ord” (1895). Hun emigrerede til New Zealand i 1903, men opnåede ikke sit ønske om en friere tilværelse og begik selvmord i 1904.
---------
Du kan kontakte Livslinien, hvis du har selvmordstanker eller er i anden alvorlig livskrise, eller hvis du er pårørende eller efterladt til selvmord.
Telefonrådgivning, 70 201 201 alle årets dage fra kl. 11-05
Mailrådgivning og Chatrådgivning. For at se åbningstider og for at skrive, gå ind på www.livslinien.dk
Klas Östergren: Mellem magt og afmagt
I ”Hilde” (2019) digter Klas Östergren en fortælling omkring en af Henrik Ibsens birollefigurer, Hilde Wangel, som optræder i ”Fruen fra havet” og i mere betydelig grad i ”Bygmester Solness”, hvor hun indirekte bliver skyld i bygmesterens død. I Östergrens roman arbejder Hilde på et rejsebureau i Berlin i 1920’erne, og hun portrætteres indledningsvist som en selvsikker kvinde, der bevidst om magt og køn gør det til sin spidskompetence at manipulere med de oppustede mænd omkring sig. Men det ændrer sig, da hun pludselig midt i eftermiddagskaffen med æblekage rammes af et angstanfald, og i samtaler med en psykoanalytiker fremkaldes hendes bagvedliggende livshistorie.
Merete Pryds Helle: Noras rejse
Nora er en af teaterhistoriens mest kendte figurer, og i sin helt egen omskrivning af ”Et dukkehjem” lader Merete Pryds Helle den selvstændige og handlekraftige kvinde udfolde sig langsomt over et helt liv. Modsat Ibsens drama, der udspiller sig inden for hjemmets rammer, udvides handlingen i ”Nora” (2019), og ægteparret Nora og Torvald Helmers kurrejse til Italien bliver mere end blot helbredelsen på Helmers mørkesind. I mødet med andre moderne og frisindede kvinder genkender Nora noget i sig selv, og vi følger hendes glimtvise opvågnen fra at være en artig ung kvinde, der ter sig som det forventes af hende, til at indse, at hendes mand kun elsker hende for den kvinde, han gerne vil have hende til at være.
I ”Henrik” (2019) har den norske forfatter Vigdis Hjorth ladet sig inspirere af Ibsens drama om Hedda Gabler, der keder sig bravt i sit ægteskab og kæmper med omgivelsernes forventninger til hende som kvinde og hustru. Vigdis Hjorth har vendt historien om og undersøger i sin roman mandens rolle i et moderne ægteskab i dag. Hovedpersonen Henrik er kommet til at gifte sig med en kvinde, han knap nok kender, og venter nu barn sammen med hende. Han har fået arbejde på svigerfarens tankstation, og de er flyttet ind ved siden af svigerforældrene. Han er ved at kvæles af følelser og meninger, som ikke er hans, og forsøger desperat at tilkæmpe sig sit eget rum.
---------
Du kan kontakte Livslinien, hvis du har selvmordstanker eller er i anden alvorlig livskrise, eller hvis du er pårørende eller efterladt til selvmord.
Telefonrådgivning, 70 201 201 alle årets dage fra kl. 11-05
Mailrådgivning og Chatrådgivning. For at se åbningstider og for at skrive, gå ind på www.livslinien.dk