Martin Andersen Nexø

Artikel type
voksne
journalist Kirstine Marie Ersbøll, 2005.
Main image
Nexø, Martin Andersen
Foto: POLFOTO

Indledning

Martin Andersen Nexø er et af Danmarkshistoriens største forfatterskaber. Han er blevet læst gennem generationer, og mange anser hovedværkerne “Pelle Erobreren” og “Ditte Menneskebarn” for at være blandt det ypperste, der er skrevet på dansk. Romanernes gruopvækkende skildringer af fattigdom og bundløs social uretfærdighed er stærke billeder af det danske samfund omkring år 1900, og hele Andersen Nexøs forfatterskab er båret af en dyb indignation på vegne af de dårligst stillede. Samfundskritikken ledsages imidlertid af en ukuelig optimisme og en stærk tro på, at de revolutionære kræfter i mennesket til sidst vil sejre og skabe en ny utopisk virkelighed.

26378923

Blå bog 

  • Født: 1869 i København.
  • Død: 1954 i Dresden, DDR. Begravet på Assistens Kirkegård i København.
  • Uddannelse: Skomager (1889), friskolelærer, Borups kursus (1897), Lærerhøjskolen (1898).
  • Debut: Skygger (noveller), 1898.
  • Litteraturpriser: Selskabet for de skiønne og nyttige Videnskabers pris, 1923. Nationalpreis für Literatur, DDR, 1951.
  • Seneste udgivelse: Manuela. Privattryk, 2009. Fortælling.
  • Periode: Det folkelige gennembrud

 

Se filmen Martin Andersen Nexø - et portræt af min oldefarFilmstriben

 

Baggrund

“Det var hans erfaring, at alle mennesker i grunden var gode; det onde i dem kunne næsten altid føres tilbage til noget bestemt, mens godheden ofte eksisterede på trods af alt. Den ville sejre helt, når tilstandene blev trygge for alle.”
Fra Pelle Erobreren.

Martin Andersen Nexø blev født i København i 1869 som fjerde barn i en søskendeflok på elleve. Faderen var af bondeslægt men ernærede sig som stenhugger. Opvæksten var præget af dyb fattigdom, der forværredes af faderens drikkeri, og Andersen Nexø har senere i sine erindringer tillagt moderen æren for, at familien klarede sig.

Da han var otte år flyttede familien til Bornholm, hvor han hurtigt måtte ud at tjene som vogterdreng. Til trods for, at han var åbenlyst bogligt begavet, kom Andersen Nexø i skomagerlære, men efter en række højskoleophold og en langvarig rekreationsrejse (1892-94) til blandt andet Spanien, indså han, at det var forfatter, han skulle være - så han kunne tale de undertryktes sag. Andersen Nexø var dybt berørt af at se, hvordan “livets forurettede” fandtes overalt, og han mente, at underklassen i den forstand udgjorde et fællesskab. Et kraftfuldt fællesskab på den måde vel at mærke, som i sidste ende ville sejre.

Partipolitisk engagement blev der dog først tale om efter udgivelsen af “Pelle Erobreren” i 1910, hvor Andersen Nexø meldte sig ind i Socialdemokratiet. Han brød med partiet i 1918 og var med til at stifte Socialistisk Arbejderparti, det senere Danmarks Kommunistiske Parti (DKP). I mellemkrigstiden var han aktiv i den internationale socialistiske og antifascistiske bevægelse, og han var med til at tage initiativ til organisationen Frisindet Kulturkamp, som i årene 1935-39 dannede rammen om den kulturradikale modstand mod fascisme og undertrykkelse. Organisationen udgav tidsskriftet “Kulturkampen”, som blandt andet arkitekten og debattøren Poul Henningsen skrev for. Frisindet Kulturkamp er siden blevet opfattet som en optakt til den danske modstandsbevægelse.

Andersen Nexø måtte som erklæret kommunist flygte til Sverige under den tyske besættelse. I 1951 flyttede han ind i en æresbolig i Dresden i det daværende DDR. Her levede han til sin død tre år senere.

Kvinde og Moder - et grundtema slås an

Allerede med Martin Andersen Nexøs debut, novellesamlingen “Skygger” fra 1898, slås et grundtema i forfatterskabet an: Kvinden som skaber og opretholder af livet. Et godt eksempel er novellen “Lotterisvensken”, hvor moderen er skildret som det omsorgsfulde centrum, der på trods af nød og fattigdom tager vare på familien, mens faderen beskrives som en destruktiv kraft.

Også i novellesamlingens fortællinger fra Spanien finder man denne modsætningsfigur mellem kønnene, og der er næppe nogen tvivl om, at Andersen Nexø har fundet kilden til den hos sine egne forældre. Men konflikten mellem moderskabets positive urkraft og mandens negative rastløshed og trang til at ødelægge er også et billede på konflikten mellem proletarernes ukuelige vilje til liv og det brutale borgerlige samfund.

Efter novelledebuten skriver Martin Andersen Nexø fire romaner på blot fire år, blandt andet “Dryss” fra 1902. Romanerne skildrer kvinderne som stærke og frie, mens mændene sygner hen i afmægtig erobrertrang.