“Som alle spørger jeg til det kropsløse, til ukendte dimensioners eksistens. Livet ligner månen, altid den samme side beskinnet af lys, den anden side bortvendt, ukendt, mørk. Uden for mit vindue vokser et pinjetræ, det er alt, jeg kan se. Jeg er Beatrice, og mænd kan gro skæg, muslinger perler.”
”Vandpest”, s. 110.
Merete Pryds Helle er født i 1965 og efter at have boet de to første år af sit liv i Søborg, flyttede familien til et nybygget parcelhus i Værløse. I 1985 tog hun HF-eksamen fra Nørrevold Gymnasium, og i perioden 1988-90 gik hun på Forfatterskolen i København. Hun har studeret Litteraturvidenskab ved Københavns Universitet og har en bachelorgrad, som koncentrerer sig om middelalder og renæssance.
Pryds Helle beskriver selv, hvordan forfattergerningen blev uomgængelig i hendes liv: “… Jeg kan sige, at det at blive forfatter, for mig har været en måde, jeg kunne blive mig selv på. Måske ikke hele tiden, men sporadisk, når teksten lever og ånder under mig, og jeg selv lever og ånder, trækker vejret i samme rytme som sætningerne, og føler mig i mit rette element.” (Merete Pryds Helle: Hvordan jeg blev forfatter, side 33). Hun har arbejdet med mange genrer – både lyrik, essays, børnebøger, radioteater og computerspil – men det er den stilfornyende fiktionsprosa, der er hendes særlige kendemærke.
Pryds Helles liv er præget af stor rejselyst, og mødet med andre kulturer og tænkemåder påvirker i høj grad hendes romaner og noveller. Det er de lunere himmelstrøg i Afrika, Argentina, Italien og Spanien, der især har trukket.
En anden interesse, der også efterlader aftryk i forfatterskabet, er arkæologien, som viser sig konkret i ”Hej menneske” fra 2009. Pryds Helle har selv deltaget i udgravninger og beskriver i en kronik, hvad det er ved fundene fra fortiden, der fascinerer: “Hvilke historier har de fortalt hinanden om aftenen, og mens de arbejdede? Har de sunget til? Vi må læse ud fra de materielle levn.” (Merete Pryds Helle: At forme vædderens horn. Politiken, 2002-12-21). Skrift, læsning og arkæologi er tæt beslægtede emner i den senere del af forfatterskabet.
Privat har Pryds Helle dannet par med forfatterkollegaen Morten Søndergaard, og de har to børn sammen. I perioden 1998 til 2006 boede parret i Italien, hvor Pryds Helle var tilknyttet universiteter i Venedig og Firenze. De seneste år har hun boet i København, og i 2016 oprettede hun sammen med forfatterkollegaen Kristina Stoltz det etårige skrivekursus Forfatteratelieret.
”Jasmin var ensombarnet, frastødtbarnet. Hun kendte til ingenting, hun kendte kun sig selv, sindet blev konkavt, så hun drømte om sine egne indvolde.”
”Imod en anden ro”, side 35.
De små noveller i Merete Pryds Helles debut “Imod en anden ro” (1990) introducerer mange af de centrale temaer og spørgsmål, som det øvrige forfatterskab undersøger. “Imod en anden ro” er en række ordknappe fortællinger. Her er historien om en forfatterindes arbejde med ordene og virkeligheden, og en feberhed fortælling om en rejse til et fremmed sted. Der er også en ironisk detektivhistorie og en grusom fortælling om en lille pige, der tvinges til at vokse op i et skab, indtil hun befries af sin bror, der vist nok er en engel.
Først og fremmest er novellerne eksperimenter med forskellige genrer – romanen, eventyret, rejsebeskrivelsen – men samlet set viser debuten Pryds Helles særlige engagement i undersøgelsen af sprogets og litteraturens forhold til livet og menneskets natur. I novellen “Skabet” må en indespærret pige selv skabe et sprog ud fra de stumper, hun hører fra verden udenfor. At sådanne eksperimenter virkelig er foregået føjer kun til novellens fascination, men samtidig indbyder læsningen til overvejelser over, hvordan sprog skabes, og hvilke regler vi som kommunikerende mennesker er underlagt.
