Olivia Levison

Olivia Wilhelmine Rosalia Levison (1847-94) voksede op som den yngste af fem søskende i en jødisk akademikerfamilie med moderen Frederikke V. Bendix og faderen Esaias Levison, der var lærer ved den jødiske drengeskole. Hendes bror Ferdinand Emanuel Levison var læge og ven med Georg Brandes, som hun gennem broderen lærte at kende. Olivia Levison boede hjemme, til hun var 41, da hun passede sin syge mor. Selvom hun ikke fik en formel uddannelse, læste hun italiensk og russisk, og hun talte både fransk, engelsk og tysk og arbejdede som oversætter. I årene 1888-1891 var hun gift med den svenske musikkritiker Hilder Gustaf Sandström og boede i samme periode i Stockholm, indtil hun blev skilt og flyttede tilbage til København.

Levisons første novellesamling ”Min første Bog” blev udgivet under pseudonymet Silvia Bennet i 1874. Herefter fulgte samlingen ”Gjæringstid” (1881) og romanen ”Konsulinden” (1887) samt en biografi om den engelske socialist Charles Bradlaugh i 1894.
29156999

Udover at skrive skønlitteratur var Olivia Levison aktiv i debatten om kønsroller og skrev blandt andet om kvindefrigørelse i Politiken, hvor hun fik trykt 54 artikler og debatindlæg med det første bragt 1. oktober 1884. Hun skrev også litteraturanmeldelser og rejsebreve i blade og tidsskrifter. Under den såkaldte sædelighedsfejde i 1887 og i datidens heftige debat om kvinder og ligestilling deltog Levison engageret bl.a. med indlæg i Politiken, hvor hun tog til genmæle mod den svenske dramatiker August Strindberg, der mente, at kvinders plads var i hjemmet og mod den norske forfatter Bjørnstjerne Bjørnson, der var fortaler for seksuel afholdenhed inden ægteskabet.

Hun døde som kun 46-årig i 1894 og ligger begravet på den jødiske kirkegård Mosaisk Vestre Begravelsesplads i Sydhavnen i København. Efter hendes død skrev Georg Brandes hendes nekrolog, der blev bragt i Politiken og sluttede således: ”I sin Tro på Videnskaben, i sin Foragt for Indskrænkethed og Fordom, i sin Kærlighed til Frihed og Fornuft var hun Magnetnaalsikker; ikke selv de haardeste lidelser havde nogen Magt over det i hendes Væsen, der var hendes egen Religion.”

Olivia Levisons novelle ”Indespærret” udkom i samlingen ”Gjæringstid” (1881), som hun udgav under pseudonymet Silvia Bennet. Senest er den udgivet som enkeltstående novelle (2019).

I novellens rammefortælling ankommer hr. Strøby sammen med en lidt forhutlet pige til en herregård uden for København. De modtages af en korpulent herre, der lytter til mandens fortælling, der udgør resten af novellen. I tilbageblik optegner han detaljerigt, hvordan han mødte den unge klaverlærerinde Ulla Hoff og de to hurtigt blev optagede af hinanden. Særligt gennem nogle intense musikalske øjeblikke åbner der sig en gensidig tillid de to imellem. Hr. Strøby besøger Ulla i hendes fattige hjem på landet, hvor hun bor i små stuer med sine gamle forældre – ”indespærret” som hun selv kalder det. Ulla er misundelig på mandens rejser og viden, og hun føler sig indebrændt og uduelig på trods af sit musikalske talent. Hun er stillet giftermål med den vage Herman i sigte, men er ved at revne af længsel efter noget mere: at rejse, at udleve sin kunst og at være i live.

47599652

Efter et berusende møde i havens lysthus skilles de to, og det er Ullas datter, manden har med sig i rammefortællingen.

Novellen tematiserer, hvordan vilkår som køn, familie og forventninger kan påvirke et menneske, der vil leve frit og i tråd med sin kunstneriske og menneskelige længsel. Ulla ved, at hun er dygtig, men tør ikke hverken tro eller satse på en karriere inden for musikken. I stedet slår hun sig til tåls med et halvkedeligt job som klaverlærerinde, og hun undlader også at række ud efter hr. Strøby, der repræsenterer udsyn og nærvær. Stuerne i hendes klaustrofobiske hjem er så små, at man knap kan trække vejret, og som læser kan man tydeligt fornemme, hvordan det føles at bo der, indespærret.

Levison skildrer indfølende, hvordan det er som kvinde at leve en ufri tilværelse og hvilke konsekvenser det har ikke at turde eller kunne vælge sin egen vej i livet. Fordi Ulla er anskuet gennem en mandlig fortæller, ser vi hende gennem hans fordomme om og forventninger til kvindekønnet, og han er skiftevis betaget af hendes lidenskab og skræmt af den. Hun er udannet og præget af en uforløst erotisk længsel, men kunsten kan hensætte Ulla i en ekstatisk tilstand, ude af sig selv.

SE OGSÅ LÆSEKOMPAS.DK: Bøger, der minder om "Indespærret"