Bibi-bøgerne

Citat
”I Pakvognen var saa gloende hedt (…) og jeg var bange for at Lokomotivfører Larsen skulde sladre og sende mig tilbage (…), men saa krøb jeg udaf Lemmen og op på Taget, men Toget kørte var det maaske ikke flot gjort?”

”Bibi – en lille piges liv”, s. 41.

I første halvdel af 1900-tallet læste store dele af Europas børn om den lille tynde pige Bibi med de lyse fletninger. Bibi-bøgerne” udkom på forlaget Jespersen og Pio i syv bind fra 1929 til 1939, og bøgerne, der er enkelt illustreret af Hedvig Collin (1880-1964), blev en stor international succes, men var ikke så læste herhjemme. Så populære var de i Italien, at den italienske oversætter, Emilia Villoresi, efter Karin Michaëlis’ død på egen hånd skrev en afslutning på serien, ”Bibi si sposa” (”Bibi gifter sig”, 1953).

Ungpigebøgerne handler om stationsforstanderens datter Ulla, der i første bind får overtalt sin veninde til at bytte navn med hende og – efter at have annonceret om navneændringen i bl.a. den lokale avis – insisterer Ulla herefter på at blive kaldt Bibi. I senere bøger tager hun med morforældrene til Tyskland, hvor hun bl.a. oplever, hvordan legetøj bliver lavet og senere til Tjekkoslovakiet, hvor hun møder den dansk-amerikanske dreng Ole, ser drypstenshuler og møder sigøjnere. Hun bliver konfirmeret, forelsket og meget andet, og i sidste bind, ”Bibi og Valborg” (1939), er Bibi i lære på en fynsk gård, og Bibi drømmer om selvstændighed og frigørelse i en række breve med veninden Valborg. Frigørelsen var netop et stærkt tema for Karin Michaëlis, der også udgav fagbogen ”Glædens Skole” om pigepædagogik i 1914.

53167284

Karin Michaëlis’ popularitet i hendes samtid kan ses i, hvordan hun var til inspiration for andre forfattere. Bl.a. er det kendt, at den svenske forfatter Astrid Lindgren (1907-2002) læste Karin Michaëlis, og udover navneligheden minder Lindgrens Pippi og Michaëlis’ Bibi også på mange måder om hinanden.

Bibi laver skarnsstreger og er umådelig selvstændig, egenrådig og fandenivoldsk. Bøgerne om Pippi og Bibi adskiller sig bl.a. fra hinanden ved Bibis ofte lidt sørgmodige omtale af sin døde mor, som faren stadig sørger over, og ved deres historiefortællinger. Hvor Pippi er lidt af en lystløgner, der digter røverhistorier om sine rejser på de syv have, er Bibi videbegærlig og en decideret klog pige, der rummer et væld af faktuelle oplysninger om især geografi. Samtidig er Bibi idealistisk og kæmper for de svageste, især dyrene, men begge piger er moderløse og frie, har alternative kæledyr, en abe og en tam skade, og de er det, som mange ville kalde drengepiger.