Karin Michaëlis’ forældre havde stor betydning for forfatterskabet. I de to erindringsserier ”Træet paa godt og ondt” (1924-30) og ”Vidunderlige Verden” (1948-50) fylder de to meget, og moderens hårde arbejde og ydmyge livsindstilling står også centralt i romanerne ”Lille ung Kone” (1921) og ”Mor” (1935).
”Træet paa godt og ondt” består af bøgerne ”Pigen med Glasskaarene” (1924), ”Lille Løgnerske” (1925), ”Hemmeligheden” (1926), ”... Synd og Sorg og Fare” (1928) og ”Følgerne” (1930). I 1940 udkom et uddrag ved Hakon Kirkegaard, hvor dele af de to første bøger er trykt med et forord. Gennem de fem romaners 1450 sider hører læseren i de to første bind om pigen Gunhild Groths barndom i en unavngivet jysk provinsby i årene omkring 1890 og til hun er ca. 16-17 år. I de næste bøger belyses ungpigeårene, hvor Gunhild både forelsker og forlover sig, og der dykkes ned i et ulykkeligt ægteskab.
Karin Michaëlis selv understregede i sin samtid, at personen Gunhild ikke var hende selv, og bøgerne kan da heller ikke kaldes biografier. Snarere selvbiografiske romaner. Trods det ender Gunhild, i fiktionens verden, med at udgive Karin Michaëlis’ to romaner ”Barnet” og ”Lillemor”, og der er mange andre lighedstræk. Gunhilds far er embedsmand, formentlig telegrafist ligesom Karin Michaëlis’, og var en dannet mand. Gunhilds mor er kransebinder og arbejder hårdt ligesom Karin Michaëlis’ egen, og Gunhild får et ulykkeligt ægteskab. Især Karin Michaëlis’ andet ægteskab, med den norsk-amerikanske akademiker Charles Stangeland (1881-1942), gik dårligt allerede fra begyndelsen og var præget af ægtemandens stærke jalousi. Gunhild mobbes ligesom forfatteren pga. en fejl ved det ene øje – Karin skelede kraftigt – og begge havde en levende fantasi og en naturlig medfølelse over for alle, der lider: gamle, fattige, syge og dyr.
”Træet paa godt og ondt” regnes for Karin Michaëlis’ hovedværk. Her kommer alle hendes temaer og talenter til udtryk: hendes blik for barndommens grænseløse fantasi, hendes arbejde med det psykologiske portræt, de indlagte breve og dagbogsstykker, kvindens begær, fokusset på knasterne i et ægteskab og trangen til frigørelse og til at skabe sit eget (kunstner)liv.