dorthe nors
Foto: Kirsten Klein

Dorthe Nors

Artikel type
voksne
journalist Signe Juul Kraft, iBureauet/Dagbladet Information. 2008. Opdateret af stud.mag. Nicoline Siebken Skandov, 2016.
Top image group
dorthe nors
Foto: Kirsten Klein
Main image
Nors, Dorthe
Foto: Kirsten Klein

Indledning

En teenager, der har mistet sin mor, og et ungt kærestepar, der er ved at blive ædt op indefra af dystre hemmeligheder om deres fortid. Det lyder som deprimerende læsning, men er det ikke. Dorthe Nors formår nemlig at behandle de tunge temaer i en ligefrem og usentimental tone – en kvalitet har man også fået øjnene op for i USA, hvor Dorthe Nors i 2013 fik sit gennembrud og bl.a. blev den første danske forfatter til at komme i The New Yorker.

 

52186994

Blå bog

Født: 20. maj 1970 i Herning.

Uddannelse: Cand.mag. i nordisk litteratur og kunsthistorie, 1999.

Debut: Soul. Samleren, 2001. Roman.

Litteraturpriser: Statens kunstfonds treårige arbejdsstipendium, 2011. Midtvestjysk kulturpris, 2010. New Letters Reader's Award (USA), 2010. Honorable mention, Pushcart Prize, best of the small presses (USA), 2010. Per Olov Enquist pris, 2014.

Seneste udgivelse: Spejl, skulder, blink. Gyldendal, 2016. Roman.

Inspiration: Ingmar Bergman.

 

 

 

 

 

Dorthe Nors læser op af Kantslag

nors

Baggrund

“Han kigger på sine hænder. Den højre holder om musen, og når han om lidt slukker for pc’en, ved han, at han vil have det, som dengang han stadig læste Ugens Rapport. Selv efter at bladet var gemt af vejen, var han i stand til at fornemme den søde lugt af spyt fra papiret.”
“Kantslag”, s. 68.

Dorthe Nors blev født den 20. maj 1970 i Herning som lillesøster til to brødre. Moderen var maler og underviser og faderen tømrermester og planteproducent. Da Nors var fire år, flyttede familien på landet til det konservative Sinding-Ørre Sogn. Allerede som lille pige begyndte Dorthe Nors at interessere sig for at fortælle historier. Moderen opfodrede Nors til at tegne, mens hun selv malede, men i stedet for at tegne satte Nors sin mor til at skrive ned ord for ord, hvad hun fortalte. Bagefter læste moderen det højt, og hvis noget ikke var helt, som den selvbevidste pige ville have det, måtte moderen skrive om. Nors begyndte selv så småt at skrive historier, digte og dramaer som 11-årig.

I 1989 blev hun student og flyttede året efter til Århus for at studere dansk. Det blev droppet til fordel for en kortere periode med religionsvidenskab, men i 1994 faldt det endelige valg på kunsthistorie. Studietiden var dog præget af målet om at blive forfatter og en tålmodig venten på, at hendes egen skrift skulle blive moden. Alligevel var forfatterdrømmen ikke noget, Nors råbte højt om. Som hun fortæller: “Det sagde jeg ikke højt, for det kan folk ikke tage alvorligt. Derfor var forklaringen, at jeg arbejdede mig frem mod at blive lektor, men hvis man virkelig vil gå forfattervejen, så duer det ikke, for eksempel at få job på et gymnasium, for så har man ikke den tid, der skal til for at skrive,” siger hun. (Mads Würtz Gammelmark: “Forfatter er noget man er”. Dagbladet Holstebro-Struer, 2005-02-08).

Dorthe Nors gjorde dog studiet færdigt. I 1999 blev hun cand.mag. i nordisk litteratur og kunsthistorie og erklærede til omverdenen, at nu ville hun selv skrive bøgerne. To år efter, i 2001, udkom det første manuskript, hun havde sendt til et forlag, som romanen “Soul”. Debuten vakte stor begejstring hos anmelderne og blev de følgende år fulgt op af romanerne “Stormesteren” i 2003 og “Ann Lie” i 2005. I 2007 fik hun et legatophold på Dansk Forfatter- og Oversættercenter på Hald Hovedgård, og samme år vandt hun andenpræmien i landbrugets kulturfonds novellekonkurrence ’Livet på landet’ med novellen “Hun kommer”. Interessen for novellegenren resulterede i udgivelsen af novellesamlingen “Kantslag” i 2008.

Omdrejningspunktet i Nors’ forfatterskab er de eksistentielle spørgsmål: “Jeg skriver med udgangspunkt i de store spørgsmål om eksistensen. Det er spørgsmål, som jeg tror, de fleste har i sig, men forfattere holder dørene ind til dem åbne og er mere sanselige. Jeg ser os som stemmen, der sætter ord på det, som mange egentlig opfatter. Jeg tror også det er svaret på, hvorfor mange læser. De genkender noget af sig selv i det, der er skrevet,” siger hun. (Mads Würtz Gammelmark: “Forfatter er noget man er”. Dagbladet Holstebro-Struer, 2005-02-08).

Dorthe Nors har den overbevisning, at man kan skrive alle steder, så længe man holder sanserne åbne og suger indtryk til sig. Inspirationen finder hun i sine omgivelser, blandt andet gennem gåture og møder med mennesker: “Det er en slags ubevidst research. Jeg kalder det blåhvalen. Ligesom den bare spiser ved at svømme med åben mund gennem vandet og lade maden sidde fast i barderne, så kommer det også til mig, mens jeg opholder mig blandt mennesker,” siger hun. (Mads Würtz Gammelmark: “Bøger kan skrives alle steder”. Dagbladet Holstebro-Struer, 2005-02-08).

I dag er Dorthe Nors flyttet tilbage til sine aner i det vestjyske. Her kan hun mærke roen sænke sig efter lange turneer med krævende arbejdsdage: ”Når jeg kommer hjem fra tolv dages intensiv turné for eksempel, så er det dælme godt, at folk herude er så ret ligeglade med alt det. Her kan jeg få lov at være Dorthe, ik’å.” (Jannie Schjødt Kold: Klasseforræderi. Information, 2015-12-04). A

Soul

“Natteluften slog imod hende tung og salt. Hun så derind, hvor byen måtte være. Der kørte han måske. Hun lagde armene om sig selv og vuggede lidt imod mørket. Det rykkede i kroppen. Hun græd ikke. Hun tænkte bare, at de nu var gået ind i den tid, hvor de måtte indse, at de nok aldrig lærte hinanden at kende.”
“Soul”, s. 180.

Dorthe Nors’ debutroman “Soul” udkom i 2001. Den handler om forholdet mellem den stille, mystiske Astrid fra Kilde i Jylland og den charmerende, rastløse Jaan fra København. De to unge møder hinanden på en bar i Århus, og selvom Jaan har en kæreste, betages han af Astrid og hendes tavse, men meget direkte, væremåde. Jaan og Astrid hvirvles ind i hinandens liv, og de finder ud af, at de begge bærer på en dyster hemmelighed om deres fortid. Hemmeligheder, som de enten kan vælge at skjule eller få frem i lyset og dermed risikere at blive forladt. Rejsen ind i hinandens inderste dyb i jagten på hemmeligheder og kærlighed fører dem både til Mörkret i Sverige, Skodsborg i Nordsjælland og til Haag i Holland.

23685531

“Soul” er på en og samme tid en kærlighedsroman og en dobbelt udviklingsroman. Den handler om, hvorvidt det er en god ide at åbne sig over for andre og vise sine allermørkeste sider og oplevelser frem, eller om det bedste er at holde dem skjult. Historien beskriver på en sanselig og ligefrem måde, hvordan det føles for Astrid og Jaan at åbne sig så meget, at det gør ondt. Astrid er vant til, at mænd forlader hende, når de får indblik i hendes fortid. Jaan er slet ikke vant til at indvie folk i sin fortid og mener, at han selv skal tage sig af det. På den måde er de typiske kønsroller skarpt skåret op: Manden er den tavse og udholdende, der vil klare det hele selv. Kvinden er den talende og skrøbelige, der trøstes af manden. Kærlighedsidealet i “Soul” er, at kærligheden godt kan bære det dystre og det uskønne, blot man har tillid til kærligheden og hinanden.

Begge hovedpersoner gennemgår en forandring bogen igennem. Især Astrid gennemgår en markant forandring. Hun går fra at være en passiv, stille og tænksom pige til at være en aktiv, handlekraftig og åben kvinde, der står ved sig selv og det, hun vil. Jaan er i historiens begyndelse meget rastløs, overfladisk og søgende, men ender med at tage ansvar og se sig selv og kendsgerningerne i øjnene. Nøglen til begge personers udvikling er, at de for at opnå det fælles bedste, vender sig selv på vrangen og anerkender, at det dystre også er en del af dem.

Romanens titel henviser til, at Jaan er en dygtig soul-musiker, og at de begge nærer en passion for soulens sensuelle og dynamiske livskraft. Soul betyder sjæl, og det er den, det handler om.