Det folkelige gennembrud

Citat

Begreber: hjemstavnsdigtning, dekadence, folkelighed, almuekultur, kropskultur, revselsesretten, solidaritet

I 1870 blev det politiske parti Det Forenede Venstre stiftet. Det var en sammenslutning af folk, der delte den opfattelse, at det var nødvendigt at sikre landbefolkningen og forbedre bøndernes sociale forhold. Initiativer som andelsbevægelser, sparekasser og højskoler medførte en større politisk interesse, indsigt og optimisme blandt det jævne folk uden for byerne. Netop almuens og arbejdernes livsvilkår er omdrejningspunktet hos en blandet gruppe af forfattere, der litteraturhistorisk har fået betegnelsen det folkelige gennembrud.

Ditte Menneskebarn

Fælles for disse forfattere er, at deres baggrund ikke er akademisk, samt at de i deres værker inddrager egne erfaringer fra livet i det fattige Udkantsdanmark. Det folkelige gennembruds forfattere skriver om det fattige bonde- eller arbejdermiljø, de selv er vokset op i, og de har ingen tilknytning til den kulturelle borgerlige elite. De skriver fra folket til folket, og i hjemstavnsdigtningen er det hverdagsmennesket, f.eks. den nedslidte bonde, der er helten.

Søskendeparret Johannes V. og Thit Jensen skriver begge historiske romaner. Den senere nobelprismodtager Johannes V. Jensen (1873-1950) udgav i 1901 ”Kongens fald” om Christian den 2.s forfald. I sine digte, noveller og rejsebeskrivelser er Jensen en flittig fortaler for den industrielle udvikling, teknikken og fremskridtet. Han skriver prosalyrik uden rim om hverdagsting, som snaps og søvnløshed, inspireret af den amerikanske digter Walt Whitman (1819-1892). Thit Jensen (1876-1957) kæmper for kvindernes ligestilling – både i ægteskabet og i samfundet. Med den nye grundlov i 1915 får kvinderne stemmeret, men Thit Jensen fastholder forfatterskabet igennem at argumentere for emancipation og oplyse om prævention. Moderrollen og barnefødsler er også et vigtigt tema hos kollegaen Marie Bregendahl. I undergangsfortællingen ”En dødsnat” (1912) beskriver og reflekterer den 13-årige Lise over den nat, hvor hendes mor dør, mens hun føder det sidste barn i den store søskendeflok. Bregendahl kom selv fra en bondefamilie. Hun tog på højskole, hvor hun mødte sin kommende mand Jeppe Aakjær, der også skrev. Med sin skrivning forsøgte han at påvirke tyendes arbejdsvilkår. Selvom systemskiftet i 1901 var en sejr for bondepartiet Venstre og arbejdernes Socialdemokrati og gav håb om reformer og forbedringer, måtte en husbond stadig slå sine tjenestefolk. Aakjærs roman ”Vredens børn” (1904) skildrer det urimelige i revselsesretten og blev et partsindlæg i diskussionen om de fattige på landets rettigheder. Med sit musikalske sprog, sin sans for rim og rytme og ved at kombinere oprør og nostalgi, sikrede Aakjær sig en fast plads i højskolesangbogen. Flere af samtidens komponister satte melodier til hans digte. Eksempelvis komponerede Carl Nielsen musik til ”Jens Vejmand”. Nielsen kom også fra fattige kår, og i sine erindringer ”Min fynske barndom” (1927) fortæller han om opvæksten med en far, der var daglejer, og en mor, som opfordrede ham til at spille violin.

I Martin Andersen Nexøs roman ”Pelle Erobreren” (1906-10), der er arbejderklassens første dannelsesroman, glimrer moren ved sit fravær. Også hun er død i barselsengen, og vogterdrengen Pelle må sammen med sin far tage arbejde på en bornholmsk gård, hvis herremand er brutal, fordrukken og liderlig. Pelle drager til København, hvor han introduceres til ideerne om menneskets frigørelse og erkender behovet for solidaritet og fællesskab blandt arbejderne. Nexø var proletariatets store forfatter. I ”Ditte Menneskebarn” fortæller han medfølende om den ukuelige Ditte, der er født uden for ægteskab, og som uden håb for fremtiden knokler sig selv ihjel.

Kilder:

Primærtekster

Aakjær, Jeppe: Rugens sange og Andre digte

Aakjær, Jeppe: Vredens børn

Bregendahl, Marie: En dødsnat. bibliotek.dk

Jensen, Johannes V.: Kongens fald. 6. udgave. Gyldendal, 1996. bibliotek.dk

Pelle Erobreren. Per Holst filmproduktion, 1987. bibliotek.dk

Nexø, Martin Andersen: Pelle Erobreren. 12. udgave. Gyldendal, 1982. bibliotek.dk

Ditte Menneskebarn. Nordisk film, 1946. bibliotek.dk

Min fynske barndom. Nordisk film, 1994. bibliotek.dk

Sekundærtekster

Bøger