Halfdan Rasmussen

Artikel type
voksne
Maja Lykketoft og Majbrit Hansen, 2002.
Main image
Rasmussen, Halfdan
Foto: Privatfoto

Indledning

Dansk forfatter. Har hovedsageligt skrevet digte og historier for børn og unge. 

Jeg skriver sjove digte.
Jeg skriver også triste.
De første læser andre folk.
Selv læser jeg de sidste.

Sådan kommenterer Halfdan Rasmussen sit eget forfatterskab i en sørgmunter erkendelse af, at mange kun kender ham som den lune digter, der kalder på smilet. I et halvt århundrede har han leveret sine muntre rim og remser til et begejstret publikum overalt i kongeriget. Generationer af børn er vokset op med Halfdans ABC og har glædet sig over hans sproglige påfund.

Lyrik

 

24923819

Blå bog

Født: 29. januar 1915, København.

Død: 2. marts 2002.

Uddannelse: Den internationale højskole i Helsingør.

Debut: Soldat eller menneske (digte). Carit Andersen, 1941.

Bedst kendte værk: Halfdans ABC (digte for børn). Carlsen Illustrationsforlaget, 1967.

Litteraturpriser (i udvalg): Tørsleff & Co.s litterære Hæderslegat, 1943. Helge Rode Legatet, 1946. Politikens Kunstnerpris, 1954. Emil Aarestrup Medaillen, 1957. De Gyldne Laurbær, 1958. Holger Drachmann-legatet, 1960.
Henrik Pontoppidans Mindefond, 1963. Dansk Forfatterfonds lyrikerpris, 1964. Kulturministeriets Børnebogspris, 1965. PH-Prisen, 1973. Herman Bangs Mindelegat, 1978. LOs Kulturpris, 1983. Danmarks Skolebibliotekarers Børnebogspris, 1986. Holberg-Medaillen, 1986. Det Danske Akademis Store Pris, 1988. Børnebibliotekarernes Kulturpris, 1997. Johannes Ewalds Legat, 2000.   

Seneste udgivelse: Halfdans digte. Schønberg, 2004. Udvalg og efterskrift: Torben Brøstrøm.

Inspiration: Arbejderdigterne Harald Herdal og Arnulf Øverland.

Interesser: Social retfærdighed. Politik. Forundring og idealisme.

Se også børneportrættet af Halfdan Rasmussen 

Se filmene

Noget om HalfdanFilmcentralen og Fra Brandes til Rifbjerg på Filmcentralen

Halfdan Rasmussen - en alsidig forfatter

Jeg skriver sjove digte.
Jeg skriver også triste.
De første læser andre folk.
Selv læser jeg de sidste.

Sådan kommenterer Halfdan Rasmussen sit eget forfatterskab i en sørgmunter erkendelse af, at mange kun kender ham som den lune digter, der kalder på smilet.

I et halvt århundrede har han leveret sine muntre rim og remser til et begejstret publikum overalt i kongeriget. Generationer af børn er vokset op med Halfdans ABC og har glædet sig over hans sproglige påfund. Børn og barnlige sjæle har rimet med på hans Børnerim og moret sig over frække, finurlige figurer som Tyggegummikongen Bobbel og Tullerulle Tappenstreg.

23171414

Halfdan Rasmussens børnebøger har fået klassikerstatus. I den muntre genre finder man også de mange samlinger af Tosserier. Det kalder han de populære rim, hvor han på underfundig vis underholder den voksne læser med sine grublerier over livets tilskikkelser.

Det er en anden og mindre kendt side af Halfdan Rasmussen, der kommer til udtryk i de utallige alvorsfulde digtsamlinger, der er udkommet sideløbende med den muntre digtning. Her møder man en socialt engageret og politisk bevidst digter - en idealist der kæmper mod menneskelig uret. Men man møder også en tvivlende lyriker, der har svært ved at få sine drømme til at harmonere med virkeligheden. At den muntre Halfdan ejer flere dybder, kan man erfare, når man læser den alvorlige digtning.

En ung idealist

Halfdan Rasmussen (f. 1915, d. 2002) voksede op under trange kår i et arbejderhjem på Christianshavn og blev derfor tidligt bevidst om social skævhed. Som 14-årig forlod han skolen og måtte klare sig med forskellige småjob. Under krisen i 1930erne var han blandt tidens mange arbejdsløse.

I denne periode tog han ophold på arbejderhøjskoler, hvor hans interesse for litteraturen blev vakt. Det var især arbejderdigterne Harald Herdal og Arnulf Øverland, der gjorde indtryk på den unge Halfdan. Ligesom sine forbilleder følte Halfdan Rasmussen tilhørsforhold til socialismen, og han begyndte selv at skrive politiske digte.

Op gennem 30erne fik han offentliggjort flere af dem bl.a. i det syndikalistiske ugeblad Arbejdet, hvor han senere blev medarbejder. I disse tidlige digte beskriver han, hvordan 30ernes krise især rammer de svageste samfundsgrupper. Den sociale uretfærdighed forbliver et nærværende motiv i hans digtning. Kampen mod undertrykkelse og for medmenneskelighed er en rød tråd i hele forfatterskabet.