Baggrund

Citat
”Den bortløbne Slave kom til mit Hus og standsede udenfor,/ Jeg hørte ham røre sig ved at Risdyngens Kviste knækkede,/ Gennem Køkkenets aabne Halvdør saa jeg ham udmattet og svag,/ Gik til ham, hvor han sad paa en Træbul, fik ham bragt ind og beroliget,/ Bragte Vand og fyldte et Kar til hans svedte Krop og saarede Fødder,/ Og gav ham et Værelse med Indgang fra mit eget og nogle grove og rene Klæder (…)”


”Digte”, oversat af Johannes V. Jensen og Otto Gelsted, s. 62.

Den amerikanske digter Walter Whitman blev født ind i en arbejderfamilie i New York i 1819. Hans mor tilhørte den kristne frikirke kvækerne, mens hans far tilbad oplysningstænkeren og menneskerettighedsforkæmperen Thomas Paine. Whitman var ud af en søskendeflok på otte, og som 11-årig måtte han droppe ud af skolen for at hjælpe til med at forsørge familien. Han varetog en række forskellige småjobs, bl.a. var han i en alder af 17 år kortvarigt folkeskolelærer, men det blev arbejdet som typograf, der fik størst betydning for hans litterære løbebane. Trykkeriarbejdet blev begyndelsen på hans journalistiske karriere. Han blev med tiden forfremmet til reporter og redaktør, men efter to år på avisen Brooklyn Daily Eagle blev han fyret pga. sine kritiske holdninger til slaveriet.

Herefter begyndte han at eksperimentere med, hvordan poesi kunne bruges som politisk udtryksform. I 1850 selvudgav han sine første digte, skrevet i frit versemål, og fem år efter udkom den første udgave af livsværket, ”Leaves of Grass”. Digtsamlingen, som han udvidede, redigerede og ændrede helt frem til 1881, er blevet en milepæl i amerikansk litteraturhistorie. ”Leaves of Grass” fik i første omgang ikke meget opmærksomhed, men den populære forfatter og filosof Ralph Waldo Emerson roste Whitman i et privat brev. Han så digtene som begyndelsen på en stor karriere. I mangel på god omtale anmeldte Whitman selv sin bog, og i næste udgave citerede han Emersons lovord på omslaget.

Da den amerikanske borgerkrig brød ud i 1861, var Whitman 42 år. Syd- og Nordstaterne bekrigede hinanden bl.a. pga. slavespørgsmålet, mens præsident Abraham Lincoln forsøgte at holde sammen på unionen. Whitman var ikke selv soldat, men det var hans bror George. Nyheden om, at broren var såret, fik Whitman til at rejse til Washington, hvor han blev og fungerede som sygehjælper. Erfaringerne herfra inspirerede ham til at skrive manifestet ”Democratic Vistas” (1870) (”Demokratiske visioner”), samt digtsamlingen ”Drum-Taps” (1865) og ”A Sequel to Drum-Taps” (1865-66). I 1873 fik han en blodprop, der lammede dele af hans krop. Det gjorde, at han frem til sin død i 1892 var sengeliggende og økonomisk afhængig af andre.