walt whitman
Foto: The Granger Collection / ritzau scanpix

Walt Whitman

cand.mag. Louise Rosengreen, Bureauet. Juni 2018.
Top image group
walt whitman
Foto: The Granger Collection / ritzau scanpix

Indledning

Walt Whitman placerer sig som den første poet med internationalt format i amerikansk litteraturhistorie. Han var en litterær pioner, der med sin kærlighed til mennesket, samhørighed med naturen og et bankende demokratisk hjerte satte nye standarder for, hvordan og om hvad, man kunne skrive lyrik i sidste halvdel af 1800-tallet. Hans frie vers har det talte sprogs musikalitet, og i hans digte forenes den amerikanske romantik og tidlig modernisme. Ligesom hans elskede hjemland, USA, i løbet af Whitmans livstid ekspanderede og søgte at finde sin rette form, redigerede, omskrev og udvidede Whitman over flere årtier sit voksende livsværk, den voluminøse digtsamling ”Leaves of Grass”, der er blevet ikonisk.

Blå bog

Født: 31. maj 1819 i New York, USA.

Død: 26. marts 1892 i New Jersey, USA.

Uddannelse: Whitman gik ud af skolen som 11-årig og må derfor regnes som selvlært.

Debut: Leaves of Grass. Selvudgivet, 1855.

Litteraturpriser: Whitman modtog i sin levetid ingen litterære priser, men efter sin død er han blevet optaget i Hall of Fame for Great Americans.

Seneste udgivelse: Demokratiske visioner. Gyldendals kulturbibliotek, 1991. Redigeret af Villy Sørensen. Oversat af Annette Mester. (Democratic Vistas. 1871).

Inspiration: Whitman afskrev sig at have litterære forbilleder, men han havde stor respekt for William Shakespeare og Ralph Waldo Emerson.

Periode: Det folkelige gennembrud

Walt Whitman læser sit digt ”America” højt.

 

Artikel type
voksne

Baggrund

”Den bortløbne Slave kom til mit Hus og standsede udenfor,/ Jeg hørte ham røre sig ved at Risdyngens Kviste knækkede,/ Gennem Køkkenets aabne Halvdør saa jeg ham udmattet og svag,/ Gik til ham, hvor han sad paa en Træbul, fik ham bragt ind og beroliget,/ Bragte Vand og fyldte et Kar til hans svedte Krop og saarede Fødder,/ Og gav ham et Værelse med Indgang fra mit eget og nogle grove og rene Klæder (…)”


”Digte”, oversat af Johannes V. Jensen og Otto Gelsted, s. 62.

Den amerikanske digter Walter Whitman blev født ind i en arbejderfamilie i New York i 1819. Hans mor tilhørte den kristne frikirke kvækerne, mens hans far tilbad oplysningstænkeren og menneskerettighedsforkæmperen Thomas Paine. Whitman var ud af en søskendeflok på otte, og som 11-årig måtte han droppe ud af skolen for at hjælpe til med at forsørge familien. Han varetog en række forskellige småjobs, bl.a. var han i en alder af 17 år kortvarigt folkeskolelærer, men det blev arbejdet som typograf, der fik størst betydning for hans litterære løbebane. Trykkeriarbejdet blev begyndelsen på hans journalistiske karriere. Han blev med tiden forfremmet til reporter og redaktør, men efter to år på avisen Brooklyn Daily Eagle blev han fyret pga. sine kritiske holdninger til slaveriet.

Herefter begyndte han at eksperimentere med, hvordan poesi kunne bruges som politisk udtryksform. I 1850 selvudgav han sine første digte, skrevet i frit versemål, og fem år efter udkom den første udgave af livsværket, ”Leaves of Grass”. Digtsamlingen, som han udvidede, redigerede og ændrede helt frem til 1881, er blevet en milepæl i amerikansk litteraturhistorie. ”Leaves of Grass” fik i første omgang ikke meget opmærksomhed, men den populære forfatter og filosof Ralph Waldo Emerson roste Whitman i et privat brev. Han så digtene som begyndelsen på en stor karriere. I mangel på god omtale anmeldte Whitman selv sin bog, og i næste udgave citerede han Emersons lovord på omslaget.

Da den amerikanske borgerkrig brød ud i 1861, var Whitman 42 år. Syd- og Nordstaterne bekrigede hinanden bl.a. pga. slavespørgsmålet, mens præsident Abraham Lincoln forsøgte at holde sammen på unionen. Whitman var ikke selv soldat, men det var hans bror George. Nyheden om, at broren var såret, fik Whitman til at rejse til Washington, hvor han blev og fungerede som sygehjælper. Erfaringerne herfra inspirerede ham til at skrive manifestet ”Democratic Vistas” (1870) (”Demokratiske visioner”), samt digtsamlingen ”Drum-Taps” (1865) og ”A Sequel to Drum-Taps” (1865-66). I 1873 fik han en blodprop, der lammede dele af hans krop. Det gjorde, at han frem til sin død i 1892 var sengeliggende og økonomisk afhængig af andre.

Leaves of Grass

”Et barn spurgte: Hvad er græsset? - og rakte en håndfuld imod mig./ Hvad skulle jeg svare barnet? Ved jeg det måske bedre end det?/ Det er måske et flag, vævet til mig i håbets grønne farve?”

”Digte”, oversat af Frederik Schyberg, s. 23.

Første udgave af digtsamlingen ”Leaves of Grass” udkom i et græsgrønt hæfte på 95 sider i 1855. Walt Whitman, der selv stod for udgivelsen, havde ikke sat sit navn i bogen, men i stedet ladet et billede af sig selv pryde kolofonen. Samlingens oprindelige 12 digte blev i løbet af Whitmans levetid omskrevet og udvidet, så ”dødslejeudgaven”, som den niende og sidste version også kaldes, består af 389 digte. Selv kaldte Whitman værket en ”demokratiets bibel”.

Gennem sine digte beskriver han de amerikanere, han mødte på sine mange vandringer rundt i de forskellige bydele i den hastigt voksende metropol New York City, og på sine rejser gennem landet mod Vest, mod den såkaldte civilisationsgrænse. Digtene befolkes af jægere, slagtere, slaver, mekanikere, unge mænd og kvinder, mødre m.fl.

Mest kendt er det første og lange digt, ”Sangen om migselv”, hvori han i et konkret billedsprog lovsynger sig selv og naturen. Enkelte gentagelser, som anaforen ”28 unge mænd går i vandet ved stranden/ 28 unge mænd og alle så fulde af venskab./ 28 år har hun levet så ensomt.”, skaber en mere fast rytme, men ellers flyder Whitmans sprog i løse tankerækker, og de frie verselinjer giver lyrikken et prosaisk præg. Karakteristisk for Whitmans skrivestil er de mange opremsninger af alt fra lyde og lugte i naturen, til retoriske spørgsmål om eksistens, identitet og skabelse. De listelignende sekvenser har gjort, at digtene også genrebetegnes som katalogdigte.

I det kortere digt ”Alene sidder jeg tankefuldt” udtrykker Whitman i en enkelt strofe sin kærlighed til menneskeheden. Han sidder tænksomt og længes efter mænd rundt omkring på jorden, både i Europa, Kina og Rusland. På trods af den fysiske afstand, kulturforskelle og sprogbarrierer konkluderer han, at han føler sig forbundet med dem og ville være lykkelig i deres nærvær. Der er ingen grænser for hans kærlighed, for menneskets skønhed eller for samhørigheden mellem mennesker.

Der findes ingen samlet dansk oversættelse af ”Leaves of Grass”, men udvalgte digte fra forskellige udgaver er oversat til dansk af Johannes V. Jensen, Otto Gelsted, Frederik Schyberg og Poul Borum.

Demokratiske visioner

”Litteraturen høster sin afgrøde på mange marker, og nogle blomstrer måske, mens andre ligger brak. Det jeg siger i disse Visioner gælder hovedsageligt skønlitteraturen, især digtekunsten, grundstammen i det hele.”

”Demokratiske visioner”, s. 22.

”Democratic Vistas” (”Demokratiske visioner”, 1991), der udkom i 1871, er et slags demokratisk manifest, som Walt Whitman skrev efter den amerikanske borgerkrigs afslutning. I en essayistisk stil fremlægger han både sine forhåbninger til fremtidens demokratiske Amerika og sin skuffelse over samtidens litteratur. Han beskriver efterkrigstidens Amerika som en stor krop uden sjæl, hvor politikere forfalder til korruption, og røveri og slyngelagtighed breder sig blandt befolkningen. Det får Whitman til at undre sig over, hvorfor man op til krigen havde så travlt med at annektere nye stater til unionen, når moralen ikke fulgte med. Som Abraham Lincoln understreger Whitman nødvendigheden i at holde sammen på unionen for enhver pris. Og det er demokratiets opgave at bidrage hertil. I forlængelse af oplysningstidens filosoffer fremhæver Whitman, at i et folkestyre vil den oplyste borger ikke kun handle og lede landet til sit eget bedste, men også med hensyn til andre individer og staten i sin helhed.

Litteraturen, særligt poesien, har ifølge Whitman et demokratisk og nationalistisk formål. Den kan skabe nationale og originale arketyper, som befolkningen kan identificere sig med og spejle sig i.

Hos Whitman har folket – uanset køn og klasse – en særlig værdi. Han fremhæver f.eks., at de blodige slag i krigen blev kæmpet af navnløse, ukendte, menige soldater. Flere steder bruger han naturmetaforik til at illustrere sine pointer. F.eks. når han sammenligner menneskets moral med et tørt og fladt Sahara. Et andet sprogligt særtræk ved Whitmans skrivestil er de mange opremsninger, f.eks. når han beskriver byen New York med ”de viftende flag, de utallige skibe, gadernes kaotiske liv, Broadway, den kraftige, dybe, musikalske larm, der så godt som aldrig hører op (…)” (s. 27-28). Han besynger bylivet og storbyens æstetik, og når derigennem frem til den erkendelse, at det ikke kun er naturen, der er storslået. Den industrialiserede storby er beviset på, at mennesket også kan skabe imponerende og pragtfulde værker.

”Demokratiske visioner” hylder USA som et foregangsland, og teksten er gennemsyret af patriotisme, idet Whitman gang på gang fremhæver sit fædreland som exceptionelt.

Genrer og tematikker

I ”Demokratiske visioner” skriver Walt Whitman: ”Amerika kræver en digtning som er dristig, moderne, altomfattende og kosmisk, som landet selv. En digtning, som ikke på nogen måde må ignorere videnskaben eller det moderne, men derimod lade sig inspirere deraf.” (s. 81). Dette syn på poesi kan læses som en poetik, da Whitman netop i sin egen poesi arbejdede med at forene det romantiske natursyn med det moderne, industrialiserede USA.

Whitmans digte beskriver i en kærlig hyldest en holistisk relation mellem mennesket og den amerikanske natur, og hans digte tematiserer hermed den transcendentialistiske tanke. De såkaldte transcendentialister mente, at den enkelte skulle søge løsninger på livets store mysterier i sig selv. De vægtede individet, intuition og den enkeltes personlige forhold til Gud frem for kirkens dogmer. Industrialiseringen havde fjernet og distanceret menneskene fra den natur, de grundlæggende var forbundet til. For at bryde med snærende og begrænsende samfundsnormer og institutioner søgte man ud i naturen. Her ville man leve i nuet og nærme sig jorden. Sammen med Ralph Waldo Emerson og Henry David Thoreau betragtes Whitman som en af de primære repræsentanter for denne filosofiske retning.

Whitmans seksualitet har været centrum for manges nysgerrighed og er blevet debatteret heftigt – både i hans samtid og efter hans død. Selv affejede Whitman, at hans digte kunne læses som et udtryk for erotisk tiltrækning mellem mænd, men det til trods fylder seksualitet og kropskontakt meget i digtene. Et andet kontroversielt emne, som Whitman vender tilbage til i både sine digte og prosaen, er emancipation. I sine digte ønskede Whitman at favne bredt og give stemme til både kvinder, slaver, byboere, bønder og børn. Denne inkluderende og altomfavnende ambition beskriver han selv således i ”Leaves of Grass”: ”Jeg er legemets digter og jeg er sjælens digter./ Al himmeriges fryd er i mig, og al helvedes pine./ Jeg er kvindens digter og jeg er mandens digter,/ og jeg siger, at det er lige så stort at være kvinde som at være mand” (s. 36).

Beslægtede forfatterskaber

Samtidig med Walt Whitman skrev også Henry David Thoreau om mennesket og dets forhold til naturen. Thoreaus to vigtigste værker er hhv. et essay om civil ulydighed,Civil Disobedience” (1849), der bl.a. inspirerede borgerrettighedsforkæmpere og modstandere mod slaveriet, og erindringsbogen ”Walden – Life in the Woods” (”Walden – livet i skovene”). Teksten er inspireret af de to år fra juli 1845 - september 1847, hvor han selv boede i en lille hytte ved skovsøen Walden. Han ønskede at konfrontere sig selv med de mest essentielle dele af menneskelivet, så han ved sin død kunne se tilbage på sit liv og vide, at han havde levet dybt og suget al marven ud af livets ben, som han skriver.

Listen over de mange forfattere, der gennem tiden har nævnt Walt Whitman som deres litterære forbillede, er lang. Johannes V. Jensen skriver i forordet til den oversættelse, han sammen med Otto Gelsted udgav i 1919: ”Hos Whitman er jeg gaaet i Lære, men Paavirkningen fra ham skal man søge i min Prosa.”

Særligt Whitmans løse, associative og talesprogsnære sprog har inspireret senere amerikanske digtere som Ezra Pound, William Carlos Williams, Jack Kerouac og Allen Ginsberg. Ginsbergs gennembrud, digtsamlingen ”Howl and Other Poems” (”Howl”), begynder med digtet ”America”, hvori han har en anklagende, lyrisk dialog med sit fædreland. Ligesom hos Whitman var seksualitet og det menneskelige indre temaer i Ginsbergs digte, og ”Howl” blev ved udgivelsen i 1956 beskyldt for at være pornografisk.

Nogle mener, at den irske forfatter Bram Stoker, der skrev romanen ”Dracula”, havde udviklet sin blodsugende hovedperson på baggrund af sit lange venskab med Walt Whitman. Og i den nulevende Michael Cunninghams ”Specimen Days” (”Udvalgte dage”, 2006) er Whitman hovedpersonen i en fortælling om New York i tre tider: under industrialiseringen, efter terrorangrebet på World Trade Center og 150 år ude i fremtiden. ”Romanens uudtalte kerne er terrorangrebet 11. september, der synes at have inspireret Cunningham til at finde tilbage til Whitmans frihedstanker (bogens amerikanske titel ”Specimen Days” svarer til Whitmans prosaværk fra 1882) og til en tanke om, at frigørelse og død hører sammen.” (Niels Lillelund: Michael Cunningham: UDVALGTE DAGE. Jyllands Posten, 28-04-2006).

Bibliografi

Digte

Whitman, Walt: Leaves of Grass (udkom i ni forskellige versioner fra 1855-1891). Bl.a. oversat af Johannes V. Jensen og Otte Gelsted ”Digte”. Nyt Nordisk Forlag, 1919. Og af Frederik Schyberg ”Digte”. Gyldendal, 1933.
Whitman, Walt: Drum-Taps. 1865.
Whitman, Walt: Sequel to Drum-Taps. 1865–66.

Om forfatterskabet

På Kalliope kan du læse digtene fra ”Leaves of Grass” på engelsk.
Hjemmesiden har samlet viden om og tekster af Walt Whitman.
Hejlskov Larsen, Ide: Splittet subjekt - splittet myte. Sex, vold og guddommelighed i Dickinsons og Whitmans lyrik. s.n., 1998.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Walt Whitman

Kilder citeret i portrættet

Niels Lillelund: Michael Cunningham: UDVALGTE DAGE. Jyllands Posten, 2006-04-28.