Baggrund

Citat
“Han kigger på sine hænder. Den højre holder om musen, og når han om lidt slukker for pc’en, ved han, at han vil have det, som dengang han stadig læste Ugens Rapport. Selv efter at bladet var gemt af vejen, var han i stand til at fornemme den søde lugt af spyt fra papiret.”
“Kantslag”, s. 68.

Dorthe Nors blev født den 20. maj 1970 i Herning som lillesøster til to brødre. Moderen var maler og underviser og faderen tømrermester og planteproducent. Da Nors var fire år, flyttede familien på landet til det konservative Sinding-Ørre Sogn. Allerede som lille pige begyndte Dorthe Nors at interessere sig for at fortælle historier. Moderen opfodrede Nors til at tegne, mens hun selv malede, men i stedet for at tegne satte Nors sin mor til at skrive ned ord for ord, hvad hun fortalte. Bagefter læste moderen det højt, og hvis noget ikke var helt, som den selvbevidste pige ville have det, måtte moderen skrive om. Nors begyndte selv så småt at skrive historier, digte og dramaer som 11-årig.

I 1989 blev hun student og flyttede året efter til Århus for at studere dansk. Det blev droppet til fordel for en kortere periode med religionsvidenskab, men i 1994 faldt det endelige valg på kunsthistorie. Studietiden var dog præget af målet om at blive forfatter og en tålmodig venten på, at hendes egen skrift skulle blive moden. Alligevel var forfatterdrømmen ikke noget, Nors råbte højt om. Som hun fortæller: “Det sagde jeg ikke højt, for det kan folk ikke tage alvorligt. Derfor var forklaringen, at jeg arbejdede mig frem mod at blive lektor, men hvis man virkelig vil gå forfattervejen, så duer det ikke, for eksempel at få job på et gymnasium, for så har man ikke den tid, der skal til for at skrive,” siger hun. (Mads Würtz Gammelmark: “Forfatter er noget man er”. Dagbladet Holstebro-Struer, 2005-02-08).

Dorthe Nors gjorde dog studiet færdigt. I 1999 blev hun cand.mag. i nordisk litteratur og kunsthistorie og erklærede til omverdenen, at nu ville hun selv skrive bøgerne. To år efter, i 2001, udkom det første manuskript, hun havde sendt til et forlag, som romanen “Soul”. Debuten vakte stor begejstring hos anmelderne og blev de følgende år fulgt op af romanerne “Stormesteren” i 2003 og “Ann Lie” i 2005. I 2007 fik hun et legatophold på Dansk Forfatter- og Oversættercenter på Hald Hovedgård, og samme år vandt hun andenpræmien i landbrugets kulturfonds novellekonkurrence ’Livet på landet’ med novellen “Hun kommer”. Interessen for novellegenren resulterede i udgivelsen af novellesamlingen “Kantslag” i 2008.

Omdrejningspunktet i Nors’ forfatterskab er de eksistentielle spørgsmål: “Jeg skriver med udgangspunkt i de store spørgsmål om eksistensen. Det er spørgsmål, som jeg tror, de fleste har i sig, men forfattere holder dørene ind til dem åbne og er mere sanselige. Jeg ser os som stemmen, der sætter ord på det, som mange egentlig opfatter. Jeg tror også det er svaret på, hvorfor mange læser. De genkender noget af sig selv i det, der er skrevet,” siger hun. (Mads Würtz Gammelmark: “Forfatter er noget man er”. Dagbladet Holstebro-Struer, 2005-02-08).

Dorthe Nors har den overbevisning, at man kan skrive alle steder, så længe man holder sanserne åbne og suger indtryk til sig. Inspirationen finder hun i sine omgivelser, blandt andet gennem gåture og møder med mennesker: “Det er en slags ubevidst research. Jeg kalder det blåhvalen. Ligesom den bare spiser ved at svømme med åben mund gennem vandet og lade maden sidde fast i barderne, så kommer det også til mig, mens jeg opholder mig blandt mennesker,” siger hun. (Mads Würtz Gammelmark: “Bøger kan skrives alle steder”. Dagbladet Holstebro-Struer, 2005-02-08).

I dag er Dorthe Nors flyttet tilbage til sine aner i det vestjyske. Her kan hun mærke roen sænke sig efter lange turneer med krævende arbejdsdage: ”Når jeg kommer hjem fra tolv dages intensiv turné for eksempel, så er det dælme godt, at folk herude er så ret ligeglade med alt det. Her kan jeg få lov at være Dorthe, ik’å.” (Jannie Schjødt Kold: Klasseforræderi. Information, 2015-12-04). A