walt whitman
Foto: The Granger Collection / ritzau scanpix

Walt Whitman

cand.mag. Louise Rosengreen, Bureauet. Juni 2018.
Top image group
walt whitman
Foto: The Granger Collection / ritzau scanpix

Indledning

Walt Whitman placerer sig som den første poet med internationalt format i amerikansk litteraturhistorie. Han var en litterær pioner, der med sin kærlighed til mennesket, samhørighed med naturen og et bankende demokratisk hjerte satte nye standarder for, hvordan og om hvad, man kunne skrive lyrik i sidste halvdel af 1800-tallet. Hans frie vers har det talte sprogs musikalitet, og i hans digte forenes den amerikanske romantik og tidlig modernisme. Ligesom hans elskede hjemland, USA, i løbet af Whitmans livstid ekspanderede og søgte at finde sin rette form, redigerede, omskrev og udvidede Whitman over flere årtier sit voksende livsværk, den voluminøse digtsamling ”Leaves of Grass”, der er blevet ikonisk.

Blå bog

Født: 31. maj 1819 i New York, USA.

Død: 26. marts 1892 i New Jersey, USA.

Uddannelse: Whitman gik ud af skolen som 11-årig og må derfor regnes som selvlært.

Debut: Leaves of Grass. Selvudgivet, 1855.

Litteraturpriser: Whitman modtog i sin levetid ingen litterære priser, men efter sin død er han blevet optaget i Hall of Fame for Great Americans.

Seneste udgivelse: Demokratiske visioner. Gyldendals kulturbibliotek, 1991. Redigeret af Villy Sørensen. Oversat af Annette Mester. (Democratic Vistas. 1871).

Inspiration: Whitman afskrev sig at have litterære forbilleder, men han havde stor respekt for William Shakespeare og Ralph Waldo Emerson.

Periode: Det folkelige gennembrud

Walt Whitman læser sit digt ”America” højt.

 

Artikel type
voksne

Baggrund

”Den bortløbne Slave kom til mit Hus og standsede udenfor,/ Jeg hørte ham røre sig ved at Risdyngens Kviste knækkede,/ Gennem Køkkenets aabne Halvdør saa jeg ham udmattet og svag,/ Gik til ham, hvor han sad paa en Træbul, fik ham bragt ind og beroliget,/ Bragte Vand og fyldte et Kar til hans svedte Krop og saarede Fødder,/ Og gav ham et Værelse med Indgang fra mit eget og nogle grove og rene Klæder (…)”


”Digte”, oversat af Johannes V. Jensen og Otto Gelsted, s. 62.

Den amerikanske digter Walter Whitman blev født ind i en arbejderfamilie i New York i 1819. Hans mor tilhørte den kristne frikirke kvækerne, mens hans far tilbad oplysningstænkeren og menneskerettighedsforkæmperen Thomas Paine. Whitman var ud af en søskendeflok på otte, og som 11-årig måtte han droppe ud af skolen for at hjælpe til med at forsørge familien. Han varetog en række forskellige småjobs, bl.a. var han i en alder af 17 år kortvarigt folkeskolelærer, men det blev arbejdet som typograf, der fik størst betydning for hans litterære løbebane. Trykkeriarbejdet blev begyndelsen på hans journalistiske karriere. Han blev med tiden forfremmet til reporter og redaktør, men efter to år på avisen Brooklyn Daily Eagle blev han fyret pga. sine kritiske holdninger til slaveriet.

Herefter begyndte han at eksperimentere med, hvordan poesi kunne bruges som politisk udtryksform. I 1850 selvudgav han sine første digte, skrevet i frit versemål, og fem år efter udkom den første udgave af livsværket, ”Leaves of Grass”. Digtsamlingen, som han udvidede, redigerede og ændrede helt frem til 1881, er blevet en milepæl i amerikansk litteraturhistorie. ”Leaves of Grass” fik i første omgang ikke meget opmærksomhed, men den populære forfatter og filosof Ralph Waldo Emerson roste Whitman i et privat brev. Han så digtene som begyndelsen på en stor karriere. I mangel på god omtale anmeldte Whitman selv sin bog, og i næste udgave citerede han Emersons lovord på omslaget.

Da den amerikanske borgerkrig brød ud i 1861, var Whitman 42 år. Syd- og Nordstaterne bekrigede hinanden bl.a. pga. slavespørgsmålet, mens præsident Abraham Lincoln forsøgte at holde sammen på unionen. Whitman var ikke selv soldat, men det var hans bror George. Nyheden om, at broren var såret, fik Whitman til at rejse til Washington, hvor han blev og fungerede som sygehjælper. Erfaringerne herfra inspirerede ham til at skrive manifestet ”Democratic Vistas” (1870) (”Demokratiske visioner”), samt digtsamlingen ”Drum-Taps” (1865) og ”A Sequel to Drum-Taps” (1865-66). I 1873 fik han en blodprop, der lammede dele af hans krop. Det gjorde, at han frem til sin død i 1892 var sengeliggende og økonomisk afhængig af andre.

Leaves of Grass

”Et barn spurgte: Hvad er græsset? - og rakte en håndfuld imod mig./ Hvad skulle jeg svare barnet? Ved jeg det måske bedre end det?/ Det er måske et flag, vævet til mig i håbets grønne farve?”

”Digte”, oversat af Frederik Schyberg, s. 23.

Første udgave af digtsamlingen ”Leaves of Grass” udkom i et græsgrønt hæfte på 95 sider i 1855. Walt Whitman, der selv stod for udgivelsen, havde ikke sat sit navn i bogen, men i stedet ladet et billede af sig selv pryde kolofonen. Samlingens oprindelige 12 digte blev i løbet af Whitmans levetid omskrevet og udvidet, så ”dødslejeudgaven”, som den niende og sidste version også kaldes, består af 389 digte. Selv kaldte Whitman værket en ”demokratiets bibel”.

Gennem sine digte beskriver han de amerikanere, han mødte på sine mange vandringer rundt i de forskellige bydele i den hastigt voksende metropol New York City, og på sine rejser gennem landet mod Vest, mod den såkaldte civilisationsgrænse. Digtene befolkes af jægere, slagtere, slaver, mekanikere, unge mænd og kvinder, mødre m.fl.

Mest kendt er det første og lange digt, ”Sangen om migselv”, hvori han i et konkret billedsprog lovsynger sig selv og naturen. Enkelte gentagelser, som anaforen ”28 unge mænd går i vandet ved stranden/ 28 unge mænd og alle så fulde af venskab./ 28 år har hun levet så ensomt.”, skaber en mere fast rytme, men ellers flyder Whitmans sprog i løse tankerækker, og de frie verselinjer giver lyrikken et prosaisk præg. Karakteristisk for Whitmans skrivestil er de mange opremsninger af alt fra lyde og lugte i naturen, til retoriske spørgsmål om eksistens, identitet og skabelse. De listelignende sekvenser har gjort, at digtene også genrebetegnes som katalogdigte.

I det kortere digt ”Alene sidder jeg tankefuldt” udtrykker Whitman i en enkelt strofe sin kærlighed til menneskeheden. Han sidder tænksomt og længes efter mænd rundt omkring på jorden, både i Europa, Kina og Rusland. På trods af den fysiske afstand, kulturforskelle og sprogbarrierer konkluderer han, at han føler sig forbundet med dem og ville være lykkelig i deres nærvær. Der er ingen grænser for hans kærlighed, for menneskets skønhed eller for samhørigheden mellem mennesker.

Der findes ingen samlet dansk oversættelse af ”Leaves of Grass”, men udvalgte digte fra forskellige udgaver er oversat til dansk af Johannes V. Jensen, Otto Gelsted, Frederik Schyberg og Poul Borum.