Merete Pryds Helle

Merete Pryds Helle er født i 1965 og efter at have boet de to første år af sit liv i Søborg, flyttede familien til et nybygget parcelhus i Værløse. I 1985 tog hun HF-eksamen fra Nørrevold Gymnasium, og i perioden 1988-90 gik hun på Forfatterskolen i København. Hun har studeret Litteraturvidenskab ved Københavns Universitet og har en bachelorgrad, som koncentrerer sig om middelalder og renæssance. 

Pryds Helle beskriver selv, hvordan forfattergerningen blev uomgængelig i hendes liv: “… Jeg kan sige, at det at blive forfatter, for mig har været en måde, jeg kunne blive mig selv på. Måske ikke hele tiden, men sporadisk, når teksten lever og ånder under mig, og jeg selv lever og ånder, trækker vejret i samme rytme som sætningerne, og føler mig i mit rette element.” (Merete Pryds Helle: Hvordan jeg blev forfatter, side 33). Hun har arbejdet med mange genrer – både lyrik, essays, børnebøger, radioteater og computerspil – men det er den stilfornyende fiktionsprosa, der er hendes særlige kendemærke.

Pryds Helles liv er præget af stor rejselyst, og mødet med andre kulturer og tænkemåder påvirker i høj grad hendes romaner og noveller. Det er de lunere himmelstrøg i Afrika, Argentina, Italien og Spanien, der især har trukket.

En anden interesse, der også efterlader aftryk i forfatterskabet, er arkæologien, som viser sig konkret i ”Hej menneske” fra 2009. Pryds Helle har selv deltaget i udgravninger og beskriver i en kronik, hvad det er ved fundene fra fortiden, der fascinerer: “Hvilke historier har de fortalt hinanden om aftenen, og mens de arbejdede? Har de sunget til? Vi må læse ud fra de materielle levn.” (Merete Pryds Helle: At forme vædderens horn. Politiken, 2002-12-21). Skrift, læsning og arkæologi er tæt beslægtede emner i den senere del af forfatterskabet.

Privat har Pryds Helle dannet par med forfatterkollegaen Morten Søndergaard, og de har to børn sammen. I perioden 1998 til 2006 boede parret i Italien, hvor Pryds Helle var tilknyttet universiteter i Venedig og Firenze. Forfatteren er i dag bosat i Tisvilde i Nordsjælland.

I 2024 udgav Merete Pryds Helle den stort anlagte roman ”Den Store Åbning”, der kombinerer intet mindre end hele menneskehedens historie med en nedtælling til jul, en fødsel og et dødsfald. Romanen løber i tre spor og åbner en decembermorgen på Nørrebro i København, hvor den højgravide Asta vågner til skraldebilens rumsteren med kompostaffaldet – vor tids køkkenmødding. Hendes kæreste Storm sover, og i maven sparker deres datter Stella – der betyder stjerne.

I dette nutidsspor, der foregår ”i år”, følger vi Asta og Storm og deres venner og familier med klimakæmpende mødre, regnbuekonstellationer, svampetrip og biologen Esthers forskning i blæksprutters moderfølelser. I et andet spor er vi på forskningscenteret CERN i Genève i Schweiz, hvor Storms moster Susanne arbejder på at lave et nyt Big Bang for at løse Jordens energiforsyningsproblem (”Energiforsyning er blevet stormagternes våben”, s. 214).

139651286

Og i et svimlende naturvidenskabeligt og historisk spor begyndende 2,2 milliarder år før år 0 i galaksen Messier 101 tager en flok muntre mørkstoffer med navne som Purpur, Solgul og Indigo os med gennem tiden, gennem menneskets oprindelse og gennem alle de opfindelser og opdagelser (lerkarret, væven, kakaoen, relativitetsteorien, kikkerten osv.), der har ført menneskeheden frem til det kritiske sted, vi befinder os i dag: Vi har taget kontrol over jorden og gravet vores egen grav med overforbrug og et afkoblet forhold til dyrene og naturen i os selv. Tilsammen bevæger de tre spor sig frem mod et uafvendeligt bang, og romanen udvikler sig til en art science fiction.

Rammens juletid minder os om nye begyndelser og det cykliske i tiden, indrammer det menneskelige aspekt med nærvær og komplicerede familierelationer og stirrer vildt på den vestlige verdens overforbrug.

Merete Pryds Helle har skrevet en ambitiøs og begejstret bog om, hvordan mennesket er blevet til og om spændvidden i menneskets tanke- og forestillingsverden. Særligt kvinder har gennem historien været nysgerrige og klarsynede nok til at produktudvikle på f.eks. beholdere og dyrehold og har vævet stof til familiernes overlevelse, og i dag kan vi skænke dem en tanke, når vi tager en silkeskjorte eller en uldcardigan på.

SE OGSÅ LÆSEKOMPAS.DK: Bøger, der minder om "Den store åbning"