Thit Jensen

Artikel type
voksne
cand.mag. Louise Rosengreen, iBureauet/Dagbladet Information, 2012.
Main image
Jensen, Thit
Foto: Scanpix

Indledning

Med en cigar i mundvigen, smykkebehængt eller udklædt i historiske kostumer. Thit Jensen var en af de første danske forfattere, der virkelig forstod at iscenesætte sig selv. Hendes samfundskritiske fortællinger og historiske romaner var store publikumssucceser, og også som flittig foredragsholder satte hun kvinders rettigheder, ægteskab, erotik og prævention til debat. Gennem hele livet og hele forfatterskabet var det kønspolitiske emner, der lå Thit Jensen på sinde, som i den lille debutbog ”To Søstre”, hvor omdrejningspunktet er kvinders forskellighed – den selvreflekterende versus den handlekraftige kvindetype. Som person rummede Thit Jensen selv både tænksomhed og viljestyrke.

Blå bog

Født: 19. januar 1876 i Farsø i Himmerland.

Død: 14. maj 1957 i Bagsværd.

Uddannelse: Fotograf.

Debut: To søstre. Salmonsen, 1903.

Litteraturpriser: Den Kongelige Belønningsmedalje af 1. Klasse, 1949. Ridder af Dannebrogsordenen, 1954.

Seneste udgivelse: Jensen, Thit: Jeg længes … Fra Thit Jensens dagbøger 1891-1927. Gad, 1991.

Inspiration: Moren Marie Kirstine Jensen.

Periode: Det folkelige gennembrud

 

Se filmen Fra Brandes til RifbjergFilmstriben

Baggrund

”Lå hele hemmeligheden i det overudviklede bagparti og de sensibelt sitrende læber. Var det mænds legemliggjorte ideal, denne jegløse, sansefyldte kødklump?”
”Fru Astrid Grib”, s. 12.

Maria Kirstine Dorothea Jensen blev født som det fjerde barn ud af en søskendeflok på tolv. Mens hendes brødre fik en uddannelse, måtte hun blive i huset hos forældrene i Himmerland og hjælpe til med at passe, opdrage og undervise de yngre børn. Søskendeflokken talte også broderen Johannes V. Jensen, hvis virke som forfatter bl.a. blev belønnet med Nobelprisen i litteratur i 1944. De to havde et tæt, venskabeligt forhold i deres ungdom, men blev uvenner omkring det tidspunkt, da Thit Jensen debuterede som forfatter. Efter at have forsøgt sig hos forskellige forlag fik Thit Jensen romanen ”To Søstre” antaget i 1903, og herefter fulgte en livslang og yderst produktiv karriere. I mange år udgav Jensen en eller flere bøger om året, skuespil og en enkelt børnebog blev det også til, men fra 1920'erne og frem til sin død skrev hun udelukkende historiske romaner.

Jensen giftede sig med kunstmaleren Gustav Jéhan Fenger, men efter seks års ægteskab blev de to skilt i 1918. Fenger havde været Jensen utro med hendes bedste veninde. Skilsmissen og venskabstabet var en stor sorg og personlig tragedie for Jensen, hvilket smittede af på tematikkerne i hendes bøger: Ægteskab, moderskab og jagten på en dybereliggende mening er bredt repræsenteret. ”Forresten er hele mit Liv bygget paa, at jeg elskede min Mor saa højt, og at jeg saa hende lide saa meget – for det gjorde Kvinder dengang! Hun fik tolv Børn, og hun var Krøbling af Børnefødsler” har Thit Jensen sagt i et interview i Dagens Nyheder fra 1956. (Ninka: Thit – en purpurklædt Skjoldmø med Pistol i Baghaanden – fylder 80. Dagens Nyheder, 1956-01-01.)

Livet igennem var Thit Jensen en aktiv samfundsdebattør og ikke mindst en ivrig fortaler for kvinders ligeret og brug af prævention, men hun lod ikke sine ideer blive ved snakken. I 1923 stiftede hun foreningen Frivilligt Moderskab og året efter Foreningen for Sexuel Oplysning. Det var også hendes idé at indføre en biblioteksafgift, en ordning der først blev realiseret i 1946, men stadig fungerer i dag.

 

To søstre

”Den ene Mand kunde for hende være akkurat lige saa god som den anden, hun stillede ingen Fordringer til Kærlighed. Men sit eget Hjem vilde hun gerne have, et Hjem hvor der altid skulde være Fred.”
”To Søstre”, s. 85.

Thit Jensens debutbog ”To Søstre” (1903) er en fortælling om de to søstre Johanne Marie og Agda. Det er en undersøgelse af forskellige personligheder: den viljesvage og tænksomme kontra den hensynsløse og handlekraftige. Ved begyndelsen befinder storesøster Johanne sig i et følelsesmæssigt virvar, fordi hun har mistet sin store kærlighed Jørgen. Hun går tur mellem vindblæste træer langs vandet og befinder sig altså også fysisk i et stormvejr. At lade naturbeskrivelser understrege karakterernes emotioner på denne måde er typisk for Jensens skrivestil.

Johanne tager nogle år til udlandet, og da hun vender tilbage til det nordjyske barndomshjem Haraldsholm, knokler lillesøster Agda med at læse til eksamen. Agda vil blive til noget, hun vil vise verden, hvem hun er. Aftnerne går med at spille amatørteater. Johanne spiller overfor Sten Budde, som hun for en kort bemærkning også forlover sig med – dog uden at fortælle det til Agda. Om aftenen sover søstrene sammen i Jomfruburet, som de kalder deres værelse, indtil Johanne, på forældrenes påbud, sendes til København for at spolere bror Olufs romance med den letlevende Lilli. Da Johanne vender tilbage til Haraldsholm er det for at holde bryllup, selvom manden Dybvad kunne have været hvem som helst af de mænd, hun har flirtet med i storbyen. Udadtil er hun social, munter og nysgerrig, men når ingen (eller kun Agda) ser, bryder hun grædende sammen. Hun er en pleaser, der ikke formår at lytte til sine egne behov. Dette misforhold mellem et menneskets ydre og indre er en central problematik i romanen.

Agda er fortaler for et ægteskab, der ikke behøver at stadfæstes med andet end et kram. Familiens syn på slægt og tradition bekymrer hende ikke. Hun stoler på Budde, som hun forelsker sig i. Han er hendes eneste ene. Heri ligger hendes lykke. Johanne derimod gifter sig for at få et hjem, hvor hun kan få ro, men ægteskabet (og en uønsket abort) ender med at drive hende til vanvid. Hendes tænksomme natur tager forstanden fra hende. Hun spekulerer sig længere og længere ind i en uoverskuelig tomhed.